Bor og kræft
Kort resumé om Bor
Virkning:
- Bor er et spormineral, der virker ved at stabilisere kroppens cellemembraner, dæmpe inflammation, regulere vigtige kønshormoner som østrogen og testosteron, og forlænge den aktive virkning af D-vitamin.
Potentiale ved kræft:
- Forskning i laboratorier og på dyr har vist, at bor kan bremse kræftcellers vækst og fremkalde celledød. Befolkningsstudier viser samtidig, at et højere indtag af bor gennem kosten er forbundet med en lavere risiko for visse kræftformer, især prostatakræft [1, 2].
Vigtigste begrænsning:
- Den afgørende begrænsning er manglen på store kliniske studier på mennesker. Desuden er bors evne til at øge mængden af aktivt østrogen en alvorlig bekymring ved hormonfølsomme kræftformer (f.eks. østrogenfølsom brystkræft), hvor tilskud kan være direkte uhensigtsmæssigt og potentielt skadeligt.
Opsummering:
- Bor er et vigtigt mineral med mange interessante, understøttende funktioner. Dets potentiale i kræftsammenhæng er velbegrundet i den tidlige forskning, men den nuværende viden berettiger primært til at sikre et tilstrækkeligt indtag gennem en sund kost. Enhver overvejelse om tilskud bør ske i tæt samråd med en kvalificeret behandler.
Hvad er Bor
Bor er et spormineral, som findes naturligt i jorden, i vand og i en lang række plantebaserede fødevarer. Selvom det i mange år ikke blev anset for at være essentielt for mennesker, anerkender forskningen i dag i stigende grad dets betydning for en lang række biologiske processer. Bor er ikke et metal, men et metalloid, hvilket betyder, at det har egenskaber fra både metaller og ikke-metaller.
I kroppen findes det i meget små mængder, men disse små mængder har vist sig at have en overraskende stor indflydelse på vores helbred, herunder knoglesundhed, hormonbalance og immunrespons.
Historie
Historisk set har bor-forbindelser, især borsyre og boraks, været anvendt i århundreder. De gamle egyptere brugte boraks i mumificeringsprocessen, og romerne brugte det til at fremstille glas.
I det 19. og tidlige 20. århundrede blev borsyre og boraks udbredt som konserveringsmidler i fødevarer, indtil det gradvist blev udfaset. Dets medicinske anvendelse var primært som et mildt antiseptisk middel til udvortes brug.
Først i løbet af de seneste årtier, fra 1980’erne og frem, er forskere for alvor begyndt at afdække bors rolle som et vigtigt mikronæringsstof for mennesker og dets potentielle terapeutiske egenskaber. [6]
Symptomer på bormangel
Selvom alvorlig mangel på bor er sjælden ved en varieret kost, kan et utilstrækkeligt indtag over længere tid påvirke kroppen negativt. Da bor spiller en rolle i mange processer, kan symptomerne på mangel være diffuse.
De mest veldokumenterede konsekvenser af for lavt bor-indtag inkluderer:
- Nedsat knoglesundhed: Øget risiko for knogleskørhed, da kroppen har sværere ved at optage og udnytte calcium, magnesium og D-vitamin.
- Ledproblemer: Øget forekomst af slidgigt-lignende symptomer.
- Hormonel ubalance: Ændringer i niveauet af kønshormoner som østrogen og testosteron.
- Nedsat kognitiv funktion: Vanskeligheder med koncentration, korttidshukommelse og finmotorik.
Virkningsmekanismer
Bors virkningsmekanismer er komplekse og vidtrækkende. Mineralet interagerer med kroppen på et fundamentalt biokemisk niveau og påvirker en række systemer samtidigt. Forståelsen af disse mekanismer er nøglen til at forstå dets potentiale.
Indflydelse på cellemembraner og signalering
En af bors mest grundlæggende funktioner er dets evne til at stabilisere og styrke cellemembraner. Det danner forbindelser med glykoproteiner og glykolipider på celleoverfladen, hvilket forbedrer membranens integritet.
En stærk cellemembran er afgørende for, at cellen kan fungere korrekt. Det sikrer, at cellens indre miljø er beskyttet, og at den kan sende og modtage signaler fra andre celler effektivt.
Denne signalering er essentiel for alt fra immunrespons til cellevækst, og forstyrrelser i denne proces er et kendetegn ved kræft.
Regulering af hormoner og vitaminer
Bor spiller en afgørende rolle i metabolismen (omsætningen) af steroidhormoner, herunder østrogen og testosteron. Forskning har vist, at tilstrækkelige borniveauer kan øge mængden af frit, aktivt testosteron og østradiol (den primære form for østrogen) i blodet. Det gør det ved at binde sig til og hæmme SHBG (Sex Hormone-Binding Globulin), et protein, der ellers binder og inaktiverer disse hormoner.
