Malurt – Wormwood og kræft

---

Kort resumé om Malurt / Wormwood

Malurt, kaldet almindelig malurt, (Artemisia absinthium) og den beslægtede søde malurt (Artemisia annua) indeholder bioaktive stoffer, især artemisinin, som viser lovende potentiale som komplementær behandling ved kræft.

Kræftbekæmpende potentiale

Forskning indikerer, at artemisinin selektivt kan målrettes mod jernrige kræftceller, hvilket fører til programmeret celledød. Det kan også hæmme kræftcellers vækst og spredning og muligvis styrke immunsystemet.

Komplementære fordele

Malurts lange historie i folkemedicin og dens potentielle evne til at reducere bivirkninger fra konventionel behandling, ved at virke mere selektivt på kræftceller, gør den til et interessant supplement. Den kan desuden udvise synergistiske effekter med etablerede kræftbehandlinger og har vist reletiv bredspektret aktivitet mod flere kræfttyper.

Forskning

Forskning, især med isoleret artemisinin fra sød malurt (kinesisk malurt), er fortsat i gang, men de foreløbige resultater er positive og understreger malurtens potentiale som et værdifuldt supplement, der kan udvide behandlingsmulighederne for kræftpatienter.

Vigtige overvejelser

Det er afgørende at vælge thujonfri eller thujonfattige produkter fra velrenommerede producenter, da malurt kan indeholde thujon, et neurotoksin (nervegift).

Sikkerhed og effektivitet afhænger af dosis og formulering, og man bør konsultere en behandler med kendskab til naturlægemidler, for at gennemgå fordele og ulemper (evt. interaktion) i den specifikke situation.

---

Hvad er malurt

Malurt, eller almindelig malurt, (på engelsk Wormwood) (Artemisia absinthium) er en flerårig plante i kurvblomstfamilien (Asteraceae), kendt for sin karakteristiske bitterhed fra sesquiterpenlaktoner som absinthin. Planten har sølvgrønne blade og små, gule blomster og vokser vildt i tempererede områder.

Ud over absinthin indeholder den flavonoider, coumariner, æteriske olier (med thujon) og lignaner, som bidrager til dens fysiologiske virkninger. Malurt er genstand for stigende interesse som supplerende kræftbehandling på grund af dens bioaktive stoffer, der undersøges for deres potentiale til at målrette og bekæmpe kræftceller selektivt.

Historie

Malurts historie strækker sig tusinder af år tilbage. Den blev brugt i det gamle Egypten mod parasitter og mavesmerter, og i antikkens Grækenland og Rom som fordøjelsesmiddel og tonic. Hippokrates (lægekunstens fader) anbefalede den mod gulsot. I middelalderen var den populær i folkemedicinen mod orm, til at stimulere appetit og fordøjelse, og mod feber. I det 18. og 19. århundrede blev den kendt som hovedingrediens i absint.

Interessen for malurt er genopstået, især i forskning om dens potentiale som supplement til konventionelle behandlinger, herunder i kræftsammenhænge.

Virkningsmekanismer

Malurt og især artemisinin udøver forskellige virkninger på celleniveau, der er relevante for kræft. De primære mekanismer omfatter induktion af apoptose, hæmning af celleproliferation, anti-angiogenese og modulering af immunsystemet.

Apoptose-induktion

En af de mest afgørende virkningsmekanismer for artemisinin i kræftsammenhæng er dens evne til at inducere apoptose (programmeret celledød) i kræftceller. Artemisinin interagerer specifikt med jern, der er relativt koncentreret i kræftceller. Denne interaktion danner frie radikaler, som forårsager oxidativ stress og beskadiger kræftcellernes komponenter.

Den oxidative stress aktiverer mitokondrielle apoptotiske veje, hvilket fører til frigivelse af cytochrom c og aktivering af caspaser (enzymer der nedbryder proteiner). Forskning in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer) har vist, at artemisinin kan inducere apoptose i mange kræftcellelinjer, mens normale celler skånes.

Cellehæmning

Artemisinin kan også hæmme kræftcellers proliferation (vækst og deling) ved at blokere cellecyklus-progression i specifikke faser. Ved at forstyrre cellecyklussen forhindres ukontrolleret celledeling. Dette opnås ved at modulere udtrykket af cellecyklusregulerende proteiner som cykliner og cyklin-afhængige kinaser (CDK’er), der er essentielle for celledeling.

