Amygdalin, Vitamin B17 og kræft

Hvad er amygdalin

Amygdalin er en fascinerende naturlig forbindelse, der findes i kernerne af mange frugter som abrikoser, æbler, kirsebær, ferskner og blommer. Dette stof, der også kendes som laetrile og undertiden omtales som vitamin B17, selvom det ikke er et vitamin i traditionel forstand, er en cyanogen glykosid, hvilket betyder, at det består af sukkermolekyler bundet til en cyanidgruppe.

Historisk anvendelse af amygdalin

Gennem historien har forskellige kulturer værdsat naturens ressourcer, herunder ekstrakter fra bitre mandler og abrikoskerner, som indeholder amygdalin. Anvendelsen af disse kan spores langt tilbage i traditionel medicin.

I det tidlige 20. århundrede begyndte forskere at undersøge de potentielle anvendelsesmuligheder for dette naturlige stof i forbindelse med alvorlige helbredstilstande, hvilket også gjaldt for kræft. I 1950’erne blev laetrile fremhævet som en mulig supplerende tilgang, og interessen for amygdalin som en del af en bredere strategi bliver stadig udforsket.

Virkningsmekanismer

Amygdala, Vitamin B17, symboliseret ved en kurv med abrikoser i grøn natur.

Målrettet potentiale

En spændende teori bag amygdalins potentielle rolle som supplerende behandling ved kræft er baseret på forskelle i enzymaktivitet mellem kræftceller og normale celler. Det menes, at kræftceller kan indeholde højere niveauer af enzymet beta-glucosidase. Dette enzym kan potentielt spalte amygdalin og frigive cyanid og benzaldehyd direkte i kræftcellerne. Denne lokale frigivelse af stoffer kan have en selektiv virkning på kræftcellerne, hvilket i teorien kan minimere påvirkningen af de omkringliggende raske celler.

Yderligere lovende effekter in vitro

Forskning in vitro (i reagensglas/petriskål) har afsløret flere interessante aspekter ved amygdalin og dets nedbrydningsprodukter. Disse studier tyder på, at amygdalin kan have potentiale til at hæmme kræftcellers vækst (proliferation), fremme deres naturlige dødsproces (apoptose) og påvirke dannelsen af nye blodkar (angiogenese), som er afgørende for svulsters vækst.

Kombination med konventionel behandling

Udover ovennævnte virkning, har nogle in vitro forsøg indikeret en mulig forstærkende effekt, når amygdalin kombineres med visse etablerede behandlingsformer, som kemoterapi.

Vigtigheden af fortsat udforskning

Det skal nævnes, at mange af disse lovende virkningsmekanismer primært er blevet observeret i laboratoriestudier in vitro (i reagensglas/petriskål) og i dyremodeller in vivo (i levende organismer).

Disse indledende resultater skaber et værdifuldt grundlag for yderligere forskning og understreger behovet for omfattende kliniske studier på mennesker for fuldt ud at forstå det terapeutiske potentiale ved amygdalin.

Potentiale ved kræft

Amygdala, Vitamin B17 illustreret ved billede af molekylestruktur på hvid baggrund. I forgrunden en overskåret abrikos, en hel abrikos og en abrikossten.

En integreret tilgang

Amygdalin har for nogle interesse som en mulig del af en integreret tilgang til kræftbehandling. Tanken er, at dets potentielle selektive virkning på kræftceller kan komplementere eksisterende behandlingsmetoder.

Præklinisk forskning har antydet, at amygdalin kan have flere understøttende egenskaber i kampen mod kræft, herunder mulig indvirkning på spredning af kræftceller (metastasering) og en positiv påvirkning af kroppens eget immunrespons.

Innovation inden for forskning

Forskere arbejder aktivt på at udvikle metoder til at optimere brugen af amygdalin. Dette inkluderer undersøgelse af mere målrettede metoder til at levere stoffet direkte til kræftsvulster for at maksimere dets virkning, samtidig med at systemisk eksponering minimeres. Kombinationsterapi, hvor amygdalin anvendes sammen med andre understøttende eller konventionelle behandlinger, undersøges også for at se, om der kan opnås synergistiske effekter, der kan forbedre det samlede resultat.

