Massage og kræft

---

Resumé om massage

Fysiologisk heling:

• Massage igangsætter biologiske processer på celleniveau, der reducerer inflammation og fremmer dannelsen af nye mitokondrier (cellernes kraftværker) i vævet. Dette dæmper muskulære smerter og accelererer restitutionen.

Smertelindring:

• Ved at stimulere de mekaniske receptorer i huden blokeres smertesignalerne til rygmarven, hvilket hæmmer smertens adgang til hjernen. Berøringen frigiver desuden endorfiner, som fungerer som kroppens naturlige smertestillende stoffer.

Stresreduktion:

• Moderat tryk under massage aktiverer vagusnerven (beroligende), hvilket sænker niveauet af stresshormonet cortisol og øger frigivelsen af beroligende hormoner som oxytocin, dopamin og serotonin.

---

Hvad er massage

Massage er en struktureret, manuel behandlingsform, hvor en uddannet behandler systematisk manipulerer kroppens bløddele – herunder muskler, sener, hud og bindevæv. Gennem præcise greb som strygninger, æltninger og tryk bearbejdes vævet for at opnå specifikke terapeutiske effekter.

Målet med massage strækker sig fra lokal lindring af muskelspændinger til en gennemgribende påvirkning af nervesystemet. Inden for sundhedsvæsenet og onkologien (kræftområdet) anvendes massage ikke i øjeblikket som en helbredende kur mod selve sygdommen, men som en klinisk, understøttende behandling. Den tilpasses præcist til den enkelte patients fysiske tilstand, med hensyntagen til eventuelle operationssår og aktuelle medicinske behandlingsforløb for at sikre maksimal tryghed og lindring.

Lidt historie

Manuelle berøringsteknikker hører til blandt menneskets allerældste behandlingsmetoder. Systematiske beskrivelser af massage findes i flere tusind år gamle medicinske skrifter fra både Kina, Indien og Egypten, hvor det blev betragtet som en fundamental del af den fysiske helbredelse.

I den vestlige verden blev massagen formaliseret i begyndelsen af det 19. århundrede af svenskeren Pehr Henrik Ling, hvis system dannede grundlaget for den klassiske svenske massage, som vi kender den i dag. Op igennem det 20. århundrede bevægede massagen sig fra at være en generel wellness-praksis til at blive integreret i den etablerede fysioterapi og det kliniske hospitalsvæsen.

I Danmark har massage i de seneste årtier vundet solidt indpas på hospitaler, rehabiliteringscentre og hospicer som en anerkendt, non-farmakologisk (medicinfri) lindringsmetode til alvorligt syge og palliative (behov for lindring) patienter.

Hvordan virker massage

Massage virker gennem et komplekst samspil mellem direkte mekanisk vævsmanipulation, neurologiske reflekser og biokemiske forandringer i kroppen:

Mekanotransduktion og cellulær heling

Når muskelvæv strækkes og presses under en massage, omdannes det fysiske tryk til kemiske signaler inde i cellerne – en proces, der kaldes mekanotransduktion. Studier viser, at denne mekaniske påvirkning dæmper produktionen af inflammatoriske cytokiner (proteiner, der fungerer som signalstoffer ved inflammation).

Samtidig stimuleres dannelsen af nye mitokondrier (cellernes kraftværker). Dette reducerer vævsskader og inflammation på cellulært niveau og fremmer musklernes restitution.

Nervesystemet og portkontrolteorien

Når massøren trykker på huden, aktiveres de mekaniske receptorer. Disse receptorer sender nervesignaler afsted gennem de hurtigtledende A-beta-nervefibre. Inde i rygmarven fungerer disse signaler som en barriere, der blokerer for de langsommere smertesignaler, som transporteres via A-delta- og C-fibre.

Denne mekanisme kaldes portkontrolteorien (gate control theory) og forklarer, hvordan massage effektivt lukker af for smertens adgang til hjernen.

Balancering af det autonome nervesystem

Moderat tryk stimulerer trykreceptorer dybt i huden, hvilket øger aktiviteten i den vagusnerven. Vagusnerven er hovednerven i det parasympatiske nervesystem (kroppens ro- og genopbygningssystem). Når denne nerve aktiveres, flyttes kroppen væk fra den sympatiske tilstand (kamp eller flugt), hvilket medfører et målbart fald i puls, blodtryk og stresshormonet cortisol.

