Rådfør dig altid med din behandler!

Når diagnosen er kræft symboliseret ved billede af bogens forside. Foto af grå trædesten i søkant, hvor alt andet er blåligt.

Når diagnosen er kræft – En selvhjælpsbog

Udgivelsesdato: 26-02-2013

Når diagnosen er kræft symboliseret ved billede af bogens forside. Foto af grå trædesten i søkant, hvor alt andet er blåligt.

Fra omtalen

Kræft er livstruende. Der er dog stadig mange, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst.

Med denne bog ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb.

De, der har fået diagnosen kræft, har ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med.

Denne bog, som vel er den mest omfattende og grundige der er skrevet på dansk, kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, du har. Du får også en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, og hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning. Det drejer sig primært om, hvordan du med relativt simple midler kan give kræften dårlige vækstbetingelser og styrke kroppens egne helingsprocesser mest muligt. Det er en viden, som kan give kræften kamp til stregen og give dig redskaber til at genoprette balancen i din krop, så sygdommen ikke vender tilbage.

Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).

Anmeldelse

Bibliotekernes vurdering af Jette Landberg, 13. februar 2013

For alle, der har fået diagnosen kræft og deres pårørende. Burde også læses af sundhedspersonale og behandlere. Her er ikke tale om en lille, let vejledning, men en meget stor og grundig bog

Beskrivelse

Kræft er ikke blot en knude, man kan fjerne, det er en kronisk sygdom. Her får vi en velunderbygget dokumentation for, at kost og kosttilskud har en afgørende betydning for, om kræften slår til igen. Det vigtigste er at give den dårlige udviklingsmuligheder, og det kan man selv medvirke til. Dels ved at styrke immunforsvaret og dels ved at øge de konventionelle behandlingsmåders effekt. Bogen kommer således både ind på alternativ og konventionel behandling, og hvordan de kan spille sammen. Den bygger på en lang række kilder, bl.a. Keith Blocks mangeårige erfaringer med behandlingsprogrammer for kræftpatienter. I et forord anbefaler læge Carsten Vagn Hansen bogen, hvis man som patient vil kæmpe aktivt for at holde sygdommen i skak og ruste sig til diskussion med behandlerne. Forfatteren er uddannet zone- og urteterapeut

Andre materialer om samme emne

Der findes ikke tilsvarende velunderbygget værk på dansk om kræft og mulighederne for selv at gøre noget aktivt. “Tidselguide”, der senest er kommet i 2011, har artikler om både alternativ og etableret behandling, men i meget mindre format. Jane Plant har i “Plantkuren”, 2010 skrevet om kostens, især mælkeprodukters indflydelse på visse kræftformer

Samlet konklusion

Et imponerende og meget velunderbygget værk om samspillet mellem alternativ og etableret behandling af kræft

Undersøg selv om linket fører til billigste køb

Tak til

Siden oprettet:

2024 – revideret 05.25

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

Forfatterinfo og professionelt grundlag

Portrætfoto af Hanne til forsiden.

Samtlige artikler på dette site er udarbejdet og valideret af undertegnede, Hanne Kjær Uhlig. Jeg er uddannet sygeplejerske (1975, med klinisk erfaring frem til 2013) og cand.arch. (1983, med speciale i industriel design), samt underviser i en årrække på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Efter tabet af min mor til kræft i 2000 og min egen kræftdiagnose i 2024, stiftede jeg dette non-profit informationssite Jeg har Kræft.

Målet er at bruge min analytiske og akademiske systematik til at bringe overblik, sikkerhed og videnskabelig dokumentation ind i feltet for integrativ, komplementær og alternativ kræftbehandling. Samtidig benyttes min sundhedsfaglige erfaring til at gøre artikler patientnære – og vedkommende.

Artiklens kendetegn:

  • Klinisk og personlig ballast: Skabt ud fra en kombination af årtiers erfaring som sygeplejerske og egne oplevelser som patient og pårørende.
  • Videnskabelig systematik: Indholdet bygger på systematisk research af medicinske databaser samt kliniske forsøg. Artiklerne er konsekvent underbygget med kildehenvisninger under Links.
  • Uafhængigt non-profit projekt: Driften sikres via frivillige bidrag og medlemskaber gennem Støtteforeningen Jeg har Kræft. Sitet er fuldstændig uafhængigt af kommercielle producentinteresser og arbejder udelukkende for at fremme kræftramtes livskvalitet.
  • Støtteforeningens bestyrelse består af:

Fællesskab: Bliv medlem af Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre?

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.