Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Neuroendokrine tumorer

(Til topmenu)

Hvad er neuroendokrine tumorer

Neuroendokrine tumorer (NET) er en relativt sjælden type kræft, der udspringer fra neuroendokrine celler. Disse celler findes i forskellige dele af kroppen, men er særligt koncentreret i fordøjelseskanalen og lungerne.

Dobbelt funktion

Neuroendokrine celler fungerer både som nerveceller og som hormonproducerende celler. Når disse celler bliver kræftceller, kan de producere overskydende hormoner, hvilket kan føre til en række symptomer.

Hvor opstår neuroendokrine tumorer

Mave-tarmkanalen

Herunder tyndtarmen, blindtarmen, mavesæk, tyktarm og endetarm.

Lungerne

NET i lungerne er den næststørste gruppe.

Bugspytkirtlen

NET i bugspytkirtlen kan føre til forskellige hormonelle ubalancer.

Andre organer

Selvom det er mindre almindeligt, kan NET også opstå i organer som prostata, blære, lever, nyrer, binyrer, brissel, kønsorganer, hud og endda hjernen.

Symptomerne på NET

Symptomerne ved neuroendokrine tumorer (NET) kan variere meget afhængigt af, hvor i kroppen tumoren sidder, hvor stor den er, og om den producerer hormoner. Nogle NET vokser meget langsomt og giver ingen symptomer i årevis, mens andre kan være meget aggressive og give alvorlige symptomer.

Generelle symptomer:

Træthed

En følelse af at være konstant træt og udmattet.

Vægttab

Uforklarligt vægttab, selvom appetitten er normal eller øget.

Smerter

Smerter i maven, ryggen eller andre områder, afhængigt af hvor tumoren sidder.

Diarré

Hyppig og vandrig afføring.

Forstoppelse

Besvær med at have afføring.

Kvalme og opkastning

Ofte forbundet med måltider.

Hudforandringer

Rødmen i ansigt og hals (flushing/pludselig blussen), svedtendens, kløe.

Hormonafhængige symptomer:

Når en NET producerer hormoner, kan det føre til en række specifikke symptomer, afhængigt af hvilket hormon der produceres. Nogle eksempler på hormonafhængige symptomer inkluderer:

Forhøjet blodsukker

Kan føre til symptomer på diabetes, såsom øget tørst og hyppig vandladning.

Forhøjet blodtryk

Kan føre til hovedpine, svimmelhed og hjertebanken.

Hjerteproblemer

Hurtig hjerterytme, uregelmæssig hjerterytme, hjerteklapsygdom.

Åndedrætsbesvær

Kan skyldes, at tumoren trykker på luftvejene eller forårsager væskeophobning i lungerne.

Knoglesmerter

Forårsaget af svækkelse af knoglerne.

Seksuelle problemer

Forstyrrelser i libido og potens.

Depression og angst

Kan være en følge af sygdommen og de fysiske symptomer.

Mere specifikke symptomer:

Karcinoid syndrom

Opstår ved overproduktion af serotonin. Symptomerne inkluderer:

  • Diarré
  • Rødmen i ansigt og hals
  • Hvejsende vejrtrækning
  • Hjertesymptomer (hurtig hjerterytme, hjerteklapforstyrrelser)

Cushing's syndrom

Opstår ved overproduktion af kortisol. Symptomerne inkluderer:

  • Vægtøgning
  • Rundt ansigt
  • Rødt ansigt
  • Strækmærker
  • Forhøjet blodtryk
  • Øget hårvækst

Acromegali

Opstår ved overproduktion af væksthormon. Symptomerne inkluderer:

  • Forstørrede hænder og fødder
  • Forstørret kæbe
  • Øget afstand mellem tænderne
  • Forstørret tunge
  • Forstørret næse

Hypertyreose

Opstår ved overproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner. Symptomerne inkluderer:

  • Vægttab
  • Hjertebanken
  • Svedtendens

Nervesystemet

  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Søvnproblemer

Hypoglykæmi

Opstår ved overproduktion af insulin. Symptomerne inkluderer:

  • Sved
  • Rysten
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Forvirring

Andre symptomer

Afhængigt af hvor tumoren sidder, kan der forekomme andre symptomer:

  • Lunger: Hoste, åndenød, brystsmerter.
  • Lever: Gulsot, mavesmerter, kløe.
  • Knogler: Knoglesmerter, knoglebrud.
  • Nervesystem: Hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, lammelser.

Hvorfor forskel på symptomer:

Tumorplacering

Tumorer i forskellige organer kan give forskellige symptomer.

Tumorstørrelse

Store tumorer kan give mere udtalte symptomer end små tumorer.

Hormonproduktion

Tumorer, der producerer hormoner, kan give mere specifikke symptomer.

Spredning

Hvis tumoren har spredt sig til andre organer, kan det give yderligere symptomer.

Hvornår bør man søge læge

Hvis du oplever nogen af ovenstående symptomer, især hvis de er vedvarende eller bliver værre, bør du kontakte din læge. Tidlig opdagelse af NET er vigtig for en god behandling.

