Arne Larsen – Nu er det MIG, der sætter dagsordenen overfor canceren 

Af Arne Larsen

Kære alle.

Jeg håber med min historie, at det kan give nogle af jer et “kærligt spark” til at komme mere aktivt ind i jeres egen kamp mod kræften.

Mit navn er Arne Larsen. Jeg er 63 år i maj 2024, da jeg får cancer diagnosen: uhelbredelig prostatakræft i stadie 3, med to metastaser i højre side af hoften.

Den konventionelle behandling på dette tidspunkt er: fjernelse af testosteron suppleret med 20 gange højdosis stråling. Herefter sker der ikke mere i følge planen fra Herlev Hospitals side, før mit PSA begynder at stige. Det er heldigvis faldet til 0,1 pga behandlingen (var 144 inden), og cancer er lige nu (juli 2026) i fuldstændig kontrol. Juhu!!!

Den “forebyggende” besked fra Herlev fremadrettet er: spis sundt, dyrk motion og gør ellers, hvad du har lyst til.

Min baggrund er civilingeniør i kemi. Sidst arbejdet+20 år ved Novo Nordisk i Gentofte. Jeg begynder selvfølgelig selv at sætte mig fagligt ind i min aktuelle situationen. Ser på konventionelle igangværende studier, ser på alternative kosttilskud og deres validitet, og falder i denne sammenhæng selvfølgelig også over statistikken for forventer overlevelse med min diagnose. Ikke godt!!! 4 ud af 10 døde efter 5 år!! Fuck. Det går ikke “bare at vente”.

Når jeg derfor nævner på Herlev, at jeg bl.a. er begyndt at spise flere tomater, dagligt indtage 250 ml granatæble saft og 50 gram broccoli spirer, da disse skulle have en hæmmende effekt på min cancer, får jeg blot spørgsmålet retur: er det dokumenteret at du lever længere af den grund? NEJ, selvfølgelig er det ikke det!

Det er nok lidt svært at diske op med dobbelt blindede studier, som viser sådan noget. Der er ingen penge i sådanne studier for medicinal industrien og derfor er de ikke udført i stor skala på mennesker / så man er henvist til case studies (små syge historier), coherent studier/befolkningsstudier og måske få studier af læger, som interesserer sig for denne “alternative vej”. Så “validiteten” er desværre ikke så skudsikker.

Jeg beslutter/konstaterer, at hvis der skal ske noget aktivt i bekæmpelsen af min egen cancer, ud over den konventionelle behandling og “at vente”, så bliver det helt og aldeles på mit eget initiativ. Der eksisterer ingen “vejvisning” mod den alternative tilgange, fra det etablerede system (og det kan jeg logisk sagtens forstå). Men jeg ville ønske, at man ville møde en vis imødekommenhed fra det etablerede system, når man selv kigger den alternative vej, for derigennem at få støtte patienten i dennes “tro og håb”. Men det er desværre ikke min erfaring.

Hvis man blot tager styring og aktivt går ind i kampen mod kræften, så er der væsentligt mere håb for at holde kræften stangen, end blot at sætte sig til rette i sofaen og afvente udfaldet af den konventionelle behandling. Ikke sagt, at den ikke virker – men er den også nok, får canceren maksimal kamp til stregen? Det tror jeg ikke selv, at den gør. Jeg er jo allerede selv gået lidt ind i kampen.

Jeg blev derfor meget inspireret af Hanne Kjær Uhlig ‘s indslag i Berlingeren i dec. 2025 og faldt i denne sammenhæng over “jegharkraeft.dk“.

Artiklen i Berlingske var en kæmpe øjenåbner for mig! Selvfølgelig skal jeg meget mere ind i kampen. Hjemmesiden “jegharkraeft.dk” har samlet en masse viden indenfor feltet og giver en imponerende oversigt over rigtig mange aspekter indenfor den alternative vinkel.

Personligt, med min kemiske baggrund, har jeg anvendt siden til at danne mig et overblik over, hvilke kosttilskud og repursed drugs, der virker hvor på canceren. Min første tanke var, at jeg ville blokere for canceren med kost/kosttilskud, men er endt op med at følge COC protokollen + KETO kost.

Det er en hård omlægning af ens daglig at følge COC protokollen og samtidig være på KETO. Men, jeg har en overraskende “fed følelse” af at have truffet dette valg. Nu er det MIG, der sætter dagsordenen overfor canceren, og den skal sgu få kamp til stregen, selvom den lige nu er i dvale med et PSA på 0,1. Jeg har det så godt med at kunne sige, ” jeg gav den maks kamp” – udfaldet er jeg ikke Herre over, men jeg sætter kamppladsen!!

Håber det kan give nogle af jer andre inspiration / overvejelser til, om i nu også gør maksimalt under jeres givne omstændigheder. Jeg kan kun sige: det var ikke læge verdenen, der åbnede mine øjne for selv at vælge kamppladsen. Den skal Hanne Uhlig’s indlæg i Berlingske og hjemmesiden “jegharkraeft.dk” have æren for og det er jeg så evigt taknemmelig for dette 

d. 08.07.2026

Se også Opbyggelige Historier

(til menu)

❤