Thomas Seyfrieds Protokol – Press-Pulse

---

Resumé om Press-Pulse protokollen

Protokollens formål:

• At behandle kræft som en metabolisk sygdom ved systematisk at fjerne de to brændstoffer, kræftceller er afhængige af:
  1. Glukose (sukker) og
  2. Glutamin (en aminosyre)
• Målet er at kvæle tumoren energimæssigt uden at skade kroppens raske celler.

Protokollens indhold:

• Strategien er todelt:
  1. Press: Et konstant metabolisk pres via ketose og
  2. Pulse: Korte, intensive stød med medicin eller iltbehandling for at dræbe de svækkede kræftceller

Den centrale idé:

• Filosofien bygger på Otto Warburgs opdagelse af, at kræft opstår på grund af defekte mitokondrier (cellens kraftværker). I modsætning til den gængse opfattelse af kræft som en genetisk sygdom, anser Seyfried genetiske mutationer som en effekt eller konsekvens af sygdommen, ikke årsagen. Ved at reparere eller omgå stofskiftet kan kræften standses.

---

Hvem er Thomas Seyfried

Dr. Thomas Seyfried er professor i biologi ved Boston College og forfatter til bogen “Cancer as a Metabolic Disease”. Han betragtes som den moderne grundlægger af metabolisk kræftforskning, idet han har videreført og udbygget Otto Warburgs resultater. [1]

Seyfried en tung akademisk sværvægter. Han har brugt årtier i laboratoriet på at bevise, at den nuværende genetiske tilgang til kræftbehandling er en blindgyde. Hans arbejde danner det teoretiske fundament, som mange andre protokoller (herunder Sakharoff, Winters og Sulack) står på skuldrene af.

Han er særligt kendt for sin forskning i hjernekræft (Glioblastom) og for at udvikle GKI-indekset.

Se også Hjernekræft (metabolisk blokering)

Kræft som en metabolisk sygdom

For at forstå Press-Pulse metoden må man vende op og ned på sin forståelse af kræft. Den etablerede medicin behandler kræft som en genetisk sygdom (“Somatic Mutation Theory”), hvor man forsøger at finde medicin, der rammer specifikke mutationer i DNA’et.

Seyfried argumenterer for, at dette er forgæves, fordi mutationerne er kaotiske og ændrer sig konstant.

Mitokondrierne rolle

Seyfrieds teori (“Mitochondrial Metabolic Theory”) siger, at kræft starter, når cellens evne til at ånde ilt (respiration) bliver ødelagt. For at overleve skifter cellen til en primitiv gæringsproces (fermentering), som ikke kræver ilt. Denne proces kræver enorme mængder sukker og glutamin. Behandlingen går derfor ud på at lukke for disse to haner.

Raske celler kan nemlig fint leve af fedt (ketoner), men det kan kræftceller med defekte mitokondrier ikke. [2]

Kræftcellen er en defekt motor

For at forstå Press-Pulse skal man forstå Seyfrieds kerneteori:

• Raske celler er “hybrid-motorer”. De kan køre på både sukker (glukose) og fedt (ketoner/ fedtsyrer).
• Kræftceller har ødelagte mitokondrier. De er “låst” i en primitiv tilstand, hvor de kun kan overleve ved at gære (fermentere).

De to brændstoffer: Kræftceller kan kun fermentere to ting:

1. Glukose: Det primære brændstof til vækst.
2. Glutamin: Det “skjulte” brændstof.

Mange tror, det er nok at fjerne sukker, men Seyfried har bevist, at kræftceller kan overleve fint uden sukker, hvis de har adgang til aminosyren glutamin.

Strategien går derfor ud på at skabe et miljø i kroppen, hvor raske celler trives på fedt (som kræftceller ikke kan bruge), mens man systematisk lukker for både glukose og glutamin.

Press og pulse

Seyfried bruger en krigs-analogi: “Press” er belejringen, der udsulter fjenden. “Pulse” er bombardementet, der udsletter dem, når de er svagest.

1. Det kroniske pres

Dette er ikke en kur, man tager en gang imellem. Det er en konstant tilstand, kroppen skal holdes i døgnet rundt. Formålet er at svække kræftcellerne maksimalt ved at fjerne deres primære brændstof (glukose) og samtidig beskytte de raske celler og hjernen med ketoner.

