S.A.’s – kræfthistorie

Af S. A. (kan kontaktes via Hanne Uhlig)

10.11.2025 – opfølgning d. 02.12.25

Jeg har kæmpet mod kræft i et helt år

Det har været et år fyldt med skanninger, ventetider og udsættelser. Først fik jeg at vide, at jeg bare havde cyster i leveren – men måneder senere fandt lægerne ud af, at det var metastaser. Kræften havde spredt sig. Hvordan kan man tage så fejl? Hvordan kan noget så alvorligt overses?

De sidste 14 dage har jeg ligget på Herlev Hospitals kræftafdeling (indtil for 3 dage siden, red.). Jeg har næsten ikke fået mad – kun lidt yoghurt – men til gengæld morfin hele tiden. De siger, det er for at lindre smerterne. Men jeg spørger mig selv: er det virkelig lindring, eller er det bare for, at jeg ikke skal mærke døden så hårdt? Hvorfor kæmper man ikke for livet, når det netop er systemet, der har gjort kroppen så svag?

Jeg har fået kramper i hånden og lavet bevægelser, jeg aldrig har lavet før. Jeg bad om MR eller CT – men svaret var: “Ikke nødvendigt.” Hvordan kan det ikke være nødvendigt, når man tydeligt kan se, at noget er galt?

Jeg er blevet overladt til smertelindring i stedet for behandling. Fyldt med morfin og kaldt omsorg. Men det føles som opgivenhed. Er det virkelig det, vi betaler skat for? At vi skal dø langsomt, mens systemet bare giver op?

Nu er jeg i Tyrkiet. To dage her har givet mere omsorg, næring og behandling, end jeg fik på et år i Danmark. Jeg bliver set. Jeg bliver passet på. Jeg smiler igen.

Hvad sker der med vores sundhedsvæsen? Hvorfor skal man kæmpe mod systemet, samtidig med at man kæmper mod kræft? Hvorfor bliver menneskelighed et luksusproblem?

Jeg fortjener bedre. Alle fortjener bedre.

(Oprindeligt skrevet som et Facebookopslag)

Opfølgning d. 02.12.25

Tusind tak det går meget bedre.

Jeg har fået at vide at jeg har haft infektion i en lang periode og at jeg nu får antibiotika for det. Det har stået på siden jeg var i Danmark men de gjorde ikke noget ved det.

Jeg får så meget medicin i løbet af en dag hernede med masser af vitaminer og vitaminer til min lever. Min levertal var på 900 i Danmark og man sagde der, at det er meget meget sjældent levertal falder.

Men her har de fået tallene ned 50 procent.

Min kræftsygdom er blevet stabiliseret hernede i Tyrkiet.

Jeg har endelig så meget at fortælle af både skuffelse samt vrede over vores danske sundhedssystem…

Se også siden Opbyggelige Historier

(til menu)

❤