Myelomatose - hvad er det og hvorfor får man det

Myelomatose - Knoglemarvskræft

Hvad er myelomatose

Myelomatose, også kendt som knoglemarvskræft, er en kræftsygdom, der opstår i en bestemt type hvide blodlegemer kaldet plasmaceller. Disse celler er normalt ansvarlige for at producere antistoffer, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Ved myelomatose bliver disse plasmaceller kræftceller og formerer sig ukontrolleret i knoglemarven.

Den præcise årsag til myelomatose er endnu ikke fuldt ud forstået, men man mener, at en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle.

Symptomer

Myelomatose kan præsentere sig på mange forskellige måder, og symptomerne kan variere meget fra person til person. Nogle oplever kun få eller milde symptomer, mens andre kan have flere og mere alvorlige symptomer.

De mest almindelige symptomer:

Knoglesmerter:

Lokalisering

Ofte i ryggen, ribben, bækken eller store led.

Karakter

Kan være diffuse, skarpe eller ømme, og forværres ofte ved bevægelse.

Årsag

Kræftcellerne kan ødelægge knoglevævet og forårsage svaghed og sammenfald af knogler.

Træthed og svaghed:

Årsag

Myelomatose kan føre til anæmi (for få røde blodlegemer), hvilket resulterer i nedsat ilttransport i kroppen og dermed træthed og svaghed.

Hyppige infektioner:

Årsag

Kræftcellerne påvirker produktionen af antistoffer, hvilket svækker immunsystemet og gør kroppen mere modtagelig for infektioner.

Symptomer

Feber, hoste, ondt i halsen, urinvejsinfektioner.

Nyreproblemer:

Årsag

Kræftcellerne producerer et protein (kaldet letkædeprotein), som kan ophobe sig i nyrerne og beskadige dem.

Symptomer

Hævelse i benene, træthed, nedsat appetit, hyppig vandladning, skummende urin.

Andre symptomer:

Vægttab

Uforklarligt vægttab.

Forhøjet calciumniveau i blodet

Kan føre til symptomer som forstoppelse, kvalme, forvirring og muskelsvaghed.

Neurologiske problemer

Skyldes ofte knoglemarvssygdommen eller komplikationer fra behandlingen. Kan omfatte føleforstyrrelser, svimmelhed og balanceproblemer.

Forstørret milt eller lever

I nogle tilfælde kan milten eller leveren blive forstørret på grund af sygdommen.

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle med myelomatose vil opleve alle disse symptomer. Nogle mennesker kan have meget få eller ingen symptomer i det hele taget. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer i kroppen og søge læge, hvis du er bekymret.

Hvorfor er det vigtigt at få stillet diagnosen hurtigt

En tidlig diagnose og behandling af myelomatose kan forbedre patientens prognose og livskvalitet. Hvis sygdommen opdages i et tidligt stadie, er der ofte flere behandlingsmuligheder og større chance for at opnå en længerevarende remission (sygdomsfri periode).

Diagnosen

Diagnosen myelomatose stilles gennem en kombination af forskellige undersøgelser, der har til formål at identificere de karakteristiske træk ved sygdommen.

En præcis diagnose er afgørende for at kunne iværksætte den rette behandling og for at kunne vurdere sygdommens udvikling og prognose.

Her er de undersøgelser, der typisk anvendes:

Blodprøver:

M-komponent

Et unormalt protein, der produceres af myelomcellerne, kan påvises i blodet.

Bence-Jones-protein

Et andet unormalt protein, der kan udskilles i urinen.

Blodtal

For at vurdere om der er tegn på anæmi, infektion eller andre blodforandringer.

Nyrernes funktion

For at undersøge om nyrerne er påvirket af sygdommen tages nyretal.

Knoglemarvsundersøgelse

En lille mængde knoglemarv udtages fra for eksempel hoftebenet og undersøges under mikroskop. Her kan man se, om der er for mange plasmaceller og om disse i givet fald er kræftceller.

Billeddiagnostik:

Røntgen

Kan vise ændringer i knoglerne, såsom huller eller frakturer.

CT-skanning

Giver et mere detaljeret billede af knoglerne og kan afsløre eventuelle tumorer.

MR-skanning

Bruges til at vurdere blødt væv og kan afsløre læsioner i rygmarven.

Andre undersøgelser:

PET-CT-skanning

Kan bruges til at vurdere sygdommens udbredelse i kroppen.

Genetiske undersøgelser

Kan give information om sygdommens genetiske profil og hjælpe med at vælge den bedste behandling.

