PIPAC til kræftbehandling
PIPAC (Pressurized Intraperitoneal Aerosol Chemotherapy)
Kort resumé om PIPAC-behandling
Hvad er PIPAC:
PIPAC er en skånsom behandling, hvor man via en kikkertoperation sprøjter en fin tåge af kemoterapi direkte ind i bughulen. Målet er at ramme kræftcellerne dér, hvor de sidder. Behandlingen findes i Danmark og foregår på Odense Universitetshospital.
Hvem er behandlingen til:
Det er en lindrende (palliativ) behandling for patienter med kræftspredning i bughinden, og hvor andre behandlinger som almindelig kemo ikke virker godt nok. Formålet er at bremse sygdommen og lindre symptomer.
Hvad er den største fordel:
Fordi kemoterapien gives lokalt i en lav dosis, er bivirkningerne meget mildere end ved traditionel kemo. Man undgår typisk hårtab og svær kvalme, hvilket betyder en markant bedre livskvalitet under forløbet.
Hvad er PIPAC
PIPAC er en højt specialiseret og minimalt invasiv behandlingsmetode til kræft, der har spredt sig til bughinden (peritoneum). Behandlingen foregår via en kikkertoperation, hvor en lav dosis kemoterapi forstøves til en fin tåge (en aerosol) under tryk og fordeles direkte i bughulen.
Formålet er at ramme kræftcellerne lokalt med en høj koncentration af medicin, men med markant færre bivirkninger for resten af kroppen sammenlignet med traditionel kemoterapi.
Navnet er en forkortelse for den engelske betegnelse: Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy. Behandlingen varetages i Danmark på Odense Universitetshospital (OUH), som har landsfunktion på området.
Det er nemt at forveksle PIPAC med den mere kendte HIPEC-behandling. Herunder gennemgås forskellen.
PIPAC vs. CRS/HIPEC
Valget mellem PIPAC og både den store operation med Cytoreduktiv Kirurgi (CRS), hvor synligt kræftvæv fjernes og HIPEC er grundlæggende et spørgsmål om behandlingens formål, sygdommens omfang, og hvad patientens krop kan tåle.
De fire afgørende kriterier
1. Behandlingens mål: Lindring vs. helbredelse
- CRS/HIPEC er en helbredende (kurativ) behandling. Målet er at fjerne al kræft og gøre patienten sygdomsfri. Det er en “alt-eller-intet” indsats, der kun gives én gang. På grund af faglig debat om behandlingens reelle merværdi, er brugen af selve HIPEC-delen dog blevet væsentlig mere begrænset i Danmark.
Den tilbydes i dag primært efter en individuel vurdering til en snæver gruppe. Det drejer sig stort set udelukkende patienter med kræft udgået fra blindtarmen. - PIPAC er en lindrende (palliativ) behandling. Målet er ikke at helbrede, men at bremse sygdommen, lindre symptomer (som væske i maven) og forlænge livet med den højest mulige livskvalitet. Behandlingen kan gentages flere gange.
2. Sygdommens omfang
- CRS/HIPEC kan kun tilbydes, hvis mængden af kræft i bughinden er begrænset. Lægerne bruger et pointsystem (Peritoneal Cancer Index, PCI) til at vurdere dette.
Hvis der er for meget kræft, eller hvis den sidder på steder, hvor den ikke kan fjernes (f.eks. på tyndtarmen), kan operationen ikke gennemføres med et helbredende sigte. - PIPAC anvendes netop, når sygdommen er for udbredt til en CRS/HIPEC operation.
Fordi PIPAC “bader” hele bughulen i en kemo-tåge, kan den behandle mange små kræftknuder på én gang, selvom de ikke kan fjernes kirurgisk.
3. Patientens almene tilstand
- CRS/HIPEC kræver, at patienten er i rigtig god fysisk form. Operationen er en af de største og længste, man kan gennemgå (ofte 8-12 timer), og den efterfølges af en lang og hård genoptræningsperiode.
- PIPAC er en langt mere skånsom kikkertoperation, der varer cirka en time. Den kan tilbydes til patienter, der ikke er stærke nok til at kunne tåle den store CRS-operation.
4. Selve Procedurens omfang
- CRS/HIPEC er en stor, åben bughule-operation med en lang indlæggelse og betydelig risiko for alvorlige komplikationer.
- PIPAC er en minimalt invasiv kikkertoperation med kort indlæggelse (ofte kun én overnatning) og en meget lavere risiko for komplikationer.
Kort opsummering
| CRS/(HIPEC) | PIPAC | |
| Mål | Helbredelse | Lindring & Livskvalitet |
| Betingelse | Begrænset sygdom og specifik kræfttype | Udbredt sygdom |
| Krav | Patienten i topform | Kan gives til svækkede patienter |
| Indgreb | Stor, åben operation | Skånsom kikkertoperation |
Status for HIPEC i Danmark
Behandlingen er i Danmark en højt specialiseret funktion, som er samlet på Aarhus Universitetshospital. Tidligere var CRS/HIPEC en mere udbredt standardbehandling for en veldefineret patientgruppe, men efter en række internationale studier har skabt faglig debat om den reelle merværdi af selve HIPEC-delen, er praksis ændret.
I dag er hipec ikke længere en automatisk del af behandlingen, men gives stort set kun patienter med kræft i blindtarmen.
Muligheder i udlandet – Tyskland
I modsætning til Danmark er HIPEC-behandling fortsat tilgængelig i Tyskland, som er et af de førende lande i Europa på området. Der findes adskillige højt specialiserede centre fordelt over hele landet i byer som Berlin, München, Heidelberg og Hamburg.
For en dansk patient kræver et forløb i Tyskland typisk en ganske stor indsats. Mange tyske hospitaler har dog “international offices”, som er vant til at vejlede udenlandske patienter gennem processen.
Se også Holistiske Klinikker, Europa
Se også Journal til udlandet
Se også Second opinion
Fordele ved PIPAC
PIPAC-behandlingen tilbyder en række væsentlige fordele, især for patienter med fremskreden sygdom i bughinden:
- Minimalt invasivt: Indgrebet udføres som en kikkertoperation med få små indsnit, hvilket betyder hurtigere heling, kortere indlæggelse og mindre smerte end ved en stor, åben operation.
- Målrettet behandling: Kemoterapien rammer kræftcellerne direkte i bughulen, hvor koncentrationen bliver meget høj. Samtidig er optaget i resten af kroppen lavt.
- Færre systemiske bivirkninger: Fordi kun en lille mængde kemoterapi når blodbanen, undgår patienterne ofte de hårde, systemiske bivirkninger som hårtab, svær kvalme, udtalt træthed og knoglemarvspåvirkning, der kendes fra traditionel kemo.
- Behandling for patienter med få andre muligheder: PIPAC er en vigtig mulighed for patienter, hvor systemisk kemoterapi ikke længere virker, eller hvor en stor operation som CRS/HIPEC ikke er realistisk.
- Forbedret livskvalitet: Ved at kontrollere sygdommen i bughinden kan behandlingen reducere generende symptomer som væskeophobning (ascites), smerter og oppustethed, hvilket kan føre til en markant forbedret livskvalitet.
- Mulighed for gentagne behandlinger: Behandlingens skånsomme natur gør det muligt at gentage den med 4-6 ugers mellemrum for at opnå en langvarig kontrol af sygdommen.
Hvem har gavn af PIPAC
PIPAC anvendes til patienter med peritoneal karcinose (kræftspredning til bughinden). Dette ses oftest i forbindelse med fremskreden kræft i:
- Æggestokke
- Tyktarm og endetarm
- Mavesæk
- Bugspytkirtel
- Visse sjældnere kræftformer, f.eks. fra blindtarmen
Behandlingen tilbydes typisk som en lindrende behandling med det formål at bremse sygdomsudviklingen, lindre symptomer og forlænge overlevelsen med god livskvalitet.
Hvornår er PIPAC uegnet
Selvom PIPAC er en værdifuld behandling, er den ikke egnet til alle. De primære årsager til, at man ikke kan modtage behandlingen, er:
- Udbredt sygdom uden for bughulen: Hvis kræften har spredt sig til mange organer uden for bughulen (f.eks. lever, lunger), vil en lokal behandling som PIPAC ikke være tilstrækkelig.
- Dårlig almen tilstand: Patienten skal kunne tåle fuld bedøvelse og en kikkertoperation. En meget svækket almentilstand kan gøre indgrebet for risikabelt.
- Massive sammenvoksninger eller tarmslyng: Hvis der er udbredt arvæv og sammenvoksninger (adhærencer) fra tidligere operationer, kan det være teknisk umuligt at udføre kikkertoperationen og fordele kemoterapien korrekt. Akut eller truende tarmslyng (ileus) er også en kontraindikation (taler imod indgrebet).
- Bedre behandlingsalternativer: Hvis en patient vurderes at kunne blive helbredt med den store CRS(/HIPEC)-operation, vil denne behandling altid blive foretrukket frem for PIPAC. Blot er adgangen til hele pakken: CRS/HIPEC i Danmark i dag er stærkt begrænset og som nævnt ovenfor, stort set forbeholdt patienter med blindtarmskræft.
Sådan foregår en PIPAC-behandling
Forløbet er designet til at være så skånsomt og forudsigeligt som muligt for patienten.
1. Forundersøgelse og planlægning
- Før du kan godkendes til PIPAC, gennemgår du en grundig forundersøgelse på Odense Universitetshospital. Dette inkluderer typisk en CT- eller PET/CT-skanning for at kortlægge sygdommens udbredelse samt en samtale med kirurger og anæstesilæger for at vurdere din samlede helbredstilstand. Her får du også detaljeret information om forløbet.
2. Behandlingsdagen
- Du møder fastende på hospitalet. Du vil tale med det team af sygeplejersker og læger, der skal varetage din behandling. Der bliver lagt et drop i din hånd til væske og medicin.
3. Forberedelse på operationsstuen
- På operationsstuen bliver du modtaget af anæstesiteamet, som lægger dig i fuld bedøvelse. Du vil blive overvåget tæt under hele forløbet.
4. Selve proceduren (ca. 60 minutter)
- Kikkertoperation: Kirurgen laver 2-3 små indsnit (ca. 1 cm) i bugvæggen. Bughulen pustes op med kuldioxid for at skabe plads.
- Inspektion: Et lille kamera føres ind, og kirurgen inspicerer omfanget af kræften i bughulen. Der tages ofte vævsprøver.
- Levering af kemoterapi: En særlig dyse (forstøver) føres ind. Kemoterapien sprøjtes igennem dysen og omdannes til en fin tåge (aerosol), der fordeler sig jævnt i hele bughulen under et let overtryk.
- Virketid og afslutning: Kemoterapien virker i 30 minutter. Herefter suges gassen og al overskydende medicin sikkert ud via et lukket system. De små sår lukkes med få sting.
5. Opvågning og observation
- Du vågner på opvågningsafsnittet, hvor du overvåges i et par timer. De fleste patienter oplever kun let til moderat mavesmerte, som behandles med smertestillende medicin.
Ofte kan du blive udskrevet allerede samme aften eller dagen efter.
6. Opfølgning
- Behandlingen gentages typisk hver 4. til 6. uge. Efter et planlagt forløb på f.eks. 3 behandlinger, vil du få foretaget en ny skanning for at vurdere effekten.
Bivirkninger
Fordi behandlingen er lokal, er bivirkningerne generelt milde.
- Hyppigst: Let til moderat mavesmerte og oppustethed i dagene efter indgrebet. Træthed og mild kvalme kan forekomme.
- Sjældent: De systemiske bivirkninger som hårtab og påvirkning af immunforsvaret, der kendes fra traditionel kemo, ses normalt ikke.
- Risici ved indgrebet: Som ved enhver kikkertoperation er der en meget lille risiko for blødning, infektion eller skade på tarmen.
Konklusion
PIPAC er en innovativ og skånsom behandling, der repræsenterer et vigtigt fremskridt for patienter med kræftspredning til bughinden.
Ved at levere en målrettet dosis kemoterapi direkte i bughulen opnås en effektiv lokal sygdomskontrol med færre bivirkninger end traditionelle metoder.
Selvom behandlingen er lindrende og ikke helbredende, spiller den en afgørende rolle i at forbedre livskvaliteten og forlænge overlevelsen for en patientgruppe med ellers få behandlingsmuligheder.
Oversigt over beslægtede behandlinger
En oversigt over forskellige kræftbehandlinger. Hver af disse metoder har sine unikke egenskaber og anvendes under specifikke omstændigheder.
Ablationsbehandling
En minimalt invasiv lokal kræftbehandling, der destruerer tumorer ved hjælp af enten kontrolleret varme (f.eks. radiofrekvens-, mikrobølge- eller laserablation) eller ekstrem kulde (kryoablation). Den udføres med nåle under billedvejledning og bruges til at ødelægge kræftceller på stedet, ofte som et alternativ til kirurgi for små til mellemstore tumorer i organer, inklusive hjernen.
CyberKnife
Dette er en type højpræcis strålebehandling, der bruger en robotarm til at levere stråledoser til tumorer med stor nøjagtighed. Det er især nyttigt for tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på både primære tumorer og metastaser.
Embolisering
Ved embolisering blokeres blodkarrene, der forsyner tumoren med blod og næringsstoffer. Dette kan være en effektiv behandling for leverkræft og andre typer kræft, hvor tumoren har en rig blodforsyning.
HIPEC (hypertermisk intraperitoneal kemoterapi)
En lokal behandling, hvor bughulen skylles med opvarmet kemoterapi. det sker én gang på operationsbordet, umiddelbart efter en stor operation (cytoreduktiv kirurgi) hvor alt synligt kræftvæv er fjernet, med det formål at dræbe de sidste, mikroskopiske kræftceller.
Histotripsy
Denne teknik bruger højintensitetsfokuserede ultralydpulser til at ødelægge tumorvæv. Det er en mindre invasiv metode end kirurgi og kan være et alternativ for patienter, der ikke er kandidater til operation.
Kryoterapi
Kryoterapi involverer frysning af tumorvæv ved hjælp af ekstrem kulde. Det kan bruges til at behandle både overfladiske og dybe tumorer og kan være effektivt til at fjerne små kræftknuder.
Magnetisk Hypertermi
En højteknologisk og eksperimentel lokalbehandling, der anvender magnetiske nanopartikler til at generere intens varme direkte inde i en tumor. Efter partiklerne er placeret i tumoren, aktiveres de af et ydre, uskadeligt magnetfelt, som får dem til at opvarme og ødelægge kræftcellerne indefra med høj præcision, hvilket har til formål at skåne det omkringliggende, raske væv. Ikke tilgængelig i Danmark.
Nanoknife terapi
Denne teknik bruger elektriske impulser til at ødelægge kræftceller. Det er en minimalt invasiv procedure, der kan anvendes til at behandle tumorer, der er vanskelige at nå med andre metoder.
PIPAC (Pressurized Intraperitoneal Aerosol Chemotherapy)
En minimalt invasiv, lokal kemoterapibehandling rettet mod kræftspredning i bughinden (peritoneum). Behandlingen foregår via en kikkertoperation, hvor kemoterapi forstøves til en fin tåge (aerosol) direkte i bughulen. Dette sikrer en høj lokal koncentration af medicinen med færre systemiske bivirkninger og anvendes primært lindrende for at kontrollere sygdom og forbedre livskvaliteten.
SIRT-strålebehandling
Selektiv intern stråleterapi (SIRT) involverer injektion af radioaktive partikler direkte i tumoren eller det omkringliggende væv. Dette giver en høj koncentration af stråling i tumoren, samtidig med at der begrænses eksponering for raske væv.
TACE behandling
Transarteriel chemoembolisering (TACE) kombinerer embolisering med kemoterapi. Kemoterapilægemidlet injiceres direkte ind i tumorblodkarrene, hvilket øger den lokale koncentration af medicinen og reducerer bivirkningerne.
Tumor Treating Fields (TTF)
Denne behandling bruger elektriske felter til at forstyrre kræftcellernes evne til at dele sig. Det er en ikke-invasiv behandling, der ofte bruges i kombination med andre terapier.
SBRT-strålebehandling
Stereotaktisk strålebehandling (SBRT) er en højpræcis form for strålebehandling, der leverer høje doser stråling til tumoren over få behandlingssessioner. Det er effektivt til at behandle både primære tumorer og metastaser.
Hvad afgør behandlingsvalg
Valget af behandling afhænger af flere faktorer, herunder:
Tumor type
Forskellige kræfttyper reagerer forskelligt på forskellige behandlinger.
