Rengøring og vaskemidler og kræft
Resumé om kemi i rengøringsmidler
Hvad er problemet
- Mange rengørings- og vaskemidler frigiver en cocktail af kemiske stoffer til luften og efterlader rester på overflader og tøj. Flere af disse stoffer er kendt for at være allergifremkaldende, luftvejsirriterende og mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Helbredsrisici
- Den primære risiko kommer fra indånding af dampe og spraytåger (flygtige organiske forbindelser, VOC’er), som kan forværre eller bidrage til udviklingen af astma og allergier [5]. Hudkontakt med restkemikalier i tøj og på overflader kan føre til kontakteksem, mens den langsigtede “cocktail-effekt” af hormonforstyrrende stoffer er en generel bekymring.
Sådan undgår du dem
- Vælg produkter med anerkendte mærker som Svanemærket og Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark [1, 2].
Prioritér parfumefri varianter, undgå sprayflasker hvor det er muligt, og sørg altid for grundig udluftning under og efter rengøring.
Introduktion til kemi i rengøringsmidler

Et rent hjem forbindes ofte med duften af sæbe og desinficerende midler, men denne duft er i virkeligheden et tegn på kemikalier i luften. Jagten på et skinnende rent hjem kan utilsigtet forvandle vores indeklima til en usynlig kilde til kemisk forurening.
Når vi bruger rengøringsmidler, forsvinder stofferne ikke, selvom snavset gør. De fordamper og bliver en del af den luft, vi indånder, eller de bliver siddende som en usynlig hinde på gulve, borde og i det tøj, vi har tæt på huden.
For personer med et i forvejen belastet helbred er det derfor afgørende at forstå, hvordan disse dagligdags produkter kan påvirke kroppen.
Hvordan udsættes kroppen for stofferne

Eksponeringen for kemikalier fra rengørings- og vaskemidler sker primært ad to veje, som begge bidrager til kroppens samlede kemiske belastning:
Indånding (inhalation)
Dette er den mest direkte og betydningsfulde eksponeringsvej. Produkter i sprayform og midler med stærk duft frigiver flygtige organiske forbindelser (VOC’er).
Disse er små kemiske partikler, der forstøves og kan hænge i luften i timevis, hvor de let indåndes [4].
Partiklerne kan trænge dybt ned i lungernes sarte væv og kan derfra blive optaget direkte i blodbanen.
Hudkontakt (dermal absorption)
Direkte kontakt med koncentrerede rengøringsmidler kan forårsage øjeblikkelig irritation. En mere vedvarende, men undervurderet eksponering sker fra de kemikalierester, der efterlades på rengjorte overflader og i tekstiler.
Rester af vaske- og skyllemiddel bliver i tøjet efter vask. Gennem den langvarige og tætte kontakt med huden via tøj, sengetøj og håndklæder, er der potentiale for, at disse stoffer langsomt optages i kroppen. [11]
Konsekvenser af problematiske stoffer

Den daglige omgang med rengøringskemi er forbundet med en række veldokumenterede helbredsrisici, især ved langvarig eksponering.
Luftvejsproblemer og astma
Forskning har vist en klar sammenhæng mellem hyppig brug af rengøringssprays og en øget risiko for at udvikle eller forværre astma hos voksne [5].
De kemiske dampe kan irritere luftvejene og fremprovokere astmaanfald hos personer, der allerede lider af sygdommen.
Allergi og hudirritation
En lang række stoffer i rengøringsmidler er kendt for at være allergifremkaldende. Dette gælder især for parfume, visse konserveringsmidler (f.eks. MI/MCI) og farvestoffer, som kan føre til udviklingen af allergisk kontakteksem [1, 14].
Hormonforstyrrende effekter
Visse kemikalier, såsom ftalater (ofte skjult i parfume) og triclosan (i antibakterielle produkter), er mistænkt for at kunne forstyrre kroppens hormonsystem.