Et perspektiv for fremtiden

Selvom forskningen i amygdalin stadig er i udvikling, repræsenterer den et spændende område inden for komplementær behandling.

Fremtidige robuste kliniske studier på mennesker vil være afgørende for at afklare dets præcise rolle og potentiale som en værdifuld del af en omfattende kræftbehandlingsstrategi.

Fordele ved amygdalin

Amygdala illustreret ved nærbillede af æbler og abrikoser. Over dette er angivet en molekyleformel i sarte hvide streger.

Selektivitet som et nøgleprincip

Prækliniske studier og de teoretiske virkningsmekanismer peger på en potentiel selektivitet, hvor amygdalin primært påvirker kræftceller, hvilket potentielt kan skåne de raske celler mere end visse andre behandlingsformer – uden at disse i øvrigt skal sammenlignes.

Multifacetterede virkninger in vitro

Laboratorieundersøgelser in vitro (i reagensglas/petriskål) har indikeret, at amygdalin kan have flere positive virkninger, herunder hæmning af kræftcellevækst, fremme af programmeret celledød i kræftceller og muligvis begrænsning af blodforsyningen til svulster.

En naturlig kilde

For mange er det en yderligere fordel, at amygdalin er et naturligt forekommende stof.

Synergi i kombination

Muligheden for at kombinere amygdalin med andre behandlingsformer for at opnå en forstærkende effekt er et lovende forskningsområde.

Ulemper og begrænsninger

Behov for mere klinisk evidens

Den primære begrænsning er manglen på omfattende kliniske studier på mennesker, der entydigt bekræfter dets effektivitet som kræftbehandling.

Potentiale for cyaniddannelse

Amygdalin indeholder cyanid, og der er en potentiel risiko for cyanidforgiftning ved høje doser eller ved samtidig indtagelse af fødevarer, hvor især kernerne eller stenene indeholder beta-glucosidase. Dette enzym er afgørende for at spalte amygdalin og frigive cyanid.

Beta-glucosidase findes i:

Bitre mandler
Abrikoskerner
Ferskenkerner
Kirsebærsten
Blommekerner

Selvom æblekerner og hørfrø også indeholder beta-glucosidase, er koncentrationen generelt lavere i selve frugtkødet af æbler og blommer, samt i limabønner.
Indtagelse af knuste eller tyggede kerner/sten fra disse frugter samtidig med amygdalin kan potentielt øge frigivelsen af cyanid i kroppen.
Derudover findes beta-glucosidase også i tarmen, hvor enzymer fra tarmbakterierne kan bidrage til nedbrydningen af amygdalin og frigivelsen af cyanid.

Variabel produktkvalitet

Da amygdalin ikke er et godkendt lægemiddel i den vestlige verden (og kun få steder i Østen), kan kvaliteten og koncentrationen i kommercielt tilgængelige produkter variere.

Det skal dog nævnes, at der historisk set var en periode i 1970’erne, hvor laetrile blev legaliseret i over 20 amerikanske stater, primært for terminalt syge kræftpatienter. Dog blev der stadfæstet et føderalt forbud af U.S. Supreme Court i 1980, hvilket igen førte til et betydeligt fald i brugen.

I dag bruges amygdalin stadig som en alternativ kræftbehandling i Mexico og på visse klinikker i USA. (Men det er ikke godkendt af de føderale myndigheder i USA).

Risiko ved at erstatte etableret behandling

Det er vigtigt at understrege, at amygdalin ikke bør bruges som en erstatning for konventionel kræftbehandling.

Kliniske studier

Tidligere forskning

Tidligere kliniske studier har generelt ikke entydigt påvist en signifikant fordel ved brug af amygdalin (laetrile) i behandlingen af kræft.

Nuværende status

Der er et begrænset antal nyere kliniske studier, der undersøger amygdalin som en supplerende behandling.

