Patientvejleder og dine rettigheder

---

Resume om Patientvejleder og dine rettigheder

Hvad er en patientvejleder?

• En patientvejleder er en uvildig rådgiver med tavshedspligt, som gratis hjælper dig med at navigere i sundhedsvæsenet. De repræsenterer ikke den afdeling, du er i kontakt med, men vejleder dig konkret om dine rettigheder og muligheder

Sådan kontakter du dem

• Patientvejlederne er organiseret forskelligt fra region til region. I Region Hovedstaden skal du have fat i vejlederen på dit specifikke hospital, mens de fire andre regioner har et centralt patientkontor, som du nemt kan kontakte via telefon eller via deres hjemmesider.

Dine vigtigste rettigheder

• Som patient er du sikret en række rettigheder via Sundhedsloven. De vigtigste omfatter:
  • Ret til hurtig udredning og overholdelse af faste tidsfrister i kræftpakkeforløb
  • Ret til informeret samtykke før en behandling
  • Ret til fuld aktindsigt i egen journal.

---

Hvorfor læse dette

Allerede når du får stillet en kræftdiagnose, kan en patientvejleder være en vigtig støtte. Mange oplever usikkerhed om rettigheder, ventetider, henvisninger og muligheder længe før der opstår egentlige problemer. Midt i undersøgelser, behandlinger og bekymringer kan det være uoverskueligt at finde ud af, hvilke regler der gælder, og hvem man kan gå til for at få hjælp.

Denne artikel beskriver hvordan og med hvad en patientvejleder kan hjælpe dig, hvordan du kontakter dem, og hvilke grundlæggende rettigheder og muligheder du har som patient i Danmark.

Hvad er en patientvejleder

I alle danske regioner findes der patientvejledere (eller et patientkontor), som har til opgave at hjælpe. De er ansat til at vejlede patienter om deres rettigheder og muligheder og forpligtet til at give uvildig vejledning.

En patientvejleder kan blandt andet hjælpe dig med at:

• Forstå dine rettigheder som patient (f.eks. ved udvidet frit sygehusvalg og maksimale ventetider for kræftbehandling) [1].
• Finde den rette kontaktperson eller afdeling i sundhedsvæsenet.
• Vejlede dig, hvis tidsfristerne i kræftpakken overskrides, så du kan få hjælp til at reagere.
• Vejlede om regler for befordringsgodtgørelse og kørsel til og fra behandling.
• Rådgivne pårørende, som ofte bærer en stor byrde og kan have brug for hjælp til at navigere i systemet, eventuelt via en skriftlig fuldmagt.
• Rådgive, hvis du oplever misforståelser eller konflikter med personalet.
• Informere om dine muligheder for at klage eller søge erstatning.
• At udforme og indsende en klage.

Patientvejlederen har tavshedspligt, og det er gratis at gøre brug af deres hjælp. Du kan kontakte dem anonymt, hvis du foretrækker det.

Du behøver ikke vente, til noget går galt

Mange kontakter først patientvejlederen, når de føler at processen er kørt fast. Men vejlederen kan ofte hjælpe langt tidligere – f.eks. hvis du er usikker på dine rettigheder, ønsker en second opinion, oplever uklar information eller du vil være sikker på, at dit forløb følger reglerne.

Sådan kontakter du en patientvejleder

Kontakten til patientvejlederne er inddelt efter, hvilken region du tilhører. Her er en oversigt over kontaktinformationerne i de fem regioner (bemærk at regionerne lejlighedsvis kan opdatere telefonnumre og åbningstider, hvorfor det kan være en fordel at dobbelttjekke på regionens hjemmeside.

(De nedenfor anførte numre er gældende pr. juli 2026):

Region Hovedstaden

I hovedstaden er patientvejlederne tilknyttet de enkelte hospitaler. Du skal derfor kontakte vejlederen på det hospital, du er tilknyttet.

Oversigt: Find telefonnumre og oversigt over patientvejlederne på de enkelte hospitaler på regionens hjemmeside [2].

Generel kontakt (Regionens hovednummer): 38 66 38 66 (de kan hjælpe med at stille dig om til den rette).

Region Sjælland

I Region Sjælland hedder det Patientvejledningen og fungerer som en samlet enhed [3].

Telefon: 70 15 50 01

Telefontid: Hverdage kl. 9.00-13.00 (fredag til 12.00).

Region Syddanmark

Her skal du rette henvendelse til Patientkontoret [4].

Telefon: 76 63 14 90

Telefontid: Hverdage kl. 9.00-12.00.

Region Midtjylland

Region Midt opfordrer primært til, at du bliver ringet op via en formular på deres hjemmeside [5].

Hvis du ikke er digital (eller foretrækker at ringe), kan du kontakte dem direkte.

Telefon: 78 41 04 44

Telefontid: Hverdage kl. 9.00-13.00 (fredag til 12.00).

Region Nordjylland

Her kontakter du også Patientkontoret [6].

Telefon: 97 64 80 10

Telefontid: Hverdage kl. 9.00-12.00.

