Skimmelsvamp i hjemmet og kræft

---

---

Resumé om skimmelsvamp

Hvad det er:

• Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der findes naturligt overalt.
  De bliver et problem, når de begynder at vokse indendørs i fugtige omgivelser. Her kan de frigive sporer og giftstoffer (mykotoksiner), som forringer indeklimaet og kan udgøre en sundhedsrisiko.

Risikoen ved kræft:

• Visse mykotoksiner, som produceres af skimmelsvampe, er af IARC (WHO’s kræftforskningsagentur) klassificeret som kræftfremkaldende.
  For personer med et svækket immunforsvar, f.eks. under eller efter et kræftforløb, kan udsættelse for skimmelsvamp desuden øge risikoen for infektioner og belaste et i forvejen presset system.

Hvad man selv kan gøre:

• Den mest effektive indsats er at fjerne skimmelsvampens livsgrundlag: fugt. Dette gøres ved at sikre god og hyppig udluftning, holde en jævn temperatur i alle rum, udbedre vandskader med det samme og sørge for, at badeværelse og køkken tørres af efter brug. Ved større angreb er professionel hjælp nødvendig.

---

---

Hvad er skimmelsvamp

Skimmelsvampe er en stor gruppe af mikroskopiske svampe, som findes naturligt i vores omgivelser, både ude og inde. De formerer sig ved hjælp af sporer, der spredes med luften.

Når disse sporer lander på en overflade, hvor der er fugt og organisk materiale (f.eks. tapet, træ, gips-plader eller støv), kan de begynde at vokse. [11]

Væksten ses ofte som plamager, der kan være sorte, grønlige, hvide eller gullige. Det er dog ikke kun den synlige vækst, der er problematisk. Under væksten kan skimmelsvampe frigive en række stoffer til luften:

• Sporer: Små partikler, der kan indåndes og udløse allergiske reaktioner.
• Mykotoksiner: Giftstoffer, som svampen producerer. Visse mykotoksiner, som f.eks. aflatoksin og ochratoksin A, er kendt for at være skadelige og er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende. [1, 7, 9]
• MVOCs (Microbial Volatile Organic Compounds): Flygtige organiske forbindelser, der afgiver den karakteristiske “mug-lugt” eller “kælderlugt”.

For kræftramte og andre med et svækket immunforsvar er et sundt indeklima afgørende. Udsættelse for skimmelsvamp udgør en ekstra belastning, der kan forstyrre kroppens balance og potentielt øge sårbarheden over for infektioner. [2, 8]

Realisme

Skimmelsvampesporer er en naturlig del af luften omkring os, og det er umuligt at skabe et 100 % sterilt hjem. Målet er derfor ikke at opnå en umulig nul-eksponering, men at forhindre sporerne i at finde fugtige vækstbetingelser indendørs.

Ved at kontrollere fugtniveauet i boligen kan man effektivt forebygge, at skimmelsvamp etablerer sig og bliver et problem.

Hvordan bliver man udsat for skimmelsvamp

Den primære udsættelse sker ved indånding af sporer og andre partikler, som skimmelsvampen frigiver til luften i hjemmet.

Omfanget af eksponeringen afhænger af, hvor udbredt væksten er, og hvor god ventilationen er i boligen.

Fugt – den afgørende faktor

Skimmelsvamp trives, hvor der er fugt. De typiske risikoområder i et hjem er:

Badeværelset:

• Varm damp fra brusebadet skaber kondens på kolde overflader som fliser og vinduer. Utilstrækkelig udluftning er en hyppig årsag til skimmelvækst i fuger og hjørner.

Køkkenet:

• Madlavning producerer damp, som skal fjernes effektivt med en emhætte.

Kældre og ydervægge:

• Kolde vægge, især i dårligt isolerede huse, kan føre til kondens, når varm inde-luft rammer den kolde overflade.
  Møbler placeret tæt op ad en kold ydervæg kan skabe en “lomme” med stillestående, fugtig luft.

Vindueskarme:

• Kondens på ruderne, især i vintermånederne, kan give fugt i karme og omkring vinduer.

