Skjoldbruskkirtelkræft

Hvad er skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft er en sygdom, hvor cellerne i skjoldbruskkirtlen (en lille stofskiftehormon-producerende kirtlen på forsiden af halsen) begynder at vokse unormalt og danne en tumor. Selvom det kan lyde alvorligt, er de fleste former for skjoldbruskkirtelkræft langsomt voksende og har en god prognose, især hvis de opdages tidligt.

Typer af skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft kan inddeles i flere hovedtyper, hver med sine karakteristika og prognose. De vigtigste er:

Papillær kræft

Den mest almindelige type

Udgør omkring 70-80% af alle tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft.

Langsomtvoksende

Oftest med en god prognose, selv ved spredning til lymfeknuder.

God respons på behandling

Både kirurgi og radioaktiv jodbehandling er effektive.

Mikropapilære varianter

Kan være mere aggressive og kræve tættere opfølgning.

Follikulær kræft

Ligner papillær kræft

Kan være vanskelig at skelne fra papillær kræft under mikroskop.

Tendens til spredning

Kan sprede sig til andre dele af kroppen, såsom lunger og knogler.

Behandling

Kirurgi og radioaktiv jodbehandling er standardbehandling.

Prognose

Generelt god, men afhænger af omfanget af spredning.

Medullær kræft

Sjældnere type

Udspringer fra de C-celler, der producerer calcitonin.

Ofte arvelig:

Medullær kræft i skjoldbruskkirtlen er ofte forbundet med specifikke genetiske mutationer. Disse mutationer kan både være årsag til, at kræften opstår, og kan give vigtig information om sygdommens aggressivitet og prognosen.

RET-protoonkogenet

Den mest almindelige genetiske ændring ved medullær kræft er mutationer i RET-protoonkogenet. Dette gen er involveret i cellevækst og overlevelse. Når der opstår mutationer i RET-genet, kan det føre til ukontrolleret cellevækst og dermed udvikling af kræft.

Typer af RET-mutationer:

Germline mutationer

Disse mutationer er arvelige og findes i alle kroppens celler. De er ofte årsag til medullær kræft, der opstår som en del af et syndrom kaldet Multiple Endokrine Neoplasi type 2 (MEN2).

Somatiske mutationer

Disse mutationer opstår i enkelte celler i skjoldbruskkirtlen og er ikke arvelige. De kan føre til sporadisk medullær kræft.

Andre genetiske ændringer

Selvom RET-mutationer er de mest almindelige, kan der også forekomme andre genetiske ændringer ved medullær kræft, såsom:

Mutationer i andre gener

I nogle tilfælde kan mutationer i andre gener bidrage til udviklingen af medullær kræft.

Epigenetiske ændringer

Disse ændringer påvirker, hvordan generne udtrykkes, uden at der nødvendigvis er ændringer i selve DNA-sekvensen

Kan være aggressiv

Spreder sig ofte til lymfeknuder og andre organer.

Behandling

Kirurgi, radioaktiv jodbehandling og muligvis kemoterapi.

Prognose

Afhænger af stadiet ved diagnosen og tilstedeværelsen af genetiske mutationer.

Anaplastisk kræft

Den mest aggressive type

Kræftcellerne er meget invasive og kan trænge ind i omkringliggende væv og blodkar. Ud over at være hurtigt voksende, vil den, grund af sin aggressive natur, sprede den sig ofte til andre dele af kroppen, hvilket kaldes metastaser.

Ofte hos ældre

Gennemsnitsalderen ved diagnose er høj.

Dårlig prognose

Behandlingsmulighederne er begrænsede, og overlevelsen er ofte kort. Anaplastiske kræftceller er ofte resistente over for traditionelle kræftbehandlinger som kirurgi, kemoterapi og strålebehandling.

Symptomer

Kan give hurtig vægttab, åndedrætsbesvær og synkebesvær.

Andre sjældne typer

Der findes også andre, mere sjældne typer af skjoldbruskkirtelkræft, såsom lymfomer og sarkomer. Disse kræftformer har ofte andre behandlingsstrategier og prognoser.

