Hormonforstyrrende stoffer og kræft

Indhold:

• Hvad er hormonforstyrrende stoffer
• Oversigt over stofferne
  • Bisphenoler (BPA, BPS, BPF)
  • Ftalater (Phthalates)
  • Parabener
  • PFAS (Per- og polyfluoralkyl-stoffer)
  • Pesticider
  • Kemiske UV-filtre
  • Brandhæmmere (f.eks. PBDE’er)
• Konklusion

---

Resumé om hormonforstyrrende stoffer

Hvad det er:

• Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der kan efterligne eller blokere kroppens egne hormoner, såsom østrogen og testosteron. Dette kan forstyrre den fine hormonelle balance, som er afgørende for kroppens normale funktion.

Risikoen ved kræft:

• Fordi hormonel balance er tæt knyttet til udviklingen og væksten af hormonfølsomme kræftformer, er der en mulighed for, at langvarig eksponering for disse stoffer kan bidrage til øget risiko for kræft eller at det kan påvirke et eksisterende kræftforløb.

Hvad man selv kan gøre:

• Selvom fuldstændig undgåelse formentlig er umulig, kan man markant nedsætte sin samlede eksponering (“cocktail-effekten”) ved at træffe bevidste valg i hverdagen omkring mad, emballage, plejeprodukter og rengøringsmidler.

---

Hvad er hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer, også kendt som EDC’er (Endocrine Disrupting Chemicals), er en bred gruppe af kemikalier fra vores omgivelser, der har evnen til at forstyrre kroppens hormonsystem.

Hormoner fungerer som kroppens kemiske budbringere og regulerer alt fra stofskifte og vækst til humør og reproduktion.[2]

Disse stoffer kan virke på flere måder:

Efterligne hormoner

• De kan binde sig til en hormonreceptor i en celle og starte en proces, som normalt kun skulle aktiveres af kroppens eget hormon (f.eks. østrogen).

Blokere hormoner

• De kan sætte sig på en receptor uden at aktivere den, og dermed blokere for, at kroppens eget hormon kan binde sig og udføre sin funktion.

Forstyrre produktion og transport

• De kan forstyrre kroppens egen produktion, transport eller nedbrydning af naturlige hormoner.

For kræftramte, især dem med hormonfølsomme kræfttyper som brystkræft, prostatakræft og livmoderkræft, er denne unødige hormonelle påvirkning værd at minimere.

Realisme

Det er desværre en utopi fuldstændig at undgå giftstoffer i den verden vi har udviklet. Men man kan stadig gøre meget, for at minimere sin eksposition mod en lang række giftige, hormonskadelige eller på anden måde belastende stoffer.

Oversigt over stofferne

Her er en gennemgang af både de velkendte og de mindre omtalte stofgrupper, hvor der for hver er angivet, hvad du kan gøre for at mindske din eksponering.

Bisphenoler (BPA, BPS, BPF)

Hvad er det

Bisphenoler er kemikalier, der bruges til at hærde plast (polycarbonat) og i epoxy-lak, som forhindrer metal i at reagere med fødevarer. BPA er det mest kendte, men efterhånden som det udfases, erstattes det ofte af lignende stoffer som BPS og BPF, hvis sikkerhedsprofil også er omdiskuteret. Fælles er, at de er kendt for deres østrogenlignende effekter. [1]

Hvor findes det

Bisphenoler er mere udbredte, end man umiddelbart skulle tro, fordi de har været en fast bestanddel i produktionen af visse materialer i årtier. De primære kilder til eksponering i hverdagen er:

Epoxy-lak i metallemballage

• Indersiden af de fleste konservesdåser samt metallåg på glas (f.eks. til syltede agurker eller pesto) er belagt med en tynd lak af epoxy-harpiks. Denne lak indeholder BPA og skaber en barriere, der forhindrer metallet i at afgive smag eller reagere med fødevaren. Især sure og fede fødevarer (som hakkede tomater, makrel i tomat eller kokosmælk) øger risikoen for, at BPA afgives fra lakken til maden.

Plasttypen Polycarbonat (PC)

• Bisphenol A er en fundamental byggeklods i den hårde, klare og slagfaste plasttype polycarbonat, som ofte er mærket med genbrugskode #7 PC.
  Selvom det er blevet forbudt i sutteflasker og fødevareemballage til småbørn i EU, kan det stadig findes i:
  • Ældre, genanvendelige drikkedunke og madkasser.
  • Kander til foodprocessorer og blendere.
  • Service af hård plast som tallerkener og skåle.
  • CD’er, DVD’er og elektronik.

Termopapir (kvitteringer)

• På de fleste kasseboner og parkeringsbilletter bruges BPA (eller ofte BPS som erstatning) som en farvefremkalder i det varmefølsomme papir.
  Kemikaliet ligger som et fint, ubundet lag oven på papiret, hvilket gør, at det let smitter af på huden ved berøring og kan optages i kroppen.

