(Til menu)

Herunder omtales:

• Fluzoparib (Zejula)
• Lynparza (Olaparib, Niraparib i Europa)
• Niraparib (Lynparza i Europa, Zejula i USA)
• Olaparib (Lynparza)
• Rubraca (Rucaparib)
• Rucaparib (Rubraca)
• Talazoparib (Talzenna)
• Talzenna (Talazoparib)
• Zejula (Fluzoparib, Niraparib i USA)

Hvad er PARP-hæmmere

PARP-hæmmere er en type af målrettede kræftlægemidler, der udnytter en svaghed i nogle kræftceller til at hæmme deres vækst og overlevelse. De virker ved at blokere aktiviteten af PARP-enzymer (poly(ADP-ribose) polymerase), der spiller en central rolle i DNA-reparation.

Hvordan virker DNA-reparation

For at forstå PARP-hæmmernes virkningsmekanisme, er det nødvendigt at kende til DNA-reparationsprocesser i celler. DNA-skader opstår konstant i celler på grund af forskellige faktorer, såsom UV-stråling, kemikalier og normale cellulære processer. Celler har udviklet forskellige mekanismer til at reparere disse skader og opretholde DNA'ets integritet.

Enkeltstrengsbrud i DNA

PARP-enzymer er involveret i en af disse reparations-mekanismer, kaldet base excision repair (BER). BER er en vigtig mekanisme til at reparere enkeltstrengsbrud i DNA'et. Når PARP-enzymer blokeres, kan enkeltstrengsbrud ikke repareres effektivt. Dette fører til akkumulering (ophobning) af DNA-skader, som herefter kan føre til dobbeltstrengsbrud.

Dobbeltstrengsbrud i DNA

Dobbeltstrengsbrud er mere alvorlige DNA-skader, der kan være vanskelige for celler at reparere. Celler med defekter i andre DNA-reparationsmekanismer, såsom homologous recombination (udveksling af genetisk materiale mellem lignende DNA-molekyler) (HR), er særligt følsomme over for PARP-hæmning. HR er en vigtig mekanisme til at reparere dobbeltstrengsbrud, og celler med defekter i HR er afhængige af BER for at overleve.

PARP-hæmmernes effekter

PARP-hæmmere binder sig til PARP-enzymer og forhindrer dem i at udføre deres funktion. Dette fører til akkumulering af enkeltstrengsbrud i DNA'et, som kan konverteres til dobbeltstrengsbrud under DNA-replikation.

Udnyttelse af "syntetisk letalitet"

Kræftceller med defekter i HR-vejen, såsom dem med mutationer i BRCA1- eller BRCA2-generne, er særligt følsomme over for PARP-hæmning. Dette skyldes et koncept kaldet "syntetisk letalitet".

Syntetisk letalitet

Syntetisk letalitet opstår, når en kombination af to genetiske defekter fører til celledød, mens hver defekt alene ikke er dødelig for cellen. I tilfældet med PARP-hæmmere og BRCA-mutationer er det kombinationen af PARP-hæmning og den defekte HR-vej, der fører til celledød.

Akkumulering af DNA-skader

Dette fører til akkumulering af DNA-skader, som kan føre til dobbeltstrengsbrud.

Celledød

Kræftceller med defekter i HR kan ikke reparere dobbeltstrengsbrud effektivt og dør som følge af DNA-skaderne.

Synergistisk effekt med andre behandlinger

PARP-hæmmere kan forstærke effekten af kemoterapi og strålebehandling.

Immunmodulation

Nogle studier tyder på, at PARP-hæmmere kan stimulere immunresponset mod kræftceller.

Effekt på kræftceller

PARP-hæmmere er især effektive mod kræftceller med defekter i HR, såsom celler med mutationer i BRCA1- eller BRCA2-generne. Disse gener er involveret i HR, og mutationer i disse gener fører til øget følsomhed over for PARP-hæmning.

Hæmning af DNA-reparation

PARP-hæmmere blokerer BER og forhindrer effektiv reparation af enkeltstrengsbrud i DNA'et.

Akkumulering af DNA-skader

Dette fører til akkumulering af DNA-skader, som kan føre til dobbeltstrengsbrud.

Celledød

Kræftceller med defekter i HR kan ikke reparere dobbeltstrengsbrud effektivt og dør som følge af DNA-skaderne.

