uPAR – Nyt håb for bugspytkirtelkræft

Kilde:

Targeting uPAR with an antibody-drug conjugate suppresses tumor growth and reshapes the immune landscape in pancreatic cancer models (Science Advances), Udgivet januar 2025.

Resumé af undersøgelsen

Videnskabelig artikel, udgiver d. 17.01.25

uPAR-målrettet antistof-lægemiddelblanding undertrykker tumorvækst og omformer immun-responset i modeller af bugspytkirtelkræft, forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet

Med andre ord

Forestil dig en slags ‘målsøgende missil’ mod kræftceller. Det er principielt det, som forskere har udviklet, og som beskrives i denne artikel.

De har lavet en ny medicin, FL1-PNU, der virker som et missil, der specifikt rammer et protein kaldet uPAR, som findes på kræftceller i bugspytkirtlen. Medicinen er testet i laboratoriet og på mus med kræft i bugspytkirtlen.

Resultaterne viser, at medicinen er effektiv til at dræbe kræftceller og få kræftsvulsten til at skrumpe. Samtidig hjælper den med at ‘booste’ kroppens eget immunforsvar, så det bedre kan bekæmpe kræften.

Medicinen er stadig på et tidligt stadie, men resultaterne er lovende og giver håb om en ny og effektiv behandling mod kræft i bugspytkirtlen i fremtiden.

Baggrund

PDAC (kræft i bugspytkirtlen) er en aggressiv kræftform med en dårlig prognose, primært på grund af dens tætte, bindevævsagtige støttevæv, der hindrer effektiv lægemiddellevering og immuncelle infiltration.

ADC’er (målsøgende medicin), der leverer målrettet cytotoksisk (celledræbende) behandling via tumor-specifikke antistoffer, har vist lovende resultater i behandlingen af ​​forskellige solide (faste) tumorer. uPAR (et protein) er et attraktivt mål i PDAC på grund af dets høje forekomst i både tumorceller og støttevævsceller.

Studiemetoder

ADC design og generering

Tænk på det som at bygge en lille pakkebombe, der kun rammer kræftceller. Forskerne tog et antistof (FL1), der kan genkende og binde sig til kræftceller, og koblede det sammen med en kraftig cellegift (PNU-159682). Forbindelsen mellem antistoffet og cellegiften er en slags ‘snor’, der først ‘sprænger’ og frigiver giften, når pakken er kommet ind i kræftcellen.

In vitro evaluering

In vitro betyder “i glas”, altså i laboratoriet.

Forskerne testede medicinen på forskellige kræftceller fra mennesker og mus i petriskåle for at se, hvor effektiv den var til at dræbe dem.

De undersøgte også, om medicinen kunne dræbe kræftceller, der ikke havde det protein (uPAR), som antistoffet binder sig til, ved en slags ‘dominoeffekt’ (bystander drab).

In vivo evaluering

In vivo betyder “i levende organismer”, altså i mus.

Forskerne testede medicinen på mus med kræft i bugspytkirtlen for at se, om den kunne bremse kræftens vækst.

De undersøgte også, hvordan medicinen påvirkede musenes immunforsvar, og om den kunne hjælpe immunforsvaret med at bekæmpe kræften.

Flowcytometri og immunhistokemi

Det er to metoder, som forskerne brugte til at undersøge cellerne i musene nærmere. Flowcytometri er en teknik, der kan tælle og sortere forskellige typer af celler, mens immunhistokemi er en metode til at farve celler og væv, så man kan se dem i et mikroskop.

Hovedresultater

Effektiv internalisering og trafficking

Tænk på kræftcellen som et hus. Medicinen (FL1-PNU) finder den rigtige ‘adresse’ (uPAR) på huset og bliver lukket indenfor. Inde i huset bliver medicinen transporteret til ‘skraldespanden’ (lysosomerne), hvor den kan frigive sin cellegift og ødelægge kræftcellen indefra.

