Neuropsykologiske tests ved kræft

Resumé om neuropsykologiske tests

Hvad er formålet:

At kortlægge og vurdere kognitive (mentale) funktioner. Det gælder evner som hukommelse, koncentration, sprog og evnen til at planlægge og til at bevare overblikket. Ved kræft bruges det ofte til at kortlægge og forstå omfanget af “kemohjerne” (PCCI).

Hvordan foregår det:

Undersøgelsen varetages af en specialist (neuropsykolog) og består af en samtale samt en række mundtlige og skriftlige opgaver. Det varer typisk flere timer og kan være mentalt udmattende. Det er ikke en intelligenstest.

Hvad bruges resultatet til:

Resultaterne giver en detaljeret profil af ens kognitive styrker og svagheder. Denne profil bruges til at planlægge målrettet kognitiv rehabilitering, tilpasse hverdagen eller som dokumentation i forbindelse med f.eks. tilbagevenden til arbejde eller overblik over méngrad.

Hvad er en neuropsykologisk test

Neuropsykologiske tests symboliseret ved en skitse af hjerne med en masse placeret i dennes vindinger - herunder hus, bil mm.

En neuropsykologisk test (eller undersøgelse) er en metode til at måle, hvordan hjernen fungerer i forhold til tænkning og adfærd. Formålet er at identificere, hvordan specifikke kognitive (mentale) funktioner er påvirket af sygdom eller behandling.

En neuropsykolog undersøger typisk funktioner inden for:

Hukommelse: Evnen til at indlære nyt materiale og genkalde tidligere information.
Opmærksomhed og koncentration: Evnen til at fastholde fokus over tid og sortere i information.
Eksekutive funktioner: Ofte det mest komplekse område. Dækker overblik, planlægning, problemløsning, igangsætning og evnen til at skifte strategi.
Sprog: Ordforråd, evnen til at finde ord og sprogforståelse.
Visuo-spatial funktion: Evnen til at orientere sig i rum og genkende ansigter eller former.

Undersøgelsen munder ud i en rapport, der beskriver den kognitive profil.

Neurologisk vs. neuropsykologisk undersøgelse

Neuropsykologiske tests symboliseret ved model af hjerne placeret på model af rum, ordnet cirkulært som labyrint. Grønne og orange farver.

Det er vigtigt at skelne mellem to typer undersøgelser, der ofte forveksles:

Neurologisk undersøgelse

Udføres af en neurolog (læge). Fokuserer på nervesystemets fysiske funktion. Neurologen tester reflekser, muskelkraft, balance, koordination og følesans for at finde tegn på skade i hjerne, rygmarv eller nerver [1].

Neuropsykologisk undersøgelse

Udføres af en neuropsykolog (psykolog med specialistviden om hjernen). Fokuserer på de kognitive funktioner – altså tænkningen, hukommelsen og adfærden, der er knyttet til hjernens funktioner [2].

Man kan godt have normale fund ved en neurologisk undersøgelse, men samtidig have markante kognitive vanskeligheder, som afdækkes ved den neuropsykologiske test.

Hvorfor anvendes testene

Neuropsykologiske tests symboliseret ved mønster af orange og røde cirkler let forskudt over hinanden og små enkle blomster i gullig farve. Mørkrød baggrund.

Den hyppigste årsag til, at man henvises til en neuropsykologisk test i forbindelse med et kræftforløb, er mistanke om kognitive senfølger.

Kemohjerne (PCCI):

Den mest kendte årsag er kognitive klager efter kemoterapi, antihormonel behandling eller immunterapi. Mange oplever “hjernetåge”, koncentrationsbesvær og udtalt glemsomhed [3].
En test kan objektivgøre disse klager, validere oplevelsen og afdække det specifikke mønster i vanskelighederne.

Strålebehandling:

Stråling mod hovedet kan påvirke kognitive funktioner, både kort- og langsigtet.

Hjernetumorer:

En tumor (primær eller metastase) kan trykke på og skade hjernevæv, hvilket direkte påvirker specifikke funktioner.

Operation:

Kirurgi i hjernen vil ofte blive fulgt op af en test for at vurdere effekten af indgrebet.

Indirekte følger:

Udtalt træthed (fatigue), stress, angst og depression, som ofte følger med et kræftforløb, har en markant negativ indvirkning på kognitionen. Testen kan hjælpe med at skelne, hvad der skyldes hvad.

Hvordan foregår undersøgelsen

Neuropsykologiske tests symboliseret ved tegning af hjerne og hjernestamme i blå streger. Rosa farve under dette. Lys blå baggrund.

En neuropsykologisk undersøgelse er en planlagt aftale, der typisk foregår i et roligt og uforstyrret lokale, alene med neuropsykologen. Det er vigtigt at være så udhvilet som muligt og medbringe eventuelle nødvendige hjælpemidler som briller eller høreapparat.

Selve undersøgelsen varer ofte mellem 2 og 4 timer, men afholdes altid med pauser undervejs, da opgaverne kræver vedvarende koncentration [2].

Processen kan inddeles i tre faser:

1. Indledende samtale (anamnese)

Neuropsykologen starter med en grundig samtale. Her spørges ind til ens baggrund (uddannelse, tidligere og nuværende arbejde), det nuværende helbred og sygdomsforløb.

Vigtigst er dog en detaljeret gennemgang af de specifikke kognitive problemer, man oplever i hverdagen – hvornår opstår de, og hvad er konsekvenserne? Nogle gange kan det være en fordel at have en pårørende med til denne del, da de kan bidrage med observationer, man måske ikke selv har bemærket.

