Hypofyse kræft

Hvad er hypofysen

For at forstå hypofyse kræft, er det vigtigt først at forstå, hvad hypofysen er. Hypofysen er en lille kirtel placeret ved bunden af hjernen. Selvom den er lille, spiller den en enorm rolle i kroppen ved at regulere en række vigtige hormoner. Disse hormoner styrer alt fra vækst og udvikling til stofskifte og reproduktion.

Hvad er hypofyse kræft

Hypofysekræft opstår, når der dannes unormale celler i hypofysen. Disse celler deler sig ukontrolleret og danner en tumor. Tumoren kan enten være godartet (ikke-kræftfremkaldende) eller ondartet (kræftfremkaldende).

Årsager til hypofyse kræft

Den nøjagtige årsag til hypofyse kræft er ukendt. Men ligesom mange andre kræftformer, menes det at være en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.

Former for hypofyse kræft

Hypofysetumorer kan have forskellig histologi (vævets mikroskopiske opbygning), der er afgørende for både symptomer og behandlingsvalg.

Hver type tumor har sine karakteristiske træk, der afspejler sig i cellernes udseende, vækstmønster og eventuelle hormonproduktion.

Her er de forskellige typer:

Nondominante adenomer

Langsom vækst

Disse tumorer udvikler sig typisk langsomt og kan være tilstede i lang tid uden at give symptomer.

Hormonproduktion

De kan producere forskellige hormoner, men ofte i mindre mængder end mere aggressive tumortyper.

Mikroskopisk udseende

Cellerne i disse tumorer ligner ofte normale hypofyseceller, men kan have en let øget celledeling.

Invasive adenomer

Agressiv vækst

Disse tumorer vokser hurtigere og kan sprede sig til nærliggende væv.

Invasivitet

Cellerne fra invasive adenomer kan trænge ind i omgivende strukturer, såsom knogle eller hjernevæv.

Hormonproduktion

De kan producere hormoner i større mængder, hvilket kan føre til mere udtalte symptomer.

Kordom

Oprindelse

Denne type tumor udspringer fra rester af notochord (rygstreng), en struktur, der er til stede under fosterudviklingen.

Aggressivitet

Kordomer er generelt mere aggressive end adenomer og kan have en tendens til at komme tilbage efter behandling.

Mikroskopisk udseende

Cellerne har et karakteristisk udseende under mikroskopet, med en tendens til at danne kordlignende strukturer (har en langstrakt, snorlignende eller båndlignende form).

Karcinom

Sjældenhed

Karcinomer er meget sjældne og udgør kun en lille del af alle hypofysetumorer.

Aggressivitet

Disse tumorer er meget aggressive og har en tendens til at sprede sig til andre dele af kroppen.

Mikroskopisk udseende

Cellerne i karcinomer har et meget atypisk udseende og adskiller sig markant fra normale hypofyseceller.

Andre faktorer der påvirker klassifikationen

Hormonproduktion

Som nævnt nedenfor, kan tumorer producere forskellige hormoner. Hvilket hormon der produceres, kan påvirke symptomerne og behandlingen.

Mitotisk aktivitet

Dette refererer til, hvor hurtigt tumorcellerne deler sig. En høj mitotisk aktivitet indikerer ofte en mere aggressiv tumor.

Graden af celledifferentiering

Dette refererer til, hvor meget tumorcellerne ligner normale hypofyseceller. Jo mindre differentierede cellerne er, desto mere aggressiv er typisk tumoren.

Her er en forklaring på hvorfor:

Differentiering

Når vi taler om differentiering af celler i en tumor, refererer vi til, hvor meget de ligner de normale, sunde celler, de stammer fra. Højt differentierede kræftceller har stadig nogle karakteristika, der minder om normale celler. Lavt differentierede kræftceller har derimod mistet mange af disse karakteristika og ser meget forskellige ud.

Aggressivitet

En tumors aggressivitet handler om, hvor hurtigt den vokser, hvor let den spreder sig til andre dele af kroppen (metastaserer), og hvor modstandsdygtig den er over for behandling.

Sammenhængen:

Generelt set er lavt differentierede kræftceller mere aggressive. Dette skyldes flere faktorer:

Hurtigere deling

Lavt differentierede celler deler sig ofte hurtigere end højt differentierede.

Øget invasivitet

De er mere tilbøjelige til at invadere omkringliggende væv og sprede sig til andre organer.

Større modstandskraft

De kan være mere resistente over for både kemoterapi og strålebehandling.

Symptomerne på hypofyse kræft

Symptomerne på hypofyse kræft variere meget fra person til person, afhængigt af størrelsen og placeringen af tumoren samt hvilke hormoner den påvirker.

