Jod som supplerende behandling ved kræft

---

Kort resumé om Jod

Virkning:

• Jod er et essentielt sporstof, der er afgørende for stofskiftet. Det fungerer også som en antioxidant, styrker immunforsvaret og kan få kræftceller til at begå selvmord (apoptose).

Potentiale ved kræft:

• Forskning, især ved visse typer brystkræft, viser, at jod kan forbedre effekten af kemoterapi, modvirke resistens og mindske bivirkninger [2, 10]. Dets evne til at blive optaget i væv som bryst og prostata giver en målrettet effekt.

Vigtigste begrænsning:

• Høje doser af jod kan forstyrre skjoldbruskkirtlens funktion og føre til enten for lavt eller for højt stofskifte. Det er derfor vigtigt at bruge det med omtanke, især hvis man har en kendt skjoldbruskkirtelsygdom.

Opsummering:

• Jod er et multifunktionelt stof med et interessant potentiale som supplerende kræftbehandling. Det kan både angribe kræftceller og styrke kroppens forsvar [4]. Det bør dog anvendes med viden og respekt for dets potente virkning på stofskiftet.

---

Hvad er jod

Jod er et livsnødvendigt sporstof, der er afgørende for dannelsen af stofskiftehormoner.

Forskning viser dog, at jod har langt flere funktioner og blandt andet er vigtigt for sundheden i bryst-, prostata- og ovarievæv [5, 6].

Denne brede virkning har ført til en stigende interesse for jods potentiale som et supplerende middel i forbindelse med kræft, hvor det kan bidrage til at skabe et miljø i kroppen, der er ugunstigt for kræftcellers vækst.

Historie

Jod blev opdaget i 1811 og hurtigt anerkendt for sin medicinske værdi. Det blev den primære behandling for struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og var udbredt som et effektivt antiseptisk middel (Lugols Jodopløsning) før antibiotikaens tid.

I moderne medicin er radioaktivt jod en standardbehandling for visse typer af kræft i skjoldbruskkirtlen. Nu undersøges det ikke-radioaktive jods potentiale ved andre kræftformer intenst.

Virkningsmekanismer

Jods potentiale mod kræft skyldes flere sideløbende mekanismer. Dets mest unikke egenskab er evnen til at fungere forskelligt i raske celler og kræftceller [5].

Antioxidant og pro-oxidant

I raske celler fungerer jod som en antioxidant, der beskytter mod DNA-skader fra frie radikaler. I kræftceller kan jod derimod virke som en pro-oxidant [5].

Det øger det skadelige oxidative stress inde i kræftcellen til et dødeligt niveau, hvilket kan føre til cellens undergang uden at skade omkringliggende raske celler i samme grad [3].

Fremkaldelse af apoptose

Kræftceller er mestre i at undgå kroppens naturlige oprydningsproces, apoptose (programmeret celledød). Jod, især i sin molekylære form (I₂), kan genaktivere denne proces. Det sker ved at forstyrre kræftcellernes “kraftværker” (mitokondrierne), hvilket starter en række af signaler, der resulterer i cellens selvdestruktion [8].

Iodolipider og kræfthæmmende receptorer

I cellerne kan jod binde sig til fedtsyrer og danne såkaldte iodo-lipider. Et af disse, 6-iodolactone (6-IL), aktiverer en receptor i cellekernen (PPARγ), som virker kræfthæmmende ved at bremse celledeling, fremme cellernes “modning” og medvirke til apoptose [9].

Styrkelse af immunforsvaret

Jod kan desuden styrke immunforsvarets evne til at bekæmpe kræft. Det kan stimulere de dele af immunforsvaret (Th1-celler og interferon-gamma), der er afgørende for at styre et angreb på kræftceller [2, 5].

Potentiale ved kræft

Jods potentiale som supplerende behandling er ikke begrænset til én type kræft, men undersøges på tværs af flere, især dem i hormonfølsomme væv.

Den epidemiologiske observation, at befolkninger med et højt jodindtag, som f.eks. i Japan, har en markant lavere forekomst af bryst-, prostata- og livmoderkræft, har været en stærk drivkraft for forskningen [6].

Brystkræft

Brystvæv er, næst efter skjoldbruskkirtlen, et af de væv i kroppen, der har den højeste koncentration af jod. Jodmangel menes at gøre brystcellerne mere følsomme over for østrogens stimulation, hvilket er en kendt risikofaktor for hormonreceptor-positiv brystkræft. Molekylært jod (I₂) ser ud til at have en særlig kobling til brystvæv og udøver flere gavnlige effekter:

• Anti-østrogen effekt: Jod kan nedregulere aktiviteten af østrogenreceptorer, hvilket gør cellerne mindre følsomme overfor østrogen [7].
• Reduktion af fibrocystisk væv: Kliniske studier har vist, at tilskud med molekylært jod kan lindre symptomerne på fibrocystisk brystsygdom, en tilstand der i nogle tilfælde er forbundet med en let øget risiko for brystkræft.
• Forbedring af kemoterapi: Et pilotstudie har vist, at tilskud med molekylært jod givet sammen med konventionel kemoterapi til brystkræftpatienter kunne øge behandlingens effektivitet, reducere chemoresistens og mindske bivirkningerne markant [10].

