Ablationsbehandling ved kræft

---

Resumé om ablationsbehandling

Hvad er ablationsbehandling:

• Det er en lokal behandling, der præcist ødelægger kræftknuder ved hjælp af enten ekstrem varme, kulde eller elektriske pulser.
  Behandlingen er minimalt invasiv, da den udføres med tynde nåle ført gennem huden under vejledning fra scanninger, hvilket skåner det raske væv mest muligt.

Hvordan virker det:

• En speciallæge fører en nål direkte ind i kræftknuden. Herefter sendes energi gennem nålen for at dræbe cellerne.
  Varmebehandling “koger” cellerne, kuldebehandling fryser dem ihjel, og elektrisk behandling (Nanokniv) laver permanente huller i cellernes vægge. Kroppens immunforsvar rydder efterfølgende op i de ødelagte celler.

Hvem kan have gavn af det:

• Behandlingen bruges ofte, når en operation ikke er mulig eller for risikabel, især ved mindre kræftknuder i organer som lever, nyrer, lunger og knogler. Den kan have til formål at helbrede, lindre smerter eller holde sygdommen i skak, indtil anden behandling som eksempelvis en transplantation er mulig.

---

Hvad er Ablationsbehandling

Ablation (fra latin ablatio, der betyder “fjernelse”) er en medicinsk procedure, der indebærer fjernelse eller destruktion af væv.

Ablationsbehandling er en specialiseret form for lokal kræftbehandling, der har til formål at ødelægge kræftceller i et specifikt, afgrænset område af kroppen.

I stedet for kirurgisk at fjerne tumoren, bruges ablationsmetoder til at destruere kræftvævet på stedet ved hjælp af enten ekstrem varme, kulde eller elektrisk energi. Behandlingen er designet til at målrette mod tumoren med præcision, hvilket minimerer skaden på det omkringliggende sunde væv.

Ablationsbehandling er ofte en minimalt invasiv procedure, hvilket betyder, at den typisk udføres gennem huden ved hjælp af tynde nåle eller prober (nåle), der føres ind til eller i tumoren under nøje billedvejledning (som ultralyd, CT- eller MR-scanning). Dette kan i mange tilfælde erstatte større, åbne operationer, hvilket potentielt resulterer i færre komplikationer, kortere hospitals-/klinikindlæggelse og en hurtigere og lettere restitution for patienten.

Ablation anvendes typisk, når kirurgisk fjernelse ikke er mulig eller hensigtsmæssig, eller når man ønsker maksimal bevarelse af organfunktion og at minimere traumer.

---

Hvordan fungerer ablationsbehandling

Grundprincippet bag ablationsbehandling er at tilføre en form for energi direkte til kræftcellerne, som enten opvarmer, nedkøler eller elektrisk forstyrrer cellerne, så de dør. Hver ablationsmetode anvender en specifik energikilde, men det overordnede mål er fælles, nemlig at skabe en kontrolleret ødelæggelse af det syge væv.

Når en ablationsprobe er placeret korrekt inde i tumoren under billedvejledning, aktiveres den. Denne aktivering udløser den destruktive effekt:

• Varmebaseret ablation (som Radiofrekvensablation og Mikrobølgeablation) hæver temperaturen i tumorvævet til et niveau (typisk over 60°C), der forårsager koagulationsnekrose. Det betyder, at cellernes proteiner stivner, og deres strukturer ødelægges, hvilket fører til celledød.
• Kuldebaseret ablation (som Kryoablation) fryser tumorvævet til ekstremt lave temperaturer (typisk under -40°C). Dette danