EEG (elektroencefalografi) ved kræft

Resumé om EEG

Hvad det er:

En EEG (Elektroencefalografi) er en undersøgelse, der måler hjernens elektriske aktivitet, også kendt som hjernebølger. Det er en funktionsundersøgelse, der viser, hvordan hjernen arbejder, i modsætning til en scanning (MR/CT), der tager billeder af hjernens struktur.

Hvordan det føles:

Selve målingen er passiv og fuldstændig smertefri. Det primære ubehag er den pasta eller lim, der bruges til at fæstne elektroderne, som kan være svær at vaske ud. Provokationstests (dyb vejrtrækning og blinkende lys) kan desuden føles anstrengende og give svimmelhed.

Hvad det bruges til:

Testens primære formål er at opdage unormal elektrisk aktivitet, især i forbindelse med kramper (epilepsi).
I et kræftforløb bruges EEG til at undersøge, om eventuelle krampeanfald, forvirring eller bevidsthedsændringer skyldes en hjernetumor, metastaser eller er en følgevirkning af behandlingen.

Hvad er EEG (elektroencefalografi)

EEG, Elektroencefalografi symboliseret ved model af hjerne med grønne hjernevindinger og orange felt i midten. Mørk baggrund.

EEG er en forkortelse for Elektroencefalografi. Det er en teknisk undersøgelse, der optager de svage elektriske impulser, som hjernecellerne (neuronerne) bruger til at kommunikere med hinanden.

Disse elektriske signaler kaldes hjernebølger. Et EEG-apparat fanger disse signaler via små metalskiver (elektroder), der placeres på hovedbunden, og omsætter dem til et mønster af kurver på en skærm. Lægen (en neurofysiolog) kan derefter analysere disse mønstre for at se, om hjernens aktivitet er normal eller bærer præg af forstyrrelser.

Det er afgørende at forstå, at et EEG ikke er en scanning. En MR- eller CT-scanning tager detaljerede billeder af hjernens anatomi og kan vise en tumors placering og størrelse. Et EEG viser derimod hjernens funktion og kan afsløre, om en tumor irriterer det omkringliggende hjernevæv og skaber elektrisk “kortslutning” (krampeaktivitet).

Hvorfor foretages undersøgelsen

EEG, Elektroencefalografi symboliseret ved en masse grafi-streger fra et måleapparat.

Det primære formål med en EEG-undersøgelse er at finde årsagen til anfaldsfænomener. Dette inkluderer alt fra store krampeanfald (epileptiske anfald) til små, kortvarige bevidsthedstab (absencer) eller episoder med uforklarlig forvirring.

Relevans i et kræftforløb

I forbindelse med kræftsygdom er EEG et vigtigt diagnostisk redskab i flere situationer:

Ved mistanke om hjernetumor eller metastaser:

En tumor (enten primær som glioblastom eller en metastase fra f.eks. lunge- eller brystkræft) optager plads og irriterer det raske hjernevæv. Dette kan udløse epileptiske anfald, som ofte er det første symptom på kræft i hjernen. EEG bruges her til at bekræfte den epileptiske aktivitet og lokalisere, hvor i hjernen den starter.

Monitorering af behandling:

Både strålebehandling mod hjernen og visse typer kemoterapi kan påvirke hjernens funktion og i sjældne tilfælde medføre kramper.

Ved uforklarlig bevidsthedspåvirkning:

Hvis man oplever episoder med svær forvirring, sløvhed eller tab af bevidsthed (nogle gange kaldet encefalopati), kan en EEG vise, om hjernens funktion er generelt nedsat, eller om der er tale om “non-konvulsiv status epilepticus” – en tilstand med vedvarende krampeaktivitet i hjernen, uden at kroppen nødvendigvis ryster.

EEG kan også bruges til at vurdere hjerneskade efter iltmangel eller til at undersøge alvorlige søvnforstyrrelser, men i kræftsammenhæng er det næsten altid krampeudredning, der er i fokus.

Hvordan foregår en EEG-undersøgelse

EEG, Elektroencefalografi symboliseret ved model af en hjerne med elektroder jævnt fordelt. Sort baggrund.

Undersøgelsen udføres af en specialuddannet tekniker (en neurofysiologiassistent) og foregår typisk på en neurologisk eller neurofysiologisk afdeling.