[10]Adjuvant Effect of Molecular Iodine in Conventional Chemotherapy for Breast Cancer. Randomized Pilot Study (ResearchGate, 2019)

Kræft i skjoldbruskkirtlen

Her er jods rolle velkendt. Behandling med radioaktivt jod (I-131) er standardbehandling efter kirurgi for differentierede former for skjoldbruskkirtelkræft.

Da skjoldbruskkirtelceller (og kræftceller udgået fra dem) er specialiserede i at optage jod, kan man bruge en radioaktiv version af jod til målrettet at ødelægge eventuelle tilbageværende kræftceller i kroppen med minimal skade på andre væv. Princippet udnytter kræftcellernes egen biologi imod dem.

Prostatakræft

Ligesom brystvæv har prostatavæv også evnen til at optage og koncentrere jod.

Prækliniske studier, både in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer), har vist, at både iodid (I⁻) og molekylært jod (I₂) kan hæmme væksten af prostatakræftceller og inducere apoptose.

Selvom de kliniske data endnu er begrænsede, peger den lavere forekomst af prostatakræft i Japan på et muligt beskyttende potentiale [6].

Andre kræftformer

Jods potentiale undersøges også i forbindelse med kræft i æggestokkene, mavesækken og ved hudkræft (melanom).

Mekanismerne er generelt de samme: induktion af apoptose og hæmning af cellevækst.

Derudover anvendes Lugols jodopløsning i endoskopi til at visualisere forstadier til kræft i spiserøret, da normale celler farves mørkebrune af joden, mens dysplastiske (unormale) celler og kræftceller forbliver ufarvede.

Fordele ved jod

Som supplerende behandling indebærer jod flere fordele ud over den direkte kræfthæmmende virkning.

Forbedret behandlingseffekt og færre bivirkninger

Kliniske data peger på, at jod kan gøre kræftceller mere følsomme over for kemoterapi og dermed forbedre behandlingsresultatet [4]. Samtidig har det vist sig at kunne dæmpe de hårde bivirkninger, der ofte er forbundet med kemoterapi, hvilket forbedrer livskvaliteten markant under forløbet [2, 10].

Målrettet virkning

Kroppen koncentrerer naturligt jod i de væv, hvor det har vist størst potentiale (skjoldbruskkirtel, bryst, prostata). Dette giver en mere målrettet virkning sammenlignet med mange andre behandlinger, der påvirker hele kroppen.

Støtte til hjernens udvikling

Jods mest kritiske rolle for nervesystemet udspiller sig under fosterstadiet og i de tidlige barneår. Stofskiftehormonerne, som er afhængige af jod, fungerer som overordnede dirigenter for hjernens korrekte udvikling, herunder dannelsen af forbindelser mellem nerveceller og myelinisering (det beskyttende fedtlag om nerverne).

Jodmangel hos moderen under graviditeten kan derfor have alvorlige konsekvenser for barnets kognitive potentiale.

Vedligeholdelse af mental skarphed

Hos voksne er en stabil produktion af stofskiftehormoner afgørende for at vedligeholde den kognitive funktion. Mange med ubalancer i stofskiftet oplever symptomer som tågehjerne, hukommelsesbesvær og nedsat koncentrationsevne.

Et tilstrækkeligt jodindtag er fundamentet for at producere de hormoner, der er nødvendige for mental klarhed.

Betydning for humør og balance

Der er en tæt og velkendt forbindelse mellem skjoldbruskkirtlens funktion og den mentale balance. De hormoner, joden bidrager til at danne, har indflydelse på kroppens overordnede energiniveau og kan påvirke humøret.

At sikre et sundt fundament for stofskiftet er derfor også et vigtigt element i at understøtte det mentale velbefindende.

Ulemper og begrænsninger

Selvom jod er naturligt, er det potent, og høje doser kræver forsigtighed. Den primære bekymring er påvirkningen af skjoldbruskkirtlen.