Biokemisk frigivelse

Den fysiske berøring og det reducerede stressniveau trigger frigivelsen af humør- og smerteregulerende signalstoffer i hjernen. Niveauerne af oxytocin (tryghedshormonet), dopamin (belønningsstoffet) og serotonin (det humørstabiliserende stof) stiger, mens produktionen af endorfiner (kroppens eget morfin) aktiveres, hvilket øger smertetærsklen.

Se også Boost dine lykkehormoner

Cirkulatorisk påvirkning

Den direkte strygning af vævet øger den lokale blodcirkulation og lymfehastigheden. Dette optimerer ilt- og næringsstoftilførslen til det belastede væv og hjælper med at dræne ophobede affaldsstoffer og væske væk fra de intercellulære (mellemcellulære) rum.

Hvornår benyttes massage

Massage anvendes som en målrettet terapeutisk indsats over for en lang række fysiske og psykiske tilstande:

• Muskulære lidelser: Myoser (muskelknuder), spændingshovedpine, overbelastningsskader og kroniske lænderygsmerter.
• Stress og udbrændthed: Klinisk stress, langvarig mental overbelastning og søvnforstyrrelser forårsaget af forhøjet nervesystem-aktivitet.
• Neurologiske tilstande: Spasticitet (muskelstivhed) og smerter i forbindelse med sklerose, Parkinsons sygdom eller efter en apopleksi (hjerneblødning eller blodprop i hjernen).
• Gigtlidelser: Lindring af sekundære muskelspændinger omkring smertende led ved slidgigt eller leddegigt.
• Psykisk sårbarhed: Angsttilstande og depression, hvor berøringen hjælper med at dæmpe den kropslige uro og skabe jordforbindelse.
• Palliation: Symptomlindring og livskvalitetsforbedring hos uhelbredeligt syge i livets afsluttende fase.

Se også Stress håndtering

Se også Smertehåndtering

Se også Nervesmerter

Se også Frygt og angst

Se også Palliativ pleje

Massage ved kræft

For mennesker i kræftforløb fungerer specialiseret massage som en skånsom støttebehandling, der kan afhjælpe flere af de fysiske og psykiske følgevirkninger af både sygdommen og de medicinske behandlinger.

Smerte- og spændingslindring

Kræftpatienter oplever ofte komplekse smerter, der stammer fra selve tumoren, operationsar eller langvarigt sengeleje. Massage afleder nervesystemet og løsner de kompensatoriske spændinger, som opstår, når man spænder i kroppen på grund af smerte eller ubehag.

Se også Smertehåndtering

Reduktion af neuropati i fingre og tæer efter kemo

Nogle typer kemoterapi kan beskadige de perifere nerver (nerverne i hænder og fødder) og forårsage perifer neuropati, hvilket viser sig som følelsesløshed, prikken eller brændende smerter. Skånsom, taktil (berøringsbaseret) massage kan stimulere nerveenderne, forbedre den lokale blodcirkulation og mindske intensiteten af disse gener.

Se også Nerveskader/ føleforstyrrelser

Håndtering af kræftrelateret træthed

Kræftrelateret træthed (fatigue) er en overvældende, kronisk udmattelse, som ikke forsvinder ved søvn. Ved at forbedre søvnkvaliteten og dæmpe kroppens konstante stressberedskab kan massage give fornyet energi og bryde den onde cirkel af udmattelse.

Se også Træthed

Reduktion af lymfeødem

Efter operationer, hvor lymfeknuder er blevet fjernet (eksempelvis ved brystkræft), eller efter strålebehandling, kan der opstå lymfeødem (en kronisk hævelse på grund af ophobet lymfevæske). En specialiseret, meget let massageform kaldet manuel lymfedrænage kan hjælpe med at lede væsken udenom de blokerede områder og reducere hævelsen samt det medfølgende spændingsplagede ubehag.

Se også Lymfødem

Psykisk beroligelse

Angst for fremtiden, scanningssvar og behandlingsforløb kan skabe en voldsom mental og kropslig låsthed. Den omsorgsfulde, non-invasive (ikke-kirurgiske) berøring under en tilpasset massage giver et mentalt frirum, genskaber en positiv kropsfornemmelse og reducerer følelsen af isolation under et hårdt sygdomsforløb.

Se også Følelser

Hvad siger forskningen

Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan massage virker for mennesker med kræft. Forskningen viser overordnet, at massage er en sikker og meget effektiv støttebehandling, så længe den udføres af en massør med forstand på kræftsygdomme [3].

Her er de vigtigste resultater fra forskningen:

Mindre smerte og angst:

• Store undersøgelser har vist, at massage kan halvere patienters oplevelse af smerte og angst her og nu.
• En stor opsamling af forskning på området [6, 7] bekræfter også, at massage giver et mærkbart løft i patienternes generelle livskvalitet – særligt under opslidende kemoforløb.

Se også Frygt og angst

Bedre søvn og mindre stress:

• Forskning i blid håndmassage viser, at selv let berøring kan give patienter færre smerter og en meget bedre søvnkvalitet [2].
• Derudover har man fundet ud af, at massage kan dæmpe stressniveauet hos patienter, der lige er blevet opereret, endda mere effektivt end almindelige støttesamtaler [5].

Se også Søvn

Hjælp mod nerveskader:

• Mange kræftpatienter oplever at få følelsesløshed, prikken eller smerter i hænder og fødder som en bivirkning af kemoterapi (også kaldet neuropati).
• Her viser forsøg, at skånsom og tilpasset massage kan være med til at lindre ubehaget mærkbart [4].

Se også Nerveskader/føleforstyrrelser

Kroppen falder fysisk til ro:

• Når forskere måler på patienterne før og efter en massage, kan de se, at niveauet af stresshormoner i kroppen falder.
  Det betyder, at massagen ikke bare føles rar, men rent faktisk hjælper kroppens indre systemer med at koble af og håndtere den voldsomme belastning, som kræftbehandling er.

Oversigt over massagetyper

Først en gennemgang af de mest udbredte massagetyper og deres specifikke kliniske og terapeutiske egenskaber:

Klassisk svensk massage

Dette er den mest kendte form for massage, som fokuserer på de overfladiske muskellag. Behandleren anvender lange glidende strygninger (effleurage), æltning (pétrissage) og rytmiske bankebevægelser (tapotement).

Formålet er at øge blodcirkulationen, løsne milde muskelspændinger og fremme generel kropslig afslapning.

Inden for onkologien (kræftområdet) danner de blide elementer fra denne teknik ofte grundlaget for symptomlindring [1].

Fysiurgisk massage

En dybdegående, anatomisk funderet massageform, der retter sig mod de dybere muskellag og bindevæv. Behandleren arbejder målrettet med specifikke muskelgrupper for at nedbryde myoser (muskelknuder) og genoprette normal funktion i bevægeapparatet. Da teknikken involverer et kraftigt mekanisk tryk, kræver den stor fysiologisk forsigtighed og modifikation hos kræftpatienter for at undgå vævsskader [3].

Se også Bindevævsmassage

Taktil massage

En meget blid, standardiseret berøringsbehandling, der udføres med langsomme, rytmiske strygninger uden dybdegående tryk. Formålet er ikke at løsne muskler mekanisk, men derimod at stimulere nervesystemet til at frigive oxytocin (tryghedshormonet). Denne form er særligt velegnet til svækkede patienter, angstlindrende indsatser eller personer med lave celletal under kemoterapi [1].

Manuel lymfedrænage

En specialiseret, fjerlet massageteknik, der udføres med specifikke, rytmiske pumpebevægelser i huden. Formålet er at stimulere lymfekarrenes sammentrækning og lede overskydende væske væk fra vævet. Denne teknik anvendes klinisk til forebyggelse og behandling af lymfeødem (kronisk hævelse på grund af ophobet lymfevæske), eksempelvis efter fjernelse af lymfeknuder i forbindelse med brystkræft [3].

Se også Lymfødem

Hånd- og fodmassage

Målrettet massage af ekstremiteterne (hænder og fødder), som rummer en meget høj tæthed af mekaniske receptorer. Denne tilgang anvendes ofte i kliniske onkologiske forløb, da områderne er let tilgængelige selv under kemoterapiinfusioner. Studier viser, at denne skånsomme berøring effektivt kan dæmpe akut procedurebetinget angst, forbedre søvnkvaliteten og lindre symptomer på perifer neuropati (nerveskader) [2, 4].

