Checkpoint-hæmmere - Lægemiddelbehandling mod kræft
Herunder omtales:
- Avelumab (Bavencio)
- Atezolizumab (Tecentriq)
- Cemiplimab (Libtayo)
- Dostarlimab (Jemperli)
- Durvalumab (Imfinzi)
- Ipilimumab (Yervoy)
- Nivolumab (Opdivo)
- Pembrolizumab (Keytruda)
- (Sintilimab - tilgængeligt i Kina)
- (Tislelizumab - tilgængeligt i Kina)
Hvad er Checkpoint-hæmmere
Checkpoint-hæmmere er en banebrydende klasse af immunterapeutiske lægemidler, der har revolutioneret behandlingen af en lang række kræftformer. De virker ved at "slippe bremserne" på immunsystemet, så det bedre kan genkende og angribe kræftceller.
For at forstå checkpoint-hæmmernes virkningsmekanisme, er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse af, hvordan immunsystemet normalt fungerer for at kontrollere og eliminere kræftceller.
Immunsystemets rolle i kræftkontrol
Immunsystemet er kroppens naturlige forsvarssystem, der beskytter mod infektioner og sygdomme, herunder kræft. En central del af immunsystemet er T-cellerne, en type hvide blodlegemer, der kan genkende og ødelægge unormale celler, såsom kræftceller.
T-celler har en række "checkpoints" – molekylære bremser – der forhindrer dem i at angribe kroppens egne raske celler. Kræftceller kan udnytte disse checkpoints til at undgå immunsystemets angreb. De kan f.eks. producere proteiner, der binder sig til T-cellernes checkpoints og "slukker" for deres aktivitet.
Effekt på kræftceller
Checkpoint-hæmmere kan have en dramatisk effekt på kræftceller:
Forbedret T-celleaktivering
Ved at blokere checkpoints øger checkpoint-hæmmere T-cellernes evne til at genkende og angribe kræftceller.
Inducering af celledød
Aktiverede T-celler kan dræbe kræftceller direkte eller indirekte ved at frigive stoffer, der udløser apoptose (programmeret celledød) eller nekrose (ukontrolleret celledød).
Hæmning af tumorvækst og spredning
Checkpoint-hæmmere kan forhindre tumorvækst og spredning ved at øge immunsystemets evne til at kontrollere kræftceller.
Langvarig immunrespons
I nogle tilfælde kan checkpoint-hæmmere føre til en langvarig immunrespons, hvor immunsystemet fortsætter med at kontrollere kræftceller, selv efter behandlingen er afsluttet.
Effekt på raske celler
Checkpoint-hæmmere kan også påvirke raske celler, da de øger immunsystemets aktivitet generelt. Dette kan føre til en række bivirkninger, der kaldes immunrelaterede bivirkninger:
Hudreaktioner
Udslæt, kløe, tør hud, vitiligo (hvide pletter på huden).
Gastrointestinale bivirkninger
Diarré, colitis (betændelse i tyktarmen), hepatitis (leverbetændelse).
Endokrine bivirkninger
Hypofysitis (betændelse i hypofysen), thyreoiditis (betændelse i skjoldbruskkirtlen), binyreinsufficiens.
Lungebivirkninger
Pneumonitis (lungebetændelse).
Nerve- og muskelbivirkninger
Myositis (muskelbetændelse), neuropati (nervebetændelse).
Nyrebivirkninger
Nefritis (nyrebetændelse).
Faktorer der påvirker respons
Mutationsbyrde
Kræftformer med en høj mutationsbyrde (mange genetiske ændringer) har ofte flere neoantigener (proteiner, der er unikke for kræftceller). Disse neoantigener gør det lettere for immunsystemet at genkende og angribe kræftcellerne, hvilket øger chancen for respons på checkpoint-hæmmere.
PD-L1-ekspression
PD-L1 er et protein, der produceres af nogle kræftceller og hæmmer T-celleaktivitet. Kræftformer med høj PD-L1-produktion responderer ofte godt på PD-1/PD-L1-hæmmere.