Skjulte vandskader:

• Utætte rør i vægge, en utæt tagrende eller opstigende grundfugt kan skabe vedvarende fugt og give grobund for omfattende, skjult skimmelvækst. [3, 10]

Skimmelsvamp og kræft – hvad vi ved

Sammenhængen mellem indånding af skimmelsvamp i hjemmet og en direkte udvikling af kræft hos mennesker er ikke fuldt ud kortlagt.

Forskningen fokuserer primært på de giftstoffer, svampene producerer – mykotoksinerne – og deres veldokumenterede skadelige effekter.

Kræftklassificering af mykotoksiner

FN’s internationale kræftforskningsagentur (IARC) har vurderet flere af de mykotoksiner, som skimmelsvampe kan producere:

Aflatoksiner:

• Produceres af Aspergillus-svampe. Disse er klassificeret som “kræftfremkaldende for mennesker” (Gruppe 1). Eksponering sker dog primært gennem forurenede fødevarer (nødder, korn) og er sjældent relateret til indeklimaet. [7]

Ochratoksin A:

• Produceres af Aspergillus- og Penicillium-svampe. Er klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” (Gruppe 2B). Stoffet er især forbundet med nyrekræft. [1, 7]

Selvom den primære risiko ved disse specifikke toksiner ofte er kostrelateret, understreger det den potentielle sundhedsrisiko, som skimmelsvampes giftstoffer udgør.

Immunforsvaret under pres

For personer, hvis immunforsvar er svækket af sygdom eller behandling som kemoterapi, udgør skimmelsvamp en særlig risiko. Svampe som Aspergillus fumigatus kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlige lungeinfektioner (invasiv aspergillose) hos immunsvækkede personer. [2]

Generel udsættelse for et dårligt indeklima med skimmelsvamp kan desuden føre til inflammation og en konstant belastning af kroppens forsvarsmekanismer. [8, 11]

Hvad kan du gøre

Forebyggelse er den absolut vigtigste strategi. Ved at fjerne fugten fjerner du skimmelsvampens evne til at vokse.

Det handler om at skabe et miljø, hvor sporerne aldrig får chancen for at etablere sig.

Generel forebyggelse

Disse grundlæggende principper består i at kontrollere de to vigtigste faktorer for skimmelvækst: fugt og temperatur.

Kontroller luftfugtigheden:

• Den relative luftfugtighed i din bolig bør holdes under 45% i vinterhalvåret, hvor vægge og vinduer er kolde.
  Anskaf et digitalt hygrometer for præcist at kunne overvåge niveauet. Hvis luftfugtigheden er for høj, er det et klart tegn på, at der skal luftes mere ud, eller at der er en fugtkilde, der skal håndteres.

Luft ud med kortvarigt gennemtræk:

• 5-10 minutter, 2-3 gange dagligt, er den mest effektive metode. At skabe gennemtræk udskifter hurtigt hele luftvolumenet i rummet uden at nedkøle vægge og møbler markant.
  Hold især fokus på udluftning af soveværelset om morgenen samt køkken og bad efter brug.

Hold en jævn og stabil temperatur:

• Sørg for, at temperaturen er mindst 18-20°C i alle rum, også i dem du ikke bruger så ofte. Når varm, fugtig luft fra f.eks. stuen bevæger sig ind i et koldt rum, vil fugten kondensere på de kolde overflader (vægge, vinduer). Dette skaber ideelle vækstbetingelser for skimmel.
  Undgå at “spare” ved at have helt kolde rum.

Brug emhætten korrekt:

• Tænd altid for emhætten, så snart du begynder at koge eller stege – ikke først når dampen er synlig.
• Lad den køre i 5-10 minutter efter, at madlavningen er afsluttet, for at fjerne den sidste restfugt.
• Rengør jævnligt fedtfilteret, da et tilstoppet filter reducerer sugeevnen markant.

Håndter tøjtørring med omtanke:

• At tørre tøj indendørs frigiver op til 2-3 liter vand til luften pr. vask. Hvis du ikke har mulighed for at tørre tøj udendørs eller bruge en tørretumbler med aftræk, så sørg for at placere tørrestativet i et rum med god ventilation, f.eks. et badeværelse med udsugning, og luk døren til resten af boligen. Luft ekstra grundigt ud i perioden.