• Forstyrrelse af stofskiftet: Et pludseligt, højt indtag af jod kan midlertidigt bremse produktionen af stofskiftehormoner (hypothyroidisme), især hos personer med autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
  Omvendt kan det hos personer med knuder i skjoldbruskkirtlen fremprovokere en overproduktion (hyperthyroidisme).
• Behov for mere forskning: Selvom de indledende resultater er yderst lovende, er der behov for flere store, kliniske studier for endeligt at fastslå jods rolle og optimale dosering i kræftbehandling [1, 4].

Kliniske studier

Et centralt pilotstudie på brystkræftpatienter viste, at et dagligt tilskud af molekylært jod sammen med kemoterapi gav en markant bedre behandlingsrespons og en højere sygdomsfri overlevelse sammenlignet med kemoterapi alene [10]..

Mens brugen af radioaktivt jod ved kræft i skjoldbruskkirtlen er veldokumenteret, er forskningen i jod til andre kræftformer stadig på et tidligere stadie, men med stærkt opmuntrende foreløbige resultater [1, 4].

Sikkerhed

Ved brug af jod som tilskud er det vigtigt at sikre, at man også får nok af sporstoffet selen, da de to arbejder tæt sammen for at beskytte skjoldbruskkirtlen.

Det er desuden en god idé at kende sin skjoldbruskkirtels status, før man starter på høje doser.

Jod har kun få kendte interaktioner med medicin, men forsigtighed bør udvises ved samtidig brug af visse typer blodtryks- og vanddrivende medicin.

Forsigtighed ved

Vær forsigtig med jodtilskud, især dem der indeholder kaliumiodid, hvis du tager følgende typer medicin:

• Kaliumbesparende vanddrivende midler: Disse lægemidler øger kroppens indhold af kalium. Da jodtilskud ofte er i form af kaliumiodid, kan en kombination føre til for høje niveauer af kalium i blodet (hyperkaliæmi), hvilket kan være farligt for hjertet.
  • Eksempler: Spironolacton (Spiron, Aldactone), Amilorid, Eplerenon (Inspra).
• ACE-hæmmere (blodtryksmedicin): Denne type medicin bruges til at behandle forhøjet blodtryk og hjertesvigt. De kan også øge kaliumniveauet i kroppen, og derfor gælder den samme forsigtighedsregel som ovenfor.
  • Eksempler: Enalapril, Lisinopril, Ramipril.
• Angiotensin II-receptorblokkere (ARBs) (blodtryksmedicin): Disse virker på en lignende måde som ACE-hæmmere og medfører også en risiko for forhøjet kalium ved samtidig brug af kaliumiodid.
  • Eksempler: Losartan, Valsartan, Candesartan.
• Lægemidler mod for højt stofskifte (antithyroide lægemidler): Hvis du tager medicin for at dæmpe en overaktiv skjoldbruskkirtel, kan indtag af jod modvirke effekten af din medicin eller forværre din tilstand.
  • Eksempler: Thiamazol (Thycapzol), Propylthiouracil.

Dispensering og anvendelse

Jod som tilskud findes i forskellige former, der virker og optages forskelligt.

• Kaliumiodid (I⁻): Den mest almindelige form i salt og multivitaminer, som primært optages af skjoldbruskkirtlen.
• Molekylært Jod (I₂): En form der især ser ud til at have effekt i bryst- og prostatavæv.
• Lugols Jodopløsning: En blanding af de to ovenstående former, som giver en bred virkning.
• Tang-baserede tilskud: Naturlige kilder som kelp, der indeholder jod i organisk form.

Bemærk

Drøft brugen med din behandler før du starter på at anvende jodtilskud, så du kan få afklaret om der er særlige risici i din specifikke situation.

Konklusion

Jod er et yderst interessant supplement i en integreret tilgang til kræft. Dets evne til både at bekæmpe kræftceller direkte, styrke immunforsvaret [5] og forbedre effekten af konventionel behandling [2, 10] gør det til et unikt værktøj.

De eksisterende data er lovende og peger på et markant potentiale.

En informeret tilgang, hvor man respekterer jods potente virkning og tager højde for sikkerhedsaspekter, er dog afgørende for at opnå de bedste resultater.

Tilbage til Kosttilskud

Se også Kosttilskud og Kemoterapi

Se også Ernæring og Kost som strategi

(til menu)

Links

[1] Exploring the promising therapeutic benefits of iodine and radioiodine in breast cancer cell lines (PubMed, 2024)

• Relevans: Studiet viser, at iodine og radioiodine kan reducere overlevelsen af brystkræftceller i laboratoriet. Iodine havde en giftig effekt på cellerne, især ved høje doser, og radioiodine øgede denne effekt. Resultaterne tyder på, at iodine og radioiodine kan have potentiale som behandling mod brystkræft, ligesom de bruges i skjoldbruskkirtlen, men mere forskning er nødvendig.