Tumor-infiltrerende lymfocytter (TILs)
TILs er T-celler, der er infiltreret i tumoren. Kræftformer med høj TIL-densitet (tæthed) responderer ofte bedre på checkpoint-hæmmere.
Patientens generelle sundhedstilstand
Patienter med et godt helbred og et stærkt immunsystem har generelt en bedre chance for at respondere på checkpoint-hæmmere.
Kræftformer der ofte responderer godt
Checkpoint-hæmmere har revolutioneret behandlingen af avanceret melanom og har vist sig at forlænge overlevelsen betydeligt.
Især ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med høj PD-L1-ekspression responderer godt.
NSCLC undertyper:
- Adenocarcinom: Den mest almindelige undertype.
- Planocellulært carcinom: En anden almindelig undertype.
- Storcellet carcinom: En mindre almindelig undertype.
Checkpoint-hæmmere er effektive i behandlingen af avanceret renalcellecarcinom (RCC), især klarcellet RCC.
RCC undertyper:
- Klarcellet RCC: Den mest almindelige undertype (ca. 70-80% af RCC).
- Papillært RCC: Den næstmest almindelige undertype (ca. 10-15% af RCC).
- Kromofobt RCC: En sjælden undertype (ca. 5% af RCC).
Checkpoint-hæmmere har vist sig at være effektive i behandlingen af avanceret urothelcellecarcinom, især når det ikke responderer på kemoterapi.
Blærekræft undertyper:
- Urothelcellecarcinom: Den mest almindelige type.
- Planocellulært carcinom: En mindre almindelig type.
- Adenocarcinom: En sjælden type.
Checkpoint-hæmmere er effektive i behandlingen af avanceret planocellulært carcinom i hoved- og halsregionen.
Mikrosatellit instabil (MSI-H) tyktarmskræft har en høj mutationsbyrde og responderer ofte godt på checkpoint-hæmmere.
Kræftformer der responderer mindre godt
Kræftformer med lav mutationsbyrde har ofte færre neoantigener og responderer derfor mindre godt på checkpoint-hæmmere. Eksempler inkluderer:
Kombinationsterapi
Checkpoint-hæmmere anvendes ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi, strålebehandling eller målrettet terapi, for at opnå en synergistisk effekt.
Dette er en helt overordnet oversigt. Den specifikke behandlingsplan for en patient vil altid afhænge af den individuelle situation og kræfttype.
Checkpoint-hæmmere - præparater
Checkpoint-hæmmere er designet til at blokere disse checkpoints og dermed "tage bremserne af" immunsystemet, så T-cellerne kan genkende og angribe kræftcellerne.
Der findes forskellige typer af checkpoint-hæmmere, der blokerer forskellige checkpoints. Nogle af de mest almindelige er:
PD-1-hæmmere:
PD-1-hæmmere: Blokerer PD-1-receptoren på T-celler, så kræftceller ikke kan "slukke" for dem.
Nivolumab (Opdivo)
Anvendes til:
Melanom (hudkræft):
En alvorlig form for hudkræft, der udvikler sig i melanocytterne.
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC): Den mest almindelige type lungekræft.
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC):
Kræft i nyrerne, oftest i nyrebarken.
Hoved-halskræft:
Kræft i mundhule, svælg, strubehoved eller næsehule.
Pembrolizumab (Keytruda)
Anvendes til:
Melanom (hudkræft)
En alvorlig form for hudkræft, der udvikler sig i melanocytterne.
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
Den mest almindelige type lungekræft.
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC)
Kræft i nyrerne, oftest i nyrebarken.
Blærekræft
Kræft i urinblæren.
Hoved-halskræft
Kræft i mundhule, svælg, strubehoved eller næsehule.
Tyktarmskræft
Kræft i tyktarmen.