Symptomer ved skjoldbruskkirtelkræft

Som du allerede ved, kan symptomerne på skjoldbruskkirtelkræft variere meget fra person til person, og i mange tilfælde er der ingen symptomer i de tidlige stadier. Det mest almindelige symptom er en knude på halsen, men der kan være andre tegn, du bør være opmærksom på.

Almindelige symptomer:

Knude på halsen

Dette er ofte det første tegn, der får folk til at søge læge. Knuden kan være hård, fast eller bevægelig.

Hæshed

Hvis kræften trykker på stemmelæberne, kan det føre til hæshed eller ændringer i stemmen.

Svælgbesvær

En større tumor kan presse på spiserøret og gøre det vanskeligt at synke.

Åndedrætsbesvær

Hvis tumoren vokser og trykker på luftvejene, kan det føre til åndenød, især ved fysisk aktivitet.

Hævede lymfeknuder

Kræften kan sprede sig til lymfeknuderne på halsen, hvilket kan føles som små, hårde klumper.

Smerter i halsen

Nogle mennesker oplever smerter eller ubehag i halsen.

Mindre almindelige symptomer:

Vægttab

Uforklarligt vægttab kan være et tegn på en mere aggressiv form for kræft.

Træthed

Følelse af træthed eller udmattelse er et almindeligt symptom på mange sygdomme, men kan også være forbundet med skjoldbruskkirtelkræft.

Forhøjet puls

En hurtigere hjerterytme kan være et tegn på overproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner.

Varmeintolerance

Hvis du føler dig mere varm end normalt, kan det være et tegn på et overaktivt skjoldbruskkirtel.

Diarré

Fordøjelsesproblemer som diarré kan også forekomme.

Hvornår skal du søge læge

Det er vigtigt at understrege, at de fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede og ikke kræft. Hvis du opdager en knude på halsen, eller hvis du oplever nogen af de ovennævnte symptomer, bør du kontakte din læge for en undersøgelse.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at symptomerne kan variere meget afhængigt af, hvor i skjoldbruskkirtlen kræften er lokaliseret og hvor aggressiv den er.

Tidlig opdagelse og behandling af skjoldbruskkirtelkræft er afgørende for en god prognose.

Diagnosticering af skjoldbruskkirtelkræft

Når der er mistanke om skjoldbruskkirtelkræft, vil lægen gennemføre en række undersøgelser for at stille en præcis diagnose og vurdere sygdommens omfang.

Almindelige undersøgelser ved mistanke om skjoldbruskkirtelkræft:

Fysisk undersøgelse

Lægen vil mærke på halsen for at afgøre, om der er knuder eller forstørrelser af skjoldbruskkirtlen.

Blodprøver

Disse kan måle niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner (T3 og T4) og tumormarkører (fx calcitonin ved medullær kræft).

Ultralydsscanning

En ultralydsskanning giver et billede af skjoldbruskkirtlen og kan vise størrelsen og placeringen af eventuelle knuder.

Finnålsaspiration (FNAC)

Ved denne undersøgelse indsættes en meget fin nål i knuden for at udtage en lille celleprøve. Cellerne undersøges under mikroskop for at se, om der er tegn på kræft.

Scintigrafi

En scintigrafi kan vise, hvordan skjoldbruskkirtlen optager radioaktivt jod. Dette kan give information om, hvorvidt der er områder med øget eller nedsat aktivitet.

CT-skanning eller MR-scanning

Disse undersøgelser kan give et mere detaljeret billede af skjoldbruskkirtlen og omgivelserne, og kan afsløre, om kræften har spredt sig.

PET-CT-skanning

Denne avancerede billeddannende undersøgelse kan påvise meget små kræftceller og metastaser.

Hvad fortæller diagnosen

Efter at have samlet alle resultaterne fra undersøgelserne, kan lægen stille en diagnose og vurdere sygdommens stadie. Stadiet afspejler, hvor langt kræften er udviklet og om den har spredt sig til andre dele af kroppen. Dette er afgørende for at planlægge den mest hensigtsmæssige behandling.

Diagnosen vil typisk indeholde oplysninger om:

Kræfttypen

Hvilken type skjoldbruskkirtelkræft der er tale om (papillær, follikulær, medullær eller anaplastisk)

Tumorens størrelse

Hvor stor er tumoren

Spredning

Har kræften spredt sig til lymfeknuder eller andre organer

Stadie

Hvilket stadie er kræften i.

