(Til menu)

Herunder omtales:

• Aflibercept (Zaltrap)
• Axitinib (Inlyta)
• Bevacizumab (Avastin)
• Cabozantinib (Cabometyx)
• Lenalidomid (Revlimid)
• Pazopanib (Votrient)
• Ramucirumab (Cyramza)
• Sorafenib (Nexavar)
• Sunitinib (Sutent)
• Thalidomid (Thalomid)

Hvad er Angiogenese

Angiogenese, dannelsen af nye blodkar, er en essentiel proces for vækst og spredning af kræft. Kræftceller er dygtige til at kapre denne proces og manipulere kroppen til at danne et netværk af blodkar, der forsyner tumoren med ilt og næringsstoffer.

Fysiologisk proces

Angiogenese er en normal fysiologisk proces, der er essentiel for vækst og reparation af væv. Den spiller en rolle i embryonal udvikling, sårheling og menstruationscyklus. Men i kræft er angiogenese en afgørende faktor for tumorvækst, invasion og metastase.

Angiogenese og kræft

Kræftcellernes angiogene switch

Kræftceller kan aktivere en "angiogen switch", hvor de begynder at producere pro-angiogene faktorer, der stimulerer dannelsen af nye blodkar. Den vigtigste af disse faktorer er VEGF (vascular endothelial growth factor), der binder sig til receptorer på endotelceller (danner den indre overflade af blod- og lymfekar). og initierer (starter) en kaskade af signaler, der fører til dannelse af nye blodkar.

Angiogenese og tumor-mikromiljøet

De nye blodkar, der dannes i tumorer, er ofte abnorme og utætte. Dette fører til et unormalt tumor-mikromiljø med øget interstitielt (mellemliggende, i vævet mellem cellerne) tryk, hypoxi (iltmangel) og acidose (surhedsgrad). Dette mikromiljø fremmer tumorvækst, invasion og metastase-dannelse.

Hvordan virker angiogenesehæmmere

Angiogenese er en kompleks proces, der involverer en række signalmolekyler og celler. En af de vigtigste signalmolekyler er VEGF (vascular endothelial growth factor), der stimulerer væksten af nye blodkar.

Angiogenesehæmmere virker ved at blokere VEGF eller andre signalmolekyler, der er involveret i angiogenese. Dette kan ske på forskellige måder:

Monoklonale antistoffer

Nogle angiogenesehæmmere er monoklonale antistoffer, der binder sig til VEGF og forhindrer det i at binde sig til receptorer på endotelceller, der danner blodkar. Bevacizumab er et eksempel på et sådant monoklonalt antistof.

Tyrosinkinasehæmmere

Andre angiogenesehæmmere er tyrosinkinasehæmmere, der blokerer aktiviteten af tyrosinkinaser, der er involveret i angiogenese. Sunitinib og Sorafenib er eksempler på sådanne tyrosinkinasehæmmere.

Effekt på raske celler

Angiogenesehæmmere kan også påvirke raske celler, da angiogenese er en normal proces i kroppen, der er involveret i sårheling og vævsreparation. Bivirkninger ved angiogenesehæmmere kan omfatte:

• Forhøjet blodtryk
• Blødning
• Proteinuri (protein i urinen)
• Sårhelingsproblemer
• Gastrointestinale bivirkninger: Diarré, forstoppelse, mavesmerter.
• Hovedpine
• Træthed

Effekt på kræftceller

Angiogenesehæmmere har en række effekter på tumor-mikromiljøet:

Normalisering af tumorvaskulaturen

Angiogenesehæmmere kan normalisere de abnorme blodkar i tumorer, hvilket forbedrer blodgennemstrømningen og ilttilførslen.

Reduceret interstitielt tryk

Normalisering af blodkarrene kan reducere det interstitielle tryk i tumoren, hvilket kan forbedre lægemiddellevering og reducere metastase.

Øget immuncelle infiltration

Angiogenesehæmmere kan forbedre infiltrationen af immunceller i tumoren, hvilket kan forstærke immunresponset mod kræftceller.

Nye blodkar

Angiogenesehæmmere hæmmer dannelsen af nye blodkar, hvilket har flere effekter på kræftceller:

Hæmning af tumorvækst

Ved at blokere angiogenese forhindres kræfttumorer i at få den nødvendige forsyning af ilt og næringsstoffer, hvilket hæmmer deres vækst.

Hæmning af metastase

Angiogenese er også vigtig for kræftcellernes evne til at sprede sig til andre dele af kroppen (metastase). Angiogenesehæmmere kan hæmme metastase ved at forhindre dannelsen af nye blodkar i metastaserne.

Øget effekt af kemoterapi og strålebehandling

Angiogenesehæmmere kan øge effekten af kemoterapi og strålebehandling ved at forbedre blodgennemstrømningen i tumoren, hvilket gør det lettere for lægemidlerne at nå kræftcellerne.

Aspekter ved behandling med angiogenesehæmmere

Kombinationsterapi

Angiogenesehæmmere bruges ofte i kombination med kemoterapi eller strålebehandling.

