Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler) og kræft

(Til topmenu)

NSAID'er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler) er en gruppe af medicin, der ofte bruges til at lindre smerte, feber og inflammation. Eksempler på NSAID'er inkluderer bl.a.:

  • Ibuprofen
  • Diclofenac
  • Naproxen

De er effektive til at behandle mange almindelige lidelser. Men disse stoffer har nu vist sig også at kunne medvirke i kræftbehandling.

Betydning i kræftbehandling

I de seneste år har forskere opdaget, at NSAID'er kan have en række positive effekter på kræftceller. Disse effekter inkluderer:

Hæmning af tumorvækst

NSAID'er kan også hæmme produktionen af prostaglandiner, som er involveret i cellevækst og deling. Ved at reducere produktionen af prostaglandiner kan NSAID'er potentielt bremse væksten af kræftceller.

Induktion af celledød

Nogle NSAID'er kan direkte fremkalde programmeret celledød (apoptose) i kræftceller.

Reduktion af Inflammation

En af de primære mekanismer bag NSAID'ers potentielle kræftforebyggende effekt er deres evne til at hæmme inflammation. Kronisk inflammation er forbundet med udviklingen af mange kræftformer.

Modulation af immunsystemet

Ved at påvirke immunsystemet kan NSAID'er hjælpe kroppen med at bekæmpe kræftcellerne mere effektivt.

Mekanismen bag effekten

Hvordan virker NSAID'er så præcist mod kræft?

Det korte svar er, at det er et komplekst samspil mellem forskellige biologiske processer (dette er uddybet længere nede i teksten). En af de vigtigste mekanismer er hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). COX spiller en central rolle i produktionen af prostaglandiner, som er molekyler, der er involveret i inflammation og cellevækst. Ved at blokere COX kan NSAID'er reducere produktionen af prostaglandiner og dermed hæmme væksten af kræftceller.

Kliniske studier og bevis

Flere kliniske studier har vist lovende resultater vedrørende brugen af NSAID'er i forebyggelse og behandling af forskellige kræftformer, herunder:

Flere studier har antydet en sammenhæng mellem regelmæssig brug af NSAID'er og en lavere risiko for visse typer kræft, især kolorektal cancer.

Kolorektal cancer

Der er stærk evidens for, at regelmæssig brug af NSAID'er kan reducere risikoen for at udvikle kolorektal cancer. Flere store epidemiologiske studier har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem regelmæssig brug af NSAID'er og en reduceret risiko for denne type kræft.

Andre kræftformer

Studier har også antydet en mulig forebyggende effekt af NSAID'er mod andre kræftformer, såsom spiserørskræft, brystkræft, prostata kræft og lungekræft.

NSAID'er som adjuverende behandling

NSAID'er bliver ofte betragtet som en adjuverende behandling, hvilket betyder, at de bruges sammen med andre konventionelle kræftbehandlinger, såsom kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Eller de benyttes i kombination med andre repurposed drugs.

Kombinationen af NSAID'er med andre behandlinger kan potentielt øge den samlede effekt og forbedre patientens outcome.

Bivirkninger ved NSAID

Disse kan omfatte:

  • Mavesår
  • Blødninger
  • Nyreproblemer
  • Hjerteproblemer

Det er derfor afgørende at tale med sin læge, før man starter behandling med NSAID'er, ikke mindst hvis man allerede har problemer med noget af overstående.

Mekanismer bag NSAID ved kræft

(kompliceret)

NSAID'er hæmmer som nævnt ovenfor primært enzymet cyclooxygenase (COX). Dette enzym spiller en central rolle i produktionen af prostaglandiner, som er signalmolekyler, der er involveret i en lang række biologiske processer, herunder inflammation, cellevækst og blodkarudvidelse.

Her er nogle af de specifikke molekylære mekanismer, der menes at være involveret i NSAID'ers kræftbekæmpende virkning:

Hæmning af tumorangiogenese

Prostaglandiner spiller en afgørende rolle i dannelsen af nye blodkar (angiogenese), som er nødvendigt for at tumorer kan vokse. Ved at hæmme COX-enzymet og dermed reducere produktionen af prostaglandiner, kan NSAID'er begrænse tumorvækst ved at hæmme angiogenese.