Stadieinddeling

Efter at diagnosen er stillet, vil lægen foretage en stadieinddeling af myelomatosen. Stadiet fortæller noget om sygdommens udbredelse og hvor aggressiv en type der er tale om (måling af proteiner som beta-2-mikroglobulin give information om sygdommens aggressivitet). Dette er vigtigt for at planlægge hvilken behandling lægen anser som mest hensigtsmæssig at anbefale.

Læs mere om dette under emnet: Kræftformer.

Behandling

Behandlingen af myelomatose har udviklet sig markant de seneste år, og der findes i dag flere effektive behandlingsmuligheder. Valget af behandling afhænger af flere faktorer, herunder sygdommens stadie, patientens alder og generelle helbredstilstand.

Målet med behandlingen:

Forlænge overlevelse

At give patienten så lang og god en levetid som muligt. (Lige på dette punkt mener jeg, at der kan være en vis konflikt. Ikke mindst når ældre mennesker rammes af sygdommen. Læs mere om denne problematik her: Beslutningen).

Reducere symptomer

At lindre smerter, træthed og andre gener.

Forhindre komplikationer

At forebygge knoglefrakturer, nyresvigt og infektioner.

Opnå remission

At få sygdommen til at gå i remission, dvs. at der ikke kan påvises kræftceller i kroppen. Dette er naturligvis den bedst tænkelige situation.

Typer af behandling

Følg grønne links, hvis du vil vide mere om den enkelte behandling.

Kemoterapi

Bruges til at dræbe kræftcellerne.

Kombineres ofte med andre behandlinger.

Bivirkninger vil typisk være kvalme, hårtab, nedsat immunforsvar mm.

Immunoterapi

Styrker kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne.

Kan være monoklonale antistoffer eller CAR-T-celleterapi.

Bivirkninger kan variere, men kan typisk omfatte feber, træthed og allergiske reaktioner mm.

Målrettet terapi

Medicin, der specifikt angriber kræftcellerne.

Kan have færre bivirkninger end traditionel kemoterapi.

Stamcelletransplantation

Højdosis kemoterapi efterfulgt af transplantation af egne stamceller (autolog) eller fra en donor (allog).

Bruges til at dræbe kræftcellerne og genopbygge knoglemarven.

Kan have alvorlige bivirkninger, herunder infektioner og sygdom i transplantatet.

Bisfosfonater

Medicin, der hjælper med at styrke knoglerne og reducere risikoen for frakturer.

Strålebehandling

Bruges til at dræbe kræftceller i specifikke områder, f.eks. ved knoglesmerter.

Hvem tilbydes hvad

Patienter der er yngre end 65-70 år

Disse patienter vil typisk få anbefalet intensiv kemoterapi med autolog stamcelletransplantation (ASCT). ASCT er dog også en mulighed hos patienter op til 70 år, der har en god almentilstand.

Patienter der er 65-70 år eller ældre

Disse patienter vil typisk blive anbefalet en standard tabletbehandling med melphalan (binder sig til DNA'et i kræftcellerne og forårsager skader) og prednisolon (virker ved at hæmme kroppens inflammatoriske respons). Denne behandling kaldes MP. Eller der gives melphalan, prednisolon og bortezomib (blokerer aktiviteten af proteasomerne. Når proteasomerne ikke kan fungere normalt, ophobes der skadelige proteiner inde i kræftcellerne, hvilket fører til, at de dør). Denne behandling kaldes MPV.

Nye kliniske studier tyder på, at ældre patienter uden konkurrerende sygdomme har god effekt af MP i kombination med thalidomid (kan stimulere immunsystemet til at angribe kræftceller. Det kan endvidere vanskeligøre dannelsen af nye blodkar, som kræftceller har brug for for at vokse.). Denne behandling kaldes MP-T.

Derfor er MP-T på nogle sygehuses onkologiske afdelinger standardbehandling til ældre med myelomatose.

Behandlingsforløb

Behandlingen af myelomatose foregår typisk i flere faser:

Induktionsbehandling

Den første fase, hvor målet er at reducere kræftcelleantallet.

Konsolideringsbehandling

Fortsætter behandlingen for at sikre, at alle kræftceller er elimineret.

Vedligeholdelsesbehandling

Giver langtidsbehandling for at forhindre tilbagefald.

Individuelt forløb

Behandlingen af myelomatose er individuel og tilpasses den enkelte patient. Det er vigtigt at samarbejde tæt med sin behandler, for at få det bedst mulige resultat.

Rivende udvikling

Myelomatose-behandlingen har gennemgået en revolutionerende udvikling de senere år. Nye, mere skånsomme og effektive behandlinger har åbnet døren for langt flere patienter. Ikke mindst kan de, der ellers havde svært ved at tåle behandlingerne, nu rigtig gode behandlingsmuligheder. Samtidig øges overlevelsen for alle der er ramt af myelomatose væsentligt. Det betyder, at flere kan leve længere og med bedre livskvalitet.

Man bør være opmærksom på, at informationer om myelomatose hurtigt kan blive forældede. Derfor anbefales det altid, at man drøfter sine muligheder med behandleren. Denne kan give dig de mest opdaterede oplysninger om din behandling og dine muligheder.

Remission

Mange patienter opnår remission, hvilket betyder, at sygdommen ikke længere kan påvises.

Livsforlængelse

Moderne behandlinger har ført til en betydelig forlængelse af levetiden for patienter med myelomatose.

God livskvalitet

Mange patienter kan opretholde en god livskvalitet under behandlingen og i årene efter.

Hvad kan man selv gøre

Ud over den medicinske behandling er det vigtigt at have fokus på en sund livsstil. Dette inkluderer:

Ernæring

En afbalanceret kost kan hjælpe med at styrke immunforsvaret og bekæmpe træthed.

Motion

Regelmæssig fysisk aktivitet kan forbedre konditionen og velværet.

Støtte

Det er vigtigt at have et godt netværk af familie og venner, og der findes også patientforeninger, der kan tilbyde støtte og rådgivning. Herunder: Dansk Myelomatose Forening.

Samarbejde med din behandler

Følg din behandlers anvisninger og deltag aktivt i behandlingen.

Sund livsstil

En sund kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn kan styrke immunforsvaret og forbedre livskvaliteten.

De nye behandlinger

De ovenfor nævnte behandlinger med nye målrettede lægemidler, stamcelletransplantation og immunterapi er blot nogle af de behandlinger, der har revolutioneret behandlingen af myelomatose. Disse behandlinger har betydet, at mange patienter oplever længere perioder uden sygdomsaktivitet og dermed en væsentlig bedre livskvalitet.

Myelomatose er et område, der forskningsmæssigt er i konstant udvikling. Derfor bør du som patient eller pårørende deltage aktivt i din behandling og holde dig orienteret om de nyeste behandlingsmuligheder.

Prognosen

Prognosen for myelomatose er i dag bedre end nogensinde før. Takket være nye og mere målrettede behandlinger kan mange patienter leve i årevis med en god livskvalitet.

Hvad påvirker prognosen

Flere faktorer spiller ind i forhold til, hvordan sygdommen udvikler sig for den enkelte patient:

Sygdomsstadiet ved diagnosen

Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, desto bedre er prognosen.

Patientens alder og generelle helbred

Yngre og sundere patienter har ofte en bedre prognose.

Sygdommens aggressivitet

Nogle typer myelomatose er mere aggressive end andre. Som nævnt tidligere kan måling af proteiner som beta-2-mikroglobulin give information om sygdommens aggressivitet.

Respons på behandlingen

Hvis behandlingen virker godt, og kræftcellerne reagerer positivt, er prognosen bedst.

Genetiske faktorer

Visse genetiske ændringer i kræftcellerne kan påvirke sygdommens forløb.

Spørg

Hvis du har spørgsmål om prognosen for din egen situation, bør du tale med din læge. Han eller hun kan give dig mere præcis information baseret på din individuelle sygdom og behandling. Bed om at kende statistikker for de forskellige behandlinger, hvis du er interesseret i at kende disse.

Konklusion

Myelomatose er en alvorlig, men behandlingsbar kræftsygdom. Takket være betydelige fremskridt inden for forskning og behandling er der i dag langt større håb for patienter med myelomatose end tidligere.

Prognosen for myelomatose er således forbedret markant de seneste år. Mange patienter kan opnå langvarige remissioner (ingen tegn på sygdom) og en god livskvalitet.

En tidlig diagnose er afgørende for det bedste behandlingsresultat.

Ud over de nævnte konventionelle behandlinger, kan du overveje at supplere med mere komplementære tiltag, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv. Desuden er der evidens ikke mindst for virkningen af Repurposed drugs. Men også en lang række kosttilskud har vist gunstig virkning i forhold til at bekæmpe kræft.

Se også Repurposed drugs

Se også Kosttilskud

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt