DMSO symboliseret ved en hånd med blå handske, der holder et bægerglas op med klar væske og teksten DMSO. Laboratorium som baggrund.

DMSO – Dimethyl sulfoxide infusionsbehandling ved kræft


Resumé om DMSO

Virkning:

  • DMSO er et organisk svovlstof, der har den egenskab, at det trænger hurtigt gennem hud og cellemembraner [7]. Det fungerer som et transportmiddel for andre stoffer, dæmper inflammation og blokerer smertesignaler. [4, 10]

Potentiale ved kræft:

  • Dets primære potentiale er at forstærke virkningen af kemoterapi og stråling ved at gøre kræftcellerne mere modtagelige for den celledræbende effekt af disse behandlinger. [2, 6] Derudover kan det lindre smerter og reducere vævsskader fra behandlingen. [5, 10]

Vigtigste begrænsning:

  • Den mest markante ulempe er en kraftig hvidløgslignende lugt fra ånde og hud efter brug.
    Der mangler desuden store, afgørende studier på mennesker, der dokumenterer dets effekt ved kræft. [10]

Opsummering:

  • DMSO er et alsidigt stof, der i komplementær behandling bruges til at forbedre effekten af standardbehandlinger og øge livskvaliteten, især gennem smertelindring. Sikkerheden afhænger af, at man udelukkende anvender et rent, farmaceutisk produkt. [7]

Hvad er DMSO

DMSO symboliseret ved molekylestrukturer på blå baggrund.

Dimethylsulfoxid, bedre kendt som DMSO, er en organisk svovlforbindelse, der er et biprodukt fra træindustrien. Det fremstår som en klar, farveløs og let olieagtig væske. Dets mest bemærkelsesværdige kemiske egenskab er, at det er et aprotisk polært opløsningsmiddel, hvilket betyder, at det kan opløse både vandopløselige (hydrofile) og fedtopløselige (hydrofobe) stoffer. [7]

Denne unikke evne til at opløse en bred vifte af kemikalier, kombineret med dets evne til hurtigt at trænge igennem biologiske membraner som hud og cellevægge, uden at forårsage permanent skade, har gjort det interessant i medicinsk sammenhæng. [9, 10]

Det anvendes ofte som et transportmiddel – en såkaldt “carrier” – til at levere andre medicinske stoffer mere effektivt til specifikke områder i kroppen. [1]

Ud over sin rolle som transportsystem har DMSO også selvstændige farmakologiske egenskaber, herunder antiinflammatoriske, antioxidante og smertestillende effekter.

Historie

Selvom DMSO blev syntetiseret allerede i 1866, blev det i næsten et århundrede primært brugt som et industrielt opløsningsmiddel. Dette ændrede sig i 1960’erne, da lægen Stanley Jacob ved et tilfælde opdagede stoffets bemærkelsesværdige evne til at trænge hurtigt og dybt ind i huden.

Denne opdagelse udløste en bølge af medicinsk forskning, som i 1978 førte til en officiel FDA-godkendelse til behandling af en specifik, smertefuld blæresygdom. Sideløbende voksede interessen for DMSO inden for komplementær medicin, hvor det blev udforsket som en del af den støttende behandling ved kræft [10]. Stoffets rejse fra industri til medicin har været kontroversiel, men dets unikke egenskaber fastholder fortsat forskernes interesse.

Virkningsmekanismer

DMSO symboliseret ved epitelcellelignende strukturer og et DMSO-molekyle der hjælper andre molekyler med at trænge igennem.

DMSO’s virkning i kroppen er kompleks og mangesidet. For at forstå dets potentiale i kræftbehandling er det nødvendigt at se på de grundlæggende biologiske processer, det påvirker. [7]

Ændring af cellemembranens permeabilitet

Den mest kendte virkningsmekanisme for DMSO er dets evne til at øge gennemtrængeligheden (permeabiliteten) af cellemembraner. Ved midlertidigt at ændre strukturen af lipiderne (fedtstofferne) i cellemembranen gør DMSO det lettere for andre molekyler at passere ind i cellen. Denne egenskab er central, da den kan forbedre optagelsen og effekten af kemoterapeutiske stoffer i kræftceller. [1, 2]

Ved at “åbne døren” for kemoterapi kan DMSO potentielt gøre behandlingen mere effektiv, selv i lavere doser, hvilket kan mindske bivirkninger. Et studie (in vitro) publiceret i International Journal of Pharmaceutics viste, at DMSO markant øgede penetrationen af cisplatin (en type kemoterapi) ind i lungekræftceller, hvilket forstærkede stoffets kræftdræbende effekt [6].