Cemiplimab (Libtayo)
Anvendes til:
Avanceret pladecellecarcinom i huden (CSCC)
En type hudkræft, der udgår fra pladeepitelceller i huden.
Avanceret basalcellecarcinom (BCC)
Den hyppigste form for hudkræft, udgår fra basalcellerne i epidermis.
Dostarlimab (Jemperli)
Anvendes til:
Endometriecancer med mismatch repair deficiency (dMMR)
En type livmoderkræft med en specifik genetisk defekt.
Tislelizumab
Anvendes til:
Hoved-halskræft (godkendt i Kina)
Kræft i mundhule, svælg, strubehoved eller næsehule.
Sintilimab
Anvendes til:
Lungekræft
Kræft i lungerne.
Hodgkin lymfom (godkendt i Kina)
En type kræft i lymfesystemet.
PD-L1-hæmmere:
PD-L1-hæmmere: Blokerer PD-L1 proteinet på kræftceller, som ellers binder sig til PD-1 receptoren og hæmmer T-celleaktivitet.
Atezolizumab (Tecentriq)
Anvendes til:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
Den mest almindelige type lungekræft.
Blærekræft
Kræft i urinblæren.
Trippel-negativ brystkræft
En aggressiv form for brystkræft, der ikke responderer på hormonbehandling.
Durvalumab (Imfinzi)
Anvendes til:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
Den mest almindelige type lungekræft.
Blærekræft
Kræft i urinblæren.
Avelumab (Bavencio)
Anvendes til:
Merkelcellecarcinom (MCC)
En sjælden og aggressiv form for hudkræft.
Urothelialt carcinom
Kræft i urinvejene, oftest i blæren.
CTLA-4-hæmmere:
CTLA-4-hæmmere: Blokerer CTLA-4-receptoren på T-celler, hvilket øger T-cellernes aktivitet og evne til at angribe kræftceller.
Ipilimumab (Yervoy)
Anvendes til:
Melanom (hudkræft)
En alvorlig form for hudkræft, der udvikler sig i melanocytterne.
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC)
Kræft i nyrerne, oftest i nyrebarken.
Konklusion
Checkpoint-hæmmere er en revolutionerende klasse af immunterapeutiske lægemidler, der har transformeret kræftbehandlingen. De virker ved at "tage bremserne af" immunsystemet og øge dets evne til at bekæmpe kræftceller. Checkpoint-hæmmere kan have en dramatisk effekt på kræft, men kan også forårsage immunrelaterede bivirkninger. Det er vigtigt at individualisere behandlingen og overvåge patienterne nøje.
Checkpoint-hæmmere har vist sig at være særligt effektive mod kræftformer med høj mutationsbyrde. Mutationsbyrde refererer til antallet af mutationer i en kræftcelles DNA. Kræftformer med høj mutationsbyrde har ofte flere neoantigener, som er proteiner, der er unikke for kræftcellerne og kan genkendes af immunsystemet.
Denne information er kun til generel viden og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Det er altid vigtigt at tale med din læge om din specifikke situation og behandling.
Statistikker
Se også Hormonbehandling
Se også Dine Immunceller er hvad de spiser
Se også Naturlige antihormoner
Til topmenu
Links
Checkpoint-hæmmere (Lymphoma Australia)
Endokrinopatier ved checkpoint-inhibitor behandling (Dansk Endokrinologisk Selskab)
Immunterapi med checkpointhæmmere og endokrinologiske bivirkninger (Ugeskrift for Læger)
Studie bekræfter: Checkpoint-hæmmere er det rette førstelinje-valg mod metastatisk brystkræft (Onkologisk Tidsskrift)
Adjuverende antihormonal behandling af kvinder med primær operabel brystkræft (Ugeskrift for Læger)
Checkpoint-hæmmere kan i sjældne tilfælde skade hjertet (Dagens Medicin)
Real World: Immun-checkpoint hæmmere har god effekt (Onkologisk Tidsskrift)
Immunterapi: En revolution i kræftbehandlingen, men nogle får bivirkninger (Kræftens Bekæmpelse)
Immune Checkpoint Inhibitors (PubMed)
Kilde
#Checkpoint-hæmmere
#Avelumab (Bavencio)
#Atezolizumab (Tecentriq)
#Cemiplimab (Libtayo)
#Dostarlimab (Jemperli)
#Durvalumab (Imfinzi)
#Ipilimumab (Yervoy)
#Nivolumab (Opdivo)
#Pembrolizumab (Keytruda)
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 21.12.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.