Overvågning af bivirkninger

Det er vigtigt at overvåge patienter for bivirkninger og behandle dem hurtigt og effektivt.

Kontraindikationer

Angiogenesehæmmere bør ikke bruges til patienter med visse tilstande, såsom ukontrolleret hypertension (højt blodtryk), blødningsforstyrrelser eller nylig operation.

Klinisk anvendelse af angiogenesehæmmere

Angiogenesehæmmere anvendes til behandling af en række kræftformer, herunder:

• Tyktarmskræft
• Lungekræft
• Nyrekræft
• Glioblastom (hjernetumor)
• Ovariecancer
• Leverkræft
• Multiple myelom

Kombinationsterapi

Angiogenesehæmmere bruges ofte i kombination med kemoterapi eller strålebehandling for at øge effektiviteten af behandlingen.

Bivirkninger og sikkerhedsprofil

Angiogenesehæmmere kan forårsage en række bivirkninger, herunder:

Forhøjet blodtryk

Angiogenesehæmmere kan forstyrre reguleringen af blodtrykket.

Blødning

Da angiogenesehæmmere påvirker blodkar, kan de øge risikoen for blødning, herunder næseblod, blødning fra tandkødet og mere alvorlige blødninger.

Protein i urinen (proteinuri)

Angiogenesehæmmere kan skade de små blodkar i nyrerne, hvilket kan føre til protein i urinen.

Sårhelingsproblemer

Da angiogenesehæmmere hæmmer dannelsen af nye blodkar, kan de forsinke sårheling.

Gastrointestinale problemer

Kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter er almindelige bivirkninger ved angiogenesehæmmere.

Hovedpine

Hovedpine kan være en hyppig bivirkning.

Hudreaktioner

Udslæt, kløe og tør hud kan forekomme.

Træthed

Mange patienter oplever træthed og mangel på energi.

Mundtørhed

Nedsat spytproduktion kan føre til mundtørhed og huller på grund af dette til huller i tænderne.

Hævelse i benene

Væskeophobning kan forårsage hævelse i benene.

Alvorlige bivirkninger:

Selvom det er sjældent, kan angiogenesehæmmere også forårsage alvorlige bivirkninger, såsom:

Blodpropper

Øget risiko for blodpropper i lungerne (lungeemboli) eller benene (dyb venetrombose).

Hjerteproblemer

Hjerteanfald, hjertesvigt og forstyrrelser i hjerterytmen.

Mave-tarm perforering

Hul i mave-tarmkanalen.

Neurologiske problemer

Kramper, slagtilfælde og synsforstyrrelser.

Bemærk

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle patienter oplever bivirkninger, og at bivirkningernes sværhedsgrad kan variere. Det er afgørende at diskutere eventuelle bivirkninger med lægen, så de kan håndteres og minimeres.

Mekanismer i konkrete angiogenesehæmmere

Angiogenesehæmmere virker ved at blokere forskellige trin i angiogeneseprocessen. De kan:

Blokere VEGF:

• Monoklonale antistoffer: Bevacizumab (Avastin) er et monoklonalt antistof, der binder sig til VEGF og forhindrer det i at binde sig til receptorer på endotelceller.
• VEGF-fælder: Aflibercept (Zaltrap) er en rekombinant fusion protein, der fungerer som en "fælde" for VEGF og forhindrer det i at binde sig til receptorer.

Hæmme VEGF-receptorer:

• Tyrosinkinasehæmmere: Sunitinib (Sutent), Sorafenib (Nexavar) og Pazopanib (Votrient) er multikinasehæmmere, der blokerer VEGF-receptorer og andre tyrosinkinaser involveret i angiogenese.
• Monoklonale antistoffer: Ramucirumab (Cyramza) er et monoklonalt antistof, der binder sig til VEGFR-2 og blokerer bindingen af VEGF.

Hæmme andre angiogene faktorer:

• Thalidomid (Thalomid) og Lenalidomid (Revlimid): Disse lægemidler hæmmer angiogenese ved at blokere produktionen af forskellige angiogene faktorer.

Eksempler på angiogenesehæmmere

Denne liste er ikke udtømmende, og der findes andre angiogenesehæmmere på markedet og under udvikling.

Angiogenesehæmmere anvendes ofte i kombination med kemoterapi eller andre kræftbehandlinger.

Valget af angiogenesehæmmer afhænger af kræfttypen, patientens generelle helbredstilstand og andre faktorer.

Angiogenesehæmmere anvendes i behandlingen af en række forskellige kræftformer, ofte i kombination med kemoterapi eller andre kræftbehandlinger.

1. VEGF-hæmmere:

Bevacizumab (Avastin)

Anvendes til behandling af en bred vifte af kræftformer, herunder:

• Metastatisk kolorektal cancer (tyktarmskræft)
• Avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), især adenocarcinom
• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)
• Recidiverende glioblastom (hjernetumor)
• Avanceret ovariecancer
• Cervixcancer (livmoderhalskræft)

• Gives intravenøst (infusion).