Induktion af celledifferentiering

En af de definerende egenskaber ved kræftceller er deres mangel på differentiering. De forbliver i en umoden, hurtigt-delende tilstand i stedet for at udvikle sig til specialiserede celler med en bestemt funktion, som normale celler gør. DMSO har vist sig at kunne inducere (igangsætte) celledifferentiering i laboratorieforsøg. [3, 8]

Ved at påvirke genekspressionen kan DMSO “skubbe” kræftceller til at modnes og derved stoppe med at dele sig ukontrolleret. Dette omdanner dem effektivt fra aggressive, ondartede celler til mere godartede, ikke-delende celler. Forskning publiceret i Cancer Diagnosis and Prognosis fremhæver DMSO’s potentiale som et differentierings-inducerende middel i kræftbehandling, især ved leukæmi [3].

Antiinflammatoriske egenskaber

Kronisk inflammation er en kendt drivkraft bag udviklingen og spredningen af mange kræftformer. Inflammation skaber et mikromiljø, der fremmer tumorvækst, angiogenese (dannelse af nye blodkar til tumoren) og metastasering (spredning). DMSO virker antiinflammatorisk ved at hæmme produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner (signalstoffer) som TNF-alfa og interleukiner. [4]

Desuden fungerer det som en kraftig antioxidant, der neutraliserer frie radikaler – ustabile molekyler, der skaber oxidativt stress og celleskade, som bidrager til inflammation. Ved at dæmpe inflammation i tumorens mikromiljø kan DMSO hjælpe med at bremse kræftens progression.

Påvirkning af apoptose

Apoptose, eller programmeret celledød, er kroppens naturlige mekanisme til at fjerne gamle, beskadigede eller unødvendige celler.

Kræftceller er kendetegnet ved deres evne til at undgå apoptose, hvilket lader dem leve og dele sig uhæmmet.

Forskning tyder på, at DMSO, afhængigt af koncentration og celletype, kan påvirke apoptose-processen. I nogle in vitro (i reagensglas/petriskål) studier har DMSO vist sig at kunne reaktivere de signalveje, der fører til apoptose i kræftceller, hvilket får dem til at ødelægge sig selv. [2, 6]

Potentiale ved kræft

DMSO symboliseret ved planche over hvordan det virker i kroppen. Sort silhuet af menneske i midten. 4 små skitser i hvert hjørne.

DMSO’s potentiale som en supplerende kræftbehandling bygger direkte på dets mange virkningsmekanismer.

Det anvendes ikke som en selvstændig kur mod kræft, men som en integreret del af en bredere behandlingsstrategi for at forbedre resultaterne og livskvaliteten. [10]

Forstærkning af konventionel behandling

Den måske mest lovende anvendelse af DMSO er som en “chemosensitizer” og “radiosensitizer”. Det betyder, at det kan gøre kræftceller mere sårbare over for både kemoterapi og strålebehandling.

Ved kemoterapi:

  • Ved at øge cellemembranernes permeabilitet (gennemtrængelighed) kan DMSO hjælpe med at overvinde kemoresistens, et stort problem hvor kræftceller udvikler mekanismer til at pumpe kemoterapistoffer ud, før de kan nå at virke. Med DMSO kan en højere koncentration af kemoterapi nå sit mål inde i kræftcellen, hvilket øger behandlingens effektivitet. [1, 2]

Ved strålebehandling:

  • Strålebehandling virker primært ved at skabe frie radikaler, der ødelægger kræftcellernes DNA. DMSO’s evne til at modulere oxidativt stress kan teoretisk gøre kræftceller mere modtagelige for strålingens skadelige effekter, mens det potentielt beskytter det omkringliggende, sunde væv på grund af dets antioxidante egenskaber.

Smertelindring

Kræftrelaterede smerter kan være invaliderende og stammer ofte fra tumorens pres på nerver, inflammation eller som en bivirkning til behandlingen. DMSO’s antiinflammatoriske og smertestillende egenskaber kan virke lindrende [10]. Når det påføres topisk (på huden) eller administreres intravenøst, kan det blokere nerveledningsbaner og reducere den inflammation, der forårsager smerte.

En række observationelle studier, herunder et publiceret på ResearchGate, har rapporteret om vellykket brug af intravenøs DMSO i kombination med natriumbikarbonat til at håndtere intraktable (behandlingsresistente) kræftsmerter hos patienter i avancerede stadier [5].