Tumorstørrelse og placering
Størrelsen og placeringen af tumoren kan påvirke valg af behandling.
Almen sundhedstilstand
Patientens generelle helbred er en vigtig faktor.
Behandlingens mål
Målet kan være at helbrede, kontrollere eller lindre sygdommen.
Lægen vil vurdere den enkelte patients situation og anbefale den mest passende behandling. Ofte kombineres flere behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.
Bemærk
Det er vigtigt at bemærke, at dette er en generel oversigt, og at der kan være undtagelser og nye udviklinger inden for området.
Hvornår anvendes hvad typisk
Ablationsbehandling
Anvendes især, når tumoren er lille til mellemstor og velafgrænset, og når patienten ikke er en egnet kandidat til kirurgi. Den er effektiv i organer som leveren, nyrerne, lungerne og hjernen. Valget af den specifikke ablationsmetode afhænger af tumorens type, dens placering og dens nærhed til vigtige strukturer.
CyberKnife og SBRT-strålebehandling
Disse er begge højpræcise strålebehandlinger, der er effektive til at behandle både primære tumorer og metastaser. De er særligt velegnede til tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på forskellige steder i kroppen.
Embolisering og TACE
Disse behandlinger anvendes primært til at behandle leverkræft. Ved at blokere blodkarrene til tumoren, begrænses blodtilførslen og dermed tumorvæksten. TACE kombinerer embolisering med kemoterapi for at øge effekten.
HIPEC (og cytoreduktiv kirurgi)
Denne omfattende behandling vælges udelukkende med helbredelse for øje. det kræver, at kræften er begrænset til bughinden og kan fjernes fuldstændigt, samt at patienten er i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne tåle en meget stor operation.
Histotripsy
Denne teknik er stadig relativt ny, men viser lovende resultater i behandlingen af blødt vævstumorer, såsom nyrekræft og prostata kræft.
Kryoterapi
Kryoterapi anvendes ofte til at fjerne små, overfladiske tumorer, såsom hudkræft og livmoderhalskræft. Det kan også bruges til at behandle dybereliggende tumorer, men er mere invasivt end nogle af de andre nævnte behandlinger.
Nanoknife terapi
Denne behandling er velegnet til tumorer, der er vanskelige at nå med kirurgi eller andre former for strålebehandling. Det kan bruges til at behandle både primære tumorer og metastaser.
PIPAC (Pressurized Intraperitoneal Aerosol Chemotherapy)
En minimalt invasiv, lokal kemoterapibehandling rettet mod kræftspredning i bughinden. Via en kikkertoperation forstøves kemoterapien til en fin tåge (aerosol) direkte i bughulen, hvilket sikrer en høj lokal effekt med færre bivirkninger. Metoden anvendes primært lindrende for at kontrollere sygdommen og forbedre livskvaliteten.
SIRT-strålebehandling
SIRT er særligt effektiv til behandling af leverkræft, da det gør det muligt at målrette strålingen direkte mod tumorvævet.
Tumor Treating Fields (TTF)
TTF bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi, for at forbedre behandlingsresultaterne. Det er særligt effektivt mod glioblastom, en aggressiv form for hjernekræft.
Se også Hipec
Se også Specifikke behandlinger og teknikker
Se også Second Opinion
Tak for tip
Til Lydia Ravn fra fb-gruppen Jeg har Kræft
Links
Forskningsprojekt skal undersøge om forstøvet kemoterapi kan forebygge kræftspredning i bughulen (Odense Universitetshospital, 2024)
PIPAC er nyt frontlinjecenter på OUH og Klinisk Institut, SDU (Odense Universitetshospital, 2022)
Odense PIPAC Center, National opdatering, 2024 (Odense PIPAC-Center, 2024)
Laparoskopisk intraperitoneal kemoterapi under tryk (PIPAC) til behandling af peritoneale metastaser (Ugeskrift for Læger, 2019)
Odense PIPAC Center (Odense Universitetshospital)
Ny behandling for kræft i bughinden kan lindre og forlænge livet for patienterne (Syddansk Universitet, 2016)
Ovariecancer – Intraperitoneal kemoterapi og HIPEC (Danske Multidisciplinære Cancergrupper, 2024)
Siden oprettet:
❤
Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.