Rådfør dig altid med din behandler!

Hoved- halskræft symboliseret ved rosa iris på hvid baggrund.

Hoved- og Halskræft

Hoved- og halskræft er en samlebetegnelse for en række kræftformer, der opstår i de øvre luftveje og spiseveje, samt i de tilhørende kirtler. Det er en kompleks sygdomsgruppe, der kan påvirke tale, synkning, åndedræt og livskvalitet i høj grad.

Hvor opstår hoved- og halskræft

Kræften kan udvikle sig i forskellige dele af hoved og hals, herunder:

Specifikke områder i hoved og hals, hvor hoved- og halskræft ofte opstår. Hvert af disse områder har sine egne unikke egenskaber og kan give anledning til forskellige symptomer og behandlingsforløb.

Mundhulen

Mundhulen er det første sted, mad og drikke kommer i kontakt med vores krop. Det er også et område, der er udsat for mange potentielt vævsirriterende stoffer, såsom tobaksrøg, alkohol og visse fødevarer.

Mundhulen er således et område, der er konstant udsat for ydre påvirkninger som mad, drikke, tale og vejrtrækning. Kræft i mundhulen kan opstå i følgende strukturer:

Læbekræft

Læberne er især udsatte for solens stråler, og overdreven solbadning uden beskyttelse kan øge risikoen for læbekraft. Især underlæben er udsat for UV-strålerne, hvilket øger risikoen for kræftudvikling. Rygning og brug af tobaksprodukter er også væsentlige risikofaktorer.

Tungekræft

Tungen er en muskel, der er beklædt med slimhinde. Kræft i tungen kan påvirke tale, smagssans og synkning.

Mundbundskræft

Mundbunden er den bløde del af mundhulen, hvor tungen ligger. Den er formet af muskler og dækket af en slimhinde. Mundbunden er vigtig for at kunne bevæge tungen og dermed tale, spise og synke.

Kæbespytkirtlen og tungespytkirtlen forsyner slimhinden med sekret (spyt).

Kræft i mundbunden kan forårsage smerter, sår og hævelse.

Kræft her kan føre til smerter, hævelse og besvær med at bevæge tungen.

Kræft i indre kind

Indersiden af kinden kan også blive ramt af kræft. Symptomer kan være sår, smerter og en følelse af, at der sidder noget fast.

Svælget

Svælget er den del af fordøjelseskanalen, der forbinder mundhulen med spiserøret. Det består af tre dele:

1. Næsesvælg

Det øverste afsnit af svælget, der ligger bag næsen. Kræft i næsesvælget er ofte forbundet med HPV-infektion.

2. Mundsvælg

Den midterste del af svælget, der ligger bag mundhulen. Kræft i mundsvælget kan påvirke synkning og tale.

3. Strubesvælg

Den nederste del af svælget, der ligger lige over strubehovedet. Kræft i strubesvælget kan føre til hæshed og synkebesvær.

Næse og bihuler

Næsen og bihulerne er en del af vores åndedrætssystem. Kræft i disse områder kan påvirke vejrtrækning, lugtesans og ansigtssymmetri.

Strubehovedet

Strubehovedet er et kompleks organ, der består af brusk, muskler og slimhinder. Det er ansvarligt for at producere lyd og beskytte luftvejene. Kræft i strubehovedet kan føre til hæshed, åndedrætsbesvær og synkebesvær.

Spytkirtler

Spytkirtlerne producerer spyt, som er vigtigt for at holde mundhulen fugtig og for at hjælpe med at nedbryde maden. Der findes flere spytkirtler i hoved og hals, og kræft i disse kirtler kan forårsage hævelse, smerter og tør mund.

Årsager til hoved- og halskræft

De mest almindelige risikofaktorer for at udvikle hoved- og halskræft er:

Tobaksrygning

Både cigaretter, cigarer og pibetobak øger risikoen betydeligt.

Alkoholmisbrug

Sammen med tobaksrygning øges risikoen yderligere.

Humant papillomavirus (HPV)

Især visse typer HPV er forbundet med en øget risiko for mundhule- og svælgkræft.

Arvelige faktorer

En lille del af tilfældene skyldes arvelige dispositioner.

Alder

Risikoen for hoved- og halskræft stiger generelt med alderen.

Køn

Mænd er mere tilbøjelige til at udvikle hoved- og halskræft end kvinder.

Andre faktorer

Dårlig mundhygiejne, overdreven solbadning (disponerer for læbekraft) og visse kemikalier kan også spille en rolle.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at selvom man har en eller flere af disse risikofaktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at man vil udvikle kræft.

Symptomer på hoved- og halskræft

Symptomerne på hoved- og halskræft kan variere meget afhængigt af, hvor kræften sidder. Se nærmere specificeret under beskrivelsen af de enkelte kræftformer (følg de grønne links). Nogle almindelige symptomer inkluderer:

  • Hæshed: Især ved strubekræft.
  • Smerter i halsen: Kan være vedvarende eller komme og gå.
  • Synkebesvær
  • Knuder på halsen
  • Øresmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Mundsyrer
  • Vægttab
  • Dårlig ånde

Diagnostik

Diagnosen af hoved- og halskræft stilles ud fra en kombination af forskellige undersøgelser. Lægen vil typisk starte med en grundig samtale om patientens symptomer og sygehistorie. Derefter vil der blive udført en fysisk undersøgelse af mundhulen, halsen og nakken.

Andre undersøgelser, der kan være nødvendige, inkluderer:

Biopsi

En lille prøve af væv fra den mistænkte kræftsvulst tages for at undersøge det under mikroskop. Dette er den eneste sikre måde at fastslå, om der er tale om kræft.

CT-scanning

Giver detaljerede billeder af hoved og hals, der kan afsløre tumorens størrelse og udbredelse.

MR-scanning

Giver endnu mere detaljerede billeder end CT-scanning og kan være nyttig til at vurdere, om kræften har spredt sig til nærliggende strukturer.

PET-scanning

Bruges til at undersøge, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Endoskopi

En tynd, fleksibel slange med et kamera bruges til at undersøge indersiden af mundhulen, svælget og strubehovedet.

Øre-næse-hals-undersøgelse

En specialist undersøger ører, næse og hals for at afdække eventuelle afvigelser.

Valget af undersøgelser afhænger af de specifikke symptomer og lægens mistanke om, hvor kræften kan være lokaliseret.

Behandling af hoved-, halskræft

Behandlingen af hoved- og halskræft afhænger af flere faktorer, såsom kræftens type, størrelse, placering og udbredelse, samt patientens generelle helbred. Mulige behandlingsformer inkluderer:

  • Kirurgi: Kirurgisk fjernelse af kræftsvulsten.
  • Strålebehandling: Brug af højenergistråler til at dræbe kræftceller.
  • Kemoterapi: Brug af medicin til at dræbe kræftceller.
  • Målrettet behandling: Medicin, der angriber specifikke molekyler i kræftcellerne.
  • Immunoterapi: Stimulering af kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften.

Ofte kombineres flere behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Prognose

Prognosen for hoved- og halskræft afhænger af flere faktorer, herunder kræftens type, stadium og patientens generelle helbred. Tidlig opdagelse og behandling øger mulighederne for helbredelse.

Senfølger

Behandlingen af hoved- og halskræft kan medføre forskellige senfølger, såsom:

  • Talebesvær
  • Synkebesvær
  • Tør mund
  • Smerter
  • Ændringer i smags- og lugtesans
  • Psykiske problemer

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at dette er en generel oversigt over hoved- og halskræft. Hvert tilfælde er unikt, og behandlingen tilpasses den enkelte patient. Følg links til beskrivelsen af de enkelte kræfttyper, hvis du vil vide mere om disse.

Konklusion

Hvert område af hoved-, halskræft kan give anledning til specifikke symptomer, hvilket kan hjælpe med at stille en tidlig diagnose. Behandlingen afhænger af, hvor kræften sidder og hvor langt den er spredt.

Hvis du har mistanke om, at du har hoved- og halskræft, er det vigtigt at kontakte din læge hurtigst muligt.

Alternative tiltag: Der er rapporteret kræfttilfælde med gode resultater for komplementære tiltag – ikke mindst som supplerende til konventionel behandling. Herunder anvendelse af Repurposed drugs.

Se også CyberKnife

Se også Fotodynamisk Terapi

Se også Alternativ Behandling

Links

  • Antibiotikabehandling var forbundet med dårligere overlevelse hos patienter med RM-HNC, der modtog immunterapi. Det understreger behovet for omhyggelig vurdering af antibiotikabrug og behovet for mere forskning for at forbedre behandlingen.
  • Relevans: Boswellia serrata kan være en sikker og effektiv behandling for hjernens radiationsnecrose efter stereotaktisk behandling, med mange patienter, der oplever forbedring uden store bivirkninger. Yderligere forskning er nødvendig for at bekræfte dens effekt.

Siden er oprettet:

d. 19.10.24, Senest revideret d. 10.06.25

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Forfatterinfo og professionelt grundlag

Portrætfoto af Hanne til forsiden.

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.

Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.

Artiklens kendetegn:

  • Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
  • Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
  • Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
  • Støtteforeningens bestyrelse består af:

Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.