Rettigheder og muligheder

I Danmark er mange af dine rettigheder som patient sikret gennem Sundhedsloven. Her er en gennemgang af de mest centrale begreber:

Informeret samtykke

Ingen behandling må sættes i gang, før du har givet dit samtykke (medmindre der er tale om akut livsfare). For at du kan give et gyldigt samtykke, har du ret til at blive fyldestgørende informeret af lægen.

Det betyder, at du har krav på at få forklaret sygdommen, behandlingsmulighederne, mulige komplikationer og eventuelle bivirkninger i et sprog, du forstår. Du har altid ret til at sige nej til en behandling eller afbryde et igangværende forløb.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.

Ret til tolkebistand

For at du kan give et reelt og informeret samtykke, er det afgørende, at du forstår den information, du får.

Hvis du har et hørehandicap, eller hvis du ikke taler eller forstår dansk i tilstrækkelig grad, har du ret til gratis tolkebistand i forbindelse med dine samtaler og behandling på sygehuset.

Aktindsigt

Du har som udgangspunkt ret til aktindsigt i din journal fra du er fyldt 15 år. Aktindsigt er afgørende for, at du kan følge med i din egen sygdom og de beslutninger, der bliver truffet. Hospitalet eller myndighederne skal som hovedregel færdigbehandle din anmodning om aktindsigt inden for 7 arbejdsdage.

Som det er nu kan du dog nemt se din journal og prøvesvar digitalt via Sundhed.dk [7] eller appen MinSundhed. Hvis der er faglige udtryk i journalen, du ikke forstår, har du ret til at få dem forklaret af sundhedspersonalet.

Patientansvarlig læge

Som kræftpatient i et længerevarende forløb er det en central målsætning i sundhedsvæsenet, at du får tilknyttet en patientansvarlig læge og oftest også en sygeplejerske.

Det er ikke en ufravigelig juridisk ret i Sundhedsloven på linje med informeret samtykke. Det er derimod en standard og en aftale, som hospitalerne stærkt tilstræber at opfylde for at opnå bedst mulig kvalitet i dit forløb.

Lægen (og sygeplejersken) har til opgave at sikre sammenhæng, overblik og tryghed på tværs af undersøgelser og behandlinger. Patientvejlederen kan rådgive dig, hvis du savner en fast kontaktlæge.

Frit og udvidet frit sygehusvalg

Du har som udgangspunkt frit sygehusvalg i Danmark, hvilket betyder, at du kan vælge at blive behandlet på ethvert offentligt sygehus.

Hvis det offentlige ikke kan overholde de maksimale ventetider for din kræftbehandling, træder det udvidede frie sygehusvalg i kraft. Her får du mulighed for at blive henvist til et privathospital eller et sygehus i udlandet på regionens regning.

Second opinion

Du kan altid bede om en ny lægefaglig vurdering af din sygdom. Der findes ikke en generel juridisk ret i Danmark til at få en “second opinion”, men afdelingen vil ofte være imødekommende, hvis du er utryg. Alternativt kan du benytte dig af din ret til frit sygehusvalg og bede om at få flyttet dit forløb til et andet sygehus, hvor nye læger vil overtage behandlingen.

Der findes desuden en særlig mulighed for vurdering via Panelet for Eksperimentel Kræftbehandling, hvis du har en livstruende sygdom, hvor alle etablerede behandlingsmuligheder er udtømte.

Se også Second Opinion

Se også Forsøgsbehandling

Befordring og kørsel

Når du er i et langvarigt behandlingsforløb, kan transportudgifter hobe sig op. Som patient har du under visse forudsætninger ret til enten at blive kørt til behandling eller at få dækket dine transportudgifter (befordringsgodtgørelse). [11]

Afstand: Din bopæl skal være mere end 50 km fra det hospital eller den klinik, du er indkaldt til.
Minimumsbeløb for udgifter: Din samlede udgift tur/retur skal overstige 119 kr. for ikke-pensionister og 50 kr. for folkepensionister.

Der gælder lempeligere vilkår for folke- og førtidspensionister, herunder kortere afstandskrav, for at få hjælp. Din patientvejleder kan hjælpe med at afklare, om du opfylder betingelserne. [12]

Pårørendes rettigheder

Kræft er i høj grad også de pårørendes sygdom. Pårørende har ikke automatisk juridiske rettigheder til information eller aktindsigt, medmindre patienten har givet sit samtykke.

Hvis du som patient udsteder en skriftlig fuldmagt, kan dine pårørende dog varetage dine interesser, indsende klager og få fuld aktindsigt. Patientvejlederen rådgiver også meget gerne pårørende om disse muligheder.

Se også Pårørende

Tidsfrister i kræftpakker

I Danmark giver Sundhedsloven dig en generel udredningsret, som betyder, at du har krav på at blive udredt (få en diagnose eller en plan for videre udredning) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Ved mistanke om kræft gælder der desuden endnu strammere regler. Her overgår du til et specifikt kræftpakkeforløb, som indeholder faste, maksimale ventetider for, hvor hurtigt både udredning og behandling skal sættes i gang.

