Vaccination – for og imod ved kræft

---

Resumé om vaccine efter kræft

Et valg med alvor:

• Beslutningen om vaccination efter en kræftdiagnose er en ret kompleks afvejning. Det handler om at vurdere to fundamentalt forskellige typer af risiko: den ydre trussel fra en infektion mod den indre, ukendte risiko ved en medicinsk intervention (behandling) i en sårbar krop.

Argumentet for intervention:

• Denne position bygger på solid evidens for, at vacciner beskytter mod alvorlig sygdom.
  Ny forskning tilføjer en yderligere, alvorlig dimension: at den inflammation, en infektion skaber, potentielt kan vække hvilende kræftceller (stamceller) og dermed øge risikoen for tilbagefald.

Argumentet for forsigtighed:

• Denne position er funderet i en velbegrundet skepsis. Den anerkender, at især de nyere vacciners langtidseffekt på kræftpatienter er særdeles ufuldstændigt belyst. Forskning peger på specifikke risici, såsom forstyrrelse af immunsystemet hos personer i immunterapi og en generelt højere byrde af bivirkninger.

---

Det vanskelige valg

For et menneske, der har gennemlevet en kræftdiagnose, er valget om en vaccine mod influenza eller COVID-19 ikke en triviel sundhedsbeslutning. Det er et reelt dilemma, der tvinger en til at genbesøge de relevante spørgsmål om tillid, risiko og kroppens skrøbelighed.

Det er således en afvejning, der er præget af de fysiske og mentale spor, som sygdom og behandling har efterladt.

Argument for vaccine

Den mest grundlæggende bekymring efter et kræftforløb er frygten for tilbagefald. Denne bekymring er blevet forstærket af et forskningsresultat fra det anerkendte tidsskrift Nature. Studiet peger på, at den kraftige inflammation, som en luftvejsinfektion skaber, potentielt kan vække “sovende” kræftceller (kræft-stamceller). [6]

Denne viden betyder, at en almindelig infektion ikke blot er en gene, men kan være en potentiel udløsende faktor for et tilbagefald. Set i det lys bliver vaccination mere end blot forebyggelse. Det bliver en aktiv handling for at kontrollere en kendt og frygtet risiko.

I denne sammenhæng er formålet med at vaccinere, at forhindre eller minimere risikoen for en covid19- (eller influenza-) infektion. Hermed skulle også risikoen for recidiv på grund af en infektion med en af disse virusser elimineres. Dette er logikken bag de officielle anbefalinger fra myndigheder og store patientforeninger verden over. Og det understøttes af dansk forskning, der viser god effekt for netop kræftpatienter [1, 2, 4, 5]. Det kan således være et rationelt valg, funderet i et ønske om at gøre alt, hvad der står i ens magt, for at forhindre sygdommen i at vende tilbage.

Frygt for indgreb

På den modsatte side af dette dilemma står en lige så stærk og velbegrundet tankegang og holdning. At beskytte den krop, der har udholdt så meget. Efter måneder eller år med operationer, kemoterapi, stråler og medicin, kan tanken om at introducere endnu et medicinsk præparat føles som en unødig belastning. Kroppen opfattes ikke længere som en selvfølge, men som et system, hvis balance er skrøbelig.

Videnskabelig usikkerhed

Denne følelse er ikke blot intuition. Den understøttes af videnskabelige observationer. Forskning har dokumenteret, at kræftpatienter bærer en relativt tungere byrde af bivirkninger efter vaccination [8].

Andre studier viser, at den opnåede immunitet kan være svagere og forsvinde hurtigere, hvilket sår tvivl om, hvorvidt indsatsen står mål med belastningen [7].

For patienter i immunterapi er der en reel risiko for, at en vaccine kan udløse alvorlige bivirkninger [9], og for alle er der en kendt, omend sjælden, risiko for hjertepåvirkning [10].

Dertil kommer enkelte studier, der rejser specifikke spørgsmål, som en observeret negativ sammenhæng for en afgrænset gruppe patienter med bugspytkirtelkræft [3].

Alt dette bidrager til billedet af, at langtidseffekterne for en krop med en kræfthistorik simpelthen er ukendte.

Ændring af immunforsvaret

Nyere forskning har fokuseret på, hvordan gentagne mRNA-vaccinationer kan ændre selve den måde, immunsystemet reagerer på. Specifikt peger studier på, at vaccinerne kan fremprovokere et skift i produktionen af antistoffer over mod en type kaldet IgG4.

Denne type antistof er “ikke-inflammatorisk”, hvilket i teorien kan føre til en svagere og mindre aggressiv reaktion mod virusset (og muligvis også på andre virusser) på sigt. Selvom den fulde betydning af dette stadig debatteres intenst, nærer det bekymringen for, at vaccinerne kan “træne” immunsystemet til at tolerere virusset i stedet for at bekæmpe det effektivt [11].

Et radikalt forsigtighedsprincip

At takke nej er derfor ikke et udtryk for uvidenhed. Det er et udtryk for et radikalt forsigtighedsprincip. Det er et valg om at stole på kroppens egen, genvundne balance frem for at risikere at forstyrre den. Det er en anerkendelse af, at ikke alle risici er kendte, og at tilliden til systemets anbefalinger ikke længere er en selvfølge, når man har oplevet dets begrænsninger på egen krop.

Kan vaccine påvirke vores DNA

Timing af vaccine under kemoterapi

Hvis man modtager kemoterapi, er timingen af en vaccination afgørende for både sikkerhed og effekt.

Kemoterapi virker ved at undertrykke immunforsvaret (myelosuppression). Dette lavpunkt, hvor immunforsvaret er svagest, kaldes “nadir” og indtræffer ofte 7-14 dage efter en behandling. I denne periode er kroppens evne til at reagere på en vaccine stærkt nedsat, og risikoen ved visse vacciner øges.

Det “vindue”, man oftest sigter efter for vaccination, er derfor, når immunforsvaret er stærkest muligt. Dette er typisk i dagene lige før næste planlagte kemo-cyklus. På det tidspunkt har knoglemarven og de hvide blodlegemer haft længst tid til at restituere sig.

Der er en afgørende forskel på vaccinetypers sikkerhed under kemobehandling:

Inaktiverede (“dræbte”) vacciner

Dette gælder f.eks. de nuværende RSV- og influenzavacciner.

• Disse vacciner anses for sikre at give under kemoterapi, da de ikke indeholder levende virus.
• Udfordringen her er ikke sikkerheden, men effektiviteten.
• Der er en risiko for, at immunforsvaret er for svækket til at danne et tilstrækkeligt stærkt og beskyttende respons.

Levende svækkede vacciner

Dette gælder f.eks. MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

• Disse vacciner må ikke gives, mens man er i aktiv kemoterapi.
• Da immunforsvaret er undertrykt, er der en reel risiko for, at den svækkede virus i vaccinen kan formere sig og forårsage alvorlig sygdom.

Enhver beslutning om vaccination under et behandlingsforløb skal træffes i samråd med den behandlende onkolog, som kender immunforsvarets status, den specifikke behandlingsplan og den bedste timing i forhold til en samlet vurdering.

Min egen vej i dilemmaet

Personligt har jeg fundet min plads i det sidste standpunkt. Efter tre vaccinationer, en efterfølgende covid19-infektion og gentagne dårlige erfaringer med influenzavacciner, der for sidstnævntes vedkommende, hver gang har efterladt mig skrantende resten af sæsonen, har jeg besluttet ikke at belaste mit system yderligere hvad disse to typer vaccine angår.

Den videnskabelige usikkerhed, kombineret med min erfaring er begrundelsen for mit valg. Men jeg vil samtidig understrege, at det ikke nødvendigvis vil være det rette valg for andre. Og slet ikke for de, der i forvejen har udfordringer med deres luftveje.

Ingen universel sandhed

Der findes således ikke en objektivt korrekt beslutning i dette spørgsmål. At vælge vaccine er at anvende en anerkendt medicinsk forebyggelse mod en kendt fare.

At fravælge vaccine er at beskytte kroppens integritet mod en ukendt risiko. Begge dele er handlinger, der udspringer af et ønske om at overleve – og at gøre det bedst muligt.

Det endelige valg er personligt og bør baseres på både den tilgængelige viden, den enkeltes erfaring og de råd og den vejledning man får fra sin behandlende læge, der har et mere nuanceret indblik i ens aktuelle situation.

Uanset hvad du vælger, er det en beslutning, der fortjener fuld respekt.

Se også COVID-19-vaccine og kræftrisiko

(til menu)

Links

[1] Vaccination mod influenza og covid-19 (Sundhedsstyrelsen, 2025)

• Indhold: Danmarks officielle sundhedsmyndigheds side om COVID-19 vaccination, som indeholder de generelle anbefalinger til befolkningen, herunder særlige risikogrupper.

[2] Patienter med kræftdiagnoser har god gavn af vacciner mod COVID-19 (Syddansk Universitet, 2022)

• Indhold: Formidling af et stort dansk forskningsprojekt, der konkluderer, at kræftpatienter opbygger en effektiv immunrespons og beskyttelse gennem gentagne COVID-19 vaccinationer.

[3] Repeated COVID-19 Vaccination as a Poor Prognostic Factor in Pancreatic Cancer (PubMed, MDPI, Cancers, 2025)

• Indhold: Et videnskabeligt studie, der observerer en potentiel negativ sammenhæng mellem gentagne vaccinationer og prognosen for en specifik gruppe patienter med bugspytkirtelkræft.

[4] Vaccination mod influenza og covid-19 (Kræftens Bekæmpelse, 2025)

• Indhold: Kræftens Bekæmpelses side, der samler information og de officielle anbefalinger om både influenza- og COVID-19-vaccination specifikt til kræftpatienter. Den forklarer, hvorfor vaccination anbefales til denne gruppe.

[5] Vaccinations and Flu Shots for People with Cancer (American Cancer Society, 2025)

• Indhold: Den amerikanske kræftforenings anbefalinger, der forklarer, hvorfor den årlige influenzavaccine er vigtig for personer med kræft og specificerer, at versionen med inaktiveret (død) virus er den, der anbefales.

[6] Respiratory viral infections awaken metastatic breast cancer cells in lungs (Nature, 2025)

• Indhold: Det videnskabelige studie, der viser, hvordan den inflammation, der forårsages af luftvejsinfektioner, potentielt kan vække “sovende” kræftceller (stamceller) og dermed øge risikoen for tilbagefald.

[7] Evaluation of Waning of SARS-CoV-2 Vaccine–Induced Immunity (JAMA, 2023)

• Indhold: Et studie der viser, at vaccineeffektiviteten mod både Omikron-smitte og symptomatisk sygdom faldt til under 20 % efter 6 måneder. Dette understøtter argumentet om, at beskyttelsen kan være kortvarig.

[8] Adverse events reported by cancer patients following vaccination (National Institutes of Health (NIH), 2022)

• Indhold: Et studie, der specifikt undersøger bivirkninger hos kræftpatienter. Det viser, at især efter den anden dosis blev bivirkninger som træthed, ledsmerter, feber, kulderystelser, hovedpine og kvalme rapporteret hyppigere i denne gruppe.

[9] COVID-19 vaccination and breakthrough infections in patients with cancer (National Institutes of Health (NIH), 2021)

• Indhold: Et videnskabeligt studie der viser, at kræftpatienter, som får COVID-19 efter at være blevet vaccineret, stadig kan opleve alvorlige og endda dødelige sygdomsforløb. Dette understreger, at vaccinen ikke er en garanti og bidrager til den komplekse risikovurdering.

[10] Nordisk studie bekræfter sammenhæng mellem covid-19-vacciner og sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen (Statens Serum Institut, 2022)

• Indhold: Statens Serum Institut formidler her resultaterne fra et stort nordisk studie, der bekræfter en sammenhæng mellem mRNA-vaccinerne og sjældne tilfælde af myokarditis. Linket er centralt for at dokumentere den kendte risiko for hjertepåvirkning.

Siden oprettet:

d. 11.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.