Peritumoralt væv – vævet omkring tumor

Kilde:

Peritumoral tissue: a new paradigm in understanding and treating cancer (Dr. Daniel Thomas, DO, MS, Mc.Lellands gruppe, Facebook) (d. 22.01.25)

Resumé af undersøgelsen

En ny forståelse af kræft og dens behandling

Kræftbehandling har traditionelt fokuseret på at eliminere kræftceller. Ny forskning afslører dog en mere kompleks virkelighed, hvor det omgivende væv, peritumoralt væv, spiller en afgørende rolle i kræftudvikling og respons på behandling.

Denne artikel omhandler peritumoralt væv, det tilsyneladende normale væv, der omgiver en kræfttumor, og som spiller en afgørende rolle i kræftudvikling og respons på behandling.

Artiklen præsenterer en ny tilgang til kræftbehandling, der fokuserer på at modificere dette miljø ved at ændre de molekylære og cellulære processer i peritumoralt væv. Denne strategi kan potentielt hæmme kræftens progression og forbedre effekten af traditionelle behandlinger.

Selve undersøgelsen

Resumé af:

Peritumoral tissue: a new paradigm in understanding and treating cancer

Formål

At præsentere en ny forståelse af kræft, der inkluderer peritumoralt væv (væv omkring kræfttumor), og at diskutere de behandlingsmæssige konsekvenser af denne nye viden.

Baggrund

Kræft er en kompleks sygdom, der involverer mere end bare abnorme celler. Peritumoralt væv, området der omgiver tumoren, spiller en aktiv rolle i kræftudvikling og respons på behandling.

En flydende grænse

Nyere forskning har afsløret, at vellykket behandling af kræft kræver et fundamentalt skift i perspektiv, hvor man ser ud over selve tumoren for at forstå og målrette det omgivende vævsmiljø. Dette omgivende område, der repræsenterer overgangszonen mellem kræfttumorer og sundt væv, ser bedragerisk normalt ud under mikroskopisk undersøgelse. Detaljeret forskning har imidlertid afdækket betydelige ændringer, der adskiller det fra virkelig sundt væv, hvor disse forskelle strækker sig overraskende langt – op til 10 centimeter fra tumorens kant i nogle kræftformer.

Molekylære og cellulære ændringer

Cellerne i peritumoralt væv udviser adskillige modifikationer, der adskiller dem fra normale celler. På det genetiske niveau viser disse celler forskellige ekspressionsmønstre, der påvirker forskellige cellulære funktioner

Ændringer i peritumoralt væv kan omfatte:

Genetiske ændringer

Kræftceller kan ændre, hvordan de omkringliggende celler i det nærliggende væv opfører sig. De kan for eksempel få de normale celler til at vokse hurtigere, bevæge sig mere, eller blive mere modstandsdygtige. Dette sker ved at ændre, hvilke gener der er aktive i cellerne.

Ændringer i gener, der styrer cellevækst, cellens bevægelse, og cellens evne til at bekæmpe infektioner, kan føre til, at vævet hjælper kræften med at vokse og sprede sig.

Epigenetiske ændringer

Ændringer i DNA-methylering og histonmodifikationer, der kan påvirke genekspression uden at ændre DNA-sekvensen. Epigenetiske ændringer kan enten slukke for gener, der beskytter mod kræft, eller tænde for gener, der fremmer kræft.

Eller sagt med andre ord

Forestil dig vores DNA som en kogebog fyldt med opskrifter (gener) til at lave alle de forskellige dele af vores krop. Nogle gange sætter vi små sedler (methylering) ind i kogebogen for at markere, hvilke opskrifter vi skal bruge ofte, og hvilke vi sjældent bruger. Vi kan også folde siderne på forskellige måder (histonmodifikationer) for at gøre det nemmere eller sværere at finde bestemte opskrifter.

Disse sedler og foldninger ændrer ikke selve opskrifterne i kogebogen (DNA-sekvensen), men de ændrer, hvor ofte vi bruger dem (genekspression).

