Fertilitet / Frugtbarhed under og efter kræftbehandling

Resumé om kræft og fertilitet

Behandlingens risiko:

Kræftbehandlinger som kemoterapi, strålebehandling og visse operationer foretages for at bekæmpe kræftceller, men kan desværre også skade kroppens reproduktive organer. Dette kan føre til midlertidig eller permanent nedsat fertilitet hos de pågældende – både mænd og kvinder.

Muligheder for fremtiden:

Heldigvis findes der effektive metoder til at bevare fertiliteten. For mænd er nedfrysning af sæd den mest almindelige metode. For kvinder kan nedfrysning af æg, befrugtede æg (embryoner) eller væv fra æggestokkene være en relevant mulighed.

Afgørende timing:

Det er helt afgørende at tale med lægen om fertilitetsbevarelse inden kræftbehandlingen påbegyndes. En tidlig samtale giver det bedste grundlag for at træffe en informeret beslutning og iværksætte den rette procedure i tide.

Bevar frugtbarhed

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved en ægcelle der bombarderes af blå sædceller fra alle sider. Blå baggrund.

En kræftdiagnose vender op og ned på tilværelsen. Midt i chokket og de mange tanker om behandling og overlevelse, melder der sig ofte en anden, dybt personlig bekymring: Hvad med muligheden for at få børn i fremtiden? For mange er dette spørgsmål ikke en eftertanke, men en central del af, hvem de er, og hvilken fremtid de drømmer om.

Derfor har det betydning at kende til hvilke konkrete skridt man kan tage for at bevare muligheden for at stifte familie.

Behandlingens risiko

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved nogle lilla kornblomster på en mark.

Kræftbehandlinger angriber celler, der deler sig hurtigt. Desværre gælder dette også for kønsceller (sædceller og ægceller), hvilket gør disse sårbare. Risikoen afhænger af behandlingstypen.

Kirurgi

For mænd:

Testikel: Får man kun fjernet én testikel, er det ofte stadig muligt at få børn, da den anden testikel kan opretholde produktionen. Fjernes begge, medfører det varig sterilitet. Ved visse operationer (f.eks. for tarm- eller testikelkræft), hvor lymfeknuder i bækkenet fjernes, kan nerverne blive beskadiget.
Dette kan føre til, at sæden ved udløsning løber baglæns op i blæren i stedet for ud. Man kan stadig få rejsning og orgasme, og det er muligt at få hjælp ved at hente sædceller fra urinen eller direkte fra testiklerne (TESE).

For kvinder:

Æggestokke og livmoder: Hvis begge æggestokke eller livmoderen fjernes, kan man ikke længere blive gravid. Ved visse kræftformer i et tidligt stadie, f.eks. livmoderhalskræft, kan man i nogle tilfælde få en fertilitetsbevarende operation (trakelektomi), hvor livmoderen bevares. Dette gør en senere graviditet mulig, men vil ofte medføre en øget risiko for for tidlig fødsel.
Livmoderhals, keglesnit (konisation) og fertilitet: Hvis du skal have foretaget et keglesnit for forstadier eller meget tidlig livmoderhalskræft, er det ikke nødvendigt at overveje nedfrysning af æg.
Operationen foregår kun på livmoderhalsen og påvirker ikke din livmoder eller dine æggestokke, hvor æggene er lagret (klar til modning). Din evne til at blive gravid er derfor uændret.
I nogle tilfælde kan et keglesnit dog give en let øget risiko for at føde for tidligt, hvorfor du vil blive fulgt tæt under en eventuel graviditet.

Kemoterapi

Visse typer kemoterapi kan skade produktionen af sædceller og æg. Skaden kan være midlertidig eller varig.

Risikofaktorer: Risikoen for varig skade stiger ved højere doser, behandling med flere typer kemo samtidig, og ved knoglemarvs- og stamcelletransplantation.
For kvinder spiller alderen også en stor rolle – jo ældre man er, jo større er risikoen.
Tidshorisont: For mænd kan det tage op til et par år, før sædkvaliteten er normal igen. For kvinder kan menstruationen vende tilbage inden for 12 måneder.

Strålebehandling

Stråling mod bækkenområdet kan skade testikler eller æggestokke og livmoder.

For mænd: Påvirkningen afhænger helt af stråledosis. Ved lave doser kan sædproduktionen ofte vende tilbage, men det kan tage 1-2 år.
Ved højere doser kan processen tage op til 5 år eller længere, og i mange tilfælde bliver skaden desværre varig.
For kvinder: Ved stråling af nærliggende organer vil lægerne forsøge at afskærme æggestokkene for at mindske skade.
Strålebehandling mod underlivet kan, udover at skade æggene, også medføre en øget risiko for abort eller for tidlig fødsel ved en senere graviditet.

Antihormonbehandling

Denne behandling bruges ved hormonfølsom brystkræft. Den inkluderer primært Tamoxifen og aromatasehæmmere.

For kvinder med graviditetsønske: Det er afgørende ikke at blive gravid under selve behandlingen, da denne kan skade fosteret.
Nyere forskning har dog vist, at der for nogle kvinder kan være en mulighed for, efter grundig samtale og aftale med den behandlende læge, at holde en midlertidig pause med antihormonbehandlingen, hvis man ønsker at blive gravid.

Prævention under behandling

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved rosa rosenblomster. Blå himmel.

Det er afgørende for sikkerheden, at du benytter en pålidelig præventionsform under hele din kræftbehandling. Selvom menstruationen udebliver, eller sædkvaliteten er nedsat, kan en befrugtning stadig finde sted.

Kemoterapi og andre behandlinger kan forårsage alvorlig og permanent skade på et foster.

Derudover anbefales det, at mænd bruger kondom under hele behandlingsforløbet, da affaldsstoffer fra medicinen kan udskilles i kropsvæsker og potentielt påvirke en partner. Tal med din læge om, hvilken præventionsform der er bedst for i din situation.

Fertilitetsbevarelse for kvinder

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved silhuet af gravid kvindes torso. Hvid baggrund.

For kvinder er processen ofte mere kompleks end for mænd, og timingen er kritisk. Det er afgørende at tale med onkologen (kræftlægen) og en fertilitetsspecialist så hurtigt som muligt efter diagnosen er stillet.

Mulighederne omfatter

Nedfrysning af æg (oocyt-kryopræservering)

Dette er i dag en veletableret metode. Kvinden gennemgår en hormonstimulationsperiode på 10-14 dage for at modne flere æg på én gang. Æggene tages ud ved et mindre indgreb og fryses ned til senere brug i reagensglasbehandling (IVF).

Nedfrysning af befrugtede æg (embryo-kryopræservering)

Hvis kvinden har en partner, kan de udtagne æg befrugtes med partnerens sæd i laboratoriet. De befrugtede æg (embryoner) fryses herefter ned. Denne metode har historisk set haft en lidt højere succesrate end nedfrysning af udelukkende æg.

Nedfrysning af æggestokkevæv

Denne metode kan anvendes, hvis der ikke er tid til hormonstimulation, eller hos piger, der endnu ikke er kommet i puberteten. Ved en kikkertoperation fjernes en lille del af den ene æggestok. Vævet fryses ned og kan senere transplanteres tilbage i kroppen i håb om, at det genoptager sin funktion og modner æg.

Metoden betragtes stadig som eksperimentel i visse sammenhænge, men anvendes med stigende succes.

Fertilitetsbevarelse for mænd

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved en masse sædceller, der er lysende. Grå baggrund.

For mænd er processen typisk mere ligetil, men det kræver stadig hurtig handling.

Mulighederne omfatter

Nedfrysning af sæd (sædbanksdeponering)

Dette er den mest simple og effektive metode. Manden afleverer en eller flere sædprøver, som analyseres og fryses ned i en sædbank.

Sæden kan opbevares i mange år og senere bruges til insemination eller reagensglasbehandling. Det anbefales at aflevere prøven før første behandling med kemo- eller stråleterapi.

Udhentning af sædceller fra testiklerne (TESE)

Hvis en mand ikke kan producere en sædprøve ved udløsning, eller hvis der ikke findes sædceller i prøven, kan man ved et lille kirurgisk indgreb tage en vævsprøve (biopsi) direkte fra testiklen. Herfra kan man ofte udhente sædceller, som kan fryses ned.

Nedfrysning af testikelvæv

Ligesom med æggestokkevæv er dette en mulighed for drenge, der endnu ikke er i puberteten og derfor ikke producerer sædceller. Vævet kan potentielt bruges i fremtiden til at danne sædceller. Metoden er fortsat på et eksperimentelt stadie.

Samtalen med lægen

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved to rosa-lilla områder med ægceller.

Frygten og usikkerheden kan være overvældende. Det er vigtigt at gå forberedt ind til samtalen med lægen. Tøv ikke med at stille direkte spørgsmål.

Spørgsmål du kan stille:

Vil den foreslåede behandling påvirke min mulighed for at få børn?
Er påvirkningen midlertidig eller varig?
Findes der en anden behandling, der er mere skånsom for min fertilitet?
Hvilke muligheder for fertilitetsbevarelse findes der for mig (f.eks. nedfrysning af sæd, æg eller væv)?
Er det nødvendigt at bruge prævention under behandlingen, og hvilken type anbefales?
Hvor lang tid skal der gå efter afsluttet behandling, før det er sikkert at forsøge at opnå graviditet?
Hvem henviser mig til fertilitetsbevarelse – er det jer, eller skal jeg selv tage kontakt?
Hvad er de økonomiske omkostninger, og dækker det offentlige?

Familie efter sygdom

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved modent korn.

Når kræftbehandlingen er overstået, og man er erklæret rask, begynder et nyt kapitel. For mange indebærer det et ønske om at realisere drømmen om en familie.

Hvis fertiliteten er påvirket, kan de nedfrosne æg, sædceller eller embryoner tøs op og anvendes i fertilitetsbehandling. Processen kan være krævende både følelsesmæssigt og fysisk, men heldigvis lykkes det for mange.

Det er også vigtigt at huske, at selv hvis fertilitetsbevarelse ikke var en mulighed, eller hvis den ikke lykkes, findes der andre veje til at blive forælder, såsom ved brug af donoræg, donorsæd eller adoption.

Komplementære overvejelser

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved drømmeagtigt billede med silhuet af kvinde i midten. Derom nogle rosa former. Står på gråt underlag. Hvidlig baggrund.

Processen med fertilitetsbevarelse, sideløbende med en kræftdiagnose, er en enorm psykisk belastning. Her kan komplementære tilgange som meditation, mindfulness, yoga eller samtaler med en psykolog være værdifulde redskaber.

Disse metoder kan ikke bevare fertiliteten i sig selv, men de kan hjælpe med at reducere stress, styrke den mentale modstandskraft og give en følelse af kontrol i en kaotisk tid. At passe på sit mentale helbred er en lige så vigtig del af rejsen.

Konklusion

Fertilitet-frugtbarhed symboliseret ved skærmen fra en mælkebøtte.

En kræftdiagnose behøver ikke at betyde afslutningen på drømmen om børn. Teknologien og den medicinske viden giver i dag mange gode muligheder for at tage kontrol over situationen.

Ved at insistere på en tidlig dialog med din læge om at bevare din frugtbarhed, kan du træffe de valg, der sikrer de bedst mulige forudsætninger for senere graviditet.

Lige så afgørende er det dog at huske på sikkerheden. Benyt altid pålidelig prævention under behandlingen for at forhindre en graviditet, da behandlingen kan forårsage alvorlig, uoprettelig skade på et foster.

At tage kontrol over både nutidig sikkerhed og fremtidige drømme er et centralt for din behandling.

Se også Livet med Kræft