Lymfekræft - Lymfom
Lymfekræft - Lymfom
Lymfom er en type blodkræft, der udspringer fra lymfesystemet. Lymfesystemet er en del af immunsystemet og består af et netværk af lymfekar og lymfeknuder. Disse knuder producerer og opbevarer hvide blodlegemer, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
Typer af lymfom
Der findes to hovedtyper af lymfom:
Hodgkin lymfom
Denne type er kendetegnet ved tilstedeværelsen af bestemte kræftceller kaldet Reed-Sternberg-celler.
Non-Hodgkin lymfom
Dette er en mere heterogen gruppe af lymfomer, der ikke har Reed-Sternberg-celler.
Hodgkins lymfom
Hodgkins lymfom er en særlig type lymfekræft, der er karakteriseret ved tilstedeværelsen af store, unormale celler kaldet Reed-Sternberg-celler. Disse celler er faktisk modificerede B-lymfocytter, som er en type hvide blodlegemer, der spiller en vigtig rolle i immunforsvaret.
Hvad er Reed-Sternberg-celler:
Unikke for Hodgkins lymfom
Disse celler er så karakteristiske, at de nærmest er et "fingeraftryk" for Hodgkins lymfom.
Størrelse og udseende
Reed-Sternberg-celler er meget større end normale lymfocytter og har ofte flere kerner. Under mikroskopet har de et meget karakteristisk udseende.
Oprindelse
Selvom man ikke helt ved, hvorfor disse celler opstår, mener man, at de udvikler sig fra B-lymfocytter, der af en eller anden grund ikke udvikler sig normalt.
Funktion
Deres nøjagtige funktion er ikke fuldt forstået, men de spiller en central rolle i udviklingen og væksten af Hodgkins lymfom.
Hvorfor er Reed-Sternberg-celler vigtige
- Diagnose: Når en patolog undersøger en vævsprøve fra en lymfeknude og finder Reed-Sternberg-celler, er det stærkt mistænkeligt for Hodgkins lymfom.
- Subtyper: Der findes forskellige subtyper af Hodgkins lymfom, og udseendet af Reed-Sternberg-cellerne kan hjælpe med at bestemme, hvilken subtype det drejer sig om.
- Behandling: Typen af Reed-Sternberg-celler kan også have betydning for valg af behandling.
Hvad sker der, når Reed-Sternberg-celler opstår:
- Ukontrolleret vækst: Disse celler deler sig ukontrolleret og danner tumorvækst i lymfeknuderne.
- Betændelse: Reed-Sternberg-cellerne udløser en kraftig betændelsesreaktion i lymfeknuderne, hvilket bidrager til symptomerne på Hodgkins lymfom.
Bemærk
Reed-Sternberg-celler er således nøglecellerne i Hodgkins lymfom. Ved at forstå disse celler bedre, kan forskere og læger udvikle mere effektive diagnostiske værktøjer og behandlinger.
Non-Hodgkins Lymfom
Non-Hodgkins lymfom (NHL) er en samlebetegnelse for en stor og heterogen gruppe af kræftsygdomme, der påvirker lymfesystemet. I modsætning til Hodgkins lymfom, er NHL ikke karakteriseret ved tilstedeværelsen af Reed-Sternberg-celler.
Hvorfor så mange forskellige typer:
Oprindelse
NHL kan opstå fra forskellige typer lymfocytter (B-celler eller T-celler), og disse forskellige celletyper kan udvikle sig på mange forskellige måder.
Genetiske ændringer
Hver type NHL har sin egen unikke samling af genetiske ændringer, der fører til ukontrolleret cellevækst.
Væksthastighed
NHL kan vokse langsomt eller meget hurtigt, hvilket også påvirker klassifikationen.
Klassifikation af Non-Hodgkins Lymfom
På grund af den store variation i NHL er det nødvendigt at klassificere sygdommen for at kunne finde og udpege den mest passende behandling.
Klassifikationen tager hensyn til:
Celletype
Er det B-celle eller T-celle NHL?
Morfologi
Hvordan ser kræftcellerne ud under mikroskopet?
Genetiske ændringer
Hvilke genetiske mutationer er til stede?
Kliniske karakteristika
Hvor hurtigt vokser tumoren, og hvor i kroppen har den spredt sig?
Almindelige Subtyper af Non-Hodgkins Lymfom:
Follikulært lymfom
En af de mest almindelige typer, der ofte vokser langsomt.
Diffust storcellet B-celle lymfom
En aggressiv type, der vokser hurtigt.
Mantlecelle lymfom
En type, der ofte opstår i de ydre dele af lymfeknuderne.
Burkitts lymfom
En meget aggressiv type, der ofte ses hos børn og unge voksne.