Anti-angiogenese

En anden vigtig mekanisme er anti-angiogenese, processen der danner nye blodkar. Tumorer kræver en rig blodforsyning for at vokse og sprede sig. Artemisinin kan hæmme dannelsen af nye blodkar ved at nedregulere pro-angiogene faktorer som VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor). Ved at reducere VEGF-niveauer og hæmme endotelcellevækst kan artemisinin potentielt udsulte tumorer og forhindre deres vækst og spredning.

Immunmodulering

Malurt og artemisinin har også vist immunmodulerende egenskaber. Nogle studier antyder, at de kan påvirke immunceller og cytokinproduktion. En styrkelse af kroppens naturlige immunforsvar kan bidrage til at genkende og eliminere kræftceller, hvilket understøtter malurts bredere potentiale som en supplerende behandling.

Potentiale i kræftbehandling

Malurt har et betydeligt potentiale som supplerende kræftbehandling. Dens unikke virkningsmekanismer, især artemisininets målretning af kræftceller med højt jernindhold, gør den til et interessant emne for yderligere forskning.

Selektiv toksicitet

En stor fordel er artemisininets selektive toksicitet over for kræftceller. Det udnytter den høje jernkoncentration i kræftceller og skåner i højere grad normale, sunde celler. Denne selektivitet kan potentielt reducere behandlingsrelaterede bivirkninger og dermed forbedre livskvaliteten.

Synergi med behandlinger

Forskning har vist, at malurt og artemisinin potentielt kan udvise synergistiske virkninger i kombination med konventionelle behandlinger som kemoterapi og strålebehandling. Ved at kombinere dem kan man opnå en stærkere effekt ved lavere doser af kemoterapi, hvilket kan reducere bivirkninger og overvinde resistens.

Bredspektret effekt

Malurt har vist bredspektret aktivitet mod mange kræfttyper, herunder:

• Brystkræft
• Tyktarmskræft
• Lungekræft

Dette antyder en generel indvirkning på kræftvækst i forskellige væv, hvilket gør malurt alsidig og potentielt anvendelig for flere diagnoser.

Anti-metastatiske evner

Malurt har også potentiale til at forhindre metastase (spredning af kræft). Gennem dens anti-angiogenetiske virkninger og påvirkning af cellemigration kan malurt potentielt reducere risikoen for spredning, hvilket er kritisk, da metastatisk sygdom ofte er vanskeligt at behandle.

Fordele ved malurt

Malurt tilbyder flere fordele, der gør den attraktiv som supplerende kræftbehandling, ud over dens direkte kræfthæmmende virkninger.

Naturlig oprindelse

Malurts naturlige oprindelse og lange historie i traditionel medicin giver en omfattende empirisk viden om dens virkninger. Dette giver en vis tryghed og indikation af dens potentiale for de, der foretrækker naturlige produkter.

Få eller ingen bivirkninger

Forskning tyder på, at malurt potentielt kan virke mere selektivt på kræftceller sammenlignet med nogle konventionelle kræftbehandlinger. Uden at disse behandlinger i øvrigt kan sammenlignes.

Det skal dog understreges, at malurt her ses som en mulig komplementær behandling, der supplerer anden relevant kræftbehandling. En komplementær tilgang kan for flere typer af eksempelvis kemoterapi, sikre en samlet bedre effekt og/ eller reducere behandlingsrelaterede gener.

Bredere sundhed

Ud over kræftspecifikke virkninger bidrager malurt med bredere sundhedsfordele. Den er kendt for fordøjelsesfremmende egenskaber, kan reducere inflammation, og har antiparasitære og antimikrobielle egenskaber. Disse generelle sundhedsfordele kan styrke kroppen og understøtte velbefindende.

Ulemper og begrænsninger

Selvom malurt har potentiale, er der også ulemper og begrænsninger, man bør være opmærksom på.

Thujon og toksicitet

En primær bekymring er malurts indhold af thujon, et potent neurotoksin (nervegift), der i høje doser kan føre til neurologiske bivirkninger. Vælg derfor produkter, der er thujonfrie eller thujonfattige for sikker anvendelse.