Effekt på raske celler

PARP-hæmmere kan også påvirke raske celler, men i mindre grad end kræftceller. Dette skyldes, at raske celler normalt har intakte HR-mekanismer og kan reparere dobbeltstrengsbrud mere effektivt.

Fordele og Ulemper ved PARP-hæmmere

PARP-hæmmere er en lovende klasse af kræftlægemidler med potentiale til at forbedre behandlingsresultater for patienter med forskellige kræftformer. Men som med alle lægemidler har de også potentielle bivirkninger. Her er en oversigt over fordele og ulemper ved PARP-hæmmere:

Fordele

Øget overlevelse

PARP-hæmmere har vist sig at forlænge overlevelsen for patienter med visse kræftformer, herunder æggestokkræft, brystkræft og prostatakræft.

Forsinket tilbagefald

PARP-hæmmere kan forsinke tilbagefald af kræft efter initial behandling, hvilket giver patienterne en længere periode uden sygdom.

Målrettet behandling

PARP-hæmmere er målrettet terapi, hvilket betyder, at de specifikt angriber kræftceller og har mindre effekt på normale celler. Dette kan føre til færre bivirkninger sammenlignet med traditionel kemoterapi.

Oral administration

De fleste PARP-hæmmere gives i tabletform, hvilket gør dem mere bekvemme for patienterne at tage sammenlignet med intravenøs behandling.

Ulemper/bivirkninger

Knoglemarvspåvirkning

PARP-hæmmere kan undertrykke knoglemarvens funktion, hvilket kan føre til anæmi (lavt antal røde blodlegemer), neutropeni (lavt antal hvide blodlegemer) og trombocytopeni (lavt antal blodplader). Dette kan øge risikoen for infektioner, blødninger og træthed.

Gastrointestinale problemer

Kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter er almindelige bivirkninger ved PARP-hæmmere.

Træthed

Træthed er en hyppig bivirkning, der kan påvirke patientens livskvalitet.

Hovedpine

Nogle patienter kan opleve hovedpine som en bivirkning.

Leverpåvirkning: PARP-hæmmere kan forårsage forhøjede leverenzymer, hvilket kan indikere leverpåvirkning.

Nyreproblemer

I sjældne tilfælde kan PARP-hæmmere forårsage nyreproblemer.

Pneumonitis

I sjældne tilfælde kan PARP-hæmmere forårsage lungebetændelse (pneumonitis).

Myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi

I sjældne tilfælde kan PARP-hæmmere øge risikoen for at udvikle myelodysplastisk syndrom (MDS) eller akut myeloid leukæmi (AML), som er alvorlige blodsygdomme.

Bemærk

Bivirkningerne varierer fra person til person og afhænger af den specifikke PARP-hæmmer, dosis og patientens generelle helbredstilstand.

De fleste bivirkninger er milde til moderate og kan håndteres med medicin eller livsstilsændringer.

Alvorlige bivirkninger er sjældne, men det er vigtigt at være opmærksom på dem og søge lægehjælp, hvis de opstår.

Eksempler på PARP-hæmmere

Ved at hæmme PARP forhindres kræftceller i at reparere deres DNA, hvilket fører til ophobning af skader og i sidste ende celledød.

PARP-hæmmere er særligt effektive i kræftceller med defekter i andre DNA-reparationsmekanismer, f.eks. mutationer i BRCA-generne. Disse kræftceller er mere afhængige af PARP for at overleve, og derfor er de mere sårbare over for PARP-hæmmere.

Dette er en generel oversigt over PARP-hæmmere. Den specifikke anvendelse af disse lægemidler kan variere afhængigt af patientens individuelle situation og den gældende behandlingspraksis.

1. Olaparib (Lynparza)

Olaparib var den første PARP-hæmmer, der blev godkendt. Den bruges til behandling af forskellige kræftformer, herunder:

Æggestokkræft

Olaparib anvendes til vedligeholdelsesbehandling af avanceret æggestokkræft hos patienter med BRCA-mutationer eller homolog rekombinationsdefekt (HRD).

Brystkræft

Olaparib anvendes til behandling af HER2-negativ, BRCA-muteret, metastatisk brystkræft.

