(Til menu)

En stamcelletransplantation er en medicinsk procedure, hvor sunde stamceller bruges til at erstatte beskadiget eller syg knoglemarv.

Knoglemarven producerer blodets celler, herunder røde blodceller, hvide blodceller og blodplader.

Anvendelse

Stamcelletransplantation bruges til at behandle en række forskellige sygdomme, herunder:

Blodkræft

Herunder leukæmi, lymfom og myelomatose

Knoglemarvssygdomme

Eksempelvis aplastisk anæmi, seglcelleanæmi og thalassæmi

Immunforsvarssygdomme

Som f.eks. svær kombineret immundefekt (SCID) og Graft-versus-host sygdom (GvHD)

Nogle solide tumorer

Faste klumper af unormale celler, der vokser ukontrolleret i kroppen.Neuroblastom og hepatoblastom. Mest almindelige i denne gruppe er:

• Brystkræft
• Lungekræft
• Tarmkræft, herunder tyktarm, endetarm og mavesæk
• Prostatakræft
• Hjernekræft og kræft i rygmarven

Fordele ved stamcelletransplantation

Kurativ behandling

Stamcelletransplantation kan kurere en række sygdomme, der ellers ville være dødelige.

Forbedret livskvalitet

For patienter, der ikke kan kureres, kan stamcelletransplantation forbedre livskvaliteten ved at reducere symptomer og forlænge levetiden.

Styrket immunforsvar

En stamcelletransplantation fra en donor kan give patienten et nyt, stærkt immunforsvar.

Ulemper

Risici under transplantationen

Selve transplantationen kan være risikabel og kan medføre komplikationer som infektion, blødning og afstødning af de transplanterede stamceller.

Bivirkninger af behandlingen

Behandlingen af ​​stamcelletransplantation kan forårsage bivirkninger som kvalme, opkastning, diarré, mundsår, hårtab og hudproblemer.

Langvarige bivirkninger

Nogle patienter oplever langvarige bivirkninger efter en stamcelletransplantation, såsom kronisk træthed, organskader og infertilitet.

Psykiske og sociale udfordringer

Stamcelletransplantation kan være en psykisk og socialt udfordrende oplevelse for både patienter og deres pårørende.

Forberedelse

Før en stamcelletransplantation skal patienten gennemgå en række tests for at sikre, at de er raske nok til at tåle proceduren. De skal også finde en passende stamcelledonor. Donoren kan være en søskende, en forælder, et andet familiemedlem eller en ubeslægtet person fra et stamcelledonorregister.

Fremgangsmåden

Der findes to hovedtyper af stamcelletransplantation:

Autolog transplantation

Stamcellerne tages fra patienten selv og fryses ned inden behandlingen. Efter at patienten har modtaget høje doser kemoterapi eller strålebehandling, der dræber kræftcellerne og den beskadigede knoglemarv, infuseres de frysenedfryste stamceller tilbage i patientens krop.

Allogen transplantation

Stamcellerne tages fra en donor. Efter at patienten har modtaget høje doser kemoterapi eller strålebehandling, infuseres donorcellerne i patientens krop.

Rekonvalescens

Rekonvalescenstiden efter en stamcelletransplantation kan være lang og vanskelig. Patienter er typisk indlagt på hospitalet i flere uger og skal have regelmæssige kontroller og tests efter udskrivelsen. Det er vigtigt, at de følger lægens instruktioner nøje og tager alle ordinerede medicin.

Erfaringer og statistikker

Succesen af ​​en stamcelletransplantation afhænger af en række faktorer, herunder typen af ​​sygdom, patientens alder og generelle helbredstilstand, og kvaliteten af ​​matchet mellem patienten og donoren. I gennemsnit er overlevelsesraten for patienter med leukæmi, der gennemgår en autolog stamcelletransplantation, 50-70%. For patienter, der gennemgår en allogen stamcelletransplantation, er overlevelsesraten 30-50%.

Det er dog vigtigt at bemærke, at disse er gennemsnitlige tal, og den individuelle succesrate kan variere betydeligt. Nogle patienter oplever langvarig remission eller helbredelse, mens andre desværre oplever tilbagefald eller komplikationer.

Forskning og nye udviklinger:

Forskere arbejder konstant på at forbedre succesraten for stamcelletransplantation og reducere bivirkningerne. Nye behandlingsmuligheder, der undersøges, omfatter:

Brug af cord blood

Cord blood er stamceller, der tages fra navlestrengen og moderkagen efter fødslen. Disse celler er yngre og mere aktive end stamceller fra knoglemarv, og de kan have et lavere risiko for at forårsage GvHD.

Haploidentiske transplantationer

I disse transplantationer matches patienten med en donor, der kun deler halvdelen af ​​deres HLA-antigener. Dette kan udvide mulighederne for at finde en passende donor, især for patienter med minoritets etnisk baggrund.

Gen-editede stamceller

Forskere udvikler metoder til at gen-editere stamceller fra patienten eller donoren for at gøre dem mere resistente over for kræft eller for at forhindre GvHD.

Immunmodulerende terapi

Denne type terapi bruger lægemidler til at styrke patientens immunsystem for at bekæmpe kræftceller og reducere risikoen for GvHD.

Disse nye udviklinger giver håb om, at stamcelletransplantation kan blive en endnu mere effektiv og sikker behandling for en bred vifte af sygdomme.

Til topmenu

Links

Transplantation med stamceller fra knoglemarven (Rigshospitalet)

Stamcelletransplantation (Kræftens Bekæmpelse)

Stamcelletransplantation med brug af egne stamceller (Kræftens Bekæmpelse)

Knoglemarvstransplantation (Netdoktor.dk)

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 01.07.24 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.