Reduktion af ekstravasation

Ekstravasation er en alvorlig komplikation under kemoterapi, hvor det kemoterapeutiske stof siver ud af blodåren og ind i det omkringliggende væv.

Dette kan forårsage alvorlig smerte, hævelse og vævsdød (nekrose). DMSO anvendes på hospitaler til at behandle denne tilstand. Dets evne til hurtigt at trænge ind i vævet og dets antiinflammatoriske virkning hjælper med at neutralisere det skadelige stof og reducere vævsskaden. [10]

Direkte antitumor-effekter

Selvom det primært ses som en støttebehandling, har nogle laboratorie- og dyrestudier antydet, at DMSO kan have direkte kræfthæmmende egenskaber.

Ved at fremme celledifferentiering og i visse tilfælde inducere apoptose, kan det potentielt bidrage til at bremse tumorvækst [3,10].

Det er dog vigtigt at understrege, at denne effekt er observeret in vitro og i dyremodeller, og der mangler robuste kliniske studier på mennesker for at bekræfte dette.

Fordele ved DMSO

DMSO symboliseret ved planche over hvordan det virker i kroppen.

Som supplerende behandling tilbyder DMSO en række fordele, der går ud over dets direkte virkningsmekanismer.

Bredspektret anvendelse:

  • Dets evne til at opløse og transportere mange forskellige stoffer gør det til en alsidig partner for en bred vifte af kemoterapeutika og andre terapeutiske midler. [1]

Forbedret livskvalitet:

  • Ved at lindre smerter og potentielt reducere bivirkningerne fra konventionel behandling kan DMSO bidrage markant til en forbedret livskvalitet under et kræftforløb. [5]

Målrettet levering:

  • Når det bruges topisk (på huden), kan DMSO levere medicin direkte til et afgrænset område, f.eks. en hudtumor eller et smertefuldt område, hvilket minimerer systemiske bivirkninger. [9]

Håndtering af behandlingsresistens:

  • Dets potentiale til at overvinde kemoresistens er en af de væsentligste fordele, da det kan give nye muligheder, når standardbehandlinger begynder at svigte. [2, 6]

Ulemper og begrænsninger

DMSO symboliseret ved underarm med rødme og en hvid krukke med gel.

Trods potentialet er der også væsentlige ulemper og begrænsninger ved brugen af DMSO.

Karakteristisk lugt:

  • Den mest kendte og socialt begrænsende bivirkning er en stærk, vedvarende hvidløgs- eller østerslignende lugt fra ånde og hud, som opstår kort efter administration og kan vare i op til 72 timer. Dette skyldes, at DMSO i kroppen omdannes til dimethylsulfid (DMS).

Hudirritation:

  • Ved topisk (udvortes) anvendelse kan DMSO forårsage rødme, kløe, tørhed og en brændende fornemmelse på applikationsstedet, især ved høje koncentrationer. [9]

Irritation ved oral indtagelse:

  • Ved oral anvendelse kan ufortyndet eller utilstrækkeligt fortyndet DMSO forårsage irritation af slimhinderne i mund, svælg og mave-tarm-kanal. Dette kan medføre ubehag, kvalme eller mavegener.

Kvalitet og renhed:

  • Da DMSO også sælges som et industrielt opløsningsmiddel, er det afgørende at sikre, at man anvender et produkt af farmaceutisk kvalitet. Industriel DMSO kan indeholde forureninger som acetone og syrer, som kan være skadelige, når de absorberes i kroppen. [7]

Manglende store kliniske studier:

  • Selvom der findes mange in vitro-studier, dyreforsøg og mindre humane studier, mangler der store, randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, der kan fastslå DMSO’s effekt og sikkerhedsprofil i kræftbehandling entydigt. [10]

Kliniske studier

DMSO symboliseret ved kvinde der ser på en computerskærm med celler i forskellig farve.

Den kliniske forskning i DMSO og kræft er begrænset og ofte af ældre dato eller af lav metodologisk kvalitet (f.eks. små patientgrupper, manglende kontrolgrupper). De fleste beviser stammer fra laboratoriestudier, case-rapporter og mindre observationelle studier. [10]

Et nyere studie publiceret i Science Alert (2019) undersøgte DMSO’s evne til at forstærke effekten af cisplatin mod lungekræftceller in vitro. Resultaterne viste, at DMSO øgede cisplatins cytotoksiske (celledræbende) aktivitet markant ved at forbedre stoffets optagelse i cellerne og forstyrre cellernes cyklus [6].