Prostatakræft

Olaparib anvendes til behandling af BRCA-muteret, metastatisk, kastrationsresistent prostatakræft.

Dispensering

Olaparib gives i tabletform og tages normalt to gange dagligt.

2. Rucaparib (Rubraca)

Rucaparib anvendes primært til behandling af:

Æggestokkræft

Rucaparib anvendes til vedligeholdelsesbehandling af recidiverende æggestokkræft hos patienter med BRCA-mutationer eller HRD.

Prostatakræft

Rucaparib anvendes til behandling af BRCA-muteret, metastatisk, kastrationsresistent prostatakræft.

Dispensering

Rucaparib gives i tabletform og tages normalt to gange dagligt.

3. Talazoparib (Talzenna)

Talazoparib bruges til behandling af:

BRCA-muteret brystkræft

Talazoparib anvendes til behandling af lokalt avanceret eller metastatisk, HER2-negativ brystkræft hos patienter med BRCA-mutationer.

Dispensering

Talazoparib gives i tabletform og tages normalt én gang dagligt.

4. Niraparib (Lynparza)

Æggestokkræft

Niraparib anvendes primært til behandling af æggestokkræft:

Vedligeholdelsesbehandling

Efter initial behandling med kemoterapi kan niraparib gives for at forsinke tilbagefald af avanceret æggestokkræft hos patienter med eller uden BRCA-mutationer.

Behandling af recidiv

Niraparib kan også anvendes til behandling af æggestokkræft, der er vendt tilbage efter tidligere behandling.

Dispensering

Niraparib gives i tabletform og tages normalt én gang dagligt.

5. Fluzoparib (Zejula)

Fluzoparib anvendes til behandling af:

Æggestokkræft

Fluzoparib anvendes til vedligeholdelsesbehandling af recidiverende æggestokkræft hos patienter med BRCA-mutationer eller HRD.

Dispensering

Fluzoparib gives i tabletform og tages normalt to gange dagligt.

Hvornår anvendes PARP-hæmmer

PARP-hæmmere anvendes til behandling af en række kræftformer, især dem med defekter i HR-vejen:

Klinisk anvendelse af PARP-hæmmere:

Ovariecancer/æggestokkekræft

BRCA-muteret ovariecancer, både i tidlige og avancerede stadier.

Vedligeholdelsesbehandling efter kemoterapi for at forlænge progressionsfri overlevelse.

Anvendes også i kombination med Bevacizumab (angiogenesehæmmer).

Brystkræft

BRCA-muteret brystkræft, herunder triple-negativ brystkræft.

Adjuvant behandling efter kirurgi og kemoterapi for at reducere risikoen for tilbagefald.

Prostatakræft

Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft med BRCA-mutationer eller andre HR-defekter. Anvendes ofte i kombination med hormonbehandling.

Pancreascancer

BRCA-muteret pancreascancer. Kliniske studier viser lovende resultater i kombination med kemoterapi.

Præparater godkendt i DK

Her er en oversigt over de nuværende godkendelser af PARP-hæmmere i Danmark (pr. 18. december 2024), baseret på information fra Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen (jeg er dog senere blevet opmærksom på, at ikke alle er godkendt som beskrevet. Spørg din læge om det er en mulighed for dig):

Olaparib (Lynparza)

• Æggestokkræft: Vedligeholdelsesbehandling af avanceret æggestokkræft med BRCA-mutation eller HRD.
• Brystkræft: Adjuverende behandling af BRCA-muteret, HER2-negativ, tidlig brystkræft med høj risiko for tilbagefald.
• Prostatakræft: Behandling af BRCA-muteret, metastatisk, kastrationsresistent prostatakræft.

Rucaparib (Rubraca)

• Æggestokkræft: Vedligeholdelsesbehandling af recidiverende æggestokkræft med BRCA-mutation eller HRD.
• Prostatakræft: Behandling af BRCA-muteret, metastatisk, kastrationsresistent prostatakræft.

Niraparib (Zejula)

• Æggestokkræft: Vedligeholdelsesbehandling af avanceret æggestokkræft hos patienter med eller uden BRCA-mutation.

Talazoparib (Talzenna)

• Brystkræft: Behandling af BRCA-muteret, HER2-negativ, lokalt avanceret eller metastatisk brystkræft.