I kræftceller kan disse sedler og foldninger være placeret forkert. Det kan føre til, at vi ikke kan finde de opskrifter, der beskytter os mod kræft (tumor suppressor gener), eller at vi bruger for mange af de opskrifter, der fremmer kræft (onkogener).

Ændringer i cellulær sammensætning

Forøget antal af visse celletyper, som f.eks. fibroblaster (celler der danner bindevæv), immunceller (celler der bekæmper infektioner), f.eks. regulatoriske T-celler (en slags immuncelle der dæmper immunforsvaret) og endotelceller (celler der danner blodkar), der kan bidrage til tumorvækst og spredning. Fibroblaster i peritumoralt væv (vævet rundt om kræftknuden) kan for eksempel producere vækstfaktorer (små proteiner der får celler til at vokse) og cytokiner (signalstoffer der påvirker cellers adfærd), der stimulerer tumorvækst (får kræftknuden til at vokse).

Ændringer i den ekstracellulære matrix (ECM)

ECM (Extracellulær Matrix (cellernes støttestruktur), det der omgiver celler) er et netværk af proteiner og kulhydrater, der omgiver cellerne. Ændringer i ECM’s sammensætning og struktur kan påvirke celleadhæsion (cellernes evne til at hænge sammen), migration (cellernes bevægelse) og signalering (hvordan celler kommunikerer med hinanden). For eksempel kan øget aflejring af kollagen (et protein der gør væv stærkt) i ECM gøre vævet stivere og fremme invasion af kræftceller.

Studiemetoder

Denne artikel er baseret på en gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur om peritumoralt væv og dets rolle i kræft.

Hovedresultater

Peritumoralt væv er aktivt involveret i kræftudvikling

Det bidrager til tumorvækst, invasion og spredning. Studier har vist, at kræftceller kan kommunikere med celler i peritumoralt væv og påvirke deres adfærd. For eksempel kan kræftceller udskille faktorer, der stimulerer angiogenese (dannelse af nye blodkar) og dermed øge blodtilførslen til tumoren.

Kræft-attraktorhypotesen

Disse fund understøtter den nye “kræft-attraktor” -hypotese, der går ud på at se kræft som et vævsniveau-fænomen snarere end udelukkende en cellulær sygdom. Dette perspektiv antyder, at kræft udvikler sig gennem komplekse, ikke-lineære organisatoriske processer, der påvirker hele vævssystemer, snarere end gennem isolerede cellulære mutationer alene.

Modifikation af peritumoralt væv kan hæmme kræft

Strategier, der er målrettet mod dette miljø, kan forbedre behandlingsresultaterne. Prækliniske og kliniske studier har vist, at modifikation af peritumoralt væv kan hæmme tumorvækst, invasion og spredning. For eksempel kan hæmning af angiogenese reducere blodtilførslen til tumoren og dermed hæmme dens vækst.

Genbrug af lægemidler viser potentiale

Genbrug af lægemidler

Forskning har afsløret flere kategorier af eksisterende medicin, repusposed drugs, der oprindeligt er udviklet til andre formål, kan bruges til at modificere peritumoralt væv. Eksempler på lægemidler, der viser potentiale i denne sammenhæng, inkluderer:

Metformin

Et diabetesmiddel, der kan ændre den metaboliske balance omkring tumorer og reducere inflammation. Metformin har vist sig at kunne hæmme væksten af forskellige kræfttyper i prækliniske studier.

Pioglitazon

Pioglitazon, der arbejder sammen med metformin, påvirker metabolismen gennem PPAR-γ-aktivering og påvirker stromalcelleopførsel (støttecellers adfærd) i tumormiljøet. Kombinationen af disse metaboliske modifikatorer virker lovende med hensyn til at omforme, hvordan kræftceller interagerer med deres miljø, hvilket gør dem mere modtagelige for konventionelle behandlinger.

Losartan

En blodtryksmedicin, der kan reducere vævsstivhed og forbedre lægemiddelafgivelse. Losartan har vist sig at kunne hæmme fibrose (dannelse af arvæv) i peritumoralt væv og dermed forbedre lægemiddelafgivelsen til tumoren.

