Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved en arm, der skal til at få sprøjtet vaccine ind. Sprøjte holdes hen mod armen.

Nyeste

Forskning

  1. Behandlingsteknikker og interventioner
  2. Diagnostik og biomarkører
  3. Forebyggelse og sundhedsfremme
  4. Immunsystemet og sygdom
  5. Kliniske forsøg og protokoller
  6. Kost, livsstil og personlig medicin
  7. Etiske overvejelser
  8. Telemedicin og digital sundhed
Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved en arm, der skal til at få sprøjtet vaccine ind. Sprøjte holdes hen mod armen.

COVID-19-vaccine og kræftrisiko

Kilde:

1-year risks of cancers associated with COVID-19 vaccination: a large population-based cohort study in South Korea (PubMed), Udgivet september 2025.

Henning Saupes FB opslag (d. 14.10.25)

Sydkoreansk studie: Mulig sammenhæng mellem COVID-19 vaccine og kræftrisiko

Et omfattende sydkoreansk registerstudie publiceret i Biomarkers in Research har undersøgt den mulige sammenhæng mellem COVID-19 vaccination og risikoen for at udvikle kræft. Studiet, der er baseret på data fra mere end 8,4 millioner mennesker, identificerer en statistisk forhøjet risiko for seks specifikke kræftformer inden for det første år efter vaccination.

Resumé om COVID-19 vaccine og kræftrisiko

Studiets formål:

  • Forskere i Sydkorea anvendte nationale sundhedsdata til at sammenligne hyppigheden af nye kræfttilfælde hos en stor gruppe vaccinerede personer med en tilsvarende gruppe af uvaccinerede. Formålet var at undersøge, om der kunne observeres en statistisk sammenhæng.

Væsentligste fund:

  • Resultaterne viser en signifikant øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen, mavesækken, tyk- og endetarmen, lungerne, brystet og prostata hos den vaccinerede gruppe et år efter vaccination. Risikoen varierede afhængigt af vaccinetype, køn og alder.

Konklusion og forbehold:

  • Forskerne understreger, at studiet viser en association (en statistisk sammenhæng) og ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng. De konkluderer, at fundene er bekymrende og kalder på yderligere forskning for at afklare de bagvedliggende mekanismer og eventuelt tilpasse fremtidige vaccinationsstrategier.

Studiet i hovedtræk

Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved et mikroskopifoto af en virus med røde hager ud. Mørk baggrund.

Forskerne analyserede data fra den koreanske nationale sygesikringsdatabase i perioden 2021 til 2023. For at sikre en så retvisende sammenligning som muligt, anvendte de en statistisk metode kaldet propensity score matching. Denne metode skaber to grupper – en vaccineret og en uvaccineret – der er så ens som muligt med hensyn til alder, køn, livsstil og eksisterende helbredstilstand. Derved minimeres risikoen for, at andre faktorer end vaccinen er årsag til eventuelle forskelle i resultaterne.

Efter matchning bestod de endelige grupper af 595.007 vaccinerede personer og 2.380.028 uvaccinerede personer, som blev fulgt for nye kræftdiagnoser.

Resultater: Øget risiko for seks kræftformer

Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved et sammenrullet stetoskop på lyst bord.

Analysen viste en statistisk signifikant forhøjet risiko for de følgende seks kræftformer i den vaccinerede gruppe sammenlignet med den uvaccinerede:

  • Prostatakræft: Størst observeret stigning med en hazard ratio (HR) på 1.687, hvilket svarer til en 68,7% øget risiko.
  • Lungekræft: En HR på 1.533, svarende til en 53,3% øget risiko.
  • Skjoldbruskkirtelkræft: En HR på 1.351, svarende til en 35,1% øget risiko.
  • Kræft i mavesækken: En HR på 1.335, svarende til en 33,5% øget risiko.
  • Tyk- og endetarmskræft: En HR på 1.283, svarende til en 28,3% øget risiko.
  • Brystkræft: En HR på 1.197, svarende til en 19,7% øget risiko.

En hazard ratio (HR) er et statistisk mål for, hvor ofte en hændelse (i dette tilfælde en kræftdiagnose) sker i én gruppe sammenlignet med en anden. En HR på over 1.0 indikerer en øget risiko i den undersøgte gruppe.

Forskelle baseret på vaccinetype, køn og alder

Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved en lyserød covid-19-virus på blå baggrund.

Studiet afdækkede også, at risikoen varierede:

Efter vaccinetype:

  • cDNA-vacciner (vektorvacciner som AstraZeneca) blev forbundet med øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtel, mavesæk, tyk- og endetarm, lunger og prostata.
  • mRNA-vacciner (som Pfizer/BioNTech og Moderna) blev forbundet med øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtel, tyk- og endetarm, lunger og bryst.
  • Heterolog vaccination (en kombination af forskellige vacciner) blev forbundet med øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtel og bryst.

Efter køn:

  • Vaccinerede mænd havde en særligt forhøjet risiko for kræft i mavesækken og lungerne, mens vaccinerede kvinder havde en forhøjet risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen og tyk- og endetarmen.

Efter alder:

  • Yngre personer (under 65 år) sås at være mere sårbare over for skjoldbruskkirtel- og brystkræft, mens den ældre gruppe (75+ år) havde en mere markant øget risiko for prostatakræft.

Betydningen af booster-vaccination

Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved en masse hætteglas med vaccine mod COVID-19

Forskerne undersøgte også effekten af booster-doser. Her viste data en signifikant øget risiko for to specifikke kræftformer hos dem, der havde modtaget en booster:

  • Bugspytkirtelkræft: HR på 2.25 (en 125% øget risiko).
  • Kræft i mavesækken: HR på 1.23 (en 23% øget risiko).

Interessant nok fandt studiet også en reduceret risiko for leukæmi (HR på 0.56) hos gruppen, der havde fået en booster-vaccine.

Forbehold og konklusion

Forskning-Covid19-vaccine og kræftrisiko symboliseret ved nogle viruslignende lyse partikler på lyseblå baggrund.

Forskerne bag studiet er omhyggelige med at påpege, at deres fund viser en statistisk sammenhæng, men ikke et endeligt bevis for, at vaccinerne forårsager kræft. Der kan være andre, endnu ukendte faktorer, som spiller ind. En af deres hypoteser er, at den kraftige og vedvarende inflammation, som vaccinen kan fremkalde i kroppen (vaccine-induced hyperinflammation), potentielt kan bidrage til udviklingen af kræft.

De konkluderer, at de observerede sammenhænge, især med tanke på forskellene mellem køn, alder og vaccinetype, gør det nødvendigt med yderligere forskning. Det er afgørende at forstå de underliggende biologiske mekanismer for at kunne vurdere den reelle risiko og sikre, at fremtidige vaccinationsprogrammer er så sikre som muligt.

Studiet understreger, at mens COVID-19-vaccinerne har været effektive til at reducere alvorlig sygdom og død fra selve virusset, er det fortsat vigtigt at overvåge og undersøge potentielle langsigtede bivirkninger.

Man må desuden konstatere, at forskningsresultatet er i direkte modstrid med dette:
Patienter med kræftdiagnoser har god gavn af vacciner mod COVID-19 (Syddansk Universitet, 2022)

  • Indhold: Formidling af et stort dansk forskningsprojekt, der konkluderer, at kræftpatienter opbygger en effektiv immunrespons og beskyttelse gennem gentagne COVID-19 vaccinationer.

Se også Vaccination – for og imod

(til menu)

Links

1-year risks of cancers associated with COVID-19 vaccination: a large population-based cohort study in South Korea (PubMed), Udgivet september 2025.

Henning Saupes FB opslag (d. 14.10.25)

‘Turbo Cancer’ and mRNA: The myth that defies biology and physics (Global Vaccine Data Network, 2024)

  • Indhold: En artikel, der direkte adresserer og afviser myten om “turbo-kræft”. De påpeger, at der mangler en plausibel biologisk mekanisme for, hvordan mRNA-vacciner skulle kunne forårsage eller fremskynde kræft. Derudover viser data fra store kræftregistre i USA, Storbritannien og Europa ingen usædvanlig stigning i kræftrater, der kan kobles til vaccinationsprogrammerne.

COVID-19 Vaccines and People with Cancer (U.S. National Cancer Institute, NCI, 2023)

  • Indhold: En af verdens førende kræftforskningsinstitutioner, udtaler klart: “Der er ingen beviser for, at COVID-19-vacciner forårsager kræft, fører til tilbagefald eller fører til sygdomsprogression.”

What’s the latest evidence regarding COVID-19 vaccines and blood cancer? (Blood cancer UK, 2024)

  • Indhold: En udtalelse fra maj 2024, i samråd med deres panel af britiske hæmato-onkologer. Her adresseres påstandene om sammenhæng med blodkræft. Det konkluderes, at der ikke findes nogen store, kontrollerede studier, der viser en øget kræftrisiko efter COVID-19-vaccination.
    (Hannes kommentar – men det ser det så nu ud til at der alligevel er!)

SARS-CoV-2 Vaccination and the Multi-Hit Hypothesis of Oncogenesis (PubMed, 2023)

  • Indhold: En del af U.S. National Institutes of Health). Denne artikel diskuterer mulige pro-inflammatoriske veje, men præsenterer ikke data, der beviser, at vaccinerne forårsager kræft.

Cancer in CTYA (The International Benchmarking of Childhood Cancer Survival by Stage (BENCHISTA) project, 2025)

  • Indhold: Data fra det britiske sundhedsvæsen (NHS) viser, at forekomsten af kræft hos unge har været langsomt stigende i årtier, altså længe før COVID-19-pandemien. Denne tendens kan ikke tilskrives vaccinerne. NHS Digital udgiver løbende statistik. Deres rapporter viser, at kræft hos børn og unge (0-24 år) er sjældent, men at incidensen har haft en lille, men stabil stigning over de sidste årtier.

Possible link between COVID-19 mRNA vaccines and aggressive cancers (‘turbo cancer’) in the context of Europe’s Beating Cancer Plan (European Parliament, 2025)

  • Indhold: En ikke en videnskabelig artikel, men en formel forespørgsel stillet til Europa-Kommissionen af medlemmer af Europa-Parlamentet. Spørgsmålet adresserer den voksende bekymring blandt borgere og sundhedsprofessionelle om en potentiel forbindelse mellem mRNA-vacciner og hurtigt udviklende kræftformer (“turbo-kræft”). Det anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvilke skridt der tages for at undersøge denne mulige sammenhæng, og hvordan dette passer ind i EU’s overordnede kræftplan. Dokumentet er et bevis på, at bekymringen tages op på et højt politisk niveau i EU.

Increased Age-Adjusted Cancer Mortality After the Third COVID-19 mRNA Vaccine in Japan (National Institutes of Health (NIH) / Cureus, 2024)

  • Indhold: Et japansk studie, der analyserer nationale dødelighedsdata. Forskerne fandt en statistisk signifikant stigning i aldersjusteret dødelighed for flere typer kræft (herunder brystkræft, prostatakræft, kræft i bugspytkirtlen og leukæmi) i 2022. Denne stigning faldt tidsmæssigt sammen med perioden, hvor en stor del af befolkningen modtog deres tredje dosis af mRNA-vaccinen. Forfatterne konkluderer, at selvom dette er en observationsstudie, der viser en korrelation og ikke en direkte årsag, er fundene bekymrende og kræver yderligere undersøgelser af de bagvedliggende mekanismer.

mRNA vaccines and cancer: Experts warn of misinformation as Malhotra row goes mainstream (The BMJ, 2025)

  • Indhold: Nyhedsartikel eller redaktionelt indlæg fra det anerkendte medicinske tidsskrift The BMJ. Artiklen dækker den offentlige og faglige debat, der opstod i kølvandet på udtalelser, der kædede COVID-19-vacciner sammen med kræfttilfælde. Den beskriver kontroversen og reaktionerne fra forskellige eksperter og sundhedsmyndigheder. Artiklen fungerer som en kilde, der viser, at emnet bliver diskuteret åbent i prominente medicinske fora, selvom den primært belyser selve debatten frem for at præsentere ny forskning.

Siden oprettet:

d. 16.10.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.