Symptomerne på NET kan være vage og ligne symptomer på andre sygdomme.

Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose for at kunne starte den rette behandling.

Behandlingen afhænger af flere faktorer, herunder tumorens størrelse, placering og aggressivitet.

Diagnose

Diagnosen af neuroendokrine tumorer (NET) er ofte en kompleks proces, der involverer flere forskellige undersøgelser. Dette skyldes, at symptomerne på NET kan være meget varierende og ofte overlapper med symptomer fra andre sygdomme.

Hvordan stilles diagnosen:

Sygehistorie og fysisk undersøgelse

Lægen vil spørge ind til dine symptomer, medicin, tidligere sygdomme og familieanamnese. Der vil også blive foretaget en grundig fysisk undersøgelse.

Blodprøver:

Tumormarkører

Måling af hormoner eller andre stoffer, der kan være forhøjet ved NET. Eksempler inkluderer kromogranin A og 5-HIAA (et stof, der dannes af serotonin).

Almindelige blodprøver

For at vurdere din generelle helbredstilstand.

Billeddannelse:

CT-skanning

Giver detaljerede billeder af indre organer og kan afsløre tumorer og spredning.

MR-skanning

Giver mere detaljerede billeder af bløddele og kan være nyttig til at vurdere tumorens udbredelse.

PET-skanning

Bruges til at opdage små tumorer og spredning til andre organer.

Ultralydsskanning

Kan bruges til at undersøge organer i bughulen.

Endoskopi:

Gastroskopi

Undersøgelse af spiserøret, mavesæk og tolvfingertarm.

Koloskopi

Undersøgelse af tyktarmen og endetarm.

Kapselendoskopi

En lille kapsel med et kamera, der synkes og tager billeder af tyndtarmen.

Vævsprøve (biopsi):

Den eneste sikre måde at stille diagnosen er ved at tage en vævsprøve fra tumoren og undersøge den under mikroskop.

Vævsprøven kan tages under endoskopi, kirurgi eller ved hjælp af en nål.

Hvad viser en vævsprøve

Vævsprøven undersøges af en patolog, der kan se, om der er tale om en neuroendokrin tumor og hvilken type det er. Patologen vil også undersøge, hvor aggressiv tumoren er og om der er tegn på spredning.

Kræftformer

Neuroendokrine tumorer (NET) er en samlebetegnelse for en gruppe kræftformer, der udspringer fra neuroendokrine celler. Selvom de alle har en fælles oprindelse, findes der en del variationer afhængigt af:

Hvor i kroppen tumoren opstår

Som nævnt tidligere kan NET opstå i forskellige organer, herunder fordøjelseskanalen, lungerne, pancreas og andre.

Hvilke hormoner tumoren producerer

Forskellige NET producerer forskellige hormoner, hvilket kan føre til forskellige symptomer.

Hvor aggressiv tumoren er

Nogle NET vokser langsomt og spreder sig ikke, mens andre er mere aggressive.

Genetiske mutationer

Der kan være forskellige genetiske ændringer i tumorcellerne, hvilket kan påvirke tumoradfærd og respons på behandling.

Klassifikation af neuroendokrine tumorer

For at kunne klassificere og behandle NET mere præcist, har man udviklet forskellige klassifikationssystemer. Et af de mest anvendte er WHO-klassifikationen, der tager højde for:

Graden af celledifferentiering

Hvor meget tumorcellerne ligner normale celler.

Mængden af celledeling

Hvor hurtigt tumorcellerne deler sig.

Mængden af nekrose

Hvor meget dødt væv der er i tumoren.

Undertyper af neuroendokrine tumorer

Baseret på ovenstående kriterier kan man inddele NET i forskellige undertyper. Nogle af de mest almindelige undertyper inkluderer:

Typisk karcinoid

En langsomt voksende tumor, der ofte findes i tarmen.

Atypisk karcinoid

En mere aggressiv form af karcinoid.

Stor celle neuroendokrint karcinom

En meget aggressiv tumor, der ofte spreder sig hurtigt.

PNET (primitive neuroektodermale tumorer)

En type NET, der ofte forekommer hos børn og unge voksne.

Hvorfor kende undertypen

At kende den præcise undertype af en NET er vigtigt af flere årsager:

Prognose

Forskellige undertyper har forskellig prognose.

Behandling

Behandlingen tilpasses den enkelte patient og afhænger af tumorundertypen.

Opfølgning

Opfølgningen efter behandling vil også afhænge af tumorundertypen.

Stadieinddeling

Efter at diagnosen er stillet, vil lægen foretage en stadieinddeling af tumoren. Stadiet angiver, hvor langt sygdommen er fremskreden og har betydning for valg af behandling og prognose. Stadieinddelingen baseres på:

Tumorens størrelse

Hvor stor er tumoren?

Tumorens udbredelse

Har tumoren spredt sig til lymfeknuder eller andre organer?

Tumorens aggressivitet

Hvor hurtigt vokser tumoren, og hvor sandsynligt er det, at den spreder sig?