Fluzoparib (Zejula)

• Æggestokkræft: Vedligeholdelsesbehandling af recidiverende æggestokkræft med BRCA-mutation eller HRD.

Aspekter ved behandlingen

Genetisk testning

For at identificere patienter, der kan have gavn af PARP-hæmmere, er det ofte nødvendigt at udføre genetisk testning for at identificere mutationer i BRCA1- eller BRCA2-generne eller andre gener involveret i HR.

Kombinationsterapi

PARP-hæmmere kan bruges alene eller i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi eller strålebehandling.

Resistens

Kræftceller kan udvikle resistens over for PARP-hæmmere over tid. Der forskes i at udvikle nye PARP-hæmmere og kombinationsbehandlinger for at overvinde resistens.

Bivirkningshåndtering

Det er vigtigt at overvåge patienter for bivirkninger og behandle dem hurtigt og effektivt.

Fremtidsperspektiver

Forskning i PARP-hæmmere fortsætter med at udvikle sig, og der er fokus på:

Udvikling af nye PARP-hæmmere

Der forskes i at udvikle nye PARP-hæmmere med forbedret effektivitet, færre bivirkninger og bredere anvendelsesmuligheder.

Identifikation af biomarkører

Der forskes i at identificere biomarkører, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med PARP-hæmmere.

Kombinationsterapi

Der forskes i at optimere kombinationsbehandlinger med PARP-hæmmere og andre kræftbehandlinger, herunder kemoterapi, strålebehandling, immunterapi og målrettet terapi.

Udforskning af nye anvendelsesområder

Der undersøges, om PARP-hæmmere kan anvendes til behandling af andre sygdomme end kræft, såsom neurodegenerative sygdomme og hjerte-kar-sygdomme.

Konklusion

PARP-hæmmere er en spændende klasse af målrettede kræftlægemidler, der udnytter en fundamental svaghed i nogle kræftceller til at hæmme deres vækst og overlevelse. De har vist sig at være effektive i behandlingen af en række kræftformer, især dem med defekter i HR-vejen. PARP-hæmmere har et stort potentiale i kræftbehandling og er et eksempel på, hvordan præcisionsmedicin kan forbedre behandlingen af kræft.

PARP-hæmmere er en værdifuld tilføjelse til kræftbehandlingen og tilbyder potentielle fordele for patienter med visse kræftformer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de potentielle bivirkninger og diskutere dem med lægen, før behandlingen påbegyndes. Lægen kan hjælpe med at vurdere risici og fordele ved behandlingen og overvåge patienten for bivirkninger under behandlingsforløbet.

Statistikker

Statistikkerne i næste sektion er baseret på gennemsnitlige resultater fra store grupper af patienter. Den individuelle effekt af PARP-hæmmere kan variere betydeligt afhængigt af kræfttype, stadie, patientens generelle sundhedstilstand og andre faktorer.

Bemærk

De nævnte tal i næste sektion (rul til) stammer fra Gemini Advanced. Jeg har ingen mulighed for at tjekke pålideligheden. Men den er sædvanligvis pålidelig.

Se også Alternativ Behandling - Oversigt

Se også Seksualitet og intimitet

Til topmenu

Links

Behandling med Olaparib (PARP-hæmmer-behandling) (Ålborg Universitetshospital)

Nye midler mod æggestokkræft er lovende, men dyre (Sundhedspolitisk Tidsskrift)

Flere PARP-hæmmere viser effekt i 1.linje mod metastatisk prostatakræft uanset mutationer (Onkologisk Tidsskrift)

Behandling med PARP-hæmmer bør tilbydes til flere (ISSUU)

Behandling med Niraparib (Ålborg Universitetshospital)

PARP-hæmmere vinder frem i behandlingen af prostatakræft (Dagens Medicin)

Tamoxifen (Radiodoktoren)

Brystkræft og vitaminer (Radiodoktoren)

Adjuverende antihormonal behandling af kvinder med primær operabel brystkræft (Ugeskrift for Læger)

Kilde

#PARP-hæmmere

#Olaparib

#Lynparza

#Rucaparib

#Rubraca

#Talazoparib

#Talzenna

#Niraparib

#Lynparza

#Zejula

#Fluzoparib

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 18.12.24 (bearbejdet)

❤

Fortsættes...

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.