Modulation af cellecyklus

NSAID'er kan påvirke cellecyklussen, som er den proces, hvorved celler vokser og deler sig. Ved at inducere cellecyklusarrest kan NSAID'er forhindre kræftceller i at proliferere (vokse eller formerer sig meget hurtigt og i stort omfang).

Induktion af apoptose

Nogle NSAID'er kan fremkalde programmeret celledød (apoptose) i kræftceller. Dette sker ved at aktivere bestemte proteiner, der er involveret i den apoptotiske kaskade.

Modulation af tumor-mikromiljøet

Tumor-mikromiljøet er det lokale miljø, der omgiver en tumor, og det spiller en vigtig rolle i tumorvækst og progression. NSAID'er kan påvirke tumor-mikromiljøet ved at reducere inflammation og øge immunresponsen mod tumorceller.

Interaktion med andre signalveje

Ud over COX-hæmning kan NSAID'er også interagere med andre signalveje, der er involveret i kræftcelleoverlevelse og -proliferation, såsom NF-κB og Akt-vejen (begge er signalveje i cellerne, der spiller en central rolle i udviklingen og spredningen af kræft).

COX-1 og COX-2

To forskellige isoformer

Der findes to hovedisoformer af COX-enzymet: COX-1 og COX-2.

COX-1 er et konstitutivt enzym, der er udtrykt i de fleste celler og er involveret i normale fysiologiske processer.

COX-2 er et inducerbart enzym (enzym, hvis produktion i en celle kan øges (induceres) som reaktion på et specifikt signal eller stof), der primært udtrykkes i inflammatoriske processer og i kræftceller.

Problemer med bivirkninger

De fleste konventionelle NSAID'er hæmmer både COX-1 og COX-2, hvilket kan føre til bivirkninger som mavesår og blødninger.

Udviklingen af selektive COX-2-hæmmere (såsom celecoxib) var derfor et stort fremskridt, da disse lægemidler skulle være mere skånsomme over for mave-tarm-kanalen. Dog har senere studier vist, at selektive COX-2-hæmmere også kan have alvorlige bivirkninger, herunder øget risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Et komplekst billede

Selvom der er opnået en betydelig viden om de molekylære mekanismer bag NSAID'ers kræftbekæmpende effekt, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Kræft er en kompleks sygdom, og effekten af NSAID'er kan variere afhængigt af tumortype, stadie og den enkelte patients genetiske sammensætning.

Konklusion

NSAID'er repræsenterer et spændende forskningsområde inden for kræftbehandling. Selvom der stadig er meget, vi ikke ved, er det klart, at disse almindelige smertestillende midler har et betydeligt potentiale til at forbedre behandlingen af kræftpatienter. Ved at kombinere NSAID'er med andre terapier kan vi måske en dag opnå en mere effektiv og skånsom behandling af kræft.

Hvis du er i tvivl om interaktion, kan det tjekkes her:

Drugs.com

Se også Celecoxib

Se også Repurposed Drugs

Til topmenu

Links

Interaktioner (søg på præparater) (Interaktionsdatabasen, Lægemiddelstyrelsen)

NSAIDs and Cancer Resolution: New Paradigms beyond Cyclooxygenase (PubMed)

Smertestillende piller kan forebygge kræft (DR-Nyheder)

Nonsteroide antiinflammatoriske farmaka og forebyggelse af kolorektalcancer og andre former for cancer (Ugeskrift for Læger)

NSAIDs and gastrointestinal cancer prevention (PubMed)

Anti-Inflammatory Drugs as Anticancer Agents (PubMed)

NSAIDs and breast cancer: a possible prevention and treatment strategy (PubMed)

Effect of aspirin and NSAIDs on risk and survival from colorectal cancer (PubMed)

Aspirin and NSAIDs for the prevention of colorectal cancer (PubMed)

Kilde

#NSAID-kræft

#Ibuprofen

#Diclofenac

#Naproxen

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 01.07.24 (bearbejdet - senest revideret d. 28.10.24)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft