Kræft – Videnskab, helbredelse & bevidsthed
Kræft – Videnskab, helbredelse & bevidsthed af Ole van Hauen-Drucker & Suzette van Hauen-Drucker
Udgivelsesdato: 16-03-2001

Fra omtalen
Ole & Suzette van Hauen-Drucker arbejder med alternativ behandling af kræft og andre kroniske sygdomme. De er henholdsvis læge og klinisk økolog, og sammen har de udviklet en holistisk behandlingsform, Gefion Screening modellen, som har hjulpet adskillige mennesker gennem svære sygdomsforløb.
Ole & Suzette van Hauen-Druckers banebrydende arbejde udmærker sig ved at omfatte alle tænkelige faktorer som f.eks. miljøgifte, amalgam, jordstråler, psykisk tilstand og omgivelser. De har her samlet deres mange kliniske og teoretiske erfaringer og beskriver behandlingsmetoden, hvor alle de individuelle aspekter belyses, og hvor patienten inddrages aktivt gennem terapeutisk dialog. Det grundlæggende synspunkt i behandlingen er, at enhver sygdom er en tidsbegrænset tilstand og en mulighed for og en udfordring til at finde sin sande identitet.
Bogens første del introducerer de holistiske tanker og metoder, anskueliggjort ved talrige casestories, og anden del uddyber og dokumenterer det teoretiske grundlag for behandlingsmetoden.
Kræft – videnskab, helbredelse & bevidsthed er et imponerende og vigtigt værk med et væld af facts, som hviler på mere end 25 års alsidige erfaringer, og som viser forfatternes dybt engagerede arbejde.
Bogen kan bruges af såvel kræftpatienter, der føler, at den konventionelle behandling er utilstrækkelig, som af interesserede fagfolk, der gerne vil have alternative behandlingsformer videnskabligt underbygget og ønsker at udvide deres kendskab til alle de faktorer, der kan have betydning for sygdom og helbredelse.
Bogens bagsidetekst
Ole og Suzette van Hauen-Drucker arbejder med alternativ behandling af kræft og andre kroniske sygdomme. De er henholdsvis læge og klinisk økolog, og sammen har de udviklet en holistisk behandlingsform, Gefion Screening modellen, som har hjulpet adskillige mennesker gennem svære sygdomsforløb.
Ole og Suzette van Hauen-Druckers banebrydende arbejde udmærker sig ved at omfatte alle tænkelige faktorer som f.eks. miljøgifte, amalgam, jordstråler, psykisk tilstand og omgivelser. De har her samlet deres mange kliniske og teoretiske erfaringer og beskriver behandlingsmetoden, hvor alle de individuelle aspekter belyses, og hvor patienten inddrages aktivt gennem terapeutisk dialog. Det grundlæggende synspunkt i behandlingen er, at enhver sygdom er en tidsbegrænset tilstand og en mulighed for og en udfordring til at finde sin sande identitet.
Bogens første del introducerer de holistiske tanker og metoder, anskueliggjort ved talrige casestories, og anden del uddyber og dokumenterer det teoretiske grundlag for behandlingsmetoden.
KRÆFT – Videnskab, helbredelse & bevidsthed er et imponerende og vigtigt værk med et væld a facts, som hviler på mere end 25 års alsidige erfaringer, og som viser forfatternes dybt engagerede arbejde.
Bogen kan bruges af såvel kræftpatienter, der føler, at den konventionelle behandling er utilstrækkelig, som af interesserede fagfolk, der gerne vil have alternative behandlingsformer videnskabeligt underbygget og ønsker at udvide deres kendskab til alle faktorer, der kan have betydning for sygdom og helbredelse.
Anmeldelse
Bibliotekernes vurdering af Ellen Lind Jensen (7. marts 2001)
Forfatterparret har gennem mange år arbejdet alternativt med kræftpatienter i deres klinik, hvor de har udviklet deres egen model for behandling: Gefion screening modellen. Det er dette arbejde de vil delagtiggøre deres læsere i gennem denne meget omfattende, dybtgående og interessante bog. Deres behandlingsmodel er kendetegnet ved at være forskellig fra patient til patient. Den inkluderer en lang række indsatsområder som jordstråling, healing, kostændringer, motion, psykoterapi m.m.m Kombinationen af disse behandlinger skal afpasses individuelt, og det er deres opfattelse, at den enkelte patient selv med sin “sind/krop” ved, hvilken kombination der skal til. Dette finder man frem til via en meget udviklet form for dialog, som også beskrives indgående i bogen. Hvad der er væsentligt er, at det er hele personen og ikke sygdommen, der skal helbredes. Altså holisme. Bogen fordrer en vis åbenhed af sin læser. Men så er der også meget at hente. Læsningen lettes af de spændende eksempler på behandlingsforløb, som oprulles. Den vil have interesse for kræftpatienter og pårørende, professionelle behandlere indenfor det alternative samt konventionelle læger, der er med på det ny paradigme, hvor man er åben overfor andre behandlingsformer.
Uddrag fra bogen (s. 49)
“Det er vores erfaring, at forholdet til autoriteter spiller en stor rolle under alvorlig sygdom. Specielt måske i forbindelse med aids og kræft, som har fået en fordomsfuld dødsstatus af de medicinske autoriteter.
Den enkeltes forhld til autoriteter stammer som regel fra forholdet til faren, eller i tilfælde af hans fravær til den person eller de perosner, som have end maskuline status i den tidlige barndom.
…. Gennem stadier af integration, der ofte kulminerer hvert syvende leveår, tilbageerobrer man sin maskuline autoritet, som i de unge år repræsenteres af ydre autoritetsfigurer.
Det at være syg er en udfordring til den maskuline-feminine balance i os.”
Se også Beslutningen om behandling
Uddrag fra bogen (s. 149):
“Det ser ud til, at kræftpatienter adskiller sig kvalitativt fra andre patienter ved at have mistet meningen med livet og den helt uskyldige følelse af impulsiv glæde og en oprindelig sans for humor. Mening og en vis mængde lykkefølelse er afgørende for funktionen af immunsystemet, og derfor er den psykiske stimulation af immunsystemet en vigtig del af kræftterapien.”
Se også Derfor vil jeg leve
Se også Mine bedste råd
Uddrag fra bogen (s. 160):
“Efter hver konsultation ordinerede vi diverse forslag i henhold til fundne ubalancer. Nedenfor er nogle af de hyppigste behandlingsforslag over den 2-årige periode angivet.
- vitaminer/mineraler
- essentielle fedtsyrer fra n-3 og n-6-gruppen
- homøopati
- kinesiske, japanske eller sydamerikanske urter
- kostvejledning
- opmåling af jordstråler
- brintoverilte
- tandlægebesøg
- Gelé royale
- HCL-kompleks”
Se også Vandårer og jordstråling
Se også Kosttilskud
Se også Ernæring og Kost
Se også Hydrogenterapi
Uddrag fra bogen (s. 214):
“Hvordan forklarer man videnskkabeligt, at en patient blev helbredt af en hvid ged og delfiner? Set ud fra den ortodokse lægevidenskab er der ikke stor forskel på at påstå, at man er blevet helbredt af en hvid ged, en sydamerikansk urt, hajbrusk eller Sai Baba. Alle fænomener bliver henlagt under kategorien tro.
Ifølge det ny paradigme inden for videnskaben er det imidlertid muligt at forklare disse fænomener, ikke som årsag-effekt fænomener, men som udløsende, meningsbærende potentialer, der genopretter de oprindelige livsbefordrende frekvenser og resonansfænomener i den enkelte sindkrop.”
Uddrag fra bogen (s. 277):
“Vi har oplevet, at kræft er blevet helbredt bl.a. ved hjælp af meditation og aktiv visualisering, og det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af disse patienter, der ændrer livsstil og ofte får en ny og større livskvalitet, end før de fik deres kræft. En alvorlig sygdom kan således give mulighed for transformation af bevidsthed og livsstil til et “højere” plan.”
Se også Meditation
Se også Tro flytter bjerge
Uddrag fra bogen (s. 313):
“Da vores standardbehandling med hydrogen peroxid har givet anledning til diskussion i forbindelse med frie radikaler, vil vi gerne i dette afsnit beskrive den teoretiske baggrund for, hvorfor og hvordan vi benytter dette kontroversielle stof, der efter vores mening ikke kan betragtes som et frit radikal. Desuden beskrives hydrogen peroxids indvirkning på iltstofskiftet og immunsystemet samt dets brug i klinikken.”
Se også Hydrogenterapi
Uddrag fra bogen (s. 329):
“Dialogen mellem celle og sindkrop kan være nøglen til en holistisk forståelse af sundhed, sygdom og forebyggelse og danne basis ikke blot for et meningsfuldt tværfagligt samarbejde mellem videnskaberne, men også mellem videnskab, kunst og filosofi / religion.”
Uddrag fra bogen (s. 353):
“Pulsen er en af hjørnestenene inden for TCM. Her har hvert organ sin specielle puls, som atter har ca. 28 forskellige kvaliteter. Pulsene giver information om de indre organer og meridianernes energitilstand og afdækker sindkroppens stadig skiftende energimønstre.”
Uddrag fra bogen (s. 432):
“Derimod kan to personer med forskellige allopatiske diagnoser som lungebetændelse eller overgangsalder have brug for det samme homøopatiske middel, ligesom to personer, som begge har psoriasis, vil have brug for vidt forskellige homøopatiske midler, fordi de udviser forskellige symptombilleder.
Allopatisk medicin adskiller sig således fra homøopati ved ikke at overholde lighedsprincippet.”
Se også Orthomolekylær medicin
Uddrag fra bogen (s. 484):
“Hovedpine, der ses som sekundært symptom ved en lang række tilstande, findes ofte i forbindelse med kemisk hypersensibilitet. Det er interessant, at hovedpine er et af de få symptomer, som kræftpatienter ofte vedkender sig. Inden for ortodoks medicin vil hovedpine blot være et symptom ved f.eks. migræne, muskelspændinger, infektioner og feber, men inden for alternativ medicin er det anderledes. Her lægger man f.eks. vægt på, hvor hovedpinen er lokaliseret og hvilke akupunkturmeridianer og organer der er involveret i smerterne. Set i denne kontekst vil en forstyrret lever eller miltmeridian ud over det fælles symptom hovedpine have hvert deres specielle symptomkompleks.”
Se også Alternative behandlinger
Undersøg selv om linket fører til billigste køb
Tak til
Glenn Abildgaard Aanundsen, der har doneret bøger fra boet efter sin fars til undertegnede på henblik på dette formål og til Gitte Eide Skovbjerg, der har doneret transporten (begge fra Facebookgruppen Jeg har Kræft).
Siden oprettet:
d. 19.04.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