Dette er dog et komplekst område, især for patienter med hormonfølsomme kræftformer:
- For bryst- og underlivskræft: Ved østrogenfølsom (ER+) brystkræft er målet ofte at sænke østrogenniveauet for at bremse kræftens vækst. Da bor kan øge mængden af aktivt østrogen, skal man være yderst forsigtig med tilskud, da det potentielt kan modarbejde effekten af antihormonbehandling.
- For prostatakræft: Selvom testosteron kan drive prostatakræft, viser befolkningsstudier paradoksalt nok, at et højere indtag af bor er forbundet med en lavere risiko for at udvikle sygdommen.
Dette tyder på, at bors samlede effekt – herunder dets anti-inflammatoriske og cellebeskyttende egenskaber – opvejer den lette stigning i frit testosteron.
Samspil med D-vitamin:
- Måske en af bors vigtigste funktioner er dets evne til at forstærke virkningen af D-vitamin. I kroppen findes et specifikt enzym (CYP24A1), hvis primære opgave er at nedbryde D-vitamin for at regulere niveauet. Bor har den unikke evne at kunne hæmme dette enzym.
Man kan forestille sig enzymet som en “sluk-knap” for D-vitamin. Ved at dæmpe denne sluk-knap en smule, sørger et tilstrækkeligt indtag af bor for, at D-vitamin nedbrydes langsommere. Det betyder, at det D-vitamin, du har i kroppen, forbliver aktivt i længere tid.
Da D-vitamin er afgørende for immunfunktion og har kendte kræfthæmmende egenskaber, er denne synergi mellem bor og D-vitamin meget interessant i en understøttende behandling.
Enzymatisk hæmning og anti-inflammatorisk effekt
Bor kan binde sig til og hæmme aktiviteten af flere vigtige enzymer. Det har en særlig evne til at hæmme serinproteaser, en gruppe af enzymer, som kræftceller ofte udnytter til at invadere omkringliggende væv.
Det mest kendte eksempel på et bor-baseret lægemiddel er kræftmedicinen bortezomib (Velcade), der netop virker ved at hæmme kræftcellers proteasomer [5]. Ved at dæmpe disse enzymer kan bor potentielt gøre det sværere for kræft at sprede sig.
Derudover har bor en markant anti-inflammatorisk virkning. Det kan nedregulere kroppens produktion af inflammatoriske signalstoffer som C-reaktivt protein (CRP), interleukin-6 (IL-6) og tumor nekrose faktor-alfa (TNF-α). Da kronisk inflammation er en drivkraft bag udviklingen og spredningen af mange kræftformer, er denne mekanisme central for bors potentiale.
Potentiale ved kræft
Forskningen i bors direkte rolle i forbindelse med kræft er lovende og peger på flere forskellige måder, hvorpå dette spormineral kan have en positiv indflydelse. Det meste af forskningen er på nuværende tidspunkt baseret på befolkningsstudier og laboratorieforsøg, men resultaterne er bemærkelsesværdige.
Hæmning af kræftcellers vækst og deling
I laboratoriestudier, både in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer), har bor-forbindelser vist en evne til at hæmme proliferationen (den hurtige deling) af forskellige typer kræftceller.
Dette er blandt andet observeret i cellelinjer fra brystkræft, prostatakræft, lungekræft og hjernekræft.
Bor ser ud til at forstyrre kræftcellernes stofskifte og deres evne til at kopiere deres DNA, hvilket er en forudsætning for, at de kan dele sig.
Fremkaldelse af programmeret celledød
En af de mest interessante egenskaber ved bor er dets evne til at igangsætte apoptose – en naturlig, programmeret celledød – specifikt i kræftceller, mens sunde celler i vid udstrækning lades uskadt. Bor ser ud til at aktivere en række af enzymer kaldet caspaser, der fungerer som cellens interne “bødler”. Når de aktiveres, nedbryder de systematisk kræftcellen indefra. Forskning har vist, at bor kan fremkalde apoptose i blandt andet humane prostatakræftceller [1] og brystkræftceller.
Reduceret risiko i befolkningsstudier
Flere epidemiologiske studier har vist en interessant sammenhæng. I geografiske områder, hvor der er et naturligt højt indhold af bor i drikkevandet og jorden, ses en signifikant lavere risiko for at udvikle visse kræftformer [2].
Et markant eksempel kommer fra Tyrkiet, hvor man har fundet en betydeligt lavere forekomst af prostatakræft i befolkningen med højt bor-indtag sammenlignet med befolkninger med lavt indtag.
Lignende observationer er gjort for lungekræft og livmoderhalskræft.
Blokering af blodforsyning til tumorer
For at en tumor kan vokse ud over en meget lille størrelse, skal den danne sine egne blodårer for at få ilt og næringsstoffer. Denne proces kaldes angiogenese.
Tidlig forskning tyder på, at bor kan hæmme denne proces ved at nedregulere de vækstfaktorer, som kræftceller udsender for at stimulere dannelsen af nye blodårer. Uden en stabil blodforsyning vil tumorens vækst blive bremset.
Fordele ved Bor
Ud over de direkte mekanismer relateret til kræft, byder bor på en række andre sundhedsmæssige fordele, som kan være særligt relevante, når kroppen er under pres.
Styrkelse af knogler og led
Bors rolle i at regulere calcium-, magnesium- og D-vitaminmetabolismen gør det essentielt for at opretholde stærke knogler. Det hjælper med at forhindre tab af calcium og magnesium fra kroppen og sikrer, at D-vitaminet virker optimalt.
Dette er især vigtigt, da visse kræftbehandlinger kan føre til nedsat knogletæthed og øget risiko for knogleskørhed. [8]
Kognitiv funktion
Forskning har vist, at selv en mild bormangel kan have en negativ indflydelse på hjernens funktion. Studier har indikeret, at tilstrækkeligt borindtag kan forbedre kognitive præstationer som hukommelse, koncentrationsevne og manuel fingerfærdighed.
At opretholde mental klarhed er en vigtig del af livskvaliteten.
Støtte til sårheling
Bor er involveret i produktionen af enzymer som kollagenase og elastase, der er vigtige for genopbygning af væv og sårheling. En velfungerende helingsproces er afgørende for kroppens generelle modstandskraft og restitution.
Interaktion med konventionel kræftbehandling
Ud over bors potentielle direkte effekt på kræftceller, kan dets andre egenskaber være relevante i samspil med standard kræftbehandling, især antihormonbehandling og kemoterapi.
Støtte under antihormonbehandling
En kendt og alvorlig bivirkning ved langtidsbrug af antihormonbehandling, såsom aromatasehæmmere til brystkræft, er tab af knoglemineraltæthed og øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). Her er bors veldokumenterede evne til at styrke knoglerne ved at optimere kroppens brug af D-vitamin og calcium yderst relevant. Et tilstrækkeligt indtag af bor kan potentielt hjælpe med at modvirke denne specifikke bivirkning. [7]
Anti-inflammatorisk støtte
Da mange former for kemoterapi og strålebehandling kan skabe inflammation i kroppen, kan bors evne til at nedregulere inflammatoriske markører (som CRP og TNF-α) teoretisk set hjælpe med at dæmpe nogle af de inflammationsrelaterede bivirkninger og støtte kroppens generelle restitution.
Det er vigtigt at understrege, at enhver brug af kosttilskud, herunder bor, altid skal koordineres med den behandlende onkolog for at sikre, at det ikke interagerer negativt med den primære kræftbehandling.
Forbehold og begrænsninger
Selvom potentialet er stort, er det vigtigt at anerkende begrænsningerne i den nuværende viden om bor.
Mangel på kliniske studier
- Den primære begrænsning er, at størstedelen af den overbevisende forskning om kræft stammer fra laboratorie- og dyreforsøg samt befolkningsstudier.
Der mangler fortsat store, randomiserede og kontrollerede kliniske studier på mennesker, der kan fastslå bors effekt som en supplerende behandling samt den optimale dosering.
Hormonfølsom kræft kræver stor forsigtighed
- Bors effekt på hormonsystemet er kompleks og udgør den vigtigste grund til forsigtighed. Som nævnt kan bor øge mængden af aktivt østrogen og testosteron. For patienter med hormonfølsomme kræftformer (såsom ER+ brystkræft, visse typer æggestokkræft eller fremskreden prostatakræft) er det afgørende at undgå stoffer, der potentielt kan stimulere kræftcellernes vækst eller modarbejde effekten af antihormonbehandling.
At starte på bor-tilskud bør derfor ske under tæt vejledning fra en kvalificeret behandler eller onkolog, der kan vurdere den individuelle risiko og den samlede hormonelle balance.
Kliniske studier
Inden for kræftområdet findes der en meget specifik og højteknologisk anvendelse af bor kaldet Boron Neutron Capture Therapy (BNCT) [2, 4]. Dette er en form for stråleterapi, hvor en uskadelig bor-forbindelse gives til en person, hvor den ophobes specifikt i kræftceller.