Manglende standard

En udfordring er den manglende standardisering af malurtprodukter, hvor koncentrationen af aktive forbindelser kan variere. Dette kan påvirke effektiviteten og sikkerheden. Vælg produkter fra velrenommerede producenter.

Potentielle interaktioner

Malurt kan potentielt interagere med visse lægemidler, især dem, der metaboliseres af leverenzymer (CYP450-systemet), såsom antikoagulantia (blodfortyndende) eller visse kemoterapeutiske stoffer. Interaktioner kan ændre medicinens effekt. Konsulter altid en behandler, der kender naturlægemidler, hvis du tager anden medicin.

Allergiske reaktioner

Som med mange planter kan malurt forårsage allergiske reaktioner, især hos personer der er allergiske over for planter i kurvblomstfamilien. Symptomer kan omfatte:

• Udslæt
• Kløe
• Åndedrætsbesvær

Kliniske studier

De kliniske studier med malurt og artemisinin i kræftbehandling er under udvikling, men foreløbige resultater er opmuntrende.

Indledende studier

Indledende humane studier har undersøgt sikkerheden og den foreløbige effekt af artemisinin og derivater (f.eks. artesunat) i kræftpatienter. Disse studier har vist god tolerabilitet med få og milde bivirkninger. Nogle studier har rapporteret positive tendenser i overlevelse eller sygdomsstabilisering, når artemisinin blev tilføjet til konventionel behandling.

Kombinationsterapier

Flere studier har undersøgt kombinationsterapier med artemisinin og konventionelle anticancerlægemidler for at udnytte synergistiske effekter. Studier af brystkræft og leukæmi har vist, at artemisinin kan øge kræftcellers følsomhed over for kemoterapeutiske stoffer, hvilket kan reducere toksiciteten.

Behov for mere forskning

Selvom resultaterne er lovende, er der stadig behov for større, velkontrollerede, randomiserede kliniske forsøg for at fastslå malurtens effektivitet og sikkerhed som selvstændig eller supplerende behandling. Fremtidig forskning vil fokusere på optimale doser og patientpopulationer.

Sikkerhed

Generelt betragtes malurt som sikker ved korrekt og moderat brug. Der er dog vigtige hensyn man skal forholde sig til:

Risiko for thujon

Thujonindholdet i malurt er en primær sikkerhedsmæssig risiko, da høje doser, som nævnt ovenfor, kan føre til neurologiske bivirkninger. Vælg derfor produkter, der er thujonfrie eller thujonfattige for sikker anvendelse.

Graviditet og amning

Malurt bør undgås under graviditet og amning, da der ikke er tilstrækkelig forskning til at fastslå sikkerheden.

Leverbelastning

Langvarig og overdreven brug af malurt kan potentielt belaste leveren. Personer med eksisterende leversygdomme bør udvise særlig forsigtighed.

Interaktioner med medicin

Malurt kan interagere med visse lægemidler, f.eks. blodfortyndende midler og immunsuppressive (immun-undertrykkende) lægemidler. Det er derfor nødvendigt at diskutere brugen af malurt med en behandler, der har kendskab til naturlægemidler, hvis du tager anden medicin.

Dosis og formulering

Sikkerhedsprofilen afhænger stærkt af dosis og formulering. Standardiserede ekstrakter med lavt thujonindhold foretrækkes. Følg anbefalede doser og undgå at overskride dem.

Dispensering og anvendelse

Malurt kan dispenseres og anvendes på flere måder, afhængigt af formålet og den ønskede koncentration af aktive stoffer.

• Tørrede urter til te: Bruges til generel fordøjelsesstøtte, men har relativt lavt indhold af artemisinin.
• Tinkturer: Koncentrerede flydende ekstrakter, tages i dråber, bevarer mange aktive forbindelser. Kan være ret bitre i smagen.
• Kapsler og tabletter: Ofte standardiserede ekstrakter, der giver en bekvem og præcis dosering. Dette er særlig vigtigt ved anvendelse som supplerende behandling.
• Artemisinin-isolerede produkter: Koncentrerede farmaceutiske præparater (f.eks. artesunat) vælges ofte ved kræftspecifik anvendelse.

Malurt vs. Artemisinin

Hvad er hvad

Malurt (almindelig malurt)(Artemisia absinthium) er en urt, der som helhed indeholder mange forskellige bioaktive forbindelser. En af disse forbindelser er artemisinin, en sesquiterpenlakton (gruppe af naturligt forekommende stoffer især i kurvblomstfamilien), der også findes i andre arter af Artemisia-familien, især (og vigtigst) i Artemisia annua (kinesisk malurt el. sød malurt).

Hvilken skal jeg vælge: malurt (Artemisia absinthium) eller sød malurt (Artemisia annua)

Fokus ved kræft

Hvis formålet er at udnytte de kræfthæmmende effekter af artemisinin, vil fokus typisk være på sød malurt (Artemisia annua) eller direkte isoleret artemisinin og dets derivater. Sød malurt indeholder en højere og mere stabil koncentration af artemisinin, og de fleste kliniske studier af artemisinin til kræftbehandling er udført med ekstrakter fra sød malurt eller syntetiske artemisinin-derivater.

Traditionel brug

Malurt (Artemisia absinthium) indeholder artemisinin, men i lavere og mere varierende mængder, og dens traditionelle brug er mere fokuseret på fordøjelsesfremmende og antiparasitære egenskaber, samt som en bitter tonic. Desuden indeholder Artemisia absinthium potentielt mere thujon, hvilket kan være en sikkerhedsmæssig bekymring ved høje doser.

Koncentration og anvendelse

Når der tales om de stærke kræfthæmmende effekter, refereres der ofte til den isolerede forbindelse artemisinin eller dens syntetiske derivater (som artesunat og artemether), som kan gives i høje, præcise doser.

En vigtig forskel er, at ren artemisinin ikke indeholder thujon (eller kun i ubetydelige mængder), da det er en specifik isoleret forbindelse og ikke et udtræk af hele plantens æteriske olier. Derfor er thujonindholdet ikke en bekymring ved valg af artemisininprodukter.

Selvom malurt indeholder artemisinin, er koncentrationen i hele planten lavere og mere variabel end i standardiserede artemisininprodukter, der er specifikt udvundet eller syntetiseret for deres medicinske virkning. Derfor, mens malurt som en hel urt kan bidrage med bredere sundhedsfordele og en mildere form for artemisinin, er det de koncentrerede artemisinin-produkter, der typisk anvendes i studier om kræftbehandling på grund af deres potentielle styrke og konsistente dosering.

Uanset anvendelsesform er det afgørende at rådføre sig med en behandler, der har erfaring med naturlægemidler, især ved brug i forbindelse med kræft.

Konklusion

Malurt (Artemisia absinthium) og dens aktive komponent artemisinin, især i isoleret form, repræsenterer et lovende område inden for supplerende kræftbehandling.

Dens evne til at målrette jernrige kræftceller, inducere apoptose, hæmme proliferation og udvise anti-angiogenetiske effekter, gør den til et potentielt supplement til konventionelle behandlinger.

Selvom forskningen stadig er i gang, er de foreløbige resultater positive med en god sikkerhedsprofil ved korrekt anvendelse.

Med sin naturlige oprindelse, færre potentielle bivirkninger og bredspektrede aktivitet, tilbyder malurt et værdifuldt perspektiv som komplementært til anden kræftbehandling. Idet man dermed kan udvide sine behandlingsmuligheder.

NB.: Søg altid kyndig vejledning for optimal og sikker anvendelse.

Tilbage til Kosttilskud

Se også Artemisin

Se også Sort valnød

(til menu)

Links

Kinesisk malurt og kræft (Kræftens Bekæmpelse, juli 2019)

Malariamedicin har en positiv effekt mod kræft (Videnskab.dk, feb. 2014)

Planter mod kræft: Hæld malurt i bægret! (Naturli, marts 2014)

Kinesisk malurt – en medicinplante med potentiale (Aktuel Naturvidenskab, 2014)

Artemisia Annua – En unik (Aarhus Universitet, 2008)

Inhibition activity of Artemisia vulgaris L. on Bhas 42 cell transformation (PubMed, maj 2025)

Biotransformation of artemisinin by human intestinal fungi and cytotoxicity against breast cancer cells of its metabolites (PubMed, maj 2025)

The antioxidant, antidiabetic, antimicrobial and anticancer constituents of Artemisia species (PubMed, juli 2024)

Siden er oprettet:

d. 04.06.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.