Se også Kræftformer

Hvorfor er diagnosen vigtig

En præcis diagnose er afgørende for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling. Baseret på diagnosen kan lægen sammensætte en individuel behandlingsplan, der tager hensyn til patientens alder, generelle helbredstilstand og sygdommens omfang.

Behandling af skjoldbruskkirtelkræft

Behandlingen af skjoldbruskkirtelkræft afhænger af ovenstående faktorer og inkluderer:

Almindelige behandlingsformer

Kirurgi:

Total thyreoidektomi

Fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen. Dette er den mest almindelige operation ved skjoldbruskkirtelkræft.

Subtotal thyreoidektomi

Fjernelse af en del af skjoldbruskkirtlen. Denne operation kan være aktuel ved små, ikke-aggressive tumorer.

Fjernelse af lymfeknuder

Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder, kan disse også fjernes.

Medicinsk behandling:

Radioaktiv jodbehandling

Bruges ofte efter operationen for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller.

Kan også anvendes til at behandle tilbagefald.

Hormonbehandling

Livlang behandling med thyroxin (eller andet stofskiftehormonpræparat) for at erstatte det manglende skjoldbruskkirtelhormon.

Strålebehandling

Bruges sjældent ved skjoldbruskkirtelkræft, men kan være aktuel ved meget aggressive former eller ved tilbagefald.

Kemoterapi

Bruges sjældent ved skjoldbruskkirtelkræft, men kan være en mulighed ved meget avancerede stadier, især ved anaplastisk kræft.

Målet med behandlingen:

Fjerne kræften

Kirurgi er ofte det første skridt for at fjerne den synlige tumor.

Ødelægge resterende kræftceller

Radioaktiv jodbehandling kan dræbe kræftceller, der måtte være tilbage efter operationen.

Forhindre spredning

Behandlingen har til formål at forhindre, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen.

Lindre symptomer

Behandlingen kan lindre symptomer som hæshed, synkebesvær og åndedrætsbesvær.

Forlænge og forbedre livskvaliteten

Målet er at give patienterne en længere og bedre livskvalitet.

Opfølgning efter behandling

Efter endt behandling er det vigtigt at følge op hos lægen regelmæssigt for at sikre, at kræften ikke vender tilbage. Opfølgningen inkluderer ofte blodprøver, ultralydsscanninger og andre undersøgelser.

Hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig for den enkelte patient afhænger af flere faktorer, og det er derfor vigtigt at drøfte behandlingsmulighederne grundigt med sin læge.

Prognose for skjoldbruskkirtelkræft

Prognosen for skjoldbruskkirtelkræft er generelt god, især for de mest almindelige typer, papillær og follikulær kræft. Overlevelsen er høj, og mange patienter kan leve et langt og godt liv efter behandling.

Faktorer der påvirker prognosen:

Papillær og follikulær kræft har som regel en bedre prognose end medullær og anaplastisk kræft.
Jo tidligere kræften opdages og behandles, desto bedre er prognosen.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er prognosen dårligere.
Yngre og sundere patienter har ofte en bedre prognose.
Hvordan patienten reagerer på behandlingen, har stor betydning for prognosen.

Konklusion

Skjoldbruskkirtelkræft er en alvorlig sygdom, men med moderne behandlingsmetoder er prognosen for de fleste patienter god. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende for at opnå det bedste mulige resultat. Hvis du har mistanke om, at du har skjoldbruskkirtelkræft, er det vigtigt at søge lægehjælp hurtigst muligt.

Efter behandling er det vigtigt at følge op hos lægen regelmæssigt for at sikre, at kræften ikke vender tilbage. Opfølgningen inkluderer ofte blodprøver, ultralydsscanninger og andre undersøgelser.

En del patienter, der har gennemgået behandling for skjoldbruskkirtelkræft, kan opleve bivirkninger som træthed, vægtændringer og humørsvingninger. Det er vigtigt at tale med sin læge om disse bivirkninger, så de kan behandles, hvis det er nødvendigt - og muligt.

Mange har glæde af at supplere deres konventionelle behandling med alternative tiltag. Disse kan både lindre og formentlig også forbedre prognosen.

Se også RET-mutation

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Traditionel Behandling Oversigt