Forberedelse

En korrekt forberedelse er afgørende for kvaliteten af målingen:

Hårvask: Man skal møde med rent og helt tørt hår. Håret skal vaskes aftenen før eller om morgenen på selve dagen.
Ingen hårprodukter: Man må absolut ikke bruge hårspray, voks, gelé, olie eller lignende. Disse produkter forhindrer elektroderne i at få ordentlig elektrisk kontakt med hovedbunden.
Medicin: Man skal tage sin sædvanlige medicin, medmindre man specifikt har fået besked på andet af lægen. Dette gælder især epilepsimedicin.
Søvndeprivation (eventuelt): I visse tilfælde vil man blive bedt om at sove meget lidt natten før undersøgelsen (f.eks. kun 3-4 timer). Træthed og søvnmangel øger sandsynligheden for at fange unormal hjerneaktivitet og gør det lettere at falde i søvn under selve testen, hvilket giver værdifuld information.

Selve undersøgelsen

Selve optagelsen tager typisk 20-40 minutter (et standard-EEG).

Man ligger komfortabelt på en briks eller sidder i en stol.
Neurofysiologiassistenten måler hovedet op med et målebånd og tegner små mærker i hovedbunden for at sikre korrekt placering af elektroderne.
Der sættes 16-32 små metal-elektroder fast på hovedbunden. Dette gøres enten ved at bruge en tætsiddende “hætte” med elektroderne monteret, eller ved at “lime” hver enkelt elektrode fast med en klistret, ledende pasta (elektrod-creme) eller en speciel lim.
Når optagelsen starter, skal man ligge stille og slappe af, primært med lukkede øjne. Man vil undervejs et par gange blive bedt om at åbne og lukke øjnene.

Provokationstests

Fordi unormal hjerneaktivitet ikke altid er til stede i hvile, vil man næsten altid blive udsat for to standardiserede provokationstests for at “fremkalde” eventuelle atypiske reaktioner:

Hyperventilation: Man bliver bedt om at trække vejret dybt, hurtigt og kraftigt i 3-5 minutter. Dette ændrer syre-base-balancen i blodet og kan fremprovokere epileptisk aktivitet.
- Det er normalt at blive svimmel og føle en prikken eller snurren i fingre og omkring munden under denne del.
Fotostimulation: Man ser på en lampe, der blinker i forskellige frekvenser og mønstre. Hos personer med lysfølsom epilepsi kan dette fremkalde unormale hjernebølger eller evt. et anfald.

Afslutning:

Når testen er færdig, fjernes elektroderne.

Risici og ubehag

EEG, Elektroencefalografi symboliseret ved en neutron celle i blåt på mørkeblå baggrund.

Det er vigtigt at understrege, at en EEG-undersøgelse er meget sikker og ikke-invasiv.

Smertefri måling: Apparatet måler kun; det sender ingen strøm ind i hjernen.
Det er på ingen måde det samme som ECT (elektrochok-behandling).
Det primære ubehag: Det største irritationsmoment er den pasta eller lim, der bruges til elektroderne. Den er klistret og kan være genstridig at vaske ud af håret bagefter. Man bør afsætte god tid til en grundig hårvask, når man kommer hjem.
Ubehag ved provokation: Hyperventilationen er anstrengende og vil medføre forbigående svimmelhed, hvilket er forventeligt. Det blinkende lys kan være ubehageligt for øjnene.

Den tilsigtede risiko: Fremkaldelse af anfald

Hele formålet med provokationstests (og eventuelt at skulle møde under påvirkning af søvnmangel) er at øge chancen for at fange unormal hjerneaktivitet. Hos en person, der lider af epilepsi, er der en lille, tilsigtet risiko for, at undersøgelsen kan fremkalde et epileptisk anfald.

Dette er ikke en komplikation, men derimod en del af den diagnostiske proces, som giver lægen den mest præcise information. Det er vigtigt at vide, at undersøgelsen foregår under overvågning af uddannet personale, som er trænet i at håndtere et anfald sikkert og professionelt.

Konklusion

EEG, Elektroencefalografi symboliseret ved model af hoved med lysende hjerne. Blå-meleret baggrund.

En EEG-undersøgelse er en sikker og smertefri metode til at vurdere hjernens funktion. Selvom det er generende at få vasket elektrode-lim ud af håret, og provokationstests kan være anstrengende, giver undersøgelsen afgørende information.

For personer med kræft er EEG et vigtigt redskab til at afklare, om symptomer som kramper eller bevidsthedsændringer skyldes selve sygdommen eller behandlingen, hvilket er afgørende for at kunne iværksætte den korrekte opfølgning og behandling.

Diagnose