Selvom koncentrationen i det enkelte produkt er lav, er det den samlede “cocktail-effekt” fra mange kilder, der giver anledning til bekymring [3, 7, 10, 13].
Udbredte problematiske stoffer

Det kan være en jungle at læse ingredienslister, men viden om de mest almindelige problematiske stofgrupper er et effektivt værn.
- Parfume og duftstoffer: Anses for at være en af de primære årsager til allergi fra rengøringsmidler. Selv produkter med en “mild” duft kan indeholde et eller flere af de 26 mest allergifremkaldende parfumestoffer, som skal deklareres på produktet.
- Ftalater (Phthalates): Anvendes ofte for at binde duftstoffer, så duften holder længere. De er sjældent deklareret, men gemmer sig under betegnelsen “parfume”. De er under stærk mistanke for at være hormonforstyrrende. [8]
- Kvarternære ammoniums-forbindelser: Her er tale om en gruppe af stoffer bygget op omkring positivt ladet kvælstof. Det findes i desinficerende produkter og mange skyllemidler for deres blødgørende og antistatiske effekt. De er kendt for at kunne forværre astma og kan være hudirriterende.
- Konserveringsmidler (f.eks. methylisothiazolinone (MI)): Meget effektive konserveringsmidler, men også stærkt allergifremkaldende. Selvom brugen er begrænset, findes de stadig i visse produkter.
- Flygtige organiske forbindelser (VOC’er): En bred gruppe af kemikalier, der let fordamper.
Et eksempel er terpener (fra citrus- og fyrredufte), som kan reagere med ozon i luften og danne det potentielt kræftfremkaldende stof formaldehyd [4]. - PFAS (Per- og polyfluorerede stoffer): Disse “evighedskemikalier” kan findes i specialiserede rengøringsmidler som imprægnering til tekstiler eller tæpperens for deres vand- og smudsafvisende effekt.
PFAS er ekstremt svært nedbrydelige og er sat i forbindelse med en række alvorlige helbredseffekter [9].
Særligt om kemi i vaskemidler

Mange af de generelle problemstillinger, såsom parfume og visse konserveringsmidler, gælder også for vaskemidler. Der er dog en række stoffer og problematikker, som er særligt relevante, når det kommer til de produkter, vi vasker vores tøj i, da resterne forbliver i tekstilerne og har langvarig, tæt kontakt med huden.
- Optisk hvidt: Dette stof tilsættes for at give en illusion af hvidere tøj. Det virker ved at omdanne UV-lys til synligt blåt lys, hvilket får tekstiler til at fremstå klarere og hvidere. Stoffet vaskes ikke ud, men aflejres på tøjet og kan hos personer med følsom hud være en kilde til irritation.
Det er unødvendigt for at gøre tøjet rent. [15] - Enzymer: Vaskemidler indeholder ofte enzymer (f.eks. protease, lipase), som er meget effektive til at fjerne pletter fra protein og fedt. For de fleste er de uproblematiske, men de kan være en kilde til allergi, især ved indånding af støv fra vaskepulver.
- Skyllemiddel: Formålet med skyllemiddel er at gøre tøjet blødt og mindske statisk elektricitet. Dette opnås ved at lægge en kemisk hinde på tøjets fibre. Denne hinde indeholder ofte kvarternære ammoniumsforbindelser (Quats) og en høj koncentration af parfume, som er designet til at blive i tøjet. Skyllemiddel er en hyppig årsag til hudirritation og allergi og er unødvendigt for renheden. [16]
- Parfume i vaskekapsler: Vaskekapsler indeholder ofte en meget høj koncentration af parfume. Da kapslerne er letopløselige, er der risiko for uheld, og den koncentrerede væske kan være stærkt irriterende for hud og øjne.
Hvad kan du gøre

Det er muligt at gøre effektivt rent og samtidig skåne sit helbred og indeklima ved at træffe bevidste valg og genopdage simple, men effektive metoder.