Tør op efter bad:

• Brug en svaber eller et håndklæde til at fjerne vand fra vægge, gulv og glas i brusenichen efter hvert bad.
  Det fjerner størstedelen af den fugt, der ellers ville fordampe og sætte sig i rummet. [4, 5]

Praktiske vaner

Disse vaner integrerer forebyggelsen i den daglige brug og vedligeholdelse af din bolig.

Skab luftcirkulation bag møbler:

• Placer store møbler som skabe, reoler og senge mindst 10 cm fra kolde ydervægge.
  Luften skal kunne cirkulere frit bagved, ellers opstår der en stillestående, kold luftlomme, hvor kondens let dannes.

Tjek for utætheder og revner:

• Gennemgå jævnligt boligen for tegn på fugt. Se efter mørke pletter, skjolder eller afskallet maling på vægge og lofter, især under vinduer, i hjørner og omkring rørgennemføringer under vaske.
  Tjek også soklen og kældervæggene for tegn på opstigende grundfugt.

Hold udendørs afløb frie:

• Sørg for, at tagrender og nedløbsrør er rensede for blade og snavs.
  Hvis vandet ikke kan løbe frit væk fra huset, kan det trænge ind i sokkel og murværk og forårsage fugtproblemer.

Gør grundigt rent:

• Ugentlig rengøring og støvsugning fjerner de svampesporer, der naturligt findes i husstøv.
  En støvsuger med et HEPA-filter er at foretrække, da det fanger de mikroskopiske sporer og forhindrer dem i at blive blæst ud i rummet igen. [5]

Hvis skaden er sket

Når du opdager skimmelsvamp, er det afgørende at handle korrekt for at fjerne væksten og undgå spredning.

Ved mindre angreb (under 1-2 håndflader):

Sikkerhed først:

• Brug altid handsker og en tætsluttende åndedrætsmaske (klasse FFP3) for at beskytte dig mod indånding af sporer og giftstoffer.
  Sørg for god udluftning under arbejdet.

Vælg det rette middel:

• Brug et godkendt desinficerende middel til fjernelse af skimmel, som f.eks. Hysan eller Rodalon. Følg anvisningerne på produktet nøje.
  Undgå at bruge klorin, da det kan afgive sundhedsskadelige dampe og er mindre effektivt på porøse overflader, hvor det ofte kun bleger uden at dræbe svampens rodnet (mycelium).

Fremgangsmåde:

1. Vask først området med midlet for at dræbe og indkapsle svampen.
2. Skrub derefter det synlige vækst af med en børste eller en grov svamp.
3. Afslut med at desinficere området igen og lade det tørre helt.

Ved større angreb eller angreb på porøse materialer:

Søg professionel hjælp:

• Hvis angrebet er udbredt, hvis det vender tilbage efter rengøring, eller hvis det sidder i materialer som gipsplader, tapet eller træværk, er det nødvendigt at kontakte et professionelt saneringsfirma. De har udstyret og ekspertisen til at fjerne materialet sikkert og identificere den bagvedliggende årsag.

Find og udbedr årsagen:

• Det er den absolut vigtigste del af processen. Professionelle kan hjælpe med at finde fugtkilden – om det er en utæt vandinstallation, en kuldebro eller manglende ventilation.
  Hvis fugtproblemet ikke løses, vil skimmelsvampen komme igen, uanset hvor grundigt der bliver gjort rent.

Kassér angrebne materialer:

• Kraftigt angrebne porøse materialer som tapet, isolering og gipsplader kan sjældent reddes. De skal fjernes og bortskaffes for at sikre, at al svampevækst er elimineret. [6]

Konklusion

Udsættelse for skimmelsvamp i hjemmet er en reel sundhedsrisiko, der skal tages alvorligt, især for personer i et kræftforløb eller med et svækket helbred.

Det gode er, at man med en bevidst indsats mod fugt i høj grad selv kan forebygge problemet. Ved at implementere de rette daglige vaner for udluftning og fugtkontrol kan man skabe et sundere indeklima og markant reducere risikoen for, at skimmelsvamp får fodfæste i hjemmet.

Ved mistanke om et større problem er det afgørende at handle hurtigt og søge professionel hjælp for at sikre, at årsagen findes og problemet løses effektivt.