Herefter bestråles tumoren med en lavenergi-neutronstråle. Når neutronerne rammer bor-atomerne, udløses en kraftig, men meget lokaliseret, strålingsreaktion, der ødelægger kræftcellen indefra med minimal skade på det omkringliggende, sunde væv.
Forskning fokuserer konstant på at udvikle nye og mere effektive bor-forbindelser, f.eks. ved hjælp af avancerede nanopartikler, for at forbedre behandlingens præcision [3].
BNCT er under klinisk afprøvning til behandling af udfordrende kræftformer som glioblastom (hjernekræft) og hoved-hals-kræft. Selvom BNCT er forskelligt fra at tage bor som et kosttilskud, understreger det mineralets unikke betydning for kræftceller og dets potentiale i onkologien.
Sikkerhed
Bor er generelt meget sikkert, når det indtages i de mængder, man finder i en sund og varieret kost.
Som kosttilskud betragtes det også som sikkert i moderate doser. Den øvre tolerable grænse for indtag (UL) for voksne er fastsat af de europæiske fødevaremyndigheder (EFSA) til 10 mg om dagen.
Et indtag, der markant overstiger denne grænse over længere tid, kan føre til toksicitet. Symptomer på overdosering kan inkludere kvalme, opkast, mavebesvær og i alvorlige tilfælde hudinflammation og afskalning. Det er derfor afgørende at respektere de anbefalede doseringer og altid søge vejledning hos en erfaren behandler, før man begynder på et højdosis tilskud.
Dispensering og anvendelse
For at øge sit indtag af bor kan man enten fokusere på kosten eller anvende kosttilskud.
- Fødevarer rige på bor: De bedste kilder er plantebaserede.
- Svesker, rosiner, abrikoser, avocado, nødder (især mandler og hasselnødder), bønner, linser og kikærter er fremragende kilder.
- Frugt og grøntsager generelt bidrager også.
- Former for tilskud: Bor findes i forskellige tilskudsformer med varierende egenskaber og optagelighed. Når du vælger et tilskud, er det godt at kende forskel på de primære typer:
- Borsyre og Natriumborat (Boraks): Dette er de mest simple og ofte billigste former for bor. De er uorganiske mineralsalte, som kroppen kan optage, men de anses generelt for at være mindre effektive og kan være hårdere for fordøjelsen end de mere avancerede former.
- Chelerede Former (f.eks. Bor-Citrat, -Glycinat): I disse former er bor kemisk bundet til en organisk syre (citrat) eller en aminosyre (glycinat, aspartat). Denne “indpakning” gør, at kroppen lettere genkender og transporterer boret over tarmvæggen. Resultatet er en markant bedre optagelighed og et mere skånsomt produkt for maven.
- Bor-Komplekser (f.eks. Tri-Boron): Nogle produkter kombinerer flere forskellige chelerede (organisk bundet) former. Formålet er at udnytte flere af kroppens optagelsesveje på én gang for at sikre en så bred og effektiv virkning som muligt. Dette er ofte det mest avancerede valg.
- Dosering: Der findes ingen officiel anbefalet daglig dosis (RDI). Et normalt indtag fra kosten ligger på omkring 1-2 mg dagligt. Terapeutiske doser i kosttilskud ligger ofte i intervallet 3-6 mg dagligt.
Enhver dosering ud over det, man får fra kosten, bør drøftes med en kvalificeret behandler, som kan vurdere det individuelle behov.
Oversigt over Bor-indhold pr. 100 gram
Det kan være nyttigt at kende til de fødevarer, der har et naturligt højt indhold af bor. Nedenstående tabel giver et overblik over det estimerede bor-indhold pr. 100 gram for en række mad- og drikkevarer.
Indholdet kan variere afhængigt af jordbundsforhold og dyrkningsmetoder. Værdierne er derfor vejledende.
| Svesker (tørrede blommer) | 2.5 – 4.5 mg |
| Mandler | ~ 2.8 mg |
| Hasselnødder | ~ 2.5 mg |
| Rosiner | 2.0 – 2.5 mg |
| Ferskner (tørrede) | ~ 2.0 mg |
| Jordnødder / Peanut Butter | ~ 1.8 mg |
| Avocado | 1.0 – 1.4 mg |
| Røde kidneybønner (kogte) | ~ 0.7 mg |
| Linser (kogte) | ~ 0.6 mg |
| Rødvin (pr. 100 ml) | 0.3 – 0.6 mg |
| Æbler | 0.22 – 0.33 mg |
| Pærer | 0.17 – 0.28 mg |
| Kartofler | 0.2 – 0.27 mg |
| Broccoli | ~ 0.2 mg |
| Kaffe (pr. 100 ml) | ~ 0.04 mg |
Konklusion
Bor er et fascinerende spormineral, der er ved at træde ud af skyggen som en overset, men potentielt vigtig spiller for menneskers sundhed. Dets grundlæggende rolle i at stabilisere cellemembraner, regulere hormoner og dæmpe inflammation giver det et solidt fundament som et helbredsfremmende stof.
