Neurologisk undersøgelse ved kræft

Resumé om neurologisk undersøgelse

Hvad er det:

En neurologisk undersøgelse er en systematisk klinisk vurdering af hjernens, rygmarvens og de perifere nervers funktion. Den udføres af en læge for at identificere tegn på sygdom eller skade i nervesystemet.

Hvorfor den udføres ved kræft:

Undersøgelsen er central for at opdage primære hjernetumorer, metastaser til nervesystemet, eller for at vurdere nerveskader (neuropati) som en bivirkning til kræftbehandling, eksempelvis kemoterapi.

Hvad den indebærer:

Lægen tester en række funktioner, herunder mental status (hukommelse, sprog), kranienervernes funktion (syn, hørelse, ansigtsmimik), muskelstyrke, reflekser, følesans, balance og koordination.

Hvad er en neurologisk undersøgelse

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved grafisk fremstilling af pupil og iris på et øje, med cirkler og linjer omkring.

En neurologisk undersøgelse er en grundlæggende og systematisk gennemgang af nervesystemets funktion. Det er en del af den kliniske undersøgelse, som lægen udfører ved hjælp af simple redskaber som en reflekshammer, en spids genstand og en stemmegaffel. [1]

Undersøgelsen er ikke-invasiv og sigter mod at afdække eventuelle funktionsforstyrrelser i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) eller det perifere nervesystem (nerverne ud til resten af kroppen).

I en kræftkontekst er denne undersøgelse særligt vigtig, da både kræftsygdommen i sig selv og behandlingen af den kan påvirke nervesystemet. Resultaterne kan give afgørende information og lede til yderligere, mere specifikke undersøgelser som MR- eller CT-scanninger.

Formål med neurologisk undersøgelse

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved kvindeansigt der viser det ydre set forfra til venstre og hjernen set i profil til højre. Tegning.

Den neurologiske undersøgelse tjener flere afgørende formål i udredningen og opfølgningen af kræft:

Diagnostik af primære tumorer:

Undersøgelsen kan afsløre tegn på en primær tumor i hjernen eller rygmarven. Symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, lammelser eller ændret personlighed kan give mistanke, som undersøgelsen kan underbygge. [2]

Påvisning af metastaser:

Kræft kan sprede sig (metastasere) til hjernen eller rygmarven fra andre steder i kroppen. En neurologisk undersøgelse er essentiel for at identificere tegn på en sådan spredning, hvilket kan vise sig ved nytilkomne neurologiske symptomer.

Vurdering af paraneoplastiske syndromer:

Dette er en gruppe sjældne lidelser, der opstår, når kroppens immunforsvar ved en fejl angriber dele af nervesystemet som reaktion på en kræftknude. Symptomerne kan være meget forskelligartede og kan opstå, før selve kræftsygdommen er diagnosticeret.

Monitorering af behandlingseffekter:

Visse former for kræftbehandling, især kemoterapi og strålebehandling, kan forårsage skader på nervesystemet. Et velkendt eksempel er kemoterapi-induceret perifer neuropati, hvor nerverne i hænder og fødder beskadiges, hvilket fører til følelsesløshed, prikken eller smerter. Undersøgelsen bruges til at vurdere omfanget af sådanne bivirkninger.

Se også Nerveskader/føleforstyrrelser

Vurdering af generel funktionsevne:

Resultaterne hjælper med at vurdere, hvordan sygdommen eller behandlingen påvirker ens evne til at fungere i hverdagen, hvilket har betydning for planlægning af støtte og pleje.

Hvad omfatter neurologisk undersøgelse

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved en skematisk fremstilling af en hjerne vist med farvede tandhjul i forskellig størrelse. Over dette et net af sorte streger med prikker i enderne.

Undersøgelsen er opdelt i flere systematiske dele, der hver især tester specifikke funktioner i nervesystemet.

Vurdering af mental status

Her vurderer lægen de højere kognitive funktioner:

Bevidsthedsniveau: Er man vågen, sløv eller svær at komme i kontakt med?
Orientering: Ved man, hvem man er, hvor man er, og hvilken dato det er?
Hukommelse: Test af både korttids- og langtidshukommelse.
Sprog: Vurdering af evnen til at tale, forstå, læse og skrive.
Opmærksomhed og koncentration: Evnen til at fastholde fokus på en opgave.

Se også Kemohjerne

Kranienerverne

Der findes 12 par kranienerver, som udgår direkte fra hjernen og styrer funktioner i hoved- og halsregionen. Lægen tester typisk:

Lugtesans (1. kranienerve)
Synsstyrke, synsfelt og øjenbaggrund (2. kranienerve)
Øjenmusklernes bevægelse og pupillernes reaktion på lys (3., 4. og 6. kranienerve)
Følesans i ansigtet og tyggemusklernes kraft (5. kranienerve)
Ansigtsmimik (7. kranienerve)
Hørelse og balance (8. kranienerve)
Svælgfunktion og smag (9. og 10. kranienerve)
Evnen til at dreje hovedet og trække på skuldrene (11. kranienerve)
Tungens bevægelighed (12. kranienerve)

Se også Ændringer i smags- og lugtesans

Motorisk system

Denne del vurderer musklernes funktion:

Muskelstyrke: Man bliver bedt om at spænde forskellige muskelgrupper mod modstand, f.eks. ved at trykke lægens hænder eller sparke ud med benene.
Muskeltonus: Lægen bevæger passivt ens led for at mærke efter unormal spænding (spasticitet) eller slaphed i musklerne.
Muskelfylde: Observation for eventuelt muskelsvind (atrofi).

Sensorisk system

Her testes evnen til at registrere forskellige sanseindtryk:

Berøringssans: Testes med en vatpind eller let berøring.
Smertesans: Testes typisk med en steril, spids genstand.
Temperatursans: Vurdering af evnen til at skelne mellem koldt og varmt.
Vibrationssans: En tændt stemmegaffel placeres på knogler ved f.eks. ankel eller håndled.
Stillingssans (proprioception): Vurdering af evnen til at afgøre et leds position uden at se på det.

Reflekser

Lægen bruger en reflekshammer til at fremkalde reflekser, oftest ved at slå let på sener:

Dybdesenereflekser: De mest almindelige er knærefleksen (patellarrefleksen) og achillessenerefleksen. Reflekserne kan være svækkede, normale eller for livlige.
Plantarrefleks: Undersøges ved at stryge en genstand under fodsålen. En normal reaktion er, at tæerne bøjer nedad. En opadpegende storetå (Babinskis tegn) kan indikere en skade i centralnervesystemet.

Koordination og balance (cerebellum)

Denne del tester lillehjernens (cerebellums) funktion, som er afgørende for finmotorik og balance:

Finger-næse-test: Man bliver bedt om at føre pegefingeren fra egen næse til lægens finger.
Knæ-hæl-test: I liggende stilling føres hælen fra det modsatte knæ ned langs skinnebenet.
Gangfunktion: Lægen observerer ens gangmønster, herunder balance og medsving af armene.
Rombergs prøve: Man står med samlede fødder, først med åbne og derefter med lukkede øjne, for at vurdere balancen.

Se også Svimmelhed og balanceproblemer

Forberedelse til undersøgelsen

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved enderne fra følenerver, hvor der ses små enheder, der registrerer påvirkning.

Der kræves ingen særlig forberedelse til en neurologisk undersøgelse. Det er dog en god idé at medbringe en liste over den medicin, man tager, samt eventuelle briller eller høreapparater, man bruger i hverdagen.

Det kan også være nyttigt at have tænkt over, hvornår symptomerne startede, og hvad der eventuelt forværrer eller lindrer dem.

Fortolkning af resultaterne

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved en hjerne i kæmpe-format, der ligger på en vægt foran en computer. Ved siden af står mennesker og diskuterer.

Fund fra en neurologisk undersøgelse er sjældent en diagnose i sig selv. De fungerer som vigtige ledetråde, der peger i retning af, hvor i nervesystemet et eventuelt problem er lokaliseret. Unormale fund vil næsten altid føre til yderligere undersøgelser for at stille en præcis diagnose. [3]

Dette vil typisk involvere:

Billeddiagnostik: MR-scanning er ofte den foretrukne metode til at undersøge hjernen og rygmarven, mens CT-scanning også kan anvendes.
Lumbalpunktur (rygmarvsprøve): En prøve af cerebrospinalvæsken kan afsløre tegn på infektion, inflammation eller kræftceller.
Neurofysiologiske undersøgelser (ENG/EMG): Måler den elektriske aktivitet i nerver og muskler for at vurdere skader på det perifere nervesystem.

Risici og ulemper

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved skitse af neuroner i røde, oliven-grønne og brune farver på lys baggrund.

Den neurologiske undersøgelse er en sikker og risikofri procedure. Den kan opleves som en smule ubehagelig, f.eks. når reflekser testes, eller når følesansen undersøges med en spids genstand, men den er ikke smertefuld.

Den primære ulempe er, at undersøgelsens kvalitet og præcision afhænger af lægens erfaring og grundighed. Desuden kan den ikke stå alene.

Et normalt resultat udelukker ikke nødvendigvis en neurologisk lidelse, og et unormalt fund kræver altid opfølgning med andre diagnostiske metoder for at finde den præcise årsag.

Konklusion

Neurologisk undersøgelse symboliseret ved skitse af et ansigt set i profil. Man ser hjernen og det øverste af rygmarven. Og en hvid fugl der flyver over panden. Mørk baggrund.

Den neurologiske undersøgelse er et fundamentalt redskab i vurderingen af patienter med kræft, hvor der er mistanke om påvirkning af nervesystemet. Den giver et hurtigt og detaljeret funktionelt øjebliksbillede, der er afgørende for at målrette den videre udredning med mere avanceret teknologi.

Ved en systematisk gennemgang af alt fra mental status til reflekser kan lægen indkredse problemet og tage de næste skridt mod en præcis diagnose og den rette behandlingsplan.

Diagnose