Vælg de sikreste produkter i butikken
- Gå efter mærkerne: Kig altid efter de officielle mærker Svanemærket (stiller krav til både sundhed og miljø) og Den Blå Krans (Astma-Allergi Danmarks mærke for produkter med minimal allergirisiko) [1, 2, 12].
- Brug en app: Download Forbrugerrådet Tænks app: Kemiluppen. Den kan også scanne stregkoden på mange rengørings- og vaskemidler og give en hurtig vurdering af indholdet [6].
- Vælg parfumefri: Den nemmeste måde at undgå både ftalater og en lang række allergener på er ved konsekvent at vælge parfumefri produkter.
Skab et sundere indeklima under rengøring
- Luft ud – før, under og efter: Dette er det vigtigste råd. Gennemtræk i 5-10 minutter fjerner en stor del af de fordampede kemikalier fra luften.
- Undgå spray: Vælg produkter i flydende form, som creme eller gel, frem for spray.
Det minimerer mængden af kemikalier, der hvirvles op i luften og indåndes. - Dosér med omtanke: Følg anvisningen på produktet. Overdosering gør ikke mere rent, men øger den kemiske belastning.
Genopdag de simple og effektive midler
Til mange formål er traditionelle husholdningsmidler lige så effektive – og ofte billigere og mere skånsomme.
- Lagereddike:
- Kalkfjerner: Effektiv til afkalkning af kaffemaskiner, elkedler, brusehoveder og badeværelsesfliser.
- Skyllemiddel: En deciliter i skyllemiddelsskuffen fjerner kalk og sæberester fra tøjet og gør det blødt. Lugten forsvinder, når tøjet er tørt.
- Vinduespuds: Blandet med vand er det en effektiv vinduesrens.
- Advarsel: Brug aldrig eddike på marmor, terrazzo eller anden natursten, da syren ødelægger materialet.
- Natron (eller bagepulver):
- Mildt skuremiddel: Lav en pasta af natron og vand til at rengøre vaske, ovne og fastbrændte gryder.
- Lugtfjerner: En skål med natron i køleskabet fjerner dårlig lugt. Det kan også drysses i sko eller på tæpper (støvsuges op efterfølgende).
- Brun sæbe (krystalsæbe):
- Grundrengøring: Et meget effektivt, fedtopløsende middel til grundig rengøring af gulve (træ, klinker, vinyl).
- Ovn og bageplader: Det er også ideelt til at opløse fastbrændt snavs i ovne og på bageplader – smør et tykt lag på og dæk det til, så det er lufttæt. Lad det virke (evt. natten over), og vask efter. Bør altid fortyndes eller vaskes grundigt af efter anvisning.
- Pensler: Også pensler, der er stive af malingrester, kan renses på denne måde. Smør dem godt ind i brun sæbe og kom dem i en lufttæt beholder. Lad dem ligge en uges tid, hvorefter de kan skylles og bliver rene og bløde.
- Sæbespåner:
- Tøjvask: Ideel til vask af uld, silke og andre sarte tekstiler. Skal opløses i varmt vand inden brug. Skal afkøles til lunkent (håndvarmt) inden anvendelse.
- Gulvvask: Anbefales ofte til behandling og rengøring af lud- og sæbebehandlede trægulve samt naturstensgulve som marmor.
- Citronsyre (eller frisk citronsaft):
- Kalkfjerner: Fungerer ligesom eddike, men med en frisk duft. Kan bruges til at fjerne kalk fra vandhaner.
- Pletfjerner: Kan fjerne pletter af fx frugt eller rust fra tekstiler (test altid på et usynligt sted først).
- Sprit (husholdningssprit)
- Sprit er et alsidigt middel, der især udmærker sig ved hurtigt at fordampe uden at efterlade rester.
- Desinfektion og pletfjerning: Ideelt til at desinficere overflader som dørhåndtag og kontakter. Det opløser desuden effektivt fedt, tuschstreger og klæbrige rester fra klistermærker.
