Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved en masse læbestifter og neglelakker, pudder, foundation og rouger linet op.

Livet med Kræft

  1. Kost – Eksempler
  2. Søvn
  3. Følelser
  4. Pårørende
  5. Motion
  6. Seksualitet og Intimitet
  7. Bivirkninger Kemo Minimer
  8. Børn og Unge med Kræft
  9. Yderligere Tiltag
  10. Logbog
  11. Åndedræt
  12. Ord til eftertanke
  13. Giftfri hverdag
    1. Kemi i hjemmet og på kroppen
    2. Kemi i mad og drikke
    3. Stråling og miljøpåvirkninger
    4. Særlige emner
  14. Inflammation og kræft
  15. Livskvalitet og medansvar
Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved en masse læbestifter og neglelakker, pudder, foundation og rouger linet op.

Personlig pleje og kosmetik og kræft

Resumé om kemi i plejeprodukter

Hvad er problemet:

  • Mange almindelige pleje- og kosmetik-produkter indeholder kemikalier, der er tilsat for at forbedre holdbarhed, duft eller konsistens. En række af disse stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller på anden vis skadelige for helbredet, når de optages i kroppen.

Helbredsrisici:

  • Daglig eksponering for problematiske kemikalier kan bidrage til en “cocktail-effekt”, hvor den samlede belastning udgør en risiko.
    Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem disse stoffer og forstyrrelser i hormonsystemet, nedsat fertilitet og en øget risiko for visse kræftformer. For personer i kræftbehandling kan en reduceret kemisk belastning være særlig relevant.

Sådan undgår du dem:

  • Den sikreste tilgang er at vælge produkter med anerkendte certificeringer som Svanemærket og AllergyCertified, der stiller skrappe krav til indholdet. Lær at læse ingredienslister (INCI) og brug apps som Forbrugerrådet Tænks “Kemiluppen” til at scanne produkter og få en hurtig vurdering af indholdet. [10]

Introduktion til kemi i plejeprodukter

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved et sæt læber med kraftig mørkrød læbestift.

Huden er kroppens største organ, men den er ikke en uigennemtrængelig barriere. De cremer, lotions, deodoranter, shampooer og makeupprodukter, vi dagligt påfører huden, indeholder en lang række kemiske stoffer, hvoraf en del kan trænge igennem hudens lag og blive optaget i blodbanen.

Problemet opstår, når disse produkter indeholder ingredienser, der er potentielt skadelige. Selvom koncentrationen i et enkelt produkt ofte er lav og inden for de lovmæssige grænseværdier, er det den samlede, daglige eksponering fra mange forskellige produkter – den såkaldte cocktail-effekt – der giver anledning til bekymring blandt forskere og sundhedsmyndigheder. Over et helt liv bliver kroppen udsat for en konstant strøm af syntetiske stoffer, hvis langsigtede konsekvenser endnu ikke er fuldt belyst. [11]

Hvordan optages stofferne i kroppen

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved hænder, hvor den ene holder en krukket med creme og den anden smører creme på overfladen af hånden.

Kroppen kan optage kemikalier fra plejeprodukter og kosmetik på primært tre måder:

  • Optagelse gennem huden (dermal absorption): Dette er den mest almindelige vej. Små molekyler i cremer, olier og lotions kan passere gennem hudens yderste lag (epidermis) og nå de dybere lag, hvor blodkarrene findes. Herfra kan de transporteres rundt i resten af kroppen.
  • Indånding (inhalation): Produkter i sprayform, som hårlak, tørshampoo og visse deodoranter, forstøver kemikalier til små partikler, der kan indåndes og optages direkte i lungerne. Det samme gælder duftstoffer fra parfumer og stærkt parfumerede produkter.
  • Indtagelse (oral eksponering): Produkter, der anvendes på eller nær munden, som læbestift, læbepomade og tandpasta, kan uundgåeligt sluges i små mængder og dermed optages gennem fordøjelsessystemet.

Når stofferne først er i blodbanen, kan de nå ud til kroppens organer og væv, hvor de potentielt kan ophobe sig og udøve en biologisk effekt. [8, 9]

Konsekvenser af problematiske stoffer

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved en dåse gullig creme, der står på et stort grønt blad.

Den videnskabelige dokumentation for de sundhedsmæssige konsekvenser af kemikalier i kosmetik er i konstant udvikling. Bekymringen er især rettet mod stoffer med følgende egenskaber:

Hormonforstyrrende effekter

Disse stoffer kan efterligne eller blokere for kroppens naturlige hormoner som østrogen og testosteron. Dette kan potentielt forstyrre følsomme processer som stofskifte, forplantningsevne og udvikling. Der er en teoretisk bekymring for, at de kan bidrage til udviklingen af hormonfølsomme kræftformer som brystkræft og prostatakræft. [3, 4, 7]

Bioakkumulering

Visse kemikalier er svære for kroppen at nedbryde og udskille. I stedet ophobes de i fedtvæv over tid. Denne akkumulering betyder, at selv en lav daglig eksponering kan føre til en høj koncentration i kroppen over mange år.

Allergifremkaldende potentiale

En lang række parfumestoffer og konserveringsmidler er kendt for at kunne fremkalde allergiske reaktioner i huden, som kan udvikle sig til kronisk kontakteksem. [12]

Cocktail-effekten

Forskningen fokuserer i stigende grad på, hvordan kombinationen af mange forskellige kemikalier i lave doser kan have en samlet effekt, der er større end effekten af hvert enkelt stof alene. [11]

Dette er særligt relevant for kræftpatienter, hvis krop i forvejen er under pres.

Udbredte problematiske stoffer

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved en palet med rouge. Men ser hårene fra to børster.

Det kan være en udfordring at navigere i de lange og tekniske ingredienslister. Her er en oversigt over nogle af de stofgrupper, man bør være særligt opmærksom på:

Parabener (f.eks. Methylparaben, Propylparaben)

Anvendes som konserveringsmiddel. Flere typer er mistænkt for at have svage østrogenlignende effekter. Selvom de mest problematiske er blevet forbudt i EU, anvendes andre stadig bredt.

Ftalater (Phthalates)

Anvendes ofte i parfumer for at få duften til at holde længere og i neglelak for at gøre den mere holdbar. De står sjældent på ingredienslisten, men kan gemme sig under betegnelsen “parfum” eller “aroma”.

De er stærkt mistænkt for at være hormonforstyrrende og at kunne skade forplantningsevnen. [5]

PFAS (Per- og polyfluorerede stoffer)

Også kendt som “evighedskemikalier”. Anvendes i kosmetik for at give en glat og vandafvisende effekt, f.eks. i foundation, mascara og ansigtscremer.

Stofferne er ekstremt svære at nedbryde og ophobes i krop og miljø. De er forbundet med en række alvorlige helbredseffekter, herunder en øget risiko for kræft. [6]

Mistænkt hormonforstyrrende solfiltre (f.eks. Octinoxate, Oxybenzone)

Visse kemiske UV-filtre er under mistanke for at kunne trænge igennem huden og virke hormonforstyrrende. Fysiske solfiltre som zinkoxid og titaniumdioxid betragtes som mere sikre alternativer.

Siloxaner (f.eks. Cyclopentasiloxane, Cyclomethicone)

Blødgørende silikonestoffer, der giver produkter en glat og let fornemmelse. Visse typer er mistænkt for at være hormonforstyrrende og er desuden skadelige for miljøet.

Allergifremkaldende parfumestoffer

EU har identificeret 26 parfumestoffer, der er særligt allergifremkaldende og derfor skal deklareres specifikt på ingredienslisten, hvis de overstiger en vis koncentration. Eksempler inkluderer Limonene, Linalool og Geraniol.

Hvad kan du gøre

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved et billede med blokker af sæbe og hvide håndklæder der er rullet sammen bag sæben.

Det kan virke uoverskueligt, men der er flere effektive strategier til at minimere din eksponering for uønsket kemi i hverdagen:

Gå efter mærkerne

Vælg produkter med officielle certificeringer. Svanemærket stiller krav til både sundhed og miljø, mens AllergyCertified fokuserer på at minimere risikoen for hudallergi. Disse mærker forbyder en lang række problematiske stoffer. [2, 10]

Brug en app

Download Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen. Med den kan du scanne stregkoden på dine plejeprodukter og med det samme se en vurdering af indholdet (A-kolbe: god, B-kolbe: kan indeholde problematisk kemi, C-kolbe: indeholder uønsket kemi). [1]

Læs ingredienslisten (INCI)

Jo kortere ingrediensliste, desto bedre. Vær opmærksom på de stoffer, der er nævnt ovenfor. Ingredienserne er listet efter faldende koncentration.

Vælg parfumefri

En stor del af de problematiske stoffer gemmer sig i parfumen. Ved at vælge produkter mærket “parfumefri” eller “uden parfume” udelukker du mange potentielle kilder til allergi og hormonforstyrrende ftalater.

Forenkl din rutine

Overvej, om du har brug for alle de produkter, du bruger. En minimalistisk tilgang med få, men gode og rene produkter, mindsker din samlede kemiske belastning.