[2] Molecular Iodine Improves the Efficacy and Reduces the Side Effects of Metronomic Cyclophosphamide Treatment against Mammary Cancer Progression (MDPI, 2024)

• Relevans: Studiet viser, at molekylært iodine (I2) kan forbedre effekten af lavdosis metronom kemoterapi med cyclophosphamide hos mus med brystkræft. I2 reducerer tumorvækst, beskytter mod vægttab og blødninger, og øger kroppens antitumor-immune respons. Dette gør I2 til en lovende adjuvans i kræftbehandling.

[3] Potassium Iodide Induces Apoptosis in Salivary Gland Cancer Cells (PubMed, 2025)

• Relevans: Studiet viser, at behandling med kaliumiodid (KI) kan hæmme vækst og fremkalde apoptosis i saliværsalvcellekræft ved at øge oxidative stress. KI kan derfor have potential som enkeltbehandling, men kan også øge EGF-udtryk i raske væv, hvilket kan øge risikoen for modstandsdygtighed i kræftceller. Mere forskning er nødvendig for at sikre sikker anvendelse.

[4] The Potential of Iodine as A Treatment for Breast Cancer: A Narrative Review (Research Gate, 2023)

• Relevans: Forskning viser, at iodine kan have anticancerelle egenskaber ved brystkræft gennem at hæmme vækst, fremkalde apoptosis og aktivere immunsystemet. Iodine kan også kombineres med kemoterapi som doxorubicin for bedre behandlingseffekt. Sikker og tilstrækkelig indtagelse af iodine er vigtig for at udnytte dets potentiale som en støttende behandling for brystkræft.

[5] Molecular Iodine Has Extrathyroidal Effects as an Antioxidant, Differentiator, and Immunomodulator (International Journal of Molecular Sciences, 2021)

• Relevans: En vigtig oversigtsartikel, der beskriver jods mange funktioner uden for skjoldbruskkirtlen. Den forklarer, hvordan molekylært jod (I₂) i kræftceller kan danne iodolipider, som aktiverer apoptose-veje og hæmmer de mekanismer, der gør kræftceller resistente overfor behandling. Samtidig fungerer det som en immunmodulator, der kan styrke kroppens forsvar.

[6] Iodine for thyroid, breast, prostate, pregnancy and cancer prevention (Brooklyn NeuroAcupuncture, 2015)

• Relevans: Iodine er essentielt for skjoldbruskkirtlen, fosterudvikling og kræftforebyggelse. Mangel kan forårsage træthed, knuder og kræft. Kilder er sjømat, tang og iodiseret salt. Halogener som brom og fluor kan forhindre optagelse.

[7] Iodine Alters Gene Expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine (International Journal of Medical Sciences, 2028)

• Relevans: Forskning viser, at iodine kan påvirke brystkræft på molekylært niveau ved at ændre genudtryk i kræftceller. Iodine øger nogle gener, der er involveret i østrogenmetabolisme, og reducerer andre, der er responsive over for østrogen. Dette antyder, at iodine kan have en beskyttende effekt mod brystkræft og potentielt bruges som en supplementær behandling ved hormonrelateret brystkræft.

[8] Molecular Iodine Induces Caspase-independent Apoptosis in Human Breast Carcinoma Cells Involving the Mitochondria-mediated Pathway (Research Gate, 2006)

• Relevans: Molekylært iodine (I2) kan inducere celledød (apoptose) i flere brystkræftceller, især via en mitochondriebaseret, caspase-uafhængig pathway. Iodine påvirker mitochondriernes funktion, depletterer cellens thiolindhold og ændrer balancen mellem Bcl-2 og Bax, hvilket fører til celleoverlevelsesstop og apoptosis. Dette kan bidrage til iodine som potentiel behandling mod brystkræft.

[9] Activation of peroxisome proliferator-activated receptor gamma is crucial for antitumoral effects of 6-iodolactone (PubMed, 2015)

• Relevans: Studiet viser, at molekylært iodine (I2) og dets aktive metabolit 6-iodolacton (6IL) kan hæmme vækst og fremme død af brystkræftceller (MCF-7) gennem aktivering af PPARG-receptorer. Dette medfører også nedsat migration af kræftceller. Effekterne sker uden involvering af den extrinsiske apoptotiske vej, hvilket understøtter iodine som en potentiel supplerende behandling i brystkræft.

[10] Adjuvant Effect of Molecular Iodine in Conventional Chemotherapy for Breast Cancer. Randomized Pilot Study (ResearchGate, 2019)

• Relevans: Et centralt pilotstudie, der viser, at jod som supplement til kemoterapi forbedrede behandlingsresponsen og den sygdomsfri overlevelse markant.

Siden er oprettet:

d. 10.07.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.