Andre kilder

• Stoffet kan også findes i visse typer komposit-tandfyldninger (plastfyldninger), hvor det indgår i den kemiske struktur (f.eks. som Bis-GMA).
  Derudover anvendes det i medicinsk udstyr som slanger, katetre og kuvøser.

Hvad kan du gøre

At mindske sin samlede eksponering handler om at træffe bevidste valg, hvor det er muligt.

I køkkenet

• Minimer dåsemad: Vælg fødevarer i glas eller papkartoner (f.eks. hakkede tomater, kokosmælk, bønner). Skyl altid bønner og kikærter fra dåse, da en del af de afgivne stoffer vil være i lagen.
• Vær opmærksom på “BPA-fri”: Mange producenter er skiftet til BPA-fri lak, men vær opmærksom på, at erstatningsstofferne (som BPS og BPF) ikke nødvendigvis er bedre. Friske eller frosne råvarer er altid det sikreste alternativ.
• Undgå opvarmning i plast: En gylden regel er, at varme, fedt og syre er plastens fjender. De accelererer afgivelsen af kemikalier. Opvarm aldrig mad i plastbeholdere (heller ikke i mikrobølgeovn, selvom de er mærket “mikroovn-sikker”). Brug altid glas eller porcelæn. Opbevar især fedt- og syreholdige rester i glas.

Drikkedunke og madkasser

• Investér i beholdere af glas eller rustfrit stål. Undgå hård, klar plast (polycarbonat #7), især hvis den er slidt eller ridset, da afgivelsen af kemikalier øges over tid.

Håndtering af kvitteringer

• Sig nej tak: Bed om at få kvitteringen på mail eller undlad den helt, hvis det er muligt.
• Undgå håndkontakt: Opbevar nødvendige kvitteringer i en separat pung eller lomme, og undgå at lade dem ligge og flyde i indkøbsposen sammen med dine madvarer.
• Vask hænder: Vask altid hænder efter at have håndteret termopapir. Vær især opmærksom på, at håndsprit kan øge hudens optagelse af bisphenoler markant.

Generel rengøring

• Da kemikalier fra elektronik og andre produkter kan ende i husstøv, er hyppig udluftning og grundig rengøring (støvsugning med HEPA-filter og aftørring med en fugtig klud) en god måde at reducere den samlede eksponering i hjemmet.

Ftalater (Phthalates)

Hvad er det

Ftalater er en gruppe kemikalier, der primært bruges til at gøre PVC-plast blødt og fleksibelt. De er ikke kemisk bundet til plastikken og kan derfor let afgives til omgivelserne. De er især kendt for at forstyrre de mandlige kønshormoner (anti-androgene). [4]

Hvor findes det

Ftalater kaldes også “blødgørere”, og deres primære funktion er at gøre den hårde plasttype PVC (polyvinylklorid) blød og bøjelig. En afgørende egenskab ved ftalater er, at de ikke er kemisk bundet til plastikken. Det betyder, at de konstant “lækker” eller afgasser fra produktet til luften og omgivelserne, hvor de binder sig til støvpartikler, som vi indånder eller indtager.

Blødgjort PVC-plast

• Den velkendte lugt af “ny bil” eller et nyt badeforhæng er i høj grad lugten af ftalater, der afgasser. PVC er et billigt og alsidigt materiale, og derfor findes blødgjort PVC mange steder:
  • I hjemmet: Vinylgulve, voksduge, badeforhæng, kunstlæder på møbler, ledninger og kabler.
  • Personlige ejendele: Regntøj, gummistøvler, tasker og punge af imiteret læder, sexlegetøj.
  • Tryk på tøj: Det gummiagtige tryk på T-shirts (plastisol-tryk) indeholder ofte ftalater for at gøre det fleksibelt.

Kosmetik og plejeprodukter

• I kosmetikindustrien bruges ftalater til to primære formål: som opløsningsmiddel og til at binde duftstoffer, så duften holder længere. Problemet for forbrugeren er, at ftalater sjældent står på ingredienslisten. De kan gemme sig under samle-betegnelse “parfume” eller “fragrance”.
  • Kilder: Parfume, hårspray, deodorant, bodylotion, neglelak og shampoo.

Andre skjulte kilder

• Ftalater kan også findes i blæk, maling, lim samt i medicinsk udstyr som infusionsslanger, katetre og blodposer. Derudover kan de migrere til fede fødevarer fra emballage eller det udstyr, der bruges i produktionen (f.eks. slanger og transportbånd).

Hvad kan du gøre

Da ftalater afgives til luften og binder sig til støv, er et godt indeklima og grundig rengøring afgørende for at nedbringe eksponeringen.

På badeværelset og i garderoben

• Vælg parfumefri: Den simpleste måde at undgå ftalater i plejeprodukter er ved at vælge produkter uden parfume. Gå efter mærkninger som Svanemærket eller Asthma Allergy Nordic, som forbyder ftalater.
• Undgå PVC: Udskift badeforhænget i vinyl med et af tætvævet polyester, hør eller bomuld. Vælg regntøj og fodtøj af naturgummi eller PU (polyurethan) i stedet for PVC.

I hjemmet generelt

• Rengøring og udluftning: Gør grundigt rent ofte for at fjerne husstøv. Brug en støvsuger med HEPA-filter og tør overflader af med en fugtig klud. Luft ud med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter.
• Vælg naturlige materialer: Ved renovering eller nybyggeri, vælg gulve af træ, linoleum eller klinker i stedet for vinyl. Undgå møbler af kunstlæder.
• Minimer kontakt med blød plast: Vær generelt kritisk over for produkter af blødt, bøjeligt plast, især hvis de lugter kemisk.

Til børn

• Børn er særligt sårbare, da de kravler på gulvet og putter ting i munden. Vælg legetøj af træ, silikone, stof eller hård plast (uden PVC).
  EU – og ikke mindst Danmark – har strenge regler for ftalater i legetøj, men vær opmærksom på ældre, arvet legetøj eller billigt legetøj købt uden for EU. [3]

Parabener

Hvad er det

Parabener er en gruppe af konserveringsmidler, der bruges til at forhindre vækst af svamp og bakterier i produkter med højt vandindhold. Deres kemiske struktur minder om østrogen, og studier har vist, at de kan have en svag østrogenlignende effekt. [5]

Hvor findes det

Parabener er en gruppe af effektive og billige konserveringsmidler. Deres primære funktion er at forhindre vækst af bakterier og svampe (som skimmel og gær) i produkter, der indeholder vand.

Netop fordi de er så effektive, har de været anvendt i årtier i en bred vifte af produkter.

Plejeprodukter og kosmetik

• Dette er den mest kendte kilde til parabener. Stort set alle vandbaserede plejeprodukter, der er designet til at have en lang holdbarhed på badeværelseshylden, har historisk set indeholdt parabener. Når du læser ingredienslisten (INCI), skal du kigge efter navne, der ender på “-paraben”:
  • Almindelige typer: Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Butylparaben.
  • Produkteksempler: Ansigtscremer, bodylotions, shampoo, balsam, flydende sæbe, solcreme, makeup (især flydende foundation og mascara) og barberskum.

Fødevarer

• Mange er ikke klar over, at parabener også er godkendt som konserveringsmidler i fødevareindustrien, hvor de går under E-numrene E214 til E219. De bruges til at forlænge holdbarheden og forhindre mug- og gærvækst.
  • Kilder: De kan findes i forarbejdede fødevarer som f.eks. dressinger, saucer, mayonnaise, sennep, syltetøj, visse forarbejdede kød- og fiskeprodukter samt i overfladebehandlingen på nogle typer bagværk og tørrede kødprodukter. [6]

Lægemidler

• For at sikre sterilitet og holdbarhed bruges parabener også som konserveringsmiddel i medicinske produkter.
  • Kilder: Især i flydende medicin som hostesaft og orale opløsninger, i øjen- og øredråber samt i medicinske cremer og salver.

Hvad kan du gøre

Da parabener typisk optages gennem huden eller via kosten, er det her, man skal sætte ind.

Læs ingredienslisten (INCI)

• Vær en detektiv på badeværelset. Selvom et produkt på forsiden skriver “naturlig”, er det ingredienslisten på bagsiden, der tæller.
  Væn dig til at scanne efter ord, der ender på “-paraben”.
  “Paraben-fri” mærkningen er blevet mere udbredt, hvilket gør det lettere, men det er altid bedst selv at tjekke.

Vælg certificerede produkter

• For at gøre det nemmere for dig selv kan du gå efter anerkendte certificeringer, der har strenge krav til indholdsstoffer.
  Mærker som Svanemærket, Asthma Allergy Nordic og Ecocert tillader ikke de mest problematiske parabener.

Vær kritisk over for forarbejdet mad

• Den mest effektive måde at undgå parabener i kosten er ved at spise friske, uforarbejdede råvarer. Når du køber forarbejdede varer, så tjek ingredienslisten for E-numrene E214, E215, E218 og E219.

Tal med apoteket

• Hvis du er i langvarig medicinsk behandling med et produkt, der indeholder parabener (f.eks. en creme eller opløsning), kan du tale med din læge eller apoteket om, hvorvidt der findes parabenfri alternativer.

PFAS (Per- og polyfluoralkyl-stoffer)

Hvad er det

En stor gruppe af tusindvis af fluorholdige, menneskeskabte kemikalier, også kendt som “evighedskemikalier”, fordi de er ekstremt svære at nedbryde i naturen og i kroppen.

Deres unikke evne til at afvise både vand og fedt har gjort dem utroligt populære i industrien siden 1950’erne.

De bruges til at gøre overflader vand-, fedt- og smudsafvisende. De mistænkes for at forstyrre både kønshormoner og skjoldbruskkirtelhormoner. [7]

Hvor findes det

Eksponeringen sker fra en bred vifte af kilder, og da de ophobes i kroppen, kan selv små, gentagne doser blive problematiske over tid.

Køkkenudstyr og mademballage

• Dette er en af de mest direkte veje til indtagelse af PFAS.
  • Non-stick belægninger: Den velkendte slip-let-belægning på stegepander og i gryder (som Teflon®) består af en type PFAS (PTFE). Risikoen for afgivelse af kemikalier til maden øges markant, hvis belægningen ridses eller overophedes til høje temperaturer.
  • Fedtafvisende emballage: Pap og papir, der er i kontakt med fede eller varme fødevarer, er ofte behandlet med PFAS for at forhindre gennemsivning. Klassiske eksempler er indersiden af mikrobølgepopcorn-poser, pizzabakker, burgerpapir, og visse typer bagepapir og muffinforme.

Tekstiler og imprægnering

• PFAS bruges til at imprægnere tekstiler for at gøre dem vand- og smudsafvisende. Stofferne afgives langsomt til indeklimaet, efterhånden som tekstilerne slides.
  • Kilder: Overtøj (regn- og skitøj, f.eks. Gore-Tex®), sko, tæpper (især “plet-afvisende” typer), møbelstof, og imprægneringssprays til hjemmebrug.

Personlig pleje og andre produkter

• Kosmetik: Bruges i produkter for at give en glat fornemmelse og gøre dem mere holdbare eller vandfaste. Det kan findes i foundation, vandfast mascara, øjenskygge og pudder.
  Kig efter ingredienser med ord som “fluoro” eller “perfluoro”.
• Tandtråd: Visse typer tandtråd (især “glide” eller “tape” versioner) er belagt med PFAS for at de lettere skal kunne glide mellem tænderne.
• Andre kilder: Maling, lak, skivoks, og brandslukningsskum.

Miljø og drikkevand

• På grund af årtiers industriel forurening er PFAS nu udbredt overalt i miljøet. Stofferne siver ned i grundvandet og ender i vores drikkevand i mange områder. De ophobes også i fødekæden, især i fisk fra forurenede områder. For mange mennesker er forurenet drikkevand i dag den største enkeltkilde til PFAS-eksponering. [8]

Hvad kan du gøre

Det er umuligt helt at undgå PFAS, men man kan aktivt reducere sin eksponering fra de kilder, man selv har kontrol over.

I køkkenet

• Udskift non-stick: Skil dig af med ridsede eller slidte slip-let-pander. Vælg i stedet køkkenudstyr af støbejern, rustfrit stål, emaljeret støbejern eller keramik.
• Undgå fedtafvisende papir: Brug svanemærket bagepapir. Pop dine egne popcorn i en gryde i stedet for at bruge mikrobølge-versionen. Minimer brugen af fastfood-emballage.

I hjemmet

• Vær kritisk ved køb af nyt: Vælg møbler og tæpper af naturmaterialer (uld, bomuld, hør) og undgå dem, der er mærket som “plet-afvisende”.
• Undgå imprægneringssprays: Hvis du imprægnerer, så gør det udendørs og vælg produkter uden PFAS (mærket “PFC-fri” eller “PFAS-fri”).
• Rengøring: Da PFAS binder sig til husstøv, er hyppig udluftning og grundig rengøring med HEPA-filterstøvsuger og fugtig klud en vigtig del af at holde indeklimaet rent.

Tøj og personlig pleje

• Gå bevidst efter overtøj og sko, der er mærket “PFC-fri” eller “PFAS-fri”.
• Vælg naturlig tandtråd (f.eks. af silke eller majsfibre) og undgå kosmetik med ingredienser, der indeholder “fluoro” eller “perfluoro”.

Drikkevand

• Undersøg vandkvaliteten i dit lokalområde. Hvis du bor i et område med kendt PFAS-forurening, kan du overveje at investere i en vandkande med filter eller et drikkevandsanlæg, der er certificeret til at fjerne eller reducere PFAS.

Dioxiner og PCB’er

Hvad er det

Dioxiner og PCB’er er en gruppe af klorholdige og meget giftige stoffer, der ofte omtales samlet, da de har sammenlignelige skadelige effekter og findes de samme steder i miljøet.