Potent cytotoksicitet

Medicinen er rigtig god til at dræbe kræftceller. Den virker ikke kun på kræftcellerne selv, men også på de celler, der støtter kræftcellen (stromale celler) og på celler i immunforsvaret, der kan være blevet ‘narret’ af kræften.

Bystander drab

Medicinen kan endda dræbe kræftceller, som den ikke direkte binder sig til. Det er lidt ligesom en eksplosion, der rammer alt i nærheden, selvom bomben kun var placeret ét sted.

Tumorregression in vivo

In vivo betyder “i levende organismer”, altså i mus.

Når musene med kræft i bugspytkirtlen får medicinen, skrumper kræftsvulsten, og musene lever længere.

Immunmodulering

Medicinen hjælper også med at ‘opgradere’ immunforsvaret. Den gør immunforsvaret bedre til at genkende og angribe kræftcellerne, samtidig med at den ‘slukker’ for de dele af immunforsvaret, som kræften har manipuleret til at hjælpe den

uPARs rolle som “master regulator” ved PDAC

uPAR er en slags ‘chef’ i kræftcellerne, der giver dem ordre til at vokse og sprede sig. Den hjælper også kræftcellerne med at bygge et ‘skjold’ af støttevæv, der beskytter dem mod behandling og kroppens immunforsvar.

Den nye medicin, FL1-PNU, blokerer uPARs ‘kommandoer’ og forhindrer kræften i at vokse og sprede sig. Samtidig gør medicinen det nemmere for immunforsvaret at finde og angribe kræftcellerne ved PDAC (kræft i bugspytkirtlen).

ADC-teknologiens potentiale i kræftbehandling

ADC’er repræsenterer en lovende terapeutisk strategi i kræftbehandling, da de:

Øger lægemiddellevering til tumorer

Antistofkomponenten muliggør specifik levering af cytotoksiske lægemidler til tumorceller, hvilket minimerer bivirkninger på raske væv.

Overvinder lægemiddelresistens

ADC’er kan omgå mekanismer for lægemiddelresistens, der ofte observeres i kræftceller.

Inducerer immunogene celledød

ADC’er kan udløse immunogene celledød, der aktiverer antitumorimmunresponser.

FL1-PNU udnytter disse fordele ved ADC-teknologi til effektivt at målrette PDAC (kræft i bugspytkirtlen).

Betydning og perspektiver

Denne undersøgelse giver et stærkt præklinisk grundlag for at udforske FL1-PNU som en potentiel klinisk kandidat til behandling af PDAC.

FL1-PNU’s evne til at inducere tumortilbagegang og omforme TME (tumormikromiljø), åbner for nye muligheder for at forbedre behandlingsresultaterne for patienter med PDAC, enten som monoterapi eller i kombination med andre behandlinger.

Konklusion

Konklusionen er, at FL1-PNU er et lovende nyt antistof-lægemiddelkonjugat, der effektivt målretter uPAR i bugspytkirtelkræft. Ud over at dræbe kræftceller direkte, omformer FL1-PNU også tumormiljøet til at være mere gunstigt for immunsystemets bekæmpelse af kræften. Disse prækliniske fund baner vejen for klinisk udvikling af FL1-PNU, enten som monoterapi eller i kombination med immunterapi, med potentiale for at forbedre behandlingen af patienter med bugspytkirtelkræft. Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at bekræfte disse resultater i kliniske forsøg.

Se også Bugspytkirtelkræft

Reference

Targeting uPAR with an antibody-drug conjugate suppresses tumor growth and reshapes the immune landscape in pancreatic cancer models (Science Advances), Udgivet januar 2025.

(til menu)

Links

Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej (Københavns Universitet)

Targeted mitochondrial therapy for pancreatic cancer (PubMed)

Kilde

#AntibodyDrug

#Bugspytkirtelkræft

#uPAR

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 22.01.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.