Low FODMAP-diæt og kræft

Resumé om Low FODMAP-diæten

Hvad det er:

En diæt, der midlertidigt begrænser indtaget af en gruppe svært fordøjelige kulhydrater, kendt som FODMAPs. Formålet er at reducere symptomer som oppustethed, luft i maven, mavesmerter og diarré ved at give tarmen ro.

Relevans ved kræft:

Kræftbehandling, især kemoterapi og stråling mod bughulen, beskadiger ofte tarmslimhinden og kan føre til kroniske fordøjelsesproblemer. Low FODMAP-diæten kan for mange være et effektivt redskab til at håndtere disse gener og forbedre livskvaliteten [2].

Sådan foregår det:

Diæten består af tre faser.
- Først en streng eliminationsfase på 2-6 uger, hvor alle fødevarer med højt FODMAP-indhold fjernes.
- Derefter en systematisk genintroduktionsfase for at identificere personlige tærskler og “triggere”.
- Til sidst en personaliseret diæt, der er så varieret som muligt [1].

Hvad er FODMAPs?

Low FODMAP diæt symboliseret ved model af molekylestruktur der ligner forbundne farvede glaskugler.

FODMAP er et akronym for en gruppe kortkædede kulhydrater, som kan være svære at nedbryde og optage i tyndtarmen. Navnet dækker over:

Fermenterbare
Oligosakkarider (fruktaner og galaktaner)
Disakkarider (laktose)
Monosakkarider (fruktose)
And (og)
Polyoler (sukkeralkoholer som sorbitol og mannitol)

Når disse kulhydrater passerer ufordøjet videre til tyktarmen, sker der to ting: De trækker vand ind i tarmen, hvilket kan forårsage diarré. Samtidig bliver de hurtigt fermenteret (gæret) af tarmbakterier, hvilket producerer luft.

Denne kombination af ekstra vand og luft fører til de klassiske symptomer på oppustethed, mavesmerter, udspilethed og ændret afføringsmønster, som mange med irritabel tyktarm (IBS) og patienter med behandlingsrelaterede tarmskader oplever.

Hvordan diæten virker på fordøjelsen

Low FODMAP diæt symboliseret ved tegning af tyktarm og processer i tarmen.

Ved at reducere indtaget af disse fermenterbare kulhydrater, opnår man en direkte lindring i tarmen. Med færre FODMAPs i kosten vil mindre vand blive trukket ind i tyktarmen, og tarmbakterierne vil producere betydeligt mindre luft. Resultatet er en mave i bedre balance, mindre smertefuld udspiling og en mere normaliseret afføring. [6]

Det er vigtigt at forstå, at FODMAPs ikke er “usunde”. Faktisk fungerer mange af dem som præbiotika – altså mad for de gavnlige tarmbakterier. Derfor er diæten ikke tænkt som en permanent løsning, men som et diagnostisk værktøj til at finde frem til en personaliseret og tolererbar kost.

Relevans for kræftpatienter

Low FODMAP diæt symboliseret ved mikroskopi af celler der er lyserøde.

Fordøjelsesproblemer er en af de mest udbredte og belastende bivirkninger ved kræftbehandling. Både kemoterapi og strålebehandling kan forårsage betydelig skade på de følsomme celler, der beklæder mavetarmkanalen.

Kemoterapi: Mange former for kemoterapi angriber hurtigt delende celler. Dette rammer desværre ikke kun kræftceller, men også de sunde celler i tarmslimhinden. Resultatet kan være inflammation, nedsat evne til at optage næringsstoffer og en øget følsomhed, der forstærker reaktionen på FODMAPs. [4]
Strålebehandling: Stråling rettet mod maven, bækkenet eller underlivet kan føre til en tilstand kaldet stråle-enteritis, som er en kronisk betændelse i tarmen.
Dette kan give langvarige symptomer som diarré, mavesmerter og oppustethed, selv længe efter behandlingen er afsluttet. [3]

For patienter, der oplever disse vedvarende gener, kan Low FODMAP-diæten være et redskab til at genvinde kontrol og markant forbedre livskvaliteten, når andre tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt. [2]

Diætens tre faser

Low FODMAP diæt symboliseret ved forskellige fødevarer med et rødt kryds ind over.

En vellykket gennemførelse af diæten kræver en struktureret tilgang, der er inddelt i tre faser. Det anbefales at gøre dette i samråd med en klinisk diætist for at sikre korrekt udførelse og undgå fejlernæring.

Fase 1: Elimination

I denne fase, som typisk varer 2-6 uger, fjernes alle fødevarer med et højt indhold af FODMAPs fuldstændigt fra kosten. Formålet er at opnå en markant reduktion eller fuldstændig lindring af symptomerne. Denne fase er meget restriktiv og bør ikke fortsætte længere end nødvendigt.

Fase 2: Genintroduktion

Når der er opnået symptomkontrol, begynder den systematiske genintroduktion. Her tester man én FODMAP-gruppe ad gangen for at identificere, hvilke specifikke grupper der udløser symptomer, og hvor meget man kan tåle af dem.