Et andet studie fra 2022, publiceret i Biomedicine & Pharmacotherapy, undersøgte en topisk opløsning af C-vitamin i DMSO til behandling af basalcellekarcinom (en type hudkræft). Resultaterne viste, at kombinationen var mere effektiv og havde færre bivirkninger end standardbehandlingen med imiquimod-creme [9].

Selvom disse studier er lovende, er de for små og specifikke til at danne grundlag for generelle anbefalinger. Der er et stort behov for mere omfattende og veldesignede kliniske forsøg for at validere de positive resultater fra laboratoriet. [3, 8, 10]

Sikkerhed

DMSO symboliseret ved tunger der udgår fra et center i blåt.

DMSO betragtes generelt som et stof med lav toksicitet, især ved de doser, der anvendes terapeutisk [7]. De mest almindelige bivirkninger er den førnævnte hvidløgslugt, hudirritation, hovedpine og mave-tarm-gener som kvalme.

Det afgørende sikkerhedspunkt er dog renheden af produktet. Risikoen ved eventuelle urenheder er absolut størst ved intravenøs (I.V.) administration, da forureninger her føres direkte ind i blodbanen og kan forårsage alvorlig skade. I.V. behandling bør derfor kun udføres af erfarne behandlere, der anvender sterile produkter af certificeret farmaceutisk kvalitet.

For den, der selv anvender DMSO, er det ligeledes kritisk at være opmærksom på renheden. Risikoen ved at indtage eller optage urenheder fra et industrielt produkt er stadig betydelig ved oral og topisk brug. Derfor gælder det uanset anvendelsesmetode, at der udelukkende må anvendes DMSO af farmaceutisk renhed (mindst 99.9%) for at undgå skadelige virkninger fra restkemikalier.

Personer med lever- eller nyreproblemer bør udvise forsigtighed, da disse organer er involveret i nedbrydningen og udskillelsen af DMSO. Der findes ingen sikkerhedsdata for gravide eller ammende.


Dispensering og anvendelse

DMSO symboliseret ved brun flaske med væsken fra Kristian Mærsk. Hvid etikette.

DMSO kan administreres på flere måder, afhængigt af formålet. Dette bør altid ske i samråd med en kvalificeret behandler, der har erfaring med stoffet.

  • Topisk (på huden): Anvendes typisk i en gel- eller væskeform i koncentrationer fra 50% til 90%. Opløsningen duppes eller smøres på det relevante område. Det er vigtigt at fortynde DMSO med destilleret vand for at undgå hudirritation, og det må kun påføres ren hud for at undgå at trække urenheder med ind i kroppen.
  • Intravenøst (I.V.): Bruges i klinikker specialiseret i komplementær medicin, ofte i lave koncentrationer og i kombination med andre stoffer som C-vitamin, alfaliponsyre eller kemoterapi. Dette er en systemisk behandling, der sikrer, at stoffet fordeles i hele kroppen.
  • Oralt (gennem munden): Selvom det er mindre almindeligt, anvendes DMSO også oralt. Det skal altid fortyndes kraftigt med destilleret vand eller ren frugtjuice (uden tilsat sukker eller kemi) for at undgå irritation af slimhinderne i mund og svælg.
    Doseringer er meget individuelle og bør altid startes lavt og kun øges i samråd med en behandler. Det er absolut afgørende kun at anvende 99.9% rent, farmaceutisk DMSO, da indtagelse af industrielle produkter med forureninger kan være skadeligt, idet DMSO vil fungere som bærer og dermed øge optagelsen af forureningerne.
  • Intravesikal (i blæren): Den FDA-godkendte anvendelse til interstitiel cystitis, hvor en DMSO-opløsning (typisk 50%) instilleres (indføres) direkte i blæren via et kateter og holdes der i en kort periode, før den igen tømmes ud.

Konklusion

DMSO symboliseret ved model af molekylestruktur i rød, gul, grå og hvid.

Dimethylsulfoxid (DMSO) er et unikt stof med en række farmakologiske egenskaber, der gør det interessant som en supplerende behandling i et kræftforløb. Dets evne til at forbedre optagelsen af andre lægemidler, dets antiinflammatoriske og smertelindrende effekter, samt dets potentiale til at inducere celledifferentiering, giver et teoretisk grundlag for dets anvendelse.

Selvom laboratorieforskning og mindre studier viser lovende resultater, især i forhold til at forstærke effekten af kemoterapi og lindre smerter, er den videnskabelige dokumentation fra store kliniske forsøg på mennesker stadig mangelfuld [10]. Den karakteristiske hvidløgslugt og risikoen for hudirritation er praktiske ulemper.