Losartan reducerer vævsstivhed og forbedrer lægemiddelafgivelse. Dens kraftige antifibrotiske egenskaber spiller en vital rolle i at ændre tumorstruktur og dets omgivende miljø.

Doxycyclin

Doxycyclin, der arbejder sammen med Losartan, bidrager til strukturel modifikation gennem sin hæmning af matrix-metallo-proteinaser (enzymer der nedbryder væv), hvilket hjælper med at opretholde en stabil vævsstruktur og reducerer metastatisk potentiale. Sammen skaber disse strukturelle modifikatorer et miljø, der er mere befordrende for terapeutisk intervention.

Propranolol

En beta-blokker, der kan normalisere blodkar i tumorer og forbedre blodgennemstrømningen. Propranolol har vist sig at kunne reducere blodtrykket i tumoren og dermed forbedre effekten af kemoterapi.

NSAID’er

Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, der kan forhindre dannelse af “nicher”, hvor kræft kan sprede sig. NSAID’er har vist sig at kunne hæmme inflammation og angiogenese (blodkardannelse) i peritumoralt væv.

Statiner

Regulering af cellulær organisation og kommunikation repræsenterer det sidste nøgleområde for intervention (behandling). Statiner, der traditionelt bruges til kolesterolhåndtering, har vist lovende effekter på cellulær organisation og kommunikation inden for væv. Deres evne til at påvirke cellebevægelse og organisation giver en yderligere mekanisme til at kontrollere tumorudvikling og progression.

Statiner har således vist sig at kunne hæmme væksten af forskellige kræfttyper i prækliniske studier.

Ny tilgang og forskning

Behandling

Denne tematiske tilgang til genbrug af lægemidler repræsenterer et betydeligt fremskridt i kræftbehandlingsstrategien.

Ved at adressere flere aspekter af tumormiljøet samtidigt skaber disse genanvendte mediciner en omfattende ramme for behandling, der strækker sig ud over traditionelle celle-dræbende tilgange.

Denne systematiske ændring af det peritumorale miljø kan være nøglen til at forbedre behandlingsresultaterne og reducere kræft-tilbagefaldsrater.

Forskning

Fremtidig forskning skal fokusere på at identificere og validere nye mål i peritumoralt væv og udvikle effektive strategier til at modificere dette miljø.

Det er ikke nok at fokusere på at dræbe kræftceller. For at opnå optimale resultater, skal vi også ændre det omgivende væv (peritumoralt væv). Kræft er en kompleks sygdom, der involverer hele vævet, ikke kun de enkelte kræftceller.

Konklusion

Forståelsen af peritumoralt vævs rolle i kræft repræsenterer et paradigmeskift i onkologi. Ved at integrere denne viden i behandlingsstrategier kan man potentielt opnå bedre og mere holdbare resultater.

Forskning viser, at eksisterende medicin kan bruges til at ændre vævets struktur, blodkar og inflammation, hvilket kan hæmme kræft og forbedre effekten af traditionelle behandlinger.

Fremtidens kræftbehandling ligger i at kombinere traditionelle metoder med strategier, der ændrer vævsmiljøet. Dette kræver, at vi gentænker vores tilgang til kræftbehandling og udnytter den viden, vi har om de komplekse interaktioner mellem tumorer og deres omgivelser.

Reference:

New paradigms for the treatment of cancer: The role of anti-angiogenesis agents (Science Direct)

(Denne reference oplyses af Dr. Daniel Thomas, men linket virker ikke og jeg har ikke kunnet finde den oprindelige forskningsartikel). Her er hvad jeg eller ved om referencen:

Demicheli R, Hrushesky WJM, Saenger E, Biganzoli E. Medical and scientific evidence for the cancer attractor. Academia Oncology. 2024 Dec 16;1:1-12.

Se også Kræft som Metabolisk lidelse

Se også Repurposed Drugs

(til menu)

Kilde

#PeritumoraltVæv

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 23.01.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.