For eksempel kan man teste laktose ved at drikke et lille glas mælk og observere reaktionen over de næste par dage. Dette giver et præcist billede af ens personlige følsomhed.

Fase 3: Personalisering

Baseret på erfaringerne fra genintroduktionsfasen skræddersys en langsigtet, personlig kost. Målet er at inkludere så mange forskellige fødevarer som muligt og kun begrænse de FODMAPs, man reelt reagerer på, i de mængder, man reagerer på. Dette sikrer en varieret og næringsrig kost, der er socialt og praktisk holdbar. [1]

Fødevarer med højt og lavt indhold af FODMAPs

Low FODMAP diæt symboliseret ved laks, kaffe, tomater, bananer, agurk mm.

Listerne over fødevarer er lange og kan virke uoverskuelige. Her er blot nogle få eksempler for at give en idé. Links til udtømmende lister nederst på siden. [7, 8]

Eksempler på fødevarer med HØJT indhold (undgås i fase 1):

Low FODMAP diæt symboliseret ved et køkkenbord med mælk, hvidløg, æble, brød og blomkål.

Grøntsager: Løg, hvidløg, asparges, blomkål, svampe, jordskokker.
Frugt: Æbler, pærer, mango, vandmelon, stenfrugter (f.eks. fersken, blomme), tørret frugt.
Kornprodukter: Hvede, rug, byg (brød, pasta, morgenmadsprodukter).
Bælgfrugter: Bønner, linser, kikærter.
Mejeriprodukter: Komælk, yoghurt, bløde oste, fløde.
Sødemidler: Honning, agavesirup, majssirup med højt fruktoseindhold, sukkeralkoholer (sorbitol, mannitol, xylitol).

Eksempler på fødevarer med LAVT indhold (tilladt):

Low FODMAP diæt symboliseret ved et køkkenbord med kiwi, rød peber, blåbær, banan, tomater og appelsin.

Grøntsager: Gulerod, agurk, kartoffel, spinat, grønne bønner, peberfrugt, aubergine, tomat.
Frugt: Jordbær, blåbær, hindbær, appelsin, kiwi, ananas, umodne bananer.
Kornprodukter: Havre, ris, quinoa, majs, boghvede, glutenfrie produkter.
Protein: Kød, fisk, fjerkræ, æg, fast tofu, tempeh.
Mejeriprodukter: Laktosefri mælk/yoghurt, hårde oste (f.eks. cheddar, parmesan).
Nødder/kerner: Valnødder, peanuts, græskarkerner (i begrænsede mængder).
Sødemidler: Ahornsirup, almindeligt sukker (sakkarose).

Før kost-dagbog

Low FODMAP diæt symboliseret ved en opslået notesbog, et ark papir, en pen flere notesbøger og en kop te.

Det er meget vanskeligt at huske præcis hvor meget man spiser af hvad og hvordan man så reagerede, efterhånden som flere typer fødevarer introduceres. Derfor er det afgørende, at man fører en kostdagbog igennem de forskellige faser. Især under fase 2, hvor fødevarer genintroduceres.

Risici og overvejelser

Low FODMAP diæt symboliseret ved et korthus.

Selvom diæten kan være meget effektiv, er der væsentlige overvejelser, man bør gøre sig:

Få vejledning

Denne kosttilgang bygger på helt almindelige fødevarer. Alligevel kan det være en stor udfordring at navigere i de mange lister over, hvad man bør spise og undgå, især i den strikse startfase. Derfor kan det være en stor hjælp at tale med en klinisk diætist. En diætist kan ikke alene sikre, at kosten forbliver næringsrig og varieret, men også hjælpe med at gøre processen mere overskuelig og praktisk i hverdagen. Dette er særligt relevant, hvis man sideløbende skal tage hensyn til andre tilstande, som f.eks. diabetes, hvor balancen i kosten er vigtig. [5, 7]

Risiko for næringsmangel

Eliminationsfasen udelukker mange fiber- og næringsrige fødevarer. Uden korrekt vejledning kan der opstå mangel på især fibre, calcium og B-vitaminer.

Påvirkning af tarmmikrobiomet

Mange FODMAP-rige fødevarer er præbiotiske og nærer de sunde bakterier i tarmen. En unødigt lang og restriktiv diæt kan potentielt reducere diversiteten og mængden af disse gavnlige bakterier.

Dette er endnu en grund til, at diæten skal personaliseres og gøres så varieret som muligt i fase 3.

Konklusion

Low FODMAP diæt symboliseret ved en masse fødevarer, herunder blomkål, asparges, brød, melon, linser, pærer, æbler mm.

Low FODMAP-diæten er et specialiseret kostværktøj, ikke en generel sundhedskur. For kræftpatienter, der lider af vedvarende og invaliderende fordøjelsessymptomer som følge af behandling, kan den dog tilbyde en vej til markant symptomlindring og forbedret livskvalitet.

Den bør altid betragtes som en midlertidig proces, der har til formål at skabe en langsigtet, personaliseret og næringsrig kost, hvor kun de problematiske fødevarer begrænses.

Det er formålstjenligt at påbegynde diæten i samråd med sundhedsfagligt personale for at opnå et sikkert og effektivt forløb.