Zoledronsyre
Zoledronsyre og kræft
Zoledronsyre er et lægemiddel, der ofte anvendes som en del af efterbehandlingen efter brystkræft - ofte i kombination med Letrozol. Det tilhører en gruppe af lægemidler kaldet bisfosfonater, og dets primære funktion er at styrke knoglerne og reducere risikoen for, at kræften spreder sig til knoglerne.
Hvorfor
Både kemoterapi, der er en almindelig behandling mod kræft og hormonbehandling, der anvendes imod visse typer af kræft, bl.a. mod brystkræft, kan bidrage til øget risiko for knogleskørhed.
Hvad skyldes det
Kemoterapi
Mange typer kemoterapimedicin kan påvirke knoglemarven og hæmme produktionen af nye blodceller, herunder de celler, der er nødvendige for at opbygge stærke knogler.
Hormonbehandling
Især hos postmenopausale kvinder kan hormonbehandling med lægemidler, der blokerer østrogen, som eksempelvis Letrozol, øge risikoen for knogleskørhed. Østrogen spiller en vigtig rolle for at opretholde knoglestyrken.
Fordele ved zoledronsyre
Reducerer risiko for knoglemetastaser
Zoledronsyre hjælper med at forhindre, at kræftcellerne sætter sig fast i knoglerne og danner nye tumorer.
Styrker knoglerne
Lægemidlet kan reducere risikoen for knoglebrud, hvilket er en risiko hos kvinder med brystkræft.
Forlænger overlevelsen
Studier har vist, at zoledronsyre kan forlænge overlevelsen hos nogle patienter med brystkræft.
Hvornår benyttes det
Under konventionel kræftbehandling: For at forebygge, at kræften spreder sig til knoglerne.
Efter endt konventionel kræftbehandling: For at forhindre tilbagevenden af kræft i knoglerne.
Som kombinationsbehandling sammen med antihormonbehandling, som eksempelvis Letrozol.
Eksempler på anvendelse
Hormonfølsomme kræftformer
For eksempel visse typer brystkræft og prostatakræft, hvor hormonbehandling også kan øge risikoen for knogleskørhed.
Multippelt myelom
Dette er en kræftsygdom, der påvirker knoglemarven og kan føre til øget risiko for knoglebrud.
Knoglemetastaser
Hvis en kræft har spredt sig til knoglerne, kan zoledronsyre hjælpe med at styrke knoglerne og reducere smerte.
Bivirkninger
Kortsigtede Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger ved zoledronsyre opstår typisk i de første dage efter behandlingen og kan minde om influenza:
Influenzalignende symptomer
Feber, kulderystelser, træthed, muskelsmerter og hovedpine.
Fordøjelsesproblemer
Kvalme, opkastning og diarré.
Disse symptomer aftager normalt efter nogle dage og kan lindres med smertestillende medicin som paracetamol.
Senfølger og Sjældne Bivirkninger
Selvom kortsigtede bivirkninger er mere almindelige, er der også nogle potentielle senfølger og sjældnere bivirkninger forbundet med zoledronsyre.
Kæbeknogleproblemer (Osteonekrose)
En alvorlig, men sjælden bivirkning, hvor kæbeknoglen kan blive beskadiget og dø. Risikoen øges ved dårlig mundhygiejne, tandudtrækning eller andre tandbehandlinger under behandlingen.
Nyreproblemer
Zoledronsyre kan påvirke nyrefunktionen, især hos personer med allerede eksisterende nyreproblemer.
Knoglebrud i lårbenet
Selvom zoledronsyre generelt styrker knoglerne, er der en lille risiko for atypiske knoglebrud i lårbenet.
Lavt calciumniveau
Zoledronsyre kan i sjældne tilfælde føre til et for lavt calciumniveau i blodet, hvilket kan give symptomer som muskelkramper, hjertearytmi, øget irritabilitet og neurologiske problemer som følelsesforstyrrelser og følelsesløshed.
Andre Potentielle Bivirkninger
Øjensygdomme
I sjældne tilfælde kan zoledronsyre forårsage betændelse i øjet.
Hudreaktioner
Udslæt eller kløe kan forekomme.
Muskelsmerter
Vedvarende muskelsmerter kan være en sjælden bivirkning.
Langvarig behandling
Behandlingen med zoledronsyre strækker sig ofte over flere år.
Ikke egnet for alle
Zoledronsyre er ikke egnet for alle patienter, især dem med visse nyreproblemer eller lave calciumniveauer i blodet.
Andre muligheder
Der findes andre lægemidler, der kan anvendes til at forebygge knoglemetastaser, såsom Ibandronat.
Valget af lægemiddel afhænger af flere faktorer, herunder patientens individuelle situation, type af kræft og andre sundhedsmæssige forhold.
Bemærk
Det er vigtigt at bemærke, at beslutningen om at starte behandling med zoledronsyre eller et andet lægemiddel bør træffes i samarbejde med din behandler. Denne vil kunne vurdere fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder og hjælpe dig med at vælge din behandling.
Relevante spørgsmål til lægen
- Hvor stor er risikoen for, at kræften spreder sig til mine knogler?
- Hvilke bivirkninger kan jeg forvente af zoledronsyre?
- Er der andre lægemidler, der kan være et bedre valg for mig?
- Hvad er de langsigtede konsekvenser af behandlingen?
- Hvad hvis jeg ikke ønsker at bruge zoledronsyre?
Findes der alternativer
Det er et helt forståeligt spørgsmål at stille, når man står over for en behandling som zoledronsyre. Hvis du har bekymringer eller ønsker at udforske andre muligheder, kan det være en hjælp at have en åben dialog med en kompetent behandler.
Der findes ingen direkte erstatning for zoledronsyre, der har den samme effekt mht. at forebygge knoglemetastaser og styrke knoglerne. Zoledronsyre er et specifikt lægemiddel, der er udviklet til at have netop denne virkning. Men det har også bivirkninger, som nævnt ovenfor.
Hvad kan man gøre i stedet?
Selvom der ikke er en direkte erstatning, kan man i samarbejde med en kompetent vejleder overveje andre tiltag, der kan støtte knoglesundheden. Disse kan omfatte:
Livsstilsændringer
En kost rig på calcium og D-vitamin er vigtig for stærke knogler. Grønne bladgrøntsager og fede fisk er gode kilder.
Hvorvidt mælkeprodukter er hensigtsmæssige er der divergerende meninger om. Nogen mener ikke at man kan klare sig uden. Andre påpeger, at vi i Danmark, hvor vi indtager ganske meget mælk og mælkeprodukter, har verdens højeste forekomst af brystkræft.
I hvert fald er det et faktum, at mennesker der bor i lande, hvor der ikke er tradition for at indtage mælkeprodukter, ikke er øget forekomst af knogleskørhed. Så der er næppe den postulerede sammenhæng.
Styrkeøvelser og vægttræning kan styrke knoglerne. Men også gang og let løb er styrkende.
Faktisk er enhver fysisk aktivitet, hvor kroppen bærer sin egen vægt, styrkende for knoglemassen.
Eksempler på gode øvelser
Gang
En simpel, men effektiv øvelse, der styrker ben og kernemuskulatur.
Løb
Giver en højere intensitet og kan være med til at forbedre konditionen.
Trappegang
En god måde at øge belastningen på knoglerne og musklerne.
Vægttræning
Øvelser som squats, lunges og dødløft er særligt gode til at styrke ben og kernemuskulatur.
Dans
En sjov og varieret måde at få pulsen op og styrke kroppen.
Se mere under Motion
Rygestop
Rygning kan øge risikoen for knogletab.
Andre lægemidler:
Bisfosfonater
Der findes andre bisfosfonater end zoledronsyre, såsom alendronat og risedronat. Disse kan være et alternativ for nogle patienter.
Andre foranstaltninger
Afhængigt af din individuelle situation kan din læge foreslå andre lægemidler, der kan hjælpe med at styrke knoglerne.
Eller lægemidler som Repurposed Drugs, der kan hjælpe med at forhindre recidiv (tilbagefald), men dog ikke påvirker knoglemassens tæthed. Disse er oftest stort set uden bivirkninger.
Se også siden Mine bedste Råd
Se også siden Letrozol
Se også siden Hormonterapi
Links
Knoglebeskyttende behandling med zoledronsyre (Kræftens Bekæmpelse)
Zoledronsyre – forebyggende behandling (Patientinformation)
Min tænder flytter sig efter behandling med zoledronsyre. (Senfølgerforeningen)
Zoledronsyre, metastaserende (Nordsjællands Hospital)
Brystkræft dræber flest i Danmark (Politiken)
Kilde
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.08.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.