Hvis du oplever, at disse tidsfrister overskrides, er det afgørende, at du kontakter patientvejlederen. Denne kan hjælpe med at rykke afdelingen eller informere om dine rettigheder til at blive henvist til et andet sygehus eller privathospital via det udvidede frie sygehusvalg.

Ret til hurtig indkaldelse

Når din læge henviser dig til undersøgelse eller behandling på et sygehus, har du som udgangspunkt krav på at modtage en indkaldelse fra sygehuset senest 8 hverdage efter, at de har modtaget din henvisning.

Utilsigtede hændelser, klagemuligheder og erstatning

Hvis du har oplevet fejl i din behandling, mangelfuld information, eller hvis der er sket et brud på dine rettigheder, har du muligheder for at gå videre med sagen:

• Utilsigtede hændelser: Hvis du oplever en fejl (f.eks. at du får forkert medicin eller information går tabt), kan du rapportere det som en “utilsigtet hændelse”. Det er ikke en klage, men en indberetning, der bruges til at forbedre patientsikkerheden, så der kan træffes foranstaltninger for at undgå, at andre oplever det samme.
• Faglige klager over behandling: Klager over behandling eller overtrædelse af rettigheder sendes til Styrelsen for Patientklager [8].
• Skader: Hvis du har fået en fysisk eller psykisk skade som følge af behandlingen (eller mangel på samme), kan du søge om en patientskadeerstatning gennem myndigheden Patienterstatningen [9].

Konklusion

Et kræftforløb kræver mange kræfter, og du skal ikke føle, at du også skal være juraekspert for at navigere i sundhedsvæsenet. Dine rettigheder og muligheder er til for at beskytte dig, og patientvejlederen er til for at hjælpe dig med at bruge dem.

Patientvejlederne er uvildige, de har tavshedspligt og ingen problemstillinger er for små. Støder du ind i problemer, utilfredshed eller tvivl undervejs i dit forløb, er det derfor en god idé at række ud til patientkontoret i din region og få en uforpligtende snak.

(til menu)

Links

[1] Ventetid på behandling (Sundhed.dk, 2026)

• Indhold: Her finder du Sundhed.dk’s nyeste information om dine rettigheder til frit sygehusvalg, og hvordan du tjekker ventetider på de enkelte behandlinger.

[2] Oversigt over patientvejledere (Region Hovedstaden, opdateres løbende)

• Indhold: En komplet liste fra regionens hjemmeside med direkte telefonnumre, telefontider og adresser til de uvildige patientvejledere på de enkelte hospitaler.

[3] Patientrettigheder og vejledning (Region Sjælland, opdateres løbende)

• Indhold: Her kan du læse mere om, hvilke konkrete problemstillinger Patientvejledningen i Region Sjælland kan assistere dig med, samt finde deres kontaktinfo.

[4] Patientkontoret i Region Syddanmark (Region Syddanmark, opdateres løbende)

• Indhold: Generel information fra Region Syddanmark om rettigheder, klagemuligheder og hvordan Patientkontoret kan støtte dig i dit forløb.

[5] Kontakt Patientkontoret (Region Midtjylland, opdateres løbende)

• Indhold: Her finder du kontaktformularen, hvor du kan anmode om at blive ringet op af en patientvejleder, samt yderligere information om dine rettigheder i regionen.

[6] Få vejledning hos Patientkontoret (Region Nordjylland, opdateres løbende)

• Indhold: Gennemgang af vejledningstilbuddet i Nordjylland, herunder information om hvordan de kan hjælpe med aktindsigt, klager og erstatning.

[7] Sundhedsdata (Sundhed.dk, altid opdateret)

• Indhold: Den officielle, nationale sundhedsportal, hvor du kan logge ind med MitID for at læse din journal, se prøvesvar og få overblik over dit forløb.

[8] Styrelsen for Patientklager (Styrelsen for Patientklager, ej dateret)

• Indhold: Den officielle myndighed, hvor du kan læse om klageprocessen og indsende en formel, faglig klage over sundhedsvæsenet via en digital formular.

[9] Patienterstatningen (Patienterstatningen, ej dateret)

• Indhold: Myndigheden der behandler sager om økonomisk erstatning. Her kan du læse om betingelserne for at få erstatning og oprette en anmeldelse, hvis du er kommet til skade i forbindelse med behandling.

[10] Mit Sygehusvalg (Sundhed.dk, 2026)

• Indhold: Søgemulighed for den specifikke behandling man afventer.

[11] Transport til lægehjælp (Borger.dk, ej dateret)

• Indhold: Her kan du vælge kommune og se hvordan du kan søge kørselsgodtgørelse.

[12] Befordringsgodtgørelse (Kræftens Bekæmpelse, 2026)

• Indhold: Om hvornår du kan få dækket transportudgifter.

Siden oprettet:

d. 18.07.26

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.