Checkpoint-hæmmere -
Statistik
Herunder omtales:
- Atezolizumab (Tecentriq)
- Durvalumab (Imfinzi)
- Ipilimumab (Yervoy)
- Nivolumab (Opdivo)
- Pembrolizumab (Keytruda)
Statistikker
(rul til)
Disse statistikker er baseret på gennemsnitlige resultater fra store grupper af patienter. Den individuelle effekt af checkpoint-hæmmere kan variere betydeligt afhængigt af kræfttype, stadie, patientens generelle sundhedstilstand og andre faktorer.
Bemærk
Bed altid om at få de relevante statistikker for din konkrete kræfttype, kræftform og den behandling du anbefales.
Checkpoint-hæmmere har revolutioneret behandlingen af en række kræftformer. Disse innovative lægemidler virker ved at styrke kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftcellerne. I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige checkpoint-hæmmere, de kræftformer de anvendes til, og de statistikker, der belyser deres effektivitet.
Vigtigste Checkpoint-hæmmere:
1. Nivolumab (Opdivo)
Virkningsmekanisme: PD-1-hæmmer
Anvendelse:
Melanom (hudkræft):
- I CheckMate 067-studiet viste kombinationen af Nivolumab og Ipilimumab en 5-års overlevelsesrate på 52% hos patienter med avanceret melanom, sammenlignet med 44% for Nivolumab alene og 26% for Ipilimumab alene.
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC):
- I CheckMate 017 og 057-studierne forbedrede Nivolumab overlevelsen hos patienter med avanceret NSCLC sammenlignet med kemoterapi. Effekten var størst hos patienter med høj PD-L1-ekspression. Nivolumab forbedrede median overlevelse med 2,9-3,2 måneder vs. kemoterapi hos patienter med avanceret NSCLC
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC):
- I CheckMate 214-studiet viste kombinationen af Nivolumab og Ipilimumab en forbedret overlevelse hos patienter med avanceret klarcellet RCC sammenlignet med tyrosinkinasehæmmeren Sunitinib. Nivolumab + Ipilimumab forbedrede median overlevelse med 11,6 måneder vs. Sunitinib hos patienter med avanceret klarcellet RCC.
Hoved-halskræft:
- I CheckMate 141-studiet forbedrede Nivolumab overlevelsen hos patienter med recidiverende eller metastatisk planocellulært carcinom i hoved- og halsregionen. Nivolumab forbedrede median overlevelse med 3,5 måneder vs. standardbehandling hos patienter med recidiverende eller metastatisk planocellulært carcinom.
2. Pembrolizumab (Keytruda)
Virkningsmekanisme: PD-1-hæmmer
Anvendelse:
Melanom (hudkræft):
- I KEYNOTE-006-studiet viste Pembrolizumab en forbedret overlevelse og progressionsfri overlevelse sammenlignet med Ipilimumab hos patienter med avanceret melanom. Pembrolizumab forbedrede median overlevelse med 10,3 måneder vs. Ipilimumab.
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC):
- I KEYNOTE-010-studiet forbedrede Pembrolizumab overlevelsen hos patienter med avanceret NSCLC med høj PD-L1-ekspression. Pembrolizumab forbedrede median overlevelse med 4,3 måneder vs. kemoterapi hos patienter med avanceret NSCLC og høj PD-L1-ekspression.
- I KEYNOTE-189-studiet forbedrede Pembrolizumab i kombination med kemoterapi overlevelsen hos patienter med metastatisk ikke-squamøs NSCLC. Pembrolizumab + kemoterapi forbedrede median overlevelse med 11,3 måneder vs. kemoterapi alene hos patienter med metastatisk ikke-squamøs NSCLC.
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC):
- I KEYNOTE-426-studiet forbedrede kombinationen af Pembrolizumab og Axitinib overlevelsen og den progressionsfri overlevelse hos patienter med avanceret klarcellet RCC. Pembrolizumab + Axitinib forbedrede median overlevelse med 15,1 måneder vs. Sunitinib hos patienter med avanceret klarcellet RCC.
Blærekræft:
- I KEYNOTE-361-studiet forbedrede Pembrolizumab overlevelsen hos patienter med avanceret urothelcellecarcinom, der ikke responderede på kemoterapi. Pembrolizumab forbedrede median overlevelse med 2,1 måneder vs. kemoterapi hos patienter med avanceret urothelcellecarcinom, der ikke responderede på kemoterapi.
Hoved-halskræft:
- I KEYNOTE-048-studiet forbedrede Pembrolizumab, alene eller i kombination med kemoterapi, overlevelsen hos patienter med recidiverende eller metastatisk hoved-halskræft. Pembrolizumab forbedrede median overlevelse med 4 måneder vs. standardbehandling hos patienter med recidiverende eller metastatisk hoved-halskræft.
Tyktarmskræft:
- I KEYNOTE-177-studiet forbedrede Pembrolizumab den progressionsfri overlevelse hos patienter med metastatisk mikrosatellit instabil (MSI-H) tyktarmskræft. Pembrolizumab forbedrede median progressionsfri overlevelse med 8,2 måneder vs. kemoterapi hos patienter med metastatisk MSI-H tyktarmskræft.
3. Ipilimumab (Yervoy)
Virkningsmekanisme: CTLA-4-hæmmer
Anvendelse:
Melanom (hudkræft):
- Ipilimumab var den første checkpoint-hæmmer godkendt til behandling af avanceret melanom. Det bruges ofte i kombination med PD-1-hæmmere som Nivolumab for at opnå en synergistisk effekt, som vist i CheckMate 067-studiet. Ipilimumab var den første checkpoint-hæmmer godkendt til behandling af avanceret melanom, og studier viste en median overlevelse på 10 måneder.
Nyrekræft (Renalcellecarcinom - RCC):
- Ipilimumab bruges i kombination med Nivolumab til behandling af avanceret RCC, som vist i CheckMate 214-studiet.
4. Atezolizumab (Tecentriq)
Virkningsmekanisme: PD-L1-hæmmer
Anvendelse:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC):
- Atezolizumab er godkendt til behandling af NSCLC, både som enkeltstof og i kombination med kemoterapi. Studier har vist, at Atezolizumab kan forbedre median overlevelse med 4-7 måneder hos patienter med avanceret NSCLC, afhængigt af PD-L1-ekspression og kombination med kemoterapi.
Blærekræft:
- Atezolizumab er godkendt til behandling af lokalt fremskreden eller metastatisk urothelialt carcinom.
Trippel-negativ brystkræft:
- Atezolizumab i kombination med kemoterapi er godkendt til behandling af PD-L1-positiv, inoperabel, lokalt fremskreden eller metastatisk trippel-negativ brystkræft.
5. Durvalumab (Imfinzi)
Virkningsmekanisme: PD-L1-hæmmer
Anvendelse:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC):
- Durvalumab er godkendt til behandling af patienter med inoperabel, stadie III NSCLC, hvis sygdom ikke er progredieret efter kemo-strålebehandling. PACIFIC-studiet: Durvalumab forbedrede median overlevelse med 11,2 måneder vs. placebo hos patienter med inoperabel, stadie III NSCLC, hvis sygdom ikke var progredieret efter kemo-strålebehandling.