Primære Lymfomer
Primære lymfomer opstår i organer, hvor der normalt ikke er store mængder lymfevæv. Det betyder, at kræften starter direkte i det pågældende organ og ikke spreder sig dertil fra andre steder.
Eksempler på organer, hvor primære lymfomer kan opstå, inkluderer:
Mave-tarm-kanalen
Her er MALT-lymfom (mucosa-associated lymphoid tissue) en almindelig type.
Hjerne
Primære centrale nervesystem lymfomer (PCNSL) er en alvorlig type.
Huden
Primære hudlymfomer kan opstå i forskellige hudlag.
Hvorfor opstår de?
Årsagerne til primære lymfomer er ikke altid kendt, men faktorer som infektioner (f.eks. Helicobacter pylori i forbindelse med MALT-lymfom), immunsuppression og genetiske dispositioner kan spille en rolle.
Ekstranodale Lymfomer
Ekstranodale lymfomer er lymfomer, der starter uden for lymfeknuderne. De kan dog stadig senere sprede sig til lymfeknuderne, men det er ikke deres oprindelsessted.
Som nævnt kan de opstå i mange forskellige organer, herunder mave-tarm-kanalen, huden, leveren, milten og knoglerne.
Forskel fra primære lymfomer
Hovedforskellen er, at ekstranodale lymfomer kan være den første manifestation af en mere udbredt sygdom, mens primære lymfomer er begrænset til det oprindelige organ.
Overlapping mellem de to kategorier
Det skal bemærkes, at der kan være en overlapning mellem primære lymfomer og ekstranodale lymfomer. For eksempel kan et MALT-lymfom i mavesækken både klassificeres som et primært lymfom (da det starter i mavesækken) og et ekstranodalt lymfom (da det starter uden for lymfeknuderne).
Hvorfor er denne opdeling vigtig
- Diagnose: At vide, om et lymfom er primært eller ekstranodalt kan hjælpe med at stille den korrekte diagnose og bestemme stadiet af sygdommen.
- Behandling: Behandlingen af primære og ekstranodale lymfomer kan variere afhængigt af det involverede organ og sygdommens omfang. For eksempel kan et MALT-lymfom i mavesækken behandles med antibiotika, mens et aggressivt ekstranodalt lymfom i leveren kan kræve kemoterapi og muligvis strålebehandling.
Symptomer på lymfom
Symptomerne på lymfom kan variere meget fra person til person og afhænger af flere faktorer, herunder hvilken type lymfom man har, hvor i kroppen sygdommen er lokaliseret, og hvor langt sygdommen er kommet.
Almindelige symptomer på lymfom:
Hævede lymfeknuder
Dette er det mest almindelige symptom. Lymfeknuderne kan være hævede på halsen, i armhulerne, lysken eller andre steder i kroppen. De er ofte smertefri og kan vokse langsomt.
Træthed
En vedvarende følelse af træthed, der ikke forsvinder med hvile, er et almindeligt symptom.
Nattesved
At svede om natten, så meget at man bliver nødt til at skifte tøj, kan være et tegn på lymfom.
Feber
En vedvarende feber, der ikke skyldes en infektion, kan også være et symptom.
Uforklarligt vægttab
At tabe sig uden at ændre på kost eller træningsvaner kan være et tegn på lymfom.
Kløe
Mange mennesker med lymfom oplever intens kløe over hele kroppen.
Åndenød
Hvis lymfomerne sidder i brystet, kan de trykke på lungerne og forårsage åndenød.
Hoste
En vedvarende hoste kan også være et symptom, hvis lymfomerne sidder i brystet.
Smerter
Nogle mennesker oplever smerter i de hævede lymfeknuder, især når de drikker alkohol.
Forstørret lever eller milt
Lymfomer kan sprede sig til leveren og milten, hvilket kan føre til forstørrelse af disse organer.
Bemærk
Det er vigtigt at bemærke, at mange af disse symptomer også kan skyldes andre, mindre alvorlige tilstande. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, er det vigtigt at kontakte din læge for at få en korrekt diagnose.
Hvorfor kan symptomerne variere så meget
- Type lymfom: Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom kan give forskellige symptomer.
- Lokalisation: Hvor i kroppen lymfomerne sidder, kan påvirke hvilke symptomer man oplever.
- Sygdommens stadie: Jo længere sygdommen er kommet, desto flere og mere alvorlige symptomer kan man opleve.
Hvornår skal du søge læge
Hvis du oplever nogen af de ovennævnte symptomer, især hvis de vedvarer i længere tid, bør du kontakte din læge. Tidlig opdagelse af lymfom kan forbedre behandlingsresultatet.
Årsager til lymfom
Ligesom med andre typer blodkræft er årsagerne til lymfom ikke altid kendte. Nogle risikofaktorer inkluderer:
- Alder: Risikoen stiger med alderen.
- Svagt immunsystem: Personer med et svækket immunsystem, såsom personer med HIV eller organtransplanterede, har en øget risiko.
- Visse infektioner: For eksempel Epstein-Barr-virus.
- Genetiske faktorer: Nogle genetiske ændringer kan øge risikoen.
Diagnose
Diagnosen lymfekræft stilles typisk gennem en række undersøgelser og procedurer, der har til formål at bekræfte tilstedeværelsen af kræftceller i lymfesystemet.
1. Fysisk undersøgelse:
- Palpation af lymfeknuder: Lægen vil føle på dine lymfeknuder for at undersøge, om de er hævede eller ømme.
- Undersøgelse af andre organer: Lægen vil også undersøge andre organer, såsom lever og milt, for at se, om de er forstørrede.
2. Blodprøver:
- Generel blodprøve: For at vurdere din generelle sundhedstilstand og se efter tegn på infektion eller andre sygdomme.
- Blodprøver, der kan være forhøjede ved lymfekræft: For eksempel blodprøver, der måler niveauet af visse proteiner eller enzymer.
3. Billeddiagnostik:
- Ultralyd: Bruges til at visualisere lymfeknuder og andre organer.
- CT-scanning: Giver detaljerede billeder af indre organer og kan afsløre spredning af kræften.
- PET-CT-scanning: Kombinerer en CT-scanning med en PET-scanning, der bruger en radioaktiv markør til at identificere aktive kræftceller.
- MR-scanning: Giver detaljerede billeder af blødt væv og kan være nyttig til at vurdere visse typer lymfomer.
4. Biopsi:
- Den mest afgørende undersøgelse: En biopsi er en prøveudtagning af væv fra en hævet lymfeknude.
- Undersøgelse af vævet: Vævsprøven undersøges under mikroskop for at identificere kræftceller og bestemme typen af lymfom.
5. Knoglemarvsundersøgelse:
- For at vurdere sygdommens udbredelse: En prøve af knoglemarv tages for at undersøge, om kræftcellerne har spredt sig til knoglemarven.
Hvorfor er biopsien så vigtig
Biopsien er den eneste måde at stille en sikker diagnose af lymfekræft på. Ved at undersøge vævsprøven under mikroskop kan lægerne bestemme:
- Om der er tale om lymfekræft: Og hvis ja, hvilken type.
- Hvilken celletype der er påvirket.
- Hvor aggressiv kræften er.
Efter diagnosen
Når diagnosen er stillet, vil lægen typisk udføre yderligere undersøgelser for at bestemme sygdommens stadie, dvs. hvor langt kræften er nået. Dette er vigtigt for at planlægge den mest passende behandling.
Behandling af lymfekræft
Behandlingen af lymfom afhænger af flere faktorer, herunder typen og stadiet af sygdommen, patientens alder og generelle helbred. Mulige konventionelle (traditionelle) behandlingsformer er som for de øvrige typer af blodkræft. Det gælder for dem alle, at der kan være lette til alvorlige bivirkninger forbundet med behandlingerne.
De mest almindelige konventionelle behandlingsformer er:
Kemoterapi er en behandling, der anvender stærke lægemidler til at dræbe kræftceller. Lægemidlerne gives ofte intravenøst (i en blodåre) eller som tabletter. Kemoterapi kan have bivirkninger som kvalme, hårtab og nedsat immunforsvar.
Strålebehandling bruger højenergistråler til at dræbe kræftceller. Behandlingen er målrettet mod det område, hvor lymfomerne sidder. Bivirkninger af strålebehandling kan (i den lette ende) omfatte træthed, hudirritation og øget risiko for andre kræftformer. Dog kan mere alvorlige bivirkninger og senfølger forekomme.
Immunterapi er en nyere type behandling, der styrker kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne. Der findes forskellige typer immunterapi, herunder monoklonale antistoffer, som er kunstigt fremstillede proteiner, der binder sig til specifikke molekyler på kræftcellerne.
Målrettet behandling er en type behandling, der angriber specifikke molekyler eller gener, der er involveret i kræftcellernes vækst og overlevelse.
I nogle tilfælde kan en stamcelletransplantation være nødvendig. Ved denne behandling ødelægges de kræftramte celler i knoglemarven med højdosis kemoterapi og/eller strålebehandling, hvorefter der gives nye stamceller.
Kombination af behandlinger
Ofte kombineres forskellige behandlingsformer for at opnå den bedste effekt. For eksempel kan kemoterapi og strålebehandling bruges sammen.
Faktorer der påvirker valg af foreslået konventionel behandling
- Sygdommens aggressivitet: Hurtigtvoksende lymfomer kræver ofte mere intensiv behandling.
- Sygdommens stadie: Jo mere udbredt sygdommen er, desto mere omfattende behandling er nødvendig.
- Patientens alder og almentilstand: Ældre patienter eller patienter med andre sygdomme kan have begrænsninger i forhold til, hvilken behandling de kan tåle.
Bivirkninger
Traditionelle behandlinger af lymfom, kan have forskellige bivirkninger (det har sygdommen selvsagt også hvis den forbliver ubehandlet).
Behandlinger som kemoterapi, strålebehandling og i nogle tilfælde immunterapi eller stamcelletransplantation, kan medføre en række bivirkninger. Nogle af disse kan være alvorlige, men det er vigtigt at understrege, at ikke alle patienter oplever de samme bivirkninger, og at intensiteten kan variere meget fra person til person.
Almindelige bivirkninger:
- Kvalme og opkast
- Især i forbindelse med kemoterapi.
- Hårtab
- Kan forekomme ved både kemoterapi og strålebehandling.
- Træthed
- En meget almindelig bivirkning ved kræftbehandling.
- Mundsår og svælgbetændelse
- Kan gøre det svært at spise og drikke.
- Diarré eller forstoppelse
- Problemer med fordøjelsen er almindelige.
- Hudreaktioner
- Især ved strålebehandling.
- Kognitiv svækkelse
- Nogle patienter oplever "kemohjerne", der kan påvirke hukommelse og koncentration.
Alvorlige bivirkninger kan omfatte:
Nedsat immunforsvar
Behandlingen kan svække immunsystemet, hvilket øger risikoen for alvorlige infektioner.
Knoglemarvssuppression
Dette kan føre til anæmi (lavt antal røde blodlegemer), trombocytopeni (lavt antal blodplader) og neutropeni (lavt antal hvide blodlegemer).
Hjerteproblemer
Nogle kemoterapilægemidler kan påvirke hjertet og øge risikoen for hjerteproblemer.
Lungeskader
Strålebehandling mod brystet kan føre til lungeskader.
Nervebeskadigelse
Nogle behandlinger kan forårsage nerveskader, der kan føre til følelsesløshed, prikken eller svaghed.
Frugtbarhedsproblemer
Både kemoterapi og strålebehandling kan påvirke fertiliteten hos både mænd og kvinder.
Sekundære kræftformer
Der er en øget risiko for at udvikle andre kræftformer senere i livet efter behandling for lymfom.
Det er vigtigt at understrege, at ikke alle vil opleve alle disse bivirkninger.
Se også Minimer Bivirkninger - Kemo
Se også Minimer Bivirkninger - Stråler
Opfølgning
Det er vigtigt at tale med din behandler om de potentielle bivirkninger af din behandling, så du kan være forberedt.
Efter endt behandling er det vigtigt at have regelmæssige kontrolbesøg hos lægen. Dette er for at sikre, at lymfomet er under kontrol og for at opdage eventuelle tilbagefald så tidligt som muligt.
Prognose
Prognosen for patienter med lymfom er i dag generelt god, især for patienter med Hodgkins lymfom. Overlevelsesraten er steget markant de seneste årtier takket være forbedrede behandlingsmetoder.
Prognosen afhænger af flere faktorer:
- Type lymfom: Nogle typer lymfom er mere aggressive end andre.
- Sygdommens stadie: Jo tidligere sygdommen opdages og behandles, desto bedre er prognosen.
- Patientens alder og almentilstand: Ældre patienter eller patienter med andre sygdomme kan have en dårligere prognose.
- Behandlingens effektivitet: Hvor godt patienten responderer på den valgte behandling.
Konklusion
Lymfom er en alvorlig sygdom, men med moderne behandlingsmetoder er der gode chancer for helbredelse, især ved tidlig opdagelse og behandling. Det er vigtigt at understrege, at hver enkelt patient er unik, og prognosen kan variere.
Endvidere kan du overveje at supplere din konventionelle behandling med mere komplementære behandlinger, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv.
Se også Beslutningen
Se også Alternative Behandlinger Oversigt
Til topmenu
Links
Lymfekræft (Sundhed.dk)
Lymfeknudekræft (Medicin.dk)
Non-Hodgkin lymfom (Kræftens Bekæmpelse)
Lymfekræft – hvad er det? (LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS)
Lymfekræft (malignt lymfom) (Netdoktor.dk)
Lymfekræft – en myriade af kræftsygdomme, hvor prognosen er god (LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS)
Banebrydende antistofbehandling for lymfekræft vinder frem (Rigshospitalet)
Symptomer på non-Hodgkin lymfom (Kræftens Bekæmpelse)
Asger blev helbredt for kræft med holistisk behandling (Nordmagasinet)
Kilde
#Lymfekræft
#Lymfom
Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 31.10.24 https://gemini.google.com/app
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.