Ramucirumab (Cyramza)

Anvendes til behandling af:

• Avanceret mavekræft
• NSCLC
• Hepatocellulært carcinom (leverkræft)
• Kolorektal cancer

• Gives intravenøst (infusion).

Aflibercept (Zaltrap)

Anvendes til behandling af metastatisk kolorektal cancer og avanceret renalcellecarcinom.

• Metastatisk kolorektal cancer
• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)

• Gives intravenøst (infusion).

Ziv-aflibercept (Eylea)

Primært anvendt til øjensygdomme, men undersøges også for kræftbehandling

2. Tyrosinkinasehæmmere:

Sunitinib (Sutent)

Anvendes til behandling af:

• Gastrointestinal stromal (støttevæv i et organ) tumor (sjælden form for kræft, der opstår i mave-tarmkanalen) (GIST)
• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)
• Pankreas neuroendokrine tumorer (pNET)

• Gives i tabletform.

Pazopanib (Votrient)

Anvendes til behandling af:

• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)
• Bløddelssarkom

• Gives i tabletform.

Sorafenib (Nexavar)

Anvendes til behandling af:

• Hepatocellulært carcinom (leverkræft)
• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)
• Differentieret thyreoideacancer

• Gives i tabletform.

Axitinib (Inlyta)

Anvendes til behandling af:

• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)

• Gives i tabletform.

Cabozantinib (Cabometyx)

Anvendes ved:

• Medullært thyreoideacancer
• Avanceret renalcellecarcinom (nyrekræft)
• Hepatocellulært carcinom (leverkræft)

3. Andre angiogenesehæmmere:

Thalidomid (Thalomid)

Anvendes til behandling af:

• Multiple myelom

• Gives i tabletform.

Lenalidomid (Revlimid)

Anvendes til behandling af:

• Multiple myelom
• Myelodysplastisk syndrom

• Gives i tabletform.

Bemærk

Specifikke undertyper

Inden for hver kræfttype kan der være specifikke undertyper, der responderer bedre på angiogenesehæmmere end andre.

Kombinationsterapi: Angiogenesehæmmere anvendes ofte i kombination med kemoterapi, strålebehandling eller målrettet terapi for at opnå en synergistisk effekt.

Biomarkører

Der forskes i at identificere biomarkører, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med angiogenesehæmmere.

Fremtidsperspektiver

Forskning i angiogenesehæmmere fortsætter med at udvikle sig, og der er fokus på:

Udvikling af nye angiogenesehæmmere

Der forskes i at udvikle nye lægemidler, der er mere effektive og har færre bivirkninger.

Identifikation af biomarkører

Der forskes i at identificere biomarkører, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med angiogenesehæmmere.

Kombinationsterapi

Der forskes i at optimere kombinationsbehandlinger med angiogenesehæmmere og andre kræftbehandlinger.

Konklusion

Angiogenesehæmmere er en vigtig klasse af målrettede kræftlægemidler, der har forbedret behandlingen af en række kræftformer. De virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar, hvilket kan sulte kræfttumorer for næring og ilt. Angiogenesehæmmere har også en række andre effekter på tumor-mikromiljøet, der kan forstærke immunresponset mod kræftceller og forbedre effekten af andre behandlinger.

Angiogenesehæmmere kan have bivirkninger, men de er generelt veltolererede og har en vigtig plads i moderne kræftbehandling.

Statistikker

Statistikkerne i næste sektion er baseret på gennemsnitlige resultater fra store grupper af patienter. Den individuelle effekt af angiogenese-hæmmere kan variere betydeligt afhængigt af kræfttype, stadie, patientens generelle sundhedstilstand og andre faktorer.

Bemærk

De nævnte tal i næste sektion (rul til) stammer fra Gemini Advanced. Jeg har ingen mulighed for at tjekke pålideligheden. Men den er sædvanligvis pålidelig.

Se også Monoklonale antistoffer

Se også Hormonbehandling

Se også Naturlige antihormoner

Til topmenu

Links

Behandling ved spredning uden for nyren (Kræftens Bekæmpelse)

Angiogenesehæmmere naturlige (Radiodoktoren)

VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (Medicin.dk)

Kræftsvulster er mere komplicerede, end forskerne tidligere har antaget (Videnskab.dk)

Trombolyse og endovaskulær terapi – balladen om apopleksi (Ugeskrift for Læger)

Kontrol af angiogenese – et nyt våben mod sygdom (KemiFokus)

Angiogenesis Inhibitors (National Cancer Institute)

Målrettet behandling af nyrekræft (Netdoktor.dk)

Kilde

#Angiogenesehæmmere

#Aflibercept (Zaltrap)

#Axitinib (Inlyta)

#Bevacizumab (Avastin)

#Cabozantinib (Cabometyx)

#Lenalidomid (Revlimid)

#Pazopanib (Votrient)

#Ramucirumab (Cyramza)

#Sorafenib (Nexavar)

#Sunitinib (Sutent)

#Thalidomid (Thalomid)

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 18.08.24 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.