Udvidet oversigt og teknikker

Der findes mange forskellige massagetyper, som kan opdeles efter formål. Her er en oversigt over de mest almindelige:

Massagetype	Formål	Typiske teknikker
Svensk massage	Afspænding, ømme muskler, velvære	Lange strøg, æltning, friktion
Sportsmassage *	Forebygge og behandle sportsskader	Dyb bearbejdning, udspænding
Dybvævsmassage *	Kroniske muskelspændinger	Langsomme, dybe tryk
Triggerpunktmassage *	Løsne muskelknuder og udstrålende smerter	Vedvarende tryk på ømme punkter
Myofascial release	Løsne bindevæv (fascia)	Langsomme stræk og tryk
Lymfedrænage	Reducere hævelse og stimulere lymfesystemet	Meget lette, rytmiske bevægelser
Gravidmassage	Lindre graviditetsgener	Skånsomme teknikker med særlig lejring
Babymassage *	Beroligelse og kontakt	Blide strøg
Aromaterapimassage	Afslapning og velvære	Klassisk massage kombineret med olier
Hot stone massage *	Afspænding	Opvarmede basaltsten kombineret med massage
Cold stone massage *	Dæmpe inflammation og hævelse	Kolde sten
Thai massage *	Smidighed og energi	Udspænding, tryk og mobilisering
Shiatsu	Afspænding	Tryk med fingre, hænder og albuer
Tuina	Muskel- og ledsmerter	Tryk, rulning og mobilisering
Ayurvedisk massage	Velvære og afslapning	Varme olier og lange strøg
Refleksologi	Stimulation af reflekszoner	Tryk på fødder eller hænder
Kraniosakral terapi	Afspænding	Meget let berøring
Fodmassage	Afslapning	Æltning og tryk
Ansigtsmassage	Afspænding, spændingshovedpine	Blide strøg
Kæbemassage	Kæbespændinger og tandpres	Triggerpunkter og muskelmassage
Bindevævsmassage	Øge vævets bevægelighed	Træk og forskydning af huden
Percussionsmassage *	Midlertidig muskelafspænding	Hurtige vibrationer
Vakuummassage *	Bearbejdning af bindevæv	Sugekopper
Bambusmassage	Muskelafspænding	Rulning med bambus
Lomi Lomi	Dyb afslapning	Lange, flydende bevægelser med underarme

* Bemærk i forhold til kræftforløb

Flere af de ovenstående massagetyper fra totaloversigten er ikke relevante eller direkte uhensigtsmæssige under et kræftforløb. Disse er markeret med rødt i oversigten, da de involverer for voldsomt mekanisk tryk, uhensigtsmæssige temperaturpåvirkninger eller manglende klinisk relevans for kræftramte:

• Sportsmassage og Dybvævsmassage (for hårdt mekanisk tryk på sårbart væv)
• Triggerpunktmassage (risiko for direkte hårdt tryk nær risikoområder)
• Hot stone massage og Cold stone massage (ekstreme temperaturer frarådes ved stråleskadet hud, neuropati og nedsat følesans (risiko for yderligere vævsbelastning og skader)
• Thai massage (involverer kraftige stræk og ledmobiliseringer, der udgør en risiko ved knoglemetastaser (brud))
• Babymassage (ikke aldersrelevant)
• Percussionsmassage og Vakuummassage (vibrationer og sugekopper er for aggressive mod væv og sarte blodkar under kemoterapi)

Massage opdelt efter formålet

Afslapning:

• Svensk massage, hot stone, aromaterapi, Lomi Lomi.

Muskel- og smertebehandling:

• Sportsmassage, dybvævsmassage, triggerpunktmassage, myofascial release.

Medicinsk rehabilitering:

• Lymfedrænage, bindevævsmassage, kæbemassage.

Traditionelle asiatiske behandlingsformer:

• Thai massage, Shiatsu, Tuina, ayurvedisk massage.

Specialiserede behandlinger:

• Gravidmassage, babymassage, ansigtsmassage, fodmassage.

Hvis man ser på evidensen, er den stærkest for massage mod almindelige muskelspændinger, kortvarige lændesmerter og som støtte til afslapning og velvære.

