Essentiel trombocytose (ET) – Myeloproliferative sygdomme (MPN)

Resumé om essentiel trombocytose

Definition:

En kronisk sygdom i knoglemarven, hvor der produceres for mange blodplader (trombocytter). En form for kronisk blodkræft.

Symptomer:

Ofte symptomfri i starten, men kan medføre træthed, hovedpine, synsforstyrrelser og øget risiko for blodpropper.

Behandling og prognose:

Fokus er på at normalisere blodpladetallet og forhindre blodpropper, ofte via mild kemoterapi eller immunterapi.
De fleste patienter opretholder en normal eller næsten normal livslængde ved rette behandling.

Hvad er essentiel trombocytose

Essentiel Trombocytose symboliseret ved mikroskopibillede af blodlegemer - røde og lilla.

Essentiel Trombocytose (ET) er en sjælden, kronisk sygdom i knoglemarven. Sygdommen er karakteriseret ved en ukontrolleret produktion af blodplader (trombocytter). Blodpladerne er de celler i blodet, der normalt sørger for, at blodet størkner, hvis man skærer sig. Når der er for mange af dem, bliver blodet tykkere og mere klistret, hvilket ændrer blodets gennemstrømning.

Sygdommen klassificeres som en myeloproliferativ neoplasi (MPN), hvilket betyder “marv-voksende nydannelse”. Selvom det teknisk set er en kræftsygdom, opfører den sig meget anderledes end akut kræft; den vokser langsomt og spreder sig ikke til andre organer som metastaser, men holder sig i blodbanen.

Mutationer

Essentiel Trombocytose symboliseret ved genstrengs som farvede spiraler.

Ligesom Hodgkins lymfom har karakteristiske celler, er essentiel trombocytose oftest kendetegnet ved specifikke, erhvervede genmutationer i stamcellerne. Disse mutationer fungerer som en “tænd-knap”, der har sat sig fast, så knoglemarven konstant får besked på at producere flere blodplader.

De tre primære mutationer:

JAK2-mutation: Findes hos cirka 50-60 % af patienterne.
CALR-mutation: Findes hos cirka 20-25 % af patienterne.
MPL-mutation En sjældnere mutation, der ses hos cirka 3-5 %.

Triple-negativ:

De resterende 10-15 % har ingen af de tre kendte mutationer, men har stadig sygdommen. Dette kaldes “triple-negativ” essentiel trombocytose.

Hvorfor er mutationerne vigtige

Essentiel Trombocytose symboliseret ved et net af tynde tråde og en kvinde ved en skærm i baggrunden. Blålige toner.

Diagnose:

Påvisning af en af disse mutationer i en blodprøve er en stærk indikator for diagnosen og hjælper med at udelukke andre årsager til høje blodpladetal (som f.eks. infektion).

Risikovurdering:

Typen af mutation kan give lægerne et fingerpeg om risikoen for blodpropper og sygdommens forløb.

Målrettet behandling:

Forskning i disse mutationer har ført til udvikling af medicin (JAK-hæmmere), der specifikt kan dæmpe den overaktive signalvej.

Symptomer

Essentiel Trombocytose symboliseret ved en hånd, et termometer, et glas vand med citron og et forstørrelsesglas over et ark med tekst.

Mange patienter opdager sygdommen tilfældigt i forbindelse med en rutineblodprøve og har ingen symptomer på diagnosetidspunktet. Når symptomer opstår, skyldes de oftest forstyrrelser i blodcirkulationen.

Almindelige symptomer:

Træthed (fatigue)

En udtalt træthed, der ikke forsvinder ved søvn, er det hyppigste symptom ved alle MPN-sygdomme.

Hovedpine og svimmelhed

Skyldes ofte små forstyrrelser i blodets gennemstrømning i hjernens små kar.

Synsforstyrrelser

Flimren for øjnene eller pletvis synstab (øjenmigræne-lignende) kan forekomme.

Erythromelalgi

En brændende, stikkende fornemmelse og rødme i hænder og fødder. Det skyldes små blodpropper i de yderste, små blodkar.

Blodpropper

Det alvorligste symptom er dannelsen af blodpropper i ben, lunger, hjerte eller hjerne.

Blødningstendens

Paradoksalt nok kan ekstremt høje blodpladetal (over 1-1,5 mio.) medføre blødninger (f.eks. næseblod eller blødning fra tandkød), fordi blodpladerne holder op med at virke korrekt.

Kløe

Nogle patienter oplever hudkløe, ofte forværret efter varmt bad.

Bemærk

Symptomerne kan være diffuse og forveksles med stress eller almindelig aldring. Det er kombinationen af symptomer og høje tal i blodprøver, der er afgørende.

Årsager til essentiel trombocytose

Essentiel Trombocytose symboliseret ved en skærm med to billeder af celler.

Arvelighed:

Sygdommen er ikke arvelig i traditionel forstand. Man kan således ikke umiddelbart videregive det til sine børn. Mutationerne opstår spontant i stamcellerne i løbet af livet.

Alder:

Sygdommen ses oftest hos voksne over 50-60 år, men kan også ramme yngre mennesker og kvinder i den fødedygtige alder.

Køn:

Der er en lille overvægt af kvinder blandt patienterne.

Diagnosticering

Essentiel Trombocytose symboliseret ved nogle blodprøveglas, et mikroskop, og en skærm i baggrunden.

Diagnosen stilles ved at udelukke andre årsager til høje blodplader og bekræfte tilstedeværelsen af MPN-kriterier.

Blodprøver

Trombocyttal:

Et vedvarende forhøjet antal blodplader (typisk over 450 mia./L).

Genetisk test:

Blodet undersøges for JAK2, CALR eller MPL mutationer.

Knoglemarvsundersøgelse

Biopsi:

En vævsprøve fra hoftekammen er afgørende. Her kigger patologen efter antallet og udseendet af megakaryocytter (de moderceller, der laver blodpladerne).
Udelukkelse: Biopsien sikrer også, at der ikke er tale om andre beslægtede sygdomme som tidlig myelofibrose.

Ultralyd

Undersøgelse af om milten er forstørret, hvilket kan ses ved MPN-sygdomme.

Behandling

Essentiel Trombocytose symboliseret ved et pilleglas, et glas vand og en notesbog med en protokol.

Målet med behandlingen er ikke nødvendigvis at kurere sygdommen, men at normalisere blodpladetallet for at forhindre blodpropper og blødninger, samt at lindre symptomer. Nogle patienter med lav risiko behøver ingen behandling udover observation (afventende) og mild blodfortynding.

De mest almindelige behandlingsformer er:

Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl)

De fleste patienter får en lav dosis blodfortyndende medicin for at forhindre blodpladerne i at klumpe sammen.

Vigtigt: Behandlingen må ikke gives, hvis blodpladetallet er ekstremt højt (over 1500 mia./L), da det i disse tilfælde paradoksalt øger risikoen for blødning (erhvervet von Willebrand syndrom). [6]

Hydroxyurea (mild kemoterapi)

Dette er ofte førstevalgsbehandling til at sænke celletallet. Det tages som kapsler og virker ved at bremse celledelingen i knoglemarven.

Interferon (Immunterapi)

Interferon er et stof, kroppen selv producerer, men her gives det som indsprøjtning. Det dæmper produktionen af blodplader og kan i nogle tilfælde bremse sygdommens udvikling. Det er ofte førstevalg til yngre patienter.

Anagrelid

En medicin, der specifikt reducerer dannelsen af blodplader uden at påvirke de andre blodceller i samme grad som kemoterapi.

Faktorer der påvirker valg af behandling

Risikoprofil:

Patienter inddeles i lav- eller højrisiko baseret på alder (>60 år), tidligere blodpropper og mutationstype. Højrisikopatienter skal altid i behandling.

Alder:

Hos yngre patienter er man tilbageholdende med visse typer kemoterapi over lang tid.

Graviditet og fertilitet

Ved ønske om graviditet skal visse typer medicin (Hydroxyurea og Anagrelid) pauseres 3-6 måneder før planlagt undfangelse. Dette gælder for både mænd og kvinder.

Bivirkninger

Essentiel Trombocytose symboliseret ved en petriskål med celleprøver holdt op mellem to fingre.

Da behandlingen ofte er livslang, er det vigtigt at finde en balance mellem effekt og bivirkninger.

Almindelige bivirkninger ved medicinen

Træthed: Både sygdommen og medicinen kan medføre træthed.
Maveproblemer: Kvalme eller ændret afføringsmønster.
Hudforandringer: Hydroxyurea kan ved lang tids brug give tør hud og øget risiko for hudkræft (hvorfor solbeskyttelse er vigtig).
Influenza-symptomer: Interferon kan give feber, muskelømhed og træthed, især i starten af behandlingen.
Blødningstendens: Blodfortyndende medicin giver øget risiko for blå mærker.

Se også Bivirkninger Kemo Minimer

Opfølgning

Essentiel Trombocytose symboliseret ved en skærm foran denne en mandlig læge i hvid kittel og en kvindelig patient.

Patienter går til regelmæssig kontrol (typisk hver 3.-6. måned) for at få tjekket blodtal.

Dette er vigtigt for at justere medicindosis og for at holde øje med, om sygdommen ændrer karakter.

Prognose og statistik

Statistik symboliseret ved en bred bølgeformet kurve i rød, gul og blå der krydser hinanden. Sort baggrund.

Prognosen for essentiel trombocytose er generelt god, og størstedelen af patienterne lever en normal eller næsten normal livslængde.
Da sygdommen ofte rammer personer over 60 år, dør mange patienter med sygdommen snarere end af sygdommen.
Læs mere…

Her er de konkrete tal for sygdommens udbredelse og udvikling:

Forekomst i Danmark (Incidens)

Essentiel trombocytose er en sjælden sygdom.

Nye tilfælde: Der diagnosticeres ca. 150-200 nye tilfælde om året i Danmark.
Incidensrate: Det svarer til cirka 2,5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere årligt.
Kønsfordeling: Sygdommen rammer kvinder hyppigere end mænd.
Forholdet er cirka 2:1 (to kvinder for hver mand).
Alder: Medianalderen ved diagnose er ca. 60 år, men op mod 20 % af patienterne er under 40 år ved diagnosetidspunktet.

Overlevelsesstatistik

Statistikken viser, at overlevelsen for patienter med essentiel trombocytose nærmer sig baggrundsbefolkningens.

Relativ overlevelse: Undersøgelser viser, at den relative 10-års overlevelse ligger på mellem 80 % og 90 %.
Lavrisiko-gruppen: For patienter under 60 år uden tidligere blodpropper er livslængden stort set identisk med jævnaldrende uden sygdommen.
Højrisiko-gruppen: For ældre patienter eller patienter med komplikationer kan levetiden være let forkortet, primært på grund af risikoen for hjerte-kar-hændelser (blodpropper).

Risiko for sygdomsudvikling (transformation)

Selvom sygdommen er kronisk og stabil for de fleste, overvåges alle patienter for risikoen for, at sygdommen ændrer karakter. Tallene dækker over langtidsobservationer (15-20 år):

Udvikling til myelofibrose (post-ET MF)

Dette er den hyppigste form for sygdomsændring, hvor knoglemarven begynder at danne arvæv.

Risiko: Cirka 5-10 % af patienterne vil opleve, at sygdommen udvikler sig til myelofibrose inden for de første 10-15 år efter diagnosen.
Langsigtet risiko: Efter 20 år stiger denne risiko og estimeres til at ligge omkring 15-20 %.

Udvikling til akut myeloid leukæmi (AML)

Dette er den mest alvorlige komplikation, men den er heldigvis sjælden ved essentiel trombocytose.

Risiko: Risikoen for transformation til akut leukæmi er lav, typisk angivet til 1-4 % over hele sygdomsforløbet.
Tidsramme: Denne udvikling ses sjældent i de første mange år af sygdommen.

Risiko for blodpropper

Uden behandling er risikoen for blodpropper markant forhøjet.

Behandlingseffekt: Med moderne forebyggende behandling (blodfortyndende og celledæmpende medicin) er det lykkedes at nedbringe risikoen for alvorlige blodpropper, så den nærmer sig niveauet for raske personer i samme aldersgruppe.

Konklusion

Essentiel Trombocytose symboliseret ved en skærm med en masse tekst og en orange cirkel om noget af denne.

Essentiel trombocytose er en kronisk tilstand, som kræver overvågning og ofte livslang medicinering. Med moderne behandling er det dog muligt at leve et aktivt og normalt liv med sygdommen.

Endvidere kan man overveje at supplere sin konventionelle behandling med mere komplementære tiltag, hvis man har fået diagnosen kræft.

At føle at man selv har indflydelse på udfaldet af behandling giver styrke og reducerer oplevelsen af at miste kontrollen over sit liv.

Se også Beslutningen

Se også Alternative Behandlinger Oversigt

Se også Blodpropper

Se også Livskvalitet og medansvar

Diagnose