De er “persistente,” hvilket betyder, at de er ekstremt svære at nedbryde og derfor ophobes i naturen og i levende organismer – især i fedtvæv.

• Dioxiner er ikke et produkt, man bevidst har fremstillet. De er derimod en uønsket “blind passager”, der dannes ved forbrændingsprocesser, f.eks. ved affaldsforbrænding og i industrien.
• PCB’er blev tidligere produceret og brugt i stor stil i industrien (f.eks. i elektronik og byggematerialer), men er i dag forbudt. De findes dog stadig overalt i miljøet.

Begge stofgrupper er klassificeret som kræftfremkaldende og er blandt de mest potente hormonforstyrrende stoffer, vi kender. De kan især forstyrre kønshormoner og skjoldbruskkirtelhormoner.

Hvor findes det

For langt de fleste mennesker (over 90%) sker eksponeringen for dioxiner og PCB’er gennem kosten.

Da stofferne er fedtopløselige, bevæger de sig op gennem fødekæden og koncentreres i fedtet hos dyr og fisk. De primære kilder i kosten er derfor:

• Fede fisk: Især vilde fisk fra forurenede havområder som Østersøen (f.eks. laks, sild og brisling).
• Kød og kødprodukter: Findes i fedtet på kød fra kvæg, svin og fjerkræ.
• Fede mejeriprodukter: Mælk, ost, smør og fløde.
• Æg.

Hvad kan du gøre

Det er umuligt helt at undgå dioxiner og PCB’er, men du kan nedsætte din samlede eksponering betydeligt ved at træffe bevidste kostvalg.

• Spis varieret: Den vigtigste regel er at spise alsidigt. Det mindsker risikoen for at få en stor mængde fra en enkelt fødevarekilde.
• Vælg magert kød: Vælg kødudskæringer med lav fedtprocent og skær altid den synlige fedtkant fra, før du tilbereder kødet.
• Vælg magre mejeriprodukter: Vælg skummet- eller minimælk og mejeriprodukter med lavere fedtindhold.
• Følg de officielle fiskeanbefalinger: Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser forskellige typer fisk. Vær særligt opmærksom på deres råd om at begrænse indtaget af store, vilde østersølaks, især for børn, gravide og kvinder i den fødedygtige alder.
  Opdrætslaks indeholder generelt meget lave mængder dioxin.

Pesticider

Hvad er det

Sprøjtemidler, der bruges i landbruget til at bekæmpe ukrudt, insekter og svamp. Flere typer, herunder organofosfater og visse organokloriner, er velkendte hormonforstyrrende stoffer, der kan påvirke både østrogen- og androgenreceptorer.

Hvor findes det

Pesticider er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der bruges i landbruget til at beskytte afgrøder mod angreb. Det dækker over herbicider (mod ukrudt), insekticider (mod insekter) og fungicider (mod svampe).

Mange af disse stoffer er designet til at påvirke biologiske systemer, og en række af dem er under mistanke for eller er kendt for at have hormonforstyrrende effekter hos mennesker.

Konventionelt dyrkede fødevarer

• Den primære kilde til eksponering er via kosten. Det er afgørende at forstå forskellen på to typer pesticider:
  • Kontakt-pesticider: Disse virker på overfladen af planten og kan i et vist omfang vaskes eller skrubbes af.
  • Systemiske pesticider: Disse optages i planten og fordeles via saftstrømmen ud i hele organismen – fra rod til blad og frugt. Systemiske pesticider kan ikke vaskes af, da de er en integreret del af den afgrøde, du spiser. Mange moderne pesticider er systemiske.
  • Typiske kilder: Især ikke-økologisk frugt, grøntsager, korn og vin er kilder.
    Processerede varer lavet af disse (f.eks. mel, havregryn, juice, vin) vil også indeholde eventuelle rester. [9]

Miljø og drikkevand

• Når markerne sprøjtes, ender en del af pesticiderne i jorden. Med regnvand kan de sive ned til grundvandet eller blive skyllet ud i åer og søer.
  Selvom vandværkerne i Danmark filtrerer vandet, findes der jævnligt rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevandsboringer.

Hvad kan du gøre

Du kan markant nedsætte din eksponering for pesticider ved at træffe strategiske valg i køkkenet.