Her er en gennemgang af nogle af de mest almindelige symptomer, opdelt efter de hormoner, tumoren kan påvirke:

Symptomer forårsaget af overproduktion af hormoner

Væksthormon:

Akromegali hos voksne

Kan føre til akromegali hos voksne (forstørrelse af hænder, fødder, næse, kæbe osv.).

Gigantisme hos børn

Unormalt hurtig vækst. Dvs. abnormt hurtig vækst.

Prolaktin:

Hos kvinder

Den hyppigste type, hvor tumoren producerer prolaktin. Dette kan føre til symptomer som uregelmæssig menstruation, mælkeproduktion uden graviditet (galaktorré), nedsat libido hos både mænd og kvinder, og hos mænd kan det også forårsage forstørrede bryster.

Hos mænd

Nedsat libido, impotens, forstørrede bryster (gynækomasti).

ACTH (kortikotropin):

Cushings sygdom

Forårsager Cushings sygdom med symptomer som vægtøgning, især omkring mave og ansigt, høj blodtryk, øget hårvækst, og svækket immunsystem.

TSH (skjoldbruskstimulerende hormon):

Hyperthyreose

Kan føre til hyperthyreose, med symptomer som forhøjet stofskifte, vægttab, hjertebanken og svedtendens.

Symptomer forårsaget af underproduktion af hormoner

Træthed og svaghed

Generelt føle sig træt og udmattet.

Vægttab

Uforklarligt vægttab.

Kulde-intolerance

Føle sig kold selv ved normale temperaturer.

Hårtab

Både hos mænd og kvinder.

Nedsat libido

Både hos mænd og kvinder.

Menstruationsforstyrrelser

Hos kvinder.

Impotens

Hos mænd.

Non-funktionelle og eosinofile adenomer

Non-funktionelle tumorer

Disse tumorer producerer ikke aktive hormoner og giver ofte først symptomer på grund af tryk på omkringliggende væv, såsom hovedpine og synsforstyrrelser, når de er vokset til en vis størrelse. Se nedenfor.

Eosinofile adenomer

En sjælden type, der kan producere flere forskellige hormoner eller ingen.

Null-celle adenomer

Producerer ingen hormoner og er ofte små og asymptomatiske (giver ingen symptomer).

Symptomer forårsaget af tryk fra tumoren

Hovedpine

Ofte beskrevet som en konstant, dunkende hovedpine, der kan være mest udtalt om morgenen.

Synsforstyrrelser

Dobbeltsyn, nedsat synsfelt, synsudfald.

Mave-tarm symptomer

Kvalme og opkastning.

Bemærk

Ikke alle med hypofyse kræft har symptomer. Små tumorer kan være tilstede i lang tid uden at give nogen gener.

Symptomerne kan være meget uspecifikke og ligne symptomer på andre sygdomme.

Symptomerne kan udvikle sig gradvist over tid.

Hvis du oplever nogen af ovenstående symptomer, ikke mindst hvis det er mere ene ét af disse, er det vigtigt at kontakte din læge. En tidlig diagnose og behandling er afgørende for et godt behandlingsresultat.

Diagnosticering af hypofyse kræft

Diagnosen hypofyse kræft kræver en omhyggelig vurdering af patientens symptomer, en grundig medicinsk historie og en række specialiserede undersøgelser. Her er en oversigt over hvordan diagnosen typisk stilles:

Anamnese (forhistorie)

Lægen vil spørge ind til patientens symptomer, medicinindtag og tidligere sygdomme.

Fysisk undersøgelse

Lægen vil foretage en grundig fysisk undersøgelse, herunder undersøge øjnene for synsforstyrrelser og føle efter for forstørrede kirtler i nakken.

Blodprøver:

Hormonanalyser

For at måle niveauet af forskellige hormoner i blodet.

Tumormarkører

Selvom der ikke findes specifikke tumormarkører for hypofysekræft, kan nogle markører give yderligere information.

Billeddannelsesundersøgelser:

MR-scanning

Den mest anvendte undersøgelse. MR-scanningen giver detaljerede billeder af hypofysen og omkringliggende strukturer.

CT-scanning

Kan bruges som et supplement til MR-scanningen.

PET-scanning

Bruges sjældent ved hypofysekræft, men kan være nyttig i nogle tilfælde.

Øvrige undersøgelser:

Synsfeltmåling

For at vurdere om tumoren trykker på synsnerverne.

Lumbar punktur

I sjældne tilfælde kan der tages en prøve af cerebrospinalvæsken for at udelukke andre sygdomme.

Udfordringer ved diagnosen

Uspecifikke symptomer

Mange af symptomerne på hypofysekræft kan også forekomme ved andre sygdomme.