Fremtidsperspektiver

Fortsat forskning er nødvendig for at vurdere det reelle potentiale af amygdalin i en klinisk sammenhæng.

Sikkerhed

Vigtighed af moderation

På grund af potentialet for cyaniddannelse er det vigtigt at være opmærksom på dosering og mulige interaktioner.

Cyanid er en hurtigtvirkende gift, der blokerer cellernes iltoptagelse. Det findes, som nævnt ovenfor, naturligt i små mængder i kerner fra visse frugter. Selv små mængder kan være dødelige.

Faktorer der kan påvirke sikkerheden

Høje doser og samtidig indtagelse af visse fødevarer (se ovenfor) kan øge risikoen for bivirkninger. Kvaliteten af kommercielle produkter kan variere.

Interaktioner

Der kan være interaktioner med visse medikamenter, og det er vigtigt at informere din behandler om al brug af kosttilskud.

Teoretiske interaktioner, man bør være opmærksom på:

Blodfortyndende medicin (antikoagulantia):
Der er teoretisk en risiko for, at amygdalin i høje doser kan have en let blodfortyndende effekt på grund af dannelsen af thiocyanat, et af dets nedbrydningsprodukter.
Dette kan potentielt øge risikoen for blødning, hvis det tages sammen med blodfortyndende medicin som warfarin, aspirin eller andre trombocythæmmende midler.
Medicin, der metaboliseres i leveren:
Cyanid, som amygdalin kan nedbrydes til, metaboliseres primært i leveren. Der er en teoretisk mulighed for, at amygdalin kan påvirke leverens evne til at metabolisere andre lægemidler, enten ved at konkurrere om de samme enzymer eller ved at påvirke enzymaktiviteten.
Dette kan potentielt føre til ændrede niveauer og virkninger af disse lægemidler i kroppen.
Medicin mod forhøjet blodtryk (antihypertensiva):
Nogle ældre og dårligt udførte studier har antydet, at amygdalin kan have en let blodtrykssænkende effekt.
Samtidig brug af amygdalin og blodtryksmedicin kan teoretisk føre til et for lavt blodtryk.
Visse former for kemoterapi:
Der er spekulationer om, at visse antioxidanter eller andre stoffer i kosttilskud potentielt kan interferere med virkningen af visse kemoterapeutiske midler.
Selvom amygdalin ikke primært betragtes som en antioxidant, er det vigtigt at være forsigtig og informere din behandler, hvis du overvejer at bruge det under kemoterapi.

Dispensering og anvendelse

Amygdalin, Vitamin B17 illustreret ved billede af en masse abrikoser på gren med grøn baggrund.

Tilgængelighed

Amygdalin er typisk tilgængeligt som kosttilskud.

Stødte abrikoskerner frigiver amygdalin, og når det indtages, kan enzymer i kroppen (både fra selve abrikoskernerne og fra tarmbakterierne) nedbryde amygdalin til blandt andet cyanid.

Anvendelsesformer

Det tages oftest oralt i form af tabletter eller kapsler, og doseringen varierer.

Vigtig vejledning

Det er afgørende at søge rådgivning hos en kyndig behandler, der er åben for komplementære tilgange, for at få vejledning om sikker og hensigtsmæssig anvendelse.

Konklusion

Amygdalin repræsenterer et spændende område inden for komplementær behandling, der fortsat undersøges for dets potentiale i understøttelsen af kræftbehandling. Prækliniske studier har vist lovende resultater, og teorien om selektiv virkning på kræftceller er interessant.

Selvom der endnu mangler omfattende klinisk evidens fra studier på mennesker, giver den eksisterende forskning et grundlag for fortsat udforskning og en positiv tilgang til dets mulige rolle som en del af en integreret behandlingsstrategi.

Det er vigtigt at understrege behovet for informeret brug og vejledning fra en behandler, der er vidende om komplementære behandlingsformer.

Tilbage til Kosttilskud

Se også Minimer Bivirkninger – Kemo, Nerveproblemer