- Stribefri pudsning: En blanding af sprit og vand er perfekt til at pudse spejle, vinduer og overflader af rustfrit stål for et skinnende, stribefrit resultat.
- Advarsel: Vær forsigtig med sprit på lakerede eller malede overflader, da det kan opløse finishen. Sørg altid for god udluftning, da dampene kan være irriterende.
- Salt (fint eller groft)
- Almindeligt køkkensalt er et alsidigt og billigt middel, der både kan skrubbe og absorbere.
- Mildt skuremiddel: En blanding af salt og citronsaft er effektiv til at rense skærebrætter af træ og fjerne lugt. Groft salt kan også bruges til at skrubbe genstridigt snavs af støbejernspander.
- Pletfjerner: Særligt kendt for sin effekt på rødvinspletter på tekstiler. Dup pletten tør, dæk den helt med et tykt lag salt, og lad saltet trække vinen ud af stoffet, før du vasker det som normalt.
- Rensning af afløb: En blanding af varmt vand og salt kan hjælpe med at opløse fedtpropper og holde afløbet friskt.
- Naturlige alternativer som sæbenødder til tøjvask:
- For dem, der ønsker en helt naturlig og plantebaseret tilgang til tøjvask, er sæbenødder (også kendt som vaskenødder eller sæbekugler) et alternativ. Dette er tørrede frugtskaller fra Sapindus-træet, som naturligt indeholder sæbestoffet saponin.
- De fungerer ved, at man lægger en lille pose med 5-7 skaller direkte ind i vaskemaskinen sammen med tøjet. Når de kommer i kontakt med varmt vand, frigiver de sæbestoffet og vasker tøjet rent.
- Fordelen er, at det er et 100% naturligt og biologisk nedbrydeligt produkt, helt uden tilsat parfume, enzymer eller anden kemi.
De er derfor meget skånsomme mod både huden og miljøet. - De er især velegnede til let snavset tøj, men kan have svært ved at fjerne genstridige pletter, som kan kræve forbehandling.
Konklusion

Jagten på et rent hjem behøver ikke at ske på bekostning af et sundt indeklima. Den daglige udsættelse for kemikalier fra rengørings- og vaskemidler er en veldokumenteret faktor, der bidrager til alt fra allergier og astma til den samlede “cocktail-effekt” af potentielt hormonforstyrrende stoffer.
Vejen til et tryggere hjemmemiljø hviler på to simple principper. For det første, at træffe bevidste valg i butikken ved at gå efter anerkendte mærker som Svanemærket og Den Blå Krans og konsekvent undgå parfume og sprayprodukter.
For det andet, at genopdage hvor effektive og skånsomme simple husholdningsmidler som eddike, natron og brun sæbe rent faktisk er. De fjerner ofte ubesværet snavs uden at tilføre unødig kemi.
For personer, hvis helbred er særligt udsat, er disse valg mere end blot rengøringstips. De er konkrete handlinger, der skaber kontrol over eget nærmiljø og bidrager til en tryggere og sundere hverdag.
Links
[1] Nu lancerer vi AllergiLex (Astma-Allergi Danmark, 2025)
- Indhold: En præsentation af Astma-Allergi Danmarks nye værktøj, AllergiLex, hvor man kan slå ingredienser i bl.a. vaske- og rengøringsmidler op for at tjekke for risici.
[2] Vaske- og rengøringsmidler: Det skal du tjekke, før du gør rent (Tænk, 2025)
- Indhold: En praktisk guide fra Forbrugerrådet Tænk, der gennemgår, hvad du skal være opmærksom på for at undgå uønsket kemi i dine rengøringsmidler.
[3] Få styr på de kemiske stoffer (Miljøstyrelsen, 2025)
- Indhold: En sektion fra Miljøstyrelsen, hvor man kan læse om specifikke kemikalier, der ofte er i medierne, og deres potentielle effekter.
[4] Influence of Cleaning on Indoor Air Concentrations of Volatile and Semivolatile Organic Compounds in Residences (ACS Publications, 2025)
- Indhold: En videnskabelig artikel fra 2025, der viser, hvordan rengøring kan påvirke den kemiske sammensætning af indeluften, også længe efter rengøringen er afsluttet.
[5] Prevalence of Health Effects Due to Disinfectant Exposure Among Hospital Staff (Cureus, 2025)
- Indhold: Et videnskabeligt studie fra 2025, der bekræfter, at hospitalspersonale er sårbare over for luftvejs- og hudsymptomer som følge af hyppig eksponering for rengørings- og desinfektionsmidler.
[6] Kemiluppen: Tjek dine produkter for uønsket kemi (Tænk Kemi, 2024)
- Indhold: Officiel side med information om og download af Kemiluppen-appen. Appen er et praktisk værktøj til at scanne plejeprodukter for uønsket kemi direkte i butikken.
[7] Hormonforstyrrende stoffer – hvad ved vi og hvad kan man gøre (Rigshospitalet, 2020)
- Indhold: En artikel fra Rigshospitalet, der forklarer den daværende viden om hormonforstyrrende stoffer, deres effekter, og hvad man selv kan gøre for at mindske sin eksponering.
[8] Phthalate Exposure and Breast Cancer Incidence: A Danish Nationwide Cohort Study (PMC, 2020)
- Indhold: Et dansk registerstudie, der undersøger sammenhængen mellem eksponering for ftalater og forekomsten af brystkræft i den danske befolkning.
[9] Per- and Polyfluoroalkyl Substance Toxicity and Human Health Review (Environmental Health Perspectives, 2021)
- Indhold: En videnskabelig oversigtsartikel, der samler viden om giftigheden af PFAS-stoffer og forbinder dem med en række helbredseffekter, herunder forhøjet kræftrisiko.
[10] ENDOCRINE DISRUPTING CHEMICALS: THREATS TO HUMAN HEALTH (IPEN, 2024)
Indhold: En omfattende rapport fra et internationalt netværk, der samler den nyeste forskning (2024) om truslerne fra hormonforstyrrende stoffer, bl.a. fra plastik.
[11] New study confirms forever chemicals are absorbed through skin (University of Birmingham, 2024)
- Indhold: En nyhed fra University of Birmingham om et studie fra 2024, der bekræfter, at PFAS (“evighedskemikalier”) kan optages i betydelig grad gennem huden.
[12] Miljømærkerne EU-Blomsten og Svanemærket (Miljøstyrelsen)
- Indhold: Den officielle danske hjemmeside for Svanemærket. Siden forklarer de skrappe kemikaliekrav, herunder forbud mod PFAS, ftalater og tungmetaller.
[13] Hvad er cocktaileffekten? (Forbrugerrådet Tænk)
- Indhold: Hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer findes i dagligdagen – i kosmetik, indeklima, mad og rengøring. Samlet eksponering kan udgøre en risiko, så reducer uønsket kemi derhjemme og på jobbet.
[14] Kontakteksem (Lægehåndbogen på sundhed.dk, 2024)
- Indhold: En medicinskfaglig artikel, der beskriver årsager til kontakteksem og specifikt nævner parfumestoffer og konserveringsmidler som hyppige allergener, der kan føre til både akutte og kroniske eksem-tilstande.
[15] Vaskemidler til kulørt vask: Disse er bedst i test (Tænk, 2025)
- Indhold: En test fra Forbrugerrådet Tænk, der kårer de bedste vaskemidler til kulørt vask, med fokus på både pletfjerning og uønsket kemi.
[16] Derfor er skyllemidler unødvendige (Tænk, 2023)
- Indhold: En artikel fra Forbrugerrådet Tænk, der forklarer funktionerne, ulemperne og de problematiske kemikalier i skyllemiddel, herunder duftstoffer.
Siden oprettet:
d. 25.09.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