Den voksende mængde forskning, der peger på en direkte kræfthæmmende effekt i laboratoriet og en lavere kræftrisiko i befolkningsstudier, gør bor til et yderst interessant emne inden for supplerende kræftbehandling.
Selvom der er behov for flere store kliniske studier på mennesker, er de nuværende beviser stærke nok til at berettige en øget opmærksomhed på (gennem kosten) at sikre et tilstrækkeligt indtag af dette mineral, altid i samråd med en professionel behandler.
Tilbage til Kosttilskud
Links
[1] Proteomic insights into the anti-cancer mechanisms of boron-based compounds in prostate cancer (Science Direct, 2025)
- Relevans: Bor, som findes i frugt og grønt, har potentiale som kræftbehandling. SPP og SPT viser anti-cancer effekt ved at påvirke mitochondrier og RNA-metabolisme i prostata kræftceller. Boronforbindelser kan derfor være lovende som multi-targetede kræftterapi.
[2] Review of Boron-Based Compounds: Advancing Cancer Therapy and Beyond (Clinical Oncology, Case Reports, 2023)
- Relevans: BNCT bruger bor til at målrette kræftceller med høj præcision. Forskning fokuserer på at forbedre bor-opsamling i tumorer via avanceret levering. Bor er også relevant i behandling af kræft, Alzheimer’s og inflammatoriske sygdomme.
[3] Enhancing Boron Neutron Capture Therapy (BNCT) with Materials Based on COSAN-Functionalized Nanoparticles (PubMed, 2025)
- Relevans: Disse nanopartikler med bor, især bor neutron capture therapy (BNCT), kan målrette kræftceller. NP@I-COSAN viser lovende bor-ophobning og effekt i at inducere kræftcelles død uden høj toksicitet. Bor er central i denne innovative kræftbehandling.
[4] Optimizing Boron Neutron Capture Therapy (BNCT) to Treat Cancer: An Updated Review on the Latest Developments on Boron Compounds and Strategies (ISNCT, Cancers, 2023)
- Relevans: BNCT er en kræftbehandling, der bruger bor til at målrette tumorceller med neutroner. Nye borforbindelser og strategier fra 2020-2023 kan forbedre behandlingens effektivitet og bredde. Bor er central i udviklingen af mere præcis kræftterapi.
[5] Biological and Medicinal Applications of Boronic Acids (Research Gate, 2005)
- Relevans: Borsyre-derivater bruges som enzymehæmmere og i kræftbehandling, herunder proteasomhæmmere som bortezomib. Bor spiller også en central rolle i BNCT, en kræftbehandling, der målretter tumorceller med bor. Disse forbindelser har stor potentiale i medicinsk forskning og behandling.
[6] Boron chemicals in diagnosis and therapeutics (PubMed, 2013)
- Relevans: Bor har udviklet sig fra stof til medicin, hvor boronbaserede lægemidler bruges til billeddannelse og behandling af kræft, virus og bakterier. Flere bor-baserede lægemidler er under udvikling, hvilket lover bedre terapier. Boron er vigtigt i medicin på grund af sin unikke kemiske struktur og evne som enzymehæmmer.
[7] Nothing Boring About Boron (PubMed, 2015)
- Relevans: Bor er et spormineral, der styrker knogler ved at forbedre optagelsen af calcium og D-vitamin, hvilket forebygger knogleskørhed. Det kan også reducere risikoen for hormontriggede kræftformer som prostata- og lungekræft gennem antiinflammatoriske og celledødsskabende effekter. Anbefales i doser under 3 mg/dag – sikker inntil 20 mg. Naturlige kilder inkluderer frugt, grøntsager og nødder.
[8] Pivotal role of boron supplementation on bone health: A narrative review (PubMed, 2020)
- Relevans: Denne gennemgang viser, at et dagligt tilskud på 3 mg boron kan hjælpe med at opretholde knoglesundhed ved at påvirke calcium, vitamin D og kønshormoner. Selvom der er få studier (11), er antallet af deltagere højt (594), og resultaterne er lovende. Det anbefalede doseringsniveau er altså lavere end EFSA’s øvre grænse på 10 mg dagligt.
Siden er oprettet:
d. 11.07.25
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.