Små tumorer

Små tumorer kan være vanskelige at opdage med billeddannelsesundersøgelser.

Funktionelle tumorer

Nogle tumorer producerer hormoner, hvilket kan maskere symptomerne på tumoren, der er årsagen til disse.

Differentialdiagnoser

(Hvad det ellers kan være)

Når en læge mistænker hypofysekræft, vil der blive taget hensyn til andre sygdomme, der kan give tilsvarende symptomer, såsom:

Hjernebetændelse
Migræne
Andre typer hjernesvulster
Psykiatriske lidelser

Behandling af hypofysekræft

Behandlingen af hypofysekræft afhænger af flere faktorer, herunder:

Tumortype

Hvilket hormon tumoren producerer.

Tumorstørrelse

Store tumorer kræver ofte kirurgi.

Grad af invasivitet

Hvor meget tumoren har spredt sig til omgivende væv.

Patientens generelle helbred

Alder, andre sygdomme og tolerance over for behandling.

Primære behandlingsformer

Kirurgi:

Transsphenoidal kirurgi

Den mest almindelige metode. Kirurgen fjerner tumoren gennem næsen ved hjælp af endoskopi.

Kraniotomi

I nogle tilfælde, hvor tumoren er stor eller svært tilgængelig gennem næsen, kan kirurgen lave et lille hul i kraniet for at fjerne tumoren.

Mål

Fjerne så meget af tumoren som muligt uden at beskadige omkringliggende væv.

Strålebehandling:

Ekstern strålebehandling

Bruges ofte efter kirurgi for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller.

Stereotaktisk strålebehandling (gammakniv)

En meget præcis form for strålebehandling, der kan bruges til at ødelægge små tumorer.

Se også CyberKnife

Medicinsk behandling:

Hormonbehandling

Bruges til at normalisere hormonniveauet i kroppen.

Tumor-inhiberende (-hæmmende) medicin

Kan bruges til at mindske størrelsen af tumoren.

Andre medicinske behandlinger

Afhængigt af de specifikke symptomer, kan der anvendes medicin mod kvalme, hovedpine eller andre symptomer.

Hvordan vælges behandling

Små, ikke-invasive tumorer

Kan ofte overvåges uden behandling eller behandles med medicin.

Større tumorer eller tumorer, der giver symptomer

Kirurgi er ofte den første behandlingsmulighed.

Tumorer, der vender tilbage efter kirurgi

Strålebehandling eller medicinsk behandling kan anvendes ved recidiv.

Tumorer, der ikke kan opereres

Strålebehandling eller medicinsk behandling kan være eneste mulighed.

Målet med behandlingen

Fjerne tumoren

For at reducere produktionen af hormoner og lindre symptomer.

Forhindre tilbagefald

For at forhindre, at tumoren vokser tilbage.

Bevare normal hormonfunktion

I det omfang det er muligt.

Livet efter behandling

Efter behandlingen er det vigtigt med regelmæssige kontrolbesøg for at overvåge patientens tilstand og sikre, at behandlingen har den ønskede effekt. Kontrolbesøgene inkluderer ofte blodprøver, MR-scanning og konsultation med læge.

Mange patienter oplever en forbedring i livskvalitet efter behandling, da symptomerne aftager.

Dog kan der forekomme senfølger, såsom hormonelle ubalancer, synsforstyrrelser eller nedsat libido.

De fleste patienter med hypofysekræft kan leve et langt og godt liv efter behandling. Det er vigtigt at samarbejde tæt med sin behandler for at håndtere eventuelle komplikationer.

Prognose

Prognosen for patienter med hypofysekræft er generelt god, især hvis kræften opdages tidligt og behandles effektivt. Mange patienter kan leve et langt og godt liv efter behandling.

Faktorer der påvirker prognosen:

Tumorstørrelse: Små tumorer har ofte en bedre prognose.
Tumoraggressivitet: Hvor hurtigt tumoren vokser og spreder sig.
Hormonal aktivitet: Tumorer, der producerer hormoner, kan have forskellige påvirkninger på prognosen.
Behandlingsrespons: Hvor godt tumoren reagerer på behandlingen.
Almindeligt helbred: Patienter med andre sygdomme kan have en dårligere prognose.

Konklusion

Hypofyse kræft er en alvorlig sygdom, men med moderne behandlingsmetoder kan de fleste patienter opnå en god prognose. En tidlig diagnose og en individuelt tilpasset behandling er afgørende for et godt resultat.

Jo tidligere kræften opdages, desto bedre er chancerne for helbredelse.

Mange har glæde af at supplere deres konventionelle behandling med alternative tiltag. Disse kan både lindre og formentlig også forbedre prognosen.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Traditionel Behandling Oversigt