Anvendelse af DMSO bør altid ske under vejledning af en erfaren behandler og udelukkende med produkter af farmaceutisk kvalitet for at sikre sikkerheden. DMSO repræsenterer et spændende potentiale, men det er endnu ikke en etableret eller dokumenteret kræftbehandling.

Efterskrift

DMSO symboliseret ved en lilla samling af celler der nærmest ligner et lyst brombær.

Min egen erfaring begrænser sig til udvortes brug. Jeg har i en periode – ret kort efter min brystoperation – benyttet DMSO på huden på brystet, og så umiddelbart herefter CBD-dråber. Det fjernede fuldstændig den ømhed og træk i vævet, som jeg havde inden.

Begge dele var efter anbefaling fra Kristian Tino Maersk. Og man må sige at det var effektfuldt.

I artiklen under Dispensering har jeg vist den DMSO jeg benyttede – og lagt link på til den.

Renhed er alfa og omega med DMSO, da det ikke kun fører gode stoffer hurtigt og effektivt frem – men alt – også urenheder. Så man skal i givet fald, virkelig overveje hvor man køber det.

Links

  • Indhold: Denne artikel undersøger en ny metode, hvor DMSO bruges til at skabe en “nanocarrier” – et mikroskopisk transportsystem – til at levere kemoterapistoffet doxorubicin mere effektivt til brystkræftceller. Studiet viser, at denne DMSO-baserede metode forbedrer lægemidlets kræftdræbende effekt.
  • Indhold: Dimethylsulfoxid (DMSO) øger cisplatin-cytotoksiciteten mod A549-lungecancerceller ved at øge cellulær optagelse og udvise nedsat MDR-aktivitet, hvilket fører til øget apoptosis. Dette sænkede IC50 fra 28,6 til 15,7 µg/mL og ændrede cellecyklussen til projektet G0/G1.
  • Indhold: Denne gennemgang samler evidens for, at dimethylsulfoxid (DMSO) kan bidrage som adjuvans i kræftbehandling ved at fremme differentiation og potentielt øge behandlingseffekten. Selvom DMSO allerede er kendt som solvent og cryoprotektor i flere terapier, kræver dets rolle som en sikker og billig adjuvans yderligere forskning.
  • Indhold: Dette studie dokumenterer, at DMSO har en kraftig anti-inflammatorisk virkning. Det virker ved at hæmme produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner og andre inflammationsfremmende stoffer ved at regulere cellernes MAPK- og NF-κB-signalveje.
  • Indhold: Smerte er et stort problem hos kræftpatienter, især ved fremskreden sygdom. Et åbent klinisk studie med 26 terminalt syge patienter viser, at intravenøs DMSO og natriumbikarbonat kan lindre smerter og bedre livskvaliteten, og giver dermed belæg for yderligere forskning.
  • Indhold: Studiet viser, at DMSO øger cisplatin-cytotoksicitet i A549 lungecancerceller ved øget celleoptagelse og nedsat MDR. Dette giver mere apoptose og forstyrrelse af cellecyklussen.
  • Indhold: Dimethylsulfoxid (DMSO) er et almindeligt opløsningsmiddel i biologiske og medicinske undersøgelser til opløsning af vanduopløselige stoffer og medicin. Artiklen fremhæver DMSOs biologiske effekter på normale og kræftagtige humane celler, baseret på høj gennemløbs- og in vitro-undersøgelser.
  • Indhold: Dimethylsulfoxid (DMSO) kan muligvis bidrage til kræftbehandling ved at fremme celle-differentiation og fungere som adjuvans i moderne terapier.
    Gennemgangen samler evidens for, at DMSO kan være en sikker og billig tilføjelse i kræftbehandling, og opfordrer til yderligere forskning.
  • Indhold: Undersøgelsen sammenligner en topisk opløsning bestående af 30% ascorbinsyre i 95% DMSO med topisk imiquimod til basalcellekarcinom. Efter 8 uger var helingen 86,7% i ASC/DMSO-gruppen versus 57,1% i IMQ-gruppen, med færre bivirkninger i ASC/DMSO-behandlingen.
  • Indhold: DMSO har vist i laboratorier potentiale til at sænke kræftprogression, men kliniske studier mangler. Det bruges i hospitalet til kemoterapirekstravasation (utæning af lækage) og ved hudpåført DMSO kan smerter reduceres; brug ved arthritis, interstitiel cystitis og andre tilstande kræver mere forskning.

Siden er oprettet:

d. 21.08.25

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.