Hurtig diagnose

En hurtig diagnose er vigtig, da det giver mulighed for at starte den rette behandling så tidligt som muligt. Tidlig behandling kan forbedre prognosen betydeligt.

Læs mere om stadieinddeling under Kræftformer

Behandling

Behandlingen af neuroendokrine tumorer (NET) afhænger af flere faktorer, herunder:

Stadie

Hvor stor er tumoren, og hvor sidder den. Se stadieinddeling beskrevet ovenfor.

Hormonproduktion

Producerer tumoren hormoner, og i så fald hvilke?

Patientens generelle helbredstilstand

Hvor godt fungerer patientens øvrige organer?

Målet med behandlingen er:

  • At fjerne så meget af tumoren som muligt.
  • At kontrollere tumorvækst og spredning.
  • At lindre symptomer forårsaget af tumoren eller hormonproduktion.
  • At forbedre livskvaliteten.

Behandlingsmuligheder

Kirurgi:

Fjernelse af tumoren

Hvis det er muligt, vil man forsøge at fjerne hele tumoren.

Palliativ kirurgi

Hvis tumoren ikke kan fjernes helt, kan man fjerne dele af den for at lindre symptomer.

Medicinsk behandling:

Somatostatinanaloger

Disse lægemidler hæmmer produktionen af hormoner og kan lindre symptomer som diarré, rødmen og smerter.

Målrettet terapi

Lægemidler, der angriber specifikke molekyler i tumorcellerne. Eksempler inkluderer everolimus og sunitinib.

Kemoterapi

Bruges ofte ved mere aggressive tumorer eller ved spredning til andre organer.

Interferon

Kan have en tumorstilende effekt og lindre symptomer.

Strålebehandling:

Ekstern strålebehandling

Stråling udefra for at dræbe kræftceller.

Intern strålebehandling

Radioaktivt materiale indføres i tumoren eller i nærheden af tumoren.

Embolisering

Blodkarrene, der forsyner tumoren med blod, blokeres.

Kombination af behandlinger:

Ofte vil man kombinere forskellige behandlingsformer for at opnå den bedste effekt. For eksempel kan kirurgi følges af kemoterapi og målrettet terapi.

Opfølgning

Efter endt behandling er det vigtigt med regelmæssige kontrolbesøg, hvor der bl.a. tages blodprøver og udføres billeddannelsesundersøgelser for at følge tumorudviklingen.

Prognose

Prognosen for patienter med neuroendokrine tumorer (NET) er meget forskelligartet og afhænger af flere faktorer som tumorstadie, patientens alder og generelle helbred mm.

Generelt set har patienter med langsomt voksende tumorer (well-differentierede tumorer) en bedre prognose end patienter med hurtigt voksende tumorer (poorly differentierede tumorer).

Vigtige faktorer for prognosen

Jo tidligere tumoren opdages, jo bedre er chancerne for en effektiv behandling og en god prognose.

En kombineret behandling med kirurgi, medicinsk behandling, strålebehandling eller embolisering kan forbedre prognosen betydeligt.

Regelmæssige kontrolbesøg er vigtige for at opdage eventuelle tilbagefald tidligt og justere behandlingen efter behov.

Livskvalitet

Selvom prognosen kan variere, er det vigtigt at understrege, at mange patienter med NET lever i mange år med sygdommen. Moderne behandlinger kan forbedre livskvaliteten betydeligt og lindre symptomer.

Konklusion

Neuroendokrine tumorer (NET) er en kompleks gruppe af kræftformer, der kræver en individuel tilgang til hver patient. Selvom NET kan være en alvorlig sygdom, har forskningen inden for området allerede nu gjort store fremskridt, og der er i dag flere effektive behandlingsmuligheder til rådighed.

Der forskes fortsat intensivt i nye og mere effektive behandlingsmetoder for NET. Herunder i nye målrettede lægemidler og immunterapi, der er lovende områder inden for området.

Ud over de nævnte konventionelle behandlinger, kan du overveje at supplere med mere komplementære tiltag, hvis du har fået diagnosen kræft. At føle at man har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer følelsen af at miste kontrollen over sit liv. Desuden er der evidens ikke mindst for virkningen af Repurposed drugs. Men også en lang række kosttilskud har vist gunstig virkning i forhold til at bekæmpe kræft.

Se også Repurposed drugs

Se også Kosttilskud

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Til topmenu

Links

Fakta om NET (Netpa Danmark)

Somatostatinanaloger - behandling af neuroendokrin svulst (Rigshospitalet)

Kapselendoskopi (Sundhed.dk)

Chromogranin A (CgA) (Sundhed.dk)

Neuroendokrine tumorer (Netdoktor.dk)

Neuroendokrin tumor (Århus Universitetshospital)

Neuroendokrine tumorer - ny diagnostik og terapi (Ugeskrift for Læger)

Behandling af neuroendokrine gastrointestinale tumorer (Ugeskrift for Læger)

Kilde

#Neuroendokrine-tumorer

Ovenstående information er svar fra Bard AI, d. 15.11.24 https://gemini.google.com/app

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft