Søster Hildegard von Bingen og kræft

Middelalderens medicinske geni: Hildegard von Bingens holistiske sundhedssyn

Hildegard von Bingen (1098-1179) var en bemærkelsesværdig benediktinernonne, mystiker og alsidigt lærd, hvis bidrag til medicin, teologi og musik fortsat har relevans. Hendes holistiske syn på sundhed, hvor krop, sind og ånd betragtes som en uadskillelig enhed, der tilbyder et unikt perspektiv, som kan være særligt værdifuldt for kræftpatienter i dag.

Hendes intellektuelle spændvidde var så enestående, at hun ofte sammenlignes med senere tiders universalgenier som Leonardo da Vinci.

Om Hildegard von Bingen

Hildegard trådte ind i klosterlivet som barn og udviklede tidligt mystiske visioner. Disse visioner, kombineret med en dybdegående observation af naturen, dannede grundlag for hendes omfattende værker. Hun var en af de få kvinder i sin æra (epoke), der opnåede bred anerkendelse for sin lærdom og fungerede som rådgiver for magtfulde skikkelser, herunder kejsere og paver. Hendes skrifter, især “Physica” (på dansk: Physica) og “Causae et Curae” (på dansk: Hildegards lægebog : årsager og behandlinger), vidner om en banebrydende indsigt i naturvidenskab og medicin.

Relevans for kræftpatienter

Hildegard von Bingen symboliseret ved billede af ruinen fra klosterhaven. Med græs i klostergården og grønne træer over murene.

I moderne kræftbehandling, som ofte er højt specialiseret, kan Hildegards holistiske tilgang tilbyde supplerende strategier i form af komplementær behandling. Hendes fokus på naturlig helbredelse, kostens betydning og livsstilsbalance kan i høj grad understøtte ens velbefindende. Hendes viden om urter og fødevarer kan bidrage til at lindre behandlingsrelaterede bivirkninger, styrke immunsystemet og forbedre den generelle livskvalitet.

Hildegards sundhedsforståelse

Hildegard von Bingen symboliseret ved foto af flasker der kan indeholde naturmedicin.

Hildegards medicinske filosofi integrerede den klassiske humorallære (balancen mellem de fire væsker (humorer): blod, slim, gul galde og sort galde) med en unik spirituel dimension. Hun introducerede konceptet “Viriditas”, som kan oversættes til “grønhed” eller “livskraft”.

Viriditas symboliserer den guddommelige vitalitet, der gennemsyrer alt liv. Sygdom opstår, når denne livskraft svækkes som følge af fysiologiske ubalancer, uhensigtsmæssig kost, kronisk stress, negative følelser eller manglende åndelig harmoni. Helbredelse handler derfor om at genoprette og styrke denne Viriditas.

Hildegards behandlinger

Hildegard von Bingen symboliseret ved stor skål der indeholder kastanjer, fennikel, pærer, speltkerner i lille skål og krydderurter.

Hildegards behandlingsmetoder var mangfoldige og omfattede kost, urter, livsstilsanbefalinger og spirituelle praksisser.

Ernæring og kost

Hildegard betragtede mad som en essentiel del af medicinen. Hun prioriterede fordøjelighed og næringsindhold.

Spelt (Dinkel (tysk for spelt)): Da hun anså spelt for at være den mest nærende og letfordøjelige kornsort, var denne en hjørnesten i hendes kost. Hun anbefalede det for at styrke både krop og sjæl, og det kunne indtages som grød, brød eller en grøntsagsret. For kræftpatienter kan speltens fordøjelighed og høje fiberindhold bestemt stadig anses for at være gavnligt (forudsat man kan tåle gluten).
Kastanjer: Både friske og tørrede kastanjer blev anbefalet til at styrke nervesystemet og modvirke almen svaghed.
Fennikel: Kendt for at fremme god fordøjelse, lindre mavebesvær og forbedre humøret. Fennikel kan indtages rå, kogt eller som te. Dens carminative (luftfordrivende) egenskaber kan være lindrende ved fordøjelsesproblemer, som ofte ses hos kræftpatienter.
Kvæde: Anbefalet til at styrke fordøjelsen og lindre betændelsestilstande i mave-tarm-kanalen.
Mandler: Vurderet som gavnlige for lungerne og leveren.
Pærer: Særligt pærer kogt med honning og krydderier som fennikel og galangarod blev anset for at have rensende og styrkende effekter på kroppens systemer.
Grøntsager og frugt: Hildegard anbefalede et varieret indtag, med vægt på letfordøjelige sorter, der bidrog til kroppens balance.