2. Selve testningen

Dette er den primære del af undersøgelsen. Man bliver præsenteret for en lang række forskellige opgaver, der løses mundtligt, skriftligt eller ved brug af en computer. Det er ikke en intelligenstest, men en måling af specifikke færdigheder.

Neuropsykologen er lige så interesseret i, hvordan man løser opgaverne (f.eks. systematisk, impulsivt, tøvende), som i selve resultatet.

Eksempler på opgaver kan være:

Opmærksomhed og tempo: Man kan blive bedt om at lytte efter en bestemt lyd i en række, strege specifikke bogstaver over på et ark papir så hurtigt som muligt eller reagere på et signal på en skærm.
Indlæring og hukommelse: Man skal typisk huske lister af ord, genfortælle en kort historie umiddelbart efter og igen efter en pause, eller tegne en kompleks figur efter hukommelsen.
Sprog: Opgaver kan omfatte at nævne så mange ord som muligt inden for en kategori (f.eks. “dyr”) på ét minut, forklare betydningen af ordsprog eller navngive billeder.
Planlægning og overblik (eksekutive funktioner): Dette er ofte de mest komplekse opgaver. Det kan være logiske puslespil, sortering af kort efter regler, der ændrer sig undervejs, eller opgaver, hvor man skal planlægge en handling i flere trin for at nå et mål.
Visuo-spatial funktion: Man kan blive bedt om at samle klodser efter et mønster eller bedømme afstande og retninger.

3. Vurdering (foregår efterfølgende)

Man får ikke resultatet umiddelbart efter testen.

Neuropsykologen skal efterfølgende score alle besvarelserne og sammenholde dem med normdata – det vil sige resultater fra en stor gruppe raske mennesker med samme alder og uddannelsesniveau. Det er denne sammenligning, der skaber den kognitive profil.

Hvad bruges resultaterne til

Neuropsykologiske tests symboliseret ved tegning af hjerne i blå streg på lys blå baggrund. Orange pile peger ind og ud fra området.

Resultaterne samles i en neuropsykologisk erklæring (rapport), som gennemgås med en selv og sendes til den læge eller afdeling, der henviste.

Rapporten bruges primært som grundlag for:

Kognitiv rehabilitering:

Hvis testen viser specifikke udfordringer (f.eks. med hukommelsen eller overblikket), kan man henvises til målrettet genoptræning. Her lærer man strategier (kompensationsteknikker) til at håndtere vanskelighederne i hverdagen [4].

Validering:

For mange, der kæmper med kemohjerne, er rapporten en vigtig anerkendelse. Den bekræfter, at de kognitive problemer er reelle og ikke noget, man “bilder sig ind”.

Tilpasning:

Resultaterne kan bruges til at rådgive om tilpasninger i hverdagen, på studiet eller på arbejdspladsen (f.eks. behov for nedsat tid, ro eller ændrede opgaver).

Differentialdiagnostik:

Testen kan hjælpe med at vurdere, i hvor høj grad de kognitive problemer skyldes selve kræftbehandlingen, og i hvor høj grad de f.eks. er forværret af depression, angst eller fatigue.

Risici og begrænsninger

Neuropsykologiske tests symboliseret ved model af hjerne i lysende blå og hvid med udstråling i samme farver. Mørk baggrund.

Selve testen indebærer ingen fysiske risici.

Den primære ulempe er den mentale udmattelse. Det er meget normalt at føle sig drænet for energi i timerne og nogle gange dagen efter undersøgelsen, fordi hjernen har været på intensivt arbejde [2].

Derudover kan ventetiden på resultatet skabe en del bekymring.

En neuropsykologisk test er et øjebliksbillede. Resultatet kan være påvirket af ens dagsform. Hvis man er ekstremt træt, stresset eller har sovet dårligt op til testen, kan det potentielt påvirke præstationen og give et billede, der er dårligere end ens reelle funktionsniveau.

Hvad kan man selv gøre

Neuropsykologiske tests symboliseret ved en el-pære i sort-hvid tegning med melleret baggrund.

Mens man venter på en eventuel test eller rehabilitering, er der tiltag, som kan støtte den kognitive funktion.

Fysisk aktivitet:

Regelmæssig motion har vist en positiv effekt på hjernens sundhed og kan hjælpe med at modvirke kognitive vanskeligheder [4].

Kompensation:

Brug hjælpemidler aktivt. Skriv alt ned i en kalender, brug alarmer på telefonen, læg nøgler på en fast plads, og undgå at multitaske.

Mindfulness:

Træning i mindfulness og meditation kan hjælpe med at dæmpe stress og forbedre evnen til at fastholde opmærksomheden [4].

Søvn og restitution: Prioriter søvn og indlæg faste pauser i løbet af dagen for at “genoplade” hjernen.

Konklusion

Neuropsykologiske tests symboliseret ved naivistiske bøger der er opslået. Grønne forbindelser mellem disse. Gul baggrund.

En neuropsykologisk test er et værdifuldt redskab til at forstå de kognitive følger, der kan opstå efter et kræftforløb. Særligt i forbindelse med “kemohjerne” (PCCI) kan testen levere en objektiv måling af hukommelse, koncentration og overblik.

Testen er ikke en behandling i sig selv, men den er ofte det nødvendige fundament for at iværksætte den rette kognitive rehabilitering og for at opnå forståelse og anerkendelse af de oplevede vanskeligheder.

Diagnose