(til menu)

Links

[1] IARC Monographs on the Identification of Carcinogenic Hazards to Humans (IARC Puplicatione, 2012)

• Indhold: En videnskabelig evaluering fra WHO’s kræftforskningsagentur, der klassificerer forskellige stoffer. Herunder klassificeres aflatoksiner som “kræftfremkaldende” (Gruppe 1) og ochratoksin A som “muligvis kræftfremkaldende” (Gruppe 2B).

[2] Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger (Sundhedsstyrelsen, 2006)

• Indhold: Sundhedsstyrelsens pjece, der beskriver de kendte helbredseffekter af at opholde sig i fugtige bygninger. Den dækker irritation, allergi og den særlige risiko for infektioner hos personer med svækket immunforsvar.

[3] Skimmelsvamp (Patienthåndbogen på sundhed.dk, 2024)

• Indhold: En letforståelig oversigt over, hvad skimmelsvamp er, hvilke symptomer det kan give, og hvorfor det opstår. Artiklen giver gode råd til, hvad man skal være opmærksom på i sin bolig.

[4] Sådan undgår du skimmelsvamp (Videncentret Bolius, 2023)

• Indhold: Bolius (Boligejernes Videncenter) giver en række konkrete og praktiske råd til, hvordan man forebygger skimmelsvamp i hverdagen gennem udluftning, opvarmning og gode vaner i køkken og bad.

[5] Sådan undgår du skimmelsvamp 10 GODE RÅD (skimmel.dk, Landsbyggefonden, Aalborg Universitet)

• Indhold: En offentlig informationsportal, der giver 10 konkrete råd til at holde boligen tør og fri for skimmelvækst. Siden er drevet af Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og BUILD (Aalborg Universitet).

[6] Fjernelse og behandling af skimmelsvamp (Primabolig.dk, 2025)

• Indhold: En guide der forklarer, hvornår man selv kan fjerne skimmelsvamp, og hvornår det kræver professionel hjælp. Den beskriver forskellige metoder og giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på.

[7] Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–139 (IARC Monographs)

• Indhold: Den officielle, søgbare liste fra IARC over alle stoffer, der er vurderet for deres kræftfremkaldende potentiale. Her kan man finde de officielle klassificeringer for mykotoksiner og andre agenser.

[8] WHO Guidelines for Indoor Air Quality: Dampness and Mould (WHO, 2009)

• Indhold: Dette er et af de mest anerkendte internationale referencerammer. Rapporten fra WHO gennemgår systematisk den videnskabelige evidens for sundhedseffekter forbundet med fugt og skimmelsvamp i bygninger. Den konkluderer, at der er tilstrækkelig evidens for en sammenhæng med bl.a. astma og luftvejsinfektioner.

[9] The Mycotox Charter: Increasing Awareness of, and Concerted Action for, Minimizing Mycotoxin Exposure Worldwide (MDPI, Toxins, 2018)

• Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der i detaljer beskriver de forskellige typer mykotoksiner (herunder aflatoksiner og ochratoksin A), hvilke svampe der producerer dem, og deres kendte toksiske effekter på menneskers og dyrs celler, herunder deres rolle i udviklingen af kræft.

[10] Udbredelsen af skimmelsvampevækst i danske boliger: Prøvetagningsmetoder til påvisning af skjult vækst (BUILD – Aalborg Universitet, 2022)

• Indhold: Formålet er at undersøge metoder til påvisning af skjult/ikke synlig skimmelsvampevækst i danske etageejendomme, med fokus på overfladefugt og kuldebroer som potentielle vækststeder.
  Kortlægningen gennemføres med både traditionelle og eksperimentelle indsamlings- og detektionsmetoder; se rapporten Støv-1 fra tidligere projekt om støv og skimmelsvampe.

[11] Skimmelsvampe i bygninger (Statens Byggeforskningsinstitut, 2017)

• Indhold: En ældre, men meget grundig rapport fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Den samler den daværende viden om skimmelsvampes sundhedseffekter og danner grundlag for mange af de nuværende anbefalinger i Danmark. Den er mere dybdegående end den nyere pjece, vi allerede har linket til.

Siden oprettet:

d. 23.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.