Fødevarer at undgå: Hun frarådede indtagelse af fødevarer, der kunne skabe ubalance eller var vanskelige at fordøje, såsom svinekød, rå grøntsager i store mængder og visse fede retter.

Urter og naturmedicin

Hildegard von Bingen symboliseret ved en hvid tavle med tegninger af lægeplanter i sarte lilla farver med rod og blomst. I alt 9 stk. med tekst.

Hildegard beskrev over 200 lægeplanter og deres anvendelse i forskellige former: teer, tinkturer, salver, omslag og pulvere.

Galangarod (Alpinia officinarum): En af Hildegards mest værdsatte urter. Anvendt mod hjerteproblemer, fordøjelsesbesvær, kvalme og smerter. Den er anerkendt for sine antiinflammatoriske egenskaber, hvilket kan være relevant for at lindre betændelsestilstande hos kræftpatienter.
Galangarod er beslægtet med både ingefær og gurkemeje. Alle tre tilhører samme plantefamilie, som kaldes Zingiberaceae, populært kendt som ingefærfamilien.
De er alle såkaldte rhizomer, hvilket betyder, at det er de underjordiske stængler (ikke rødder), der bruges. De har dog forskellig smag og medicinsk anvendelse.
Perikon (Hypericum perforatum): Kendt for sine stemningsregulerende effekter, anvendt mod melankoli og depressive tilstande. For kræftpatienter, der oplever angst eller depression, kan perikon være relevant, men det er afgørende at diskutere dette med sin behandler, da perikon kan interagere med kemoterapi og andre lægemidler.
Malurt (Artemisia absinthium): Anvendt mod fordøjelsesproblemer, appetitløshed og som et generelt styrkemiddel. Bitterstofferne i malurt kan stimulere fordøjelsen og appetitten.
Vejbred (Plantago major): Anvendt mod sår, infektioner og inflammatoriske tilstande, ofte som omslag.
Salvie (Salvia officinalis): Kendt for sine antiseptiske og antiinflammatoriske egenskaber. Anvendt mod infektioner, ondt i halsen og fordøjelsesbesvær.

Vigtig bemærkning: Brugen af urtemedicin bør ske i samråd med ens behandler. Urter kan potentielt påvirke effekten af konventionel kræftbehandling, medføre interaktioner eller forårsage uønskede bivirkninger.

Livsstil og fysisk velvære

Hildegard von Bingen symboliseret ved foto af to slags plander, der formodes at være lægeurter. Den ene med gule blomster og den anden med rosa blomster.

Hildegard fremhævede en balanceret livsstil som afgørende for sundhed:

Søvn og hvile: Tilstrækkelig og restituerende søvn blev anset for fundamental for kroppens genopbygning og helbredelsesprocesser.
Balance mellem aktivitet og hvile: Hun anbefalede en naturlig rytme, der respekterede kroppens behov for både fysisk aktivitet og ro. (Dette synes jeg er en rigtig interessant betragtning, der, hvis den efterleves, også i høj grad må være stress-reducerende – og måske netop hvad hensigten dengang var).
Varmebehandlinger: Anvendelse af varme, f.eks. i form af varme bade, omslag eller specifikke dampbade, blev brugt til at fremme cirkulation, lindre smerter og afgifte kroppen. (Her falder tanken på saunatæppe).
Kropslig renhed: Hildegard mente, at regelmæssige udrensninger, som hun kaldte “guldenregeln” (gyldne regler), var vigtige for at fjerne urenheder og opretholde indre balance. Disse kunne omfatte specifikke diæter eller fasteperioder.

Spirituelle og mentale tilgange

Hildegard von Bingen illustreret ved tegning af hende siddende i klosterhal og skrive med fjerpen.

Den åndelige dimension var et centralt element i Hildegards helbredelsesfilosofi:

Bøn og meditation: Bøn var en uadskillelig del af hendes liv og en kilde til åndelig styrke og trøst. For kræftpatienter kan bøn eller meditation bidrage til at reducere stress, finde indre ro og styrke coping-mekanismer.
Musikterapi: Hildegard komponerede talrige hymner og antifoner (vekselsang – ofte fra Biblen). Hun mente, at musik havde en helbredende kraft, der kunne genoprette harmoni i sjælen. At lytte til beroligende musik eller selv deltage i sang kan forbedre det mentale velbefindende og reducere angst.
Dyder og laster: Hildegard identificerede 35 dyder (f.eks. kærlighed, tålmodighed, håb) og 35 laster (f.eks. vrede, misundelse, fortvivlelse), som hun mente direkte påvirkede den fysiske sundhed. At kultivere dyder og modarbejde laster var en vej til at styrke Viriditas. For en kræftpatient kan dette omsættes til at fokusere på positive tankemønstre (derfor vil jeg leve), tilgive, og søge indre balance trods svære omstændigheder.
Naturforbindelse: Hendes dybe respekt for naturen og dens skaberkraft understregede vigtigheden af at være i harmoni med sine omgivelser. Tid i naturen, selv i begrænset omfang, kan have en terapeutisk effekt og bidrage til mental restitution.

Diagnose i datidens perspektiv

Hildegard von Bingen illustreret ved billede af klosterruinen med grønt voksende i og omkring denne.

Hildegards diagnostiske praksis var forankret i datidens medicinske viden og hendes unikke spirituelle indsigt:

Puls- og urinundersøgelse: Hun analyserede patientens puls og urinens karakteristika (farve, lugt, konsistens (og formentlig også smag (herved kunne sukkersyge opdages)) for at identificere humorale ubalancer.
Observation af sprog og adfærd: Patientens humør, talemønster og generelle adfærd blev nøje observeret for at vurdere den mentale og følelsesmæssige tilstand, som Hildegard anså for at være integreret med den fysiske sundhed.
Spirituel intuition: En distinkt del af hendes diagnostik var hendes egne mystiske syner og åndelige intuition, som hun anvendte til at afdække sygdommens dybere årsager og formulere behandlingsstrategier. (Se også Spiritualitet).

Disse diagnostiske metoder supplerer muligvis ikke moderne medicinsk diagnostik, men de illustrerer hendes holistiske tilgang til at forstå patientens samlede velbefindende. Og i forbindelse med holistisk behandling, har flere af disse stadig relevans.

Statistik og prognose i historisk kontekst

Hildegard von Bingen symboliseret ved stentavle-skulpturer i grå-brune nuancer.

Da Hildegard von Bingen levede i middelalderen, findes der ingen moderne, kvantificerbare statistikker eller prognoser direkte forbundet med hendes specifikke behandlingsresultater. Hendes betydning ligger i at have formuleret en omfattende, holistisk sundhedsmodel, der har inspireret efterfølgende generationer inden for naturmedicin og integrativ sundhedspleje (se også Integrativ Onkologi). Mange af de urter og kostprincipper, hun beskrev, er i dag genstand for videnskabelig forskning, som søger at validere deres potentielle medicinske virkning i en moderne kontekst.

Konklusion

Hildegard von Bingen var en visionær skikkelse, hvis indsigt i sundhed og sygdom fortsat er relevant. For kræftpatienter kan hendes lære om betydningen af kost, naturmedicin, en balanceret livsstil og den tætte forbindelse mellem krop, sind og ånd tilbyde værdifuld inspiration og supplerende redskaber.

Hendes budskab om at genoprette balance, styrke kroppens iboende helbredelseskapacitet og finde indre ro er tidløst. Ved at inkorporere elementer af Hildegards holistiske visdom kan kræftpatienter potentielt forbedre deres livskvalitet og støtte deres rejse mod helbredelse.

Der er stadig stor interesse for Hildegard von Bingens tanker og behandlinger, ligesom der rapporteres om gode resultater ved anvendelse af disse.

Hvis du vil vide mere om emnet, findes der en facebookgruppe, der er dedikeret dette. Kontaktinfo: Hildegard Medicin (Facebookgruppe)

Se også siden Kosttilskud

Se også Repurposed drugs

Se også siden Mine Bedste Råd

Se også Alternative Behandlinger – Oversigt

Se også Integrativ Onkologi