For flere af de mere alternative former er den videnskabelige dokumentation mere begrænset eller usikker. Muligvis fordi der ikke er økonomisk interesse i at undersøge disse systematisk.

Kom i gang med massage

Hvis du er i behandling for en kræftsygdom, skal du gribe opstart af massage an med omtanke for dit aktuelle helbred:

Sikkerhed og forholdsregler

Inden du booker en tid, bør du vende det med din behandler. Der er særlige tidspunkter i et kræftforløb, hvor visse former for massage kræver stor forsigtighed eller skal undgås:

• Lavt celletal: Hvis din kemoterapi har medført svær neutropeni (kritisk lavt niveau af hvide blodceller) eller trombocytopeni (lavt niveau af blodplader), er risikoen for infektioner eller indre blødninger og blå mærker forhøjet. Massagen skal her være ekstremt let eller helt sættes på pause.
• Risiko for blodpropper: Kræftpatienter har en statistisk set væsentligt forhøjet risiko for at udvikle dyb venetrombose (blodpropper i de dybe vener, særligt i benene). Hvis et område med en uerkendt blodprop masseres, er der risiko for, at den rives løs og fører til en livstruende lungeemboli. Ved tegn på en blodprop – såsom ensidig hævelse, varme, rødme eller lægsmerter – må der aldrig masseres, før tilstanden er udredt af en læge.
• Direkte tryk på tumorområdet: Der må aldrig lægges et direkte, mekanisk tryk på det område, hvor den primære tumor er placeret, eller hvor der er kendte lymfeknudemetastaser. Dette skyldes risikoen for mekanisk irritation af det syge væv og de omkringliggende strukturer. Massagen skal derfor altid modificeres, så den udelukkende udføres i sikker afstand fra tumorområdet.
• Knoglemetastaser: Hvis sygdommen har spredt sig til knoglerne, må der aldrig lægges et hårdt, mekanisk tryk på de berørte områder på grund af risikoen for knoglebrud.
• Strålebehandlet hud: Områder, der aktuelt strålebehandles, eller som er rødmeplagede og sarte efter stråling, må ikke masseres direkte.
• Operationssår og katetre: Massage må aldrig foregå direkte på eller tæt ved friske operationssår, åbne tumorer eller medicinske adgange som drop, PICC-lines eller kemoportaler (Port-a-Cath).

Find en specialiseret massør

Vælg altid en uddannet massør (feks. en fysiurgisk massør eller en fysioterapeut), som har efteruddannelse eller dokumenteret erfaring inden for onkologisk massage. En specialiseret behandler forstår at tilpasse trykket, undgå risikoområder og tage højde for lymfesystemets anatomi, så behandlingen forbliver tryg og lindrende.

Spørg eventuelt på din hospitalsafdeling eller i din lokale kræftrådgivning efter anbefalinger.

Lindrende egenomsorg derhjemme

Du eller en pårørende kan også anvende milde massageteknikker i hjemmet for at skabe ro og lindre hverdagens ubehag.

Her gælder princippet om, at berøringen skal være blid, omsorgsfuld og non-invasiv:

• Taktil fodmassage: Brug en mild, uparfumeret olie.
  Lad din pårørende holde om din fod med begge hænder og lave langsomme, glidende strøg fra tæerne og op mod anklen med et ganske let, jævnt tryk. Dette kan lindre uro og neuropatiske gener i fødderne og virker stærkt beroligende på nervesystemet.
• Skånsom håndmassage: Læg din hånd i din pårørendes hånd.
  Ved hjælp af blide cirkulære bevægelser med tommelfingeren kan din pårørende massere din håndflade og stryge let hen over hver enkelt finger fra rod til spids. Det hjælper med at løsne spændinger efter drop og medicinske stik.
• Blide strøg på ryggen: Sid behageligt foroverbøjet mod nogle puder, eller lig på siden.
  Din pårørende kan med flade hænder lave lange, rolige, synkrone strygninger fra lænden, op langs ryggøjlen (uden at trykke direkte på selve hvirvlerne) og ud over skuldrene. Bevægelserne skal holdes i et langsomt, rytmisk tempo for at stimulere vagusnerven optimalt.
• Ansigts- og hovedbundsmassage: Brug fingerspidserne til at lave helt små, blide cirkler omkring tindingerne, over panden og langs kæbelinjen, hvor mange ubevidst spænder, når de er angste eller har smerter.
  Et let tryk med fingerspidserne, der bevæger sig igennem hårbunden, kan mindske spændingshovedpine og fremme en dyb, afslappet tilstand.

Konklusion

Massage er en videnskabeligt velfunderet og klinisk værdifuld behandlingsform, der via mekanotransduktion, portkontrolmekanismer og stimulering af vagusnerven skaber målbare fysiske og psykiske forandringer i kroppen.

Inden for onkologien fungerer en tilpasset, professionel massage som en effektiv og skånsom lindring af smerter, angst, træthed og neuropati, hvilket øger patienternes samlede livskvalitet markant midt i et krævende sygdomsforløb.

Uanset om behandlingen varetages af en specialiseret klinisk terapeut under strenge fysiologiske hensyn, eller den gives som blid og omsorgsfuld berøring af en pårørende i hjemmet, rummer massagen en unik evne til at dæmpe kroppens stressberedskab, lindre fysiske symptomer og genopbygge en følelse af kropslig tryghed og velvære.

(til menu)

Links

[1] Integrating Oncology Massage Into Chemoinfusion Suites: A Program Evaluation (PubMed Central, 2017)

• Indhold: En artikel på baggrund af et ikke-randomiseret, prospektivt klinisk interventionsstudie, der beskriver, hvordan et klinisk onkologisk massageprogram sikkert og effektivt kan integreres i kemo-infusionsafdelinger for at yde symptomkontrol hos patienter med brystkræft.

[2] The effect of hand massage on pain, comfort, and sleep quality in palliative care oncology patients (Supportive Care in Cancer, 2026)

• Indhold: En videnskabelig artikel på baggrund af et randomiseret kontrolleret klinisk forsøg (fase 2) med 76 onkologiske patienter i et palliativt forløb. Studiet dokumenterer, at 16 sessioner med struktureret håndmassage to gange om ugen resulterede i statistisk signifikant lavere smerteintensitet samt forbedret søvnkvalitet og generel komfort.

[3] Position Statement of the Society for Oncology Massage, Oncology Massage Therapy Guidelines—Safe and Beneficial at
all Stages of Cancer (Society for Oncology Massage, 2024)

• Indhold: En klinisk retningslinje, der fastslår, hvordan onkologisk uddannede massører skal anvende specifikke kliniske retningslinjer gennem hele kræftforløbet – herunder efter diagnosen, under den aktive behandling og i rehabiliteringsfasen.

[4] A randomized pilot study of oncology massage to treat chemotherapy-induced peripheral neuropathy (Nature, 2022)

• Indhold: En artikel på baggrund af et randomiseret, klinisk pilotstudie med 71 patienter, som undersøgte effekten af en tilpasset svensk massagemetode til lindring af kemoterapi-induceret perifer neuropati i de nedre ekstremiteter ved forskellige ugentlige frekvenser.

[5] Efficacy and safety of massage for postoperative stress in colorectal cancer patients: a randomized, controlled, three-arm trial (Frontiers in Oncology, 2025)

• Indhold: En videnskabelig artikel om et randomiseret kontrolleret klinisk forsøg med tre arme, der undersøger effekten af en specifik massageteknik (rytmisk indgnidning) udført af professionelle over for samtalebehandling til reduktion af postoperativt stress hos tarmkræftpatienter.

[6] Efficacy of Massage Therapy for Symptom Management in Cancer Patients: A Systematic Review and Meta-Analysis (PDPI, 2025)

• Indhold: En systematisk oversigtsartikel og meta-analyse af randomiserede kontrollerede forsøg, der evaluerer effekten af massagebehandling på tværs af fysiske og psykiske symptomer hos kræftpatienter, med dokumenteret positiv effekt på livskvalitet og adfærdsmæssige symptomer.

[7] Massage therapy for symptom control: outcome study at a major cancer center (PubMed, 2004)

• Indhold: En videnskabelig artikel på baggrund af et klinisk studie med 1.290 kræftpatienter, der undersøgte effekten af massage hos indlagte patienter. Disse oplevede en øjeblikkelig reduktion i smerte, angst, fatigue (træthed) og kvalme på op mod 50 %, hvilket bekræfter massagens markante lindrende effekt i onkologiske forløb.

Siden oprettet:

d. 02.07.26

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.