Prioritér økologi – med omtanke

• Det kan være dyrt at købe alt økologisk. En smart tilgang er at bruge de internationale lister “Dirty Dozen” (de 12 mest sprøjtede) og “Clean Fifteen” (de 15 mindst sprøjtede), som udgives årligt af organisationen EWG.
  • Prioritér økologi for afgrøder på “Dirty Dozen”-listen, da de indeholder de højeste mængder pesticidrester. Dette gælder ofte frugt og grønt med tynd eller spiselig skræl (f.eks. jordbær, spinat, grønkål, nektariner, æbler, vindruer). [10]
  • Du kan spare ved at købe konventionelle versioner af afgrøder på “Clean Fifteen”-listen, da de har de laveste restkoncentrationer. Dette gælder ofte produkter med en tyk skræl, der ikke spises (f.eks. avocado, ananas, løg, majs, aubergine). [11]

Vask, skrub og skræl konventionelle varer

• For konventionelle produkter er grundig rengøring vigtig. Skyl dem under rindende vand, og brug en grøntsagsbørste til at skrubbe faste afgrøder som kartofler, gulerødder og agurker. Dette fjerner en del af eventuelle kontakt-pesticider, men husk at det ikke har nogen effekt på de systemiske pesticider inde i selve frugten eller grøntsagen.
• At skrælle frugt og grønt (f.eks. æbler, pærer, agurker) kan også fjerne en betydelig del af overfladeresterne. Ulempen er, at mange vitaminer og fibre sidder i eller lige under skrællen.

Filtrer dit drikkevand

• Hvis du er bekymret for pesticidrester i dit postevand, kan en vandfilterkande eller et mere avanceret filtersystem med aktivt kul være en effektiv sidste barriere, der kan fjerne eller reducere mange af disse kemikalier.

Kemiske UV-filtre

Hvad er det

Syntetiske stoffer, der absorberer UV-stråling og beskytter huden mod solen. Flere af de almindeligt anvendte kemiske filtre, som Oxybenzone (Benzophenone-3) og Octinoxate, er blevet påvist at have hormonforstyrrende, især østrogenlignende, effekter. [13]

Hvor findes det

Kemiske UV-filtre er syntetiske, organiske stoffer, der er designet til at beskytte huden mod solens skadelige UV-stråling. I modsætning til fysiske filtre, der lægger sig som en barriere oven på huden, trænger de kemiske filtre ned i hudens øverste lag. Her absorberer de UV-strålingen og omdanner den til varme, som derefter frigives fra huden.

Flere af disse stoffer er blevet påvist i blod, urin og modermælk, og en række af dem er under mistanke for at have hormonforstyrrende, især østrogenlignende, effekter.

Solbeskyttelsesprodukter

• Den absolut primære kilde er solcremer og solsprays. De bruges, fordi de er effektive, nemme at formulere i lette og gennemsigtige produkter og ikke efterlader den hvide hinde, som ældre solcremer var kendt for. [12]

Navne på ingredienslisten (INCI)

• Når du læser ingredienslisten, er her nogle af de mest almindelige navne på kemiske UV-filtre, du skal være opmærksom på:
  • Oxybenzone (Benzophenone-3) – en af de mest problematiske.
  • Octinoxate (Ethylhexyl Methoxycinnamate)
  • Avobenzone
  • Homosalate
  • Octisalate
  • Octocrylene

Daglige plejeprodukter med SPF

• Mange almindelige plejeprodukter er i dag tilsat solbeskyttelse som en ekstra funktion. Dette inkluderer:
  • Ansigtscremer
  • Makeup (foundation, pudder, CC/BB creams)
  • Læbepomader
  • Håndcremer og bodylotions

Hvad kan du gøre

Den mest effektive strategi er at kombinere fornuftig adfærd i solen med et bevidst valg af solbeskyttelse.

Prioritér begrænsning af eksponering

• Den sikreste solbeskyttelse er ikke-kemisk.
  • Søg skygge: Især i timerne midt på dagen (mellem 12 og 15), hvor UV-indekset er højest.
  • Brug tøj: En hat med bred skygge, solbriller og løstsiddende tøj af tætvævet stof er den bedste barriere.
  • Planlæg din tid: Undgå at opholde dig i direkte sol i længere perioder ad gangen.

Vælg fysiske/minerale filtre

• Den bedste type solcreme er en, der er baseret på fysiske filtre. Disse virker ved at lægge en beskyttende hinde på huden, der fysisk blokerer og reflekterer solens stråler.
  • Kig efter: Zinkoxid og Titaniumdioxid på ingredienslisten. Zinkoxid giver den bredeste beskyttelse (mod både UVA og UVB) og er generelt det foretrukne valg.
  • Moderne formuleringer: Mange er bekymrede for nanopartikler i mineralske filtre. De partikler, der bruges i moderne, certificerede solcremer, er dog typisk overfladebehandlede og for store til at trænge igennem huden. De efterlader heller ikke så udtalt et hvidt lag på huden som tidligere.

Læs ingredienslisten grundigt

• Lad dig ikke nøje med forsiden. Vend produktet om og tjek ingredienslisten for de kemiske filternavne, der er nævnt ovenfor.