Blærekræft:
- Durvalumab er godkendt til behandling af lokalt fremskreden eller metastatisk urothelialt carcinom.
Bemærk
Kræftform og Undertype
Effektiviteten af checkpoint-hæmmere varierer betydeligt afhængigt af kræftformen og dens undertype. For eksempel er de særligt effektive mod kræftformer med høj mutationsbyrde, som melanom og visse typer lunge- og tyktarmskræft.
Biomarkører
PD-L1-ekspression og tumor-infiltrerende lymfocytter (TILs) kan hjælpe med at forudsige respons på checkpoint-hæmmere, men de er ikke perfekte prædiktorer.
Bivirkninger
Checkpoint-hæmmere kan forårsage immunrelaterede bivirkninger, som kan variere fra milde til alvorlige. Det er vigtigt at være opmærksom på disse bivirkninger og søge lægehjælp ved behov.
Kombinationsterapi
Checkpoint-hæmmere anvendes ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi, strålebehandling eller målrettet terapi, for at opnå den bedste effekt.
Fremtiden for Checkpoint-hæmmere
Forskning i checkpoint-hæmmere er i rivende udvikling. Der forskes i nye checkpoint-hæmmere, nye kombinationsbehandlinger og bedre metoder til at forudsige, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen.
Konklusion
Checkpoint-hæmmere har vist sig at være et effektivt våben i kampen mod kræft. De har forbedret overlevelsen og livskvaliteten for mange patienter. Men de er ikke en mirakelkur, og det er vigtigt at have realistiske forventninger og drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med sin læge. Denne artikel giver en generel oversigt, og det er altafgørende at huske, at behandlingsvalg skal træffes i tæt samråd med en læge, der kender den enkelte patients specifikke situation.
Kræftformen er en vigtig faktor, der påvirker effektiviteten af checkpoint-hæmmere. Kræftformer med høj mutationsbyrde, høj PD-L1-ekspression og høj TIL-densitet responderer ofte bedre på behandlingen. Det er dog vigtigt at huske, at der er individuelle variationer, og at nogle patienter med kræftformer, der generelt ikke responderer godt på checkpoint-hæmmere, stadig kan have gavn af behandlingen.
Statistikkerne viser, at checkpoint-hæmmere har en betydelig effekt i behandlingen af en række kræftformer. De har forbedret overlevelsen og livskvaliteten for mange patienter. Det er dog vigtigt at individualisere behandlingen og afveje fordele og ulemper i samråd med lægen.
Se også Dine Immunceller er hvad de spiser
Se også Hormonbehandling
Se også Naturlige antihormoner
Til topmenu
Links
Checkpoint-hæmmere (Lymphoma Australia)
Endokrinopatier ved checkpoint-inhibitor behandling (Dansk Endokrinologisk Selskab)
Immunterapi med checkpointhæmmere og endokrinologiske bivirkninger (Ugeskrift for Læger)
Studie bekræfter: Checkpoint-hæmmere er det rette førstelinje-valg mod metastatisk brystkræft (Onkologisk Tidsskrift)
Adjuverende antihormonal behandling af kvinder med primær operabel brystkræft (Ugeskrift for Læger)
Checkpoint-hæmmere kan i sjældne tilfælde skade hjertet (Dagens Medicin)
Real World: Immun-checkpoint hæmmere har god effekt (Onkologisk Tidsskrift)
Immunterapi: En revolution i kræftbehandlingen, men nogle får bivirkninger (Kræftens Bekæmpelse)
Immune Checkpoint Inhibitors (PubMed)
Kilde
#Checkpoint-hæmmere
#Avelumab (Bavencio)
#Atezolizumab (Tecentriq)
#Cemiplimab (Libtayo)
#Dostarlimab (Jemperli)
#Durvalumab (Imfinzi)
#Ipilimumab (Yervoy)
#Nivolumab (Opdivo)
#Pembrolizumab (Keytruda)
Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 21.12.24 (bearbejdet)
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.