Konklusion

Personlig pleje og kosmetik symboliseret ved et bord med en skål, hvor der bliver rørt noget sammen. En flaske med doseringspumpe, en krukke og to sæbeblokke.

Valget af personlige plejeprodukter er et konkret område, hvor man selv kan tage aktivt kontrol over sin daglige kemikalieeksponering. Selvom et enkelt produkt sjældent udgør en risiko i sig selv, er det den samlede livslange belastning fra mange kilder, der er bekymrende.

For personer, hvis helbred i forvejen er udfordret, kan en bevidst indsats for at reducere denne belastning være et meningsfuldt skridt. Ved at benytte sig af enkle redskaber som certificeringsmærker og apps kan man træffe informerede valg og skabe en mere tryg og giftfri hverdag for sig selv og sin familie.

(til menu)

Links

[1] Kemiluppen: Tjek dine produkter for uønsket kemi (Tænk Kemi, 2024)

  • Indhold: Officiel side med information om og download af Kemiluppen-appen. Appen er et praktisk værktøj til at scanne plejeprodukter for uønsket kemi direkte i butikken.

[2] Pleje og makeup. Få viden om og gode råd til, hvordan du passer på dig selv og miljøet, når du vælger plejeprodukter. (Svanemærket, 2025)

  • Indhold: En guide fra Svanemærket, der er et af de anbefalede mærker i artiklen. Siden giver konkrete råd til at styre uden om uønsket kemi i pleje- og makeupprodukter.

[3] Hormonforstyrrende stoffer – hvad ved vi og hvad kan man gøre (Rigshospitalet, 2020)

  • Indhold: En artikel fra Rigshospitalet, der forklarer den daværende viden om hormonforstyrrende stoffer, deres effekter, og hvad man selv kan gøre for at mindske sin eksponering.

[4] Endocrine disruptors from the environment affecting breast cancer (PMC, 2020)

  • Indhold: Videnskabelig artikel, der gennemgår, hvordan hormonforstyrrende stoffer fra bl.a. kosmetik kan påvirke mekanismer relateret til brystkræft ved at efterligne kroppens østrogen.

[5] Phthalate Exposure and Breast Cancer Incidence: A Danish Nationwide Cohort Study (PMC, 2020)

  • Indhold: Et dansk registerstudie, der undersøger sammenhængen mellem eksponering for ftalater og forekomsten af brystkræft i den danske befolkning.

[6] Per- and Polyfluoroalkyl Substance Toxicity and Human Health Review (Environmental Health Perspectives, 2021)

  • Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der samler viden om giftigheden af PFAS-stoffer og forbinder dem med en række helbredseffekter, herunder forhøjet kræftrisiko.

[7] ENDOCRINE DISRUPTING CHEMICALS: THREATS TO HUMAN HEALTH (IPEN, 2024)

Indhold: En omfattende rapport fra et internationalt netværk, der samler den nyeste forskning (2024) om truslerne fra hormonforstyrrende stoffer, bl.a. fra plastik.

[8] The dark side of beauty: an in-depth analysis of the health risks of cosmetics (Frontiers, 2024)

  • Indhold: En videnskabelig analyse fra 2024, der gennemgår, hvordan eksponering for giftige kemikalier i kosmetik er forbundet med kroniske helbredsproblemer.

[9] New study confirms forever chemicals are absorbed through skin (University of Birmingham, 2024)

  • Indhold: En nyhed fra University of Birmingham om et studie fra 2024, der bekræfter, at PFAS (“evighedskemikalier”) kan optages i betydelig grad gennem huden.

[10] Miljømærkerne EU-Blomsten og Svanemærket (Miljøstyrelsen)

  • Indhold: Den officielle danske hjemmeside for Svanemærket. Siden forklarer de skrappe kemikaliekrav, herunder forbud mod PFAS, ftalater og tungmetaller.

[11] Hvad er cocktaileffekten? (Forbrugerrådet Tænk)

  • Indhold: Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer findes i dagligdagen – i kosmetik, indeklima, mad og rengøring. Samlet eksponering kan udgøre en risiko, så reducer uønsket kemi derhjemme og på jobbet.

[12] Kontakteksem (Lægehåndbogen på sundhed.dk, 2024)

Indhold: En medicinskfaglig artikel, der beskriver årsager til kontakteksem og specifikt nævner parfumestoffer og konserveringsmidler som hyppige allergener, der kan føre til både akutte og kroniske eksem-tilstande.

Siden oprettet:

d. 22.09.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.