Gå efter certificeringer

• Vælg solcremer, der bærer anerkendte mærker som Svanemærket. De har forbudt brugen af de mest problematiske stoffer, herunder flere mistænkte hormonforstyrrende UV-filtre.

Brandhæmmere (f.eks. PBDE’er)

Hvad er det

Brandhæmmere er en stor gruppe af forskellige kemikalier, der tilsættes en lang række produkter for at forsinke eller forhindre antændelse og spredning af ild. Mange af disse stoffer er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og flere kan desuden skade nervesystemet og forplantningsevnen.

Ligesom ftalater er de fleste brandhæmmere ikke kemisk bundet til det materiale, de er i. Derfor afgives de langsomt til omgivelserne og ophobes i især husstøv. [15]

Forskellige typer brandhæmmer

Brandhæmmeren, PBDE, er en forkortelse for Polybromerede Diphenylethere. Det er dog kun én gruppe ud af mange. Man inddeler dem typisk i familier baseret på deres kemiske opbygning. De mest almindelige er:

• Bromerede brandhæmmere (BFR’er): Dette er den familie, PBDE’erne tilhører. De er meget effektive, men også meget problematiske, da de er persistente (svært nedbrydelige) og ophobes i fedtvæv.
  En anden vigtig type i denne familie er TBBPA (Tetrabrombisphenol A), som er en af de mest brugte brandhæmmere i verden, især i printplader til elektronik. [14]
• Organofosfat-brandhæmmere (OPFR’er): Denne gruppe bliver i stigende grad brugt som erstatning for de bromerede. De indeholder fosfor og er generelt mindre persistente i miljøet.
  Til gengæld er flere af dem også under mistanke for at være hormonforstyrrende og neurotoksiske. Eksempler er TCPP og TDCPP.
• Klorerede brandhæmmere: Disse indeholder klor.
  Et eksempel er klorerede paraffiner, som bruges i plast og gummi.

Så selvom PBDE er et af de mest kendte navne, er det i virkeligheden en stor og kompleks gruppe af forskellige kemikalier. [16]

Hvor findes det

Lovgivningsmæssige krav til brandsikkerhed i mange produkter har ført til en udbredt brug af disse kemikalier.

Møbler og tekstiler

• Polyurethanskum (PU-skum), som bruges som polstring og fyld i utallige produkter, er meget brændbart og er derfor næsten altid tilsat brandhæmmere.
  • Kilder: Madrasser, topmadrasser, sofaer, lænestole, puder, ammepuder, autostole og tæpper (især tæppernes bagside).

Elektronik

• For at forhindre overophedning og elektriske brande er både de indre og ydre dele af elektronik ofte behandlet.
  • Kilder: Plastkabinetter omkring computere, fjernsyn og andet elektronik, samt printplader og kabler inde i apparaterne.

Byggematerialer

• Isoleringsmaterialer, der bruges i byggeri, bliver ofte behandlet for at leve op til brandsikkerhedskrav.
  • Kilder: Isoleringsplader af polystyren (flamingo), fugeskum og visse typer maling og tapet.

Husstøv – den primære kilde

• Fordi brandhæmmerne langsomt siver ud af produkterne, ender de i luften og lægger sig som en del af husstøvet. For de fleste mennesker er indånding og indtagelse af husstøv den absolut største kilde til eksponering – især for småbørn, der leger og kravler på gulvet.

Hvad kan du gøre

Strategien mod brandhæmmere handler primært om at minimere mængden af husstøv og træffe bevidste valg ved indkøb af nye produkter.

Bekæmp støvet

• Gør rent ofte: Hyppig og grundig rengøring er det mest effektive våben.
• Støvsug med HEPA-filter: Et HEPA-filter er designet til at fange de helt små partikler, som brandhæmmerne er bundet til, og forhindrer dem i at blive blæst ud i rummet igen.
• Brug en fugtig klud: Tør støv af med en fugtig klud. Det fanger støvet i stedet for at hvirvle det op i luften. Vask gulvet jævnligt.

Vask hænder hyppigt

• Vask altid dine egne og dine børns hænder ofte, og især før I spiser. Det fjerner støvpartikler fra hænderne og mindsker risikoen for at indtage kemikalierne.

Vælg produkter med omtanke

• Spørg ind: Når du køber nye møbler eller madrasser, så spørg forhandleren direkte, om produkterne er behandlet med brandhæmmere. Selvom det kan være svært at få et klart svar, sender det et signal.
• Vælg naturmaterialer: Materialer som uld, bomuld og læder er ofte naturligt mere brandhæmmende og kræver ikke de samme mængder kemisk behandling som syntetisk skum.
• Undgå at købe brugt: Vær varsom med at købe ældre, brugte skum-møbler (især fra før 2005), da de kan indeholde ældre og mere problematiske typer brandhæmmere.

Reparér revner i betræk

• Hvis du har en sofa eller en stol, hvor betrækket er revnet, så skummet er blottet, bør du få det repareret eller udskiftet. Et intakt betræk hjælper med at holde kemikalierne inde i skummet.

Konklusion

Det kan virke overvældende at forholde sig til de mange kilder til hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag. Det er vigtigt at huske, at målet ikke er en urealistisk nul-eksponering, men en bevidst reduktion af den samlede kemiske belastning – den såkaldte “cocktail-effekt”.

Ved at udskifte produkter ét skridt ad gangen, prioritere naturlige materialer, anvende økologiske varer og være en kritisk forbruger, kan man aktivt tage kontrol og mindske den unødige hormonelle påvirkning på kroppen.

(til menu)

Links

[1] Her skal du se efter det hormonforstyrrende stof bisphenol A (Forbrugerrådet Tænk, 2025)

• Indhold: En guide fra Forbrugerrådet Tænk om, hvor bisphenol A (BPA) findes i hverdagen, herunder i fødevareemballage og kasseboner, og hvordan man kan undgå det.

[2] Få styr på de kemiske stoffer (Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen)

• Indhold: En overordnet portal fra Miljøstyrelsen, der giver information om forskellige kemiske stoffer i forbrugerprodukter, herunder mærkningsordninger og gode råd.

[3] Faktaark: Ftalater i legetøj og småbørnsartikler (Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen)

• Indhold: Specifik information fra Miljøstyrelsen om lovgivningen og risici ved ftalater i produkter rettet mod børn, som er en særligt sårbar gruppe.

[4] Phthalate (ECHA, European Chemicals Agency)

• Indhold: Teknisk og detaljeret information fra Det Europæiske Kemikalieagentur om ftalater, deres klassificering, regulering og sundhedsmæssige effekter.

[5] Derfor er parabener problematiske (Forbrugerrådet Tænk, 2025)

• Indhold: En artikel fra Forbrugerrådet Tænk, der forklarer, hvorfor parabener anses for at være problematiske, deres hormonforstyrrende effekter, og i hvilke produkter de findes.

[6] Tilsætningsstoffer, nitrit og GMO (Fødevarestyrelsen)

• Indhold: Information fra Fødevarestyrelsen om tilsætningsstoffer (E-numre) i mad, herunder de parabener, der er godkendt til brug i fødevarer.

[7] PFAS (Sundhedsstyrelsen, 2025)

• Indhold: Sundhedsstyrelsens side om PFAS, der beskriver sundhedsrisici, hvordan man udsættes for stofferne, og hvad myndighederne gør ved problemet.

[8] PFAS-forurening (Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen, 2023)

• Indhold: Miljøstyrelsens information om omfanget af PFAS-forurening i Danmark, kilder til forureningen og de igangværende indsatser for oprydning.

[9] Pesticidrester i fødevarer (Fødevarestyrelsen)

• Indhold: Fødevarestyrelsens side om kontrol med pesticidrester i danske og udenlandske fødevarer, grænseværdier og resultater fra stikprøvekontroller.

[10] The Dirty Dozen™ (Environmental Working Group, 2025)

• Indhold: Den årlige liste fra den amerikanske organisation EWG over de 12 konventionelt dyrkede frugter og grøntsager, der indeholder de højeste mængder af pesticidrester.

[11] The Clean Fifteen™ (Environmental Working Group (EWG), 2025)

• Indhold: Den årlige liste fra EWG over de 15 konventionelt dyrkede afgrøder, der indeholder de færreste pesticidrester, og hvor man kan overveje at spare på økologien.

[12] Kemitest: Solcremer (Forbrugerrådet, Tænk, 2025)

• Indhold: Testresultater og anmeldelser af solcremer fra Forbrugerrådet Tænk med fokus på indholdet af uønsket kemi, herunder hormonforstyrrende UV-filtre.

[13] Solcreme (Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen, 2025)

• Indhold: Miljøstyrelsens information og råd om solcreme, herunder hvilke UV-filtre der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

[14] Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter (Miljøstyrelsen, 2007)

• Indhold: En ældre, men detaljeret rapport fra Miljøstyrelsen, der kortlægger brugen af en specifik type bromeret brandhæmmer (decaBDE) i forbrugerprodukter.

[15] Flammehæmmere (Miljø- og Ligestillingsministeriet, Miljøstyrelsen)

• Indhold: Miljøstyrelsens generelle information om brandhæmmere, hvor de findes, og hvorfor de er problematiske for sundhed og miljø.

[16] Flame Retardants (National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), 2024)

• Indhold: En grundig oversigt fra det amerikanske sundhedsinstitut NIEHS om de forskellige typer brandhæmmere, deres sundhedseffekter og kilder til eksponering.

Siden oprettet:

d. 15.08.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.