Værktøjet

Ketogen metabolisk terapi (KMT) Dette er en strengere version af almindelig keto. Det indebærer:

• Restriktiv keto: Meget højt fedtindhold, minimalt kulhydrat.
• Kaloriebegrænsning: Dette er afgørende for Seyfried. Man skal spise lidt mindre, end man forbrænder. Det sænker blodsukkeret mere effektivt end diæten alene og dæmper inflammation.
• Måling (GKI): Man styrer “presset” efter Glucose Ketone Index (GKI). Målet er et indeks på 1.0 eller lavere. Her er kroppen i en dyb terapeutisk tilstand, hvor kræftceller er under massivt stress. [3]

Resultatet af press: Når “press” er etableret, stopper tumoren typisk med at vokse hurtigt. Den går i dvale eller vokser langsomt, fordi den mangler energi. Den er nu sårbar.

Se også Ketogen Kost og LCHF

2. Det akutte angreb

Mens “Press” svækker kræften, er “Pulse” designet til at dræbe den. Pulses er korte, intensive behandlinger, der gives periodisk. Man kan ikke gøre det konstant, da det ville være giftigt for kroppen.

Værktøj A

Blokering af glutamin:

Dette er Seyfrieds “missing link”. Kroppen producerer selv glutamin, og det findes i alt protein, så man kan ikke bare “spise sig ud af det”. Man er nødt til at bruge medicin.

• DON (6-Diazo-5-oxo-L-norleucine): Et stof, der specifikt blokerer cellernes evne til at bruge glutamin. Seyfried arbejder for at få dette godkendt, da det i dyreforsøg har vist sig ekstremt effektivt til at stoppe tumorer, som ellers var resistente over for keto. [4]
• Andre midler: Grøn te-ekstrakt (EGCG) og visse genanvendte lægemidler (som mebendazol) bruges også til at pulse mod glutamin-veje.

Værktøj B

Oxidativ stress (ilt)

• HBOT (hyperbarisk ilt): Kræftceller har defekte antioxidanter. Når man sender patienten i et trykkammer med 100% ilt, mens de er i ketose (“Press”), oversvømmes kræftcellerne med frie radikaler (ROS), som de ikke kan neutralisere. De “brænder sammen” indefra. Raske celler (der kører på ketoner) er derimod beskyttet.

Synergien

Det er kombinationen, der virker.

• Keto alene (“Press”) bremser væksten, men dræber sjældent tumoren helt (pga. glutamin).
• Medicin alene (“Pulse”) er for giftig i høje doser og kræften udvikler resistens.
• Press-Pulse: Ved at svække cellen først (Press), behøver man langt lavere doser af medicin (Pulse) for at slå den ihjel.

Fødevaregrupper i detaljer

Kosten er en strengere udgave af den klassiske ketogene diæt.

Fødevarer – ja tak

• Fedt: Kokosolie, olivenolie, smør, dyrefedt. Fedt skal udgøre op mod 80% af energien.
• Lav-protein: Små mængder æg, fisk eller kød (for at holde glutamin nede).
• Grøntsager: Kun de mest kulhydratfattige bladgrøntsager.
• Vand: Rigeligt med vand (gerne under faste).

Fødevarer – nej tak

• Sukker og stivelse: Alt brød, pasta, ris, frugt, sukker.
• For meget protein: Store bøffer, proteinpulver (da det omdannes til sukker og glutamin).

Relevans ved kræft

Seyfrieds protokol er især relevant ved kræftformer, der betragtes som uhelbredelige i det etablerede system.

Glioblastom (hjernekræft)

Seyfried har publiceret flere casestudier, hvor patienter med aggressiv hjernekræft har overlevet langt ud over prognosen ved at bruge denne metode.

Hjernekræft er stærkt afhængig af sukker, hvilket gør den sårbar over for ketose. [5]

Metastatisk kræft

Når kræft har spredt sig, anses det ofte som en systemisk metabolisk fejl. Press-Pulse behandler hele kroppen (“systemet”) frem for kun tumoren, hvilket gør den relevant ved spredning.

Overvejelser og risici

Dette er nok den sværeste protokol at følge i praksis.

Ekstrem disciplin

At holde GKI under 1.0 kræver ofte, at man spiser meget lidt (kalorierestriktion) og faster hyppigt. Det kan være hårdt socialt og fysisk.

Se også Metabolisk strategi – bloker signalveje efter kræfttype – skema-oversigter

Vægttab

Man taber sig markant. For patienter, der allerede er meget tynde (kakeksi), skal dette overvåges nøje af en professionel for at man ikke mister kritisk muskelmasse.

Se også Bevar muskelmasse

Tilgængelighed af pulse-midler

Mens “press” (diæten) kan gøres hjemme, kræver “pulse” ofte en læge/ behandler. Glutamin-hæmmende medicin (som DON) er endnu ikke bredt tilgængelig eller godkendt som standardbehandling, og HBOT-kamre kræver adgang til klinik. (Vær opmærksom på, at det ikke er alle HBOT-kamre der kan opnå de nødvendige tryk).

Se også Hyperbar iltbehandling (HBOT)

Hvilken behandling modtog Thomas Seyfried

Da Thomas Seyfried er forsker og ikke patient, har han ikke selv modtaget behandlingen. Artiklen tager her udgangspunkt i de casestudier, han har publiceret. Et af hans mest kendte eksempler er en 38-årig mand med Glioblastom.

• Situation: Patienten takkede nej til stråler og kemo.
• Protokol: Han skiftede til en ketogen diæt med kaloriebegrænsning (press) og supplerede med bl.a. metform (pulse).
• Resultat: Tumoren voksede langsommere end forventet, og patienten levede med høj livskvalitet i betydeligt længere tid end gennemsnittet for diagnosen. Seyfried bruger disse cases til at demonstrere, at metabolisk terapi kan håndtere tumorer uden den toksicitet, der følger med kemoterapi.

Potent strategi ved hjernetumorer

Det er ingen tilfældighed, at Seyfried fokuserer på hjernen.

1. Blod-hjerne-barrieren: Ketonstoffer passerer let ind i hjernen og nærer de raske neuroner. Mange kemo-stoffer kan ikke komme derind.
2. Warburg-effekten i hjernen: Hjerneceller bruger normalt meget energi. Når en hjernetumor mister evnen til at bruge ilt, bliver den ekstremt afhængig af sukker. Ved at sænke blodsukkeret i hele kroppen, udsulter man tumoren selektivt inde i hjernen.

Vigtigt ved kemoterapi og lave blodplader

Mange af de stoffer, der bekæmper kræft effektivt (især i denne protokol), virker også blodfortyndende. Hvis kemoterapi har sænket dine blodplader (trombocytter) til et kritisk niveau, skal du være ekstra varsom.

Hvad du bør pausere ved lave blodplader

Hvis dine tal er i bund, bør følgende stoffer sættes på pause for at undgå blødningsrisiko, indtil marven er restitueret:

• Fedtsyrer: Omega-3/ fiskeolie/ hørfrøolie (Kraftigt blodfortyndende), Levertran, Hørfrøolie (Budwig) og Krillolie.
• Urte-ekstrakter (højdosis): Curcumin/ gurkemeje, Ingefær, hvidløg (i store doser/ kapsler), ginkgo biloba og Ginseng. (Hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen).
• Enzymer: Proteolytiske enzymer som Bromelain, Papain og Serrapeptase (da disse nedbryder fibrin, som hjælper blodet med at størkne).
• Specifikke Antioxidanter: E-Vitamin, Resveratrol, Quercetin og stærk Grøn Te-ekstrakt (EGCG).
• Off-label medicin: Aspirin, Magnyl eller Hjertemagnyl (skal stoppes øjeblikkeligt ved lave plader, medmindre andet er aftalt med lægen).

Støtte til knoglemarven

Der findes strategier, der specifikt støtter dannelsen af blodplader uden at modvirke behandlingen:

• Melatonin: Studier viser, at melatonin kan beskytte knoglemarven mod kemo-skader (tages ved sengetid).
• Papaya-bladekstrakt: Kendt for potentielt at kunne øge antallet af blodplader.
• Klorofyl: Grønne juicer (spinat/grønkål) leverer K-vitamin, som understøtter blodets koagulering.
• Hajleverolie (alkylglyceroler): Kan stimulere dannelsen af hvide blodlegemer og plader (bør dog ikke tages på selve kemo-dagene).

NB: Du bør altid vende dit indtag af kosttilskud med din onkolog.

Vigtige advarsler

Seyfrieds protokol presser kroppen til det yderste metabolisk for at stresse kræften. Det indebærer risici.

Syreforgiftning

Målet om et GKI under 1.0 kræver ekstremt lave insulinniveauer.

Problemet:

• Hvis du har type 1 diabetes (eller fremskreden type 2), hvor du slet ikke producerer insulin, kan blodet blive livsfarligt surt (ketoacidose – syreforgiftning).
• Ketoacidose kræver akut indlæggelse. Man skal altid overvåge ketonerne, så de ikke stiger ukontrolleret (typisk over 7-8 mmol/L er faretruende).

Hjernetåge

Når man blokerer glutamin (f.eks. med medicin eller grøn te), kan det påvirke kroppens evne til at fjerne ammoniak (et affaldsstof fra protein).

Problemet:

• For meget ammoniak i blodet er giftigt for hjernen og giver forvirring, sløvhed og “hjerne-tåge”.
• Leveren skal fungere optimalt for at håndtere denne proces.

Vægttab og muskelsvind (kakeksi)

Kombinationen af fast, lavt proteinindtag og kaloriebegrænsning er en hård cocktail.

Problemet:

• Kræftpatienter er i forvejen i risiko for at tabe muskelmasse (kakeksi). Hvis man taber sig for hurtigt, svækkes immunforsvaret og hjertet. Det er en hårfin balancegang, der kræver, at man vejer sig dagligt og justerer fedtindtaget op, hvis vægten rasler ned.

Se også Undervægt ved kræft

Se også Bevar muskelmasse

Sikkerhed

Rådfør dig altid med din behandler før du begynder på en protokol.

Konklusion

Thomas Seyfrieds Press-Pulse protokol er ikke for nybegyndere. Det er den mest videnskabeligt funderede, men også en af de mest krævende strategier.

Den tilbyder et paradigmeskifte, nemlig at stoppe med at se kræft som et uheldigt genetisk udfald og i stedet se det som en metabolisk maskine, der kan slukkes, hvis man fjerner brændstoffet.

For patienten, der ønsker at gå hele vejen og angribe sygdommens biologiske rod, leverer Seyfried kortet og kompasset.

Se også Livskvalitet og medansvar

Eksempel på en dag på protokollen

Dagen er præget af faste og målinger.

Morgen: Måling af blodsukker og ketoner. Beregning af GKI. Hvis tallet er over 1.0, fortsættes fasten. Drikker vand.

Frokost (fastebrydning): Et lille måltid med meget høj fedtprocent. F.eks. en avocado med olivenolie og lidt sardiner.

Eftermiddag: Pulse-behandling. Dette kunne være en tur i et trykkammer (HBOT) eller fysisk træning for at sænke blodsukkeret yderligere.

Aften: Aftensmad bestående af grøntsager stegt i kokosolie eller smør, måske med en lille smule æg. Målet er at holde mætheden via fedt, ikke protein.

Se også Repurposed drugs

(til menu)

Links

[1] Cancer as a Metabolic Disease (Bog af Thomas Seyfried, 2012)

• Indhold: Hovedværket, hvor Seyfried gennemgår al evidens for, hvorfor kræft er metabolisk. En tung, men essentiel bog for forståelsen af teorien.

[2] Press-Pulse: a novel therapeutic strategy for the metabolic management of cancer (NIH, 2017)

• Indhold: Det videnskabelige studie, der definerer selve protokollen. Artiklen forklarer detaljeret om mekanismerne bag kronisk pres (ketose) og akut stress (medicin) på kræftceller.

[3] The glucose ketone index calculator: a simple tool to monitor therapeutic efficacy for metabolic management of brain cancer (Nutrition & Metabolism, 2015)

• Indhold: Studiet, der introducerede GKI. Det dokumenterer, hvorfor forholdet mellem sukker og ketoner er den mest præcise markør for behandlingens effektivitet.

[4] Targeting glutamine metabolism as a therapeutic strategy for cancer (Nature, 2023)

• Indhold: En videnskabelig gennemgang af glutamins rolle som essentielt brændstof for kræft. Artiklen evaluerer strategien om at blokere glutamin-metabolismen for at “udsulte” tumorer, der ellers er resistente over for mangel på glukose.

[5] Metabolic management of glioblastoma multiforme using standard nutrition and ketogenic diet (PubMed, 2010)

• Indhold: Et af Seyfrieds tidlige og berømte casestudier, der viser effekten af metabolisk terapi på en menneskelig patient med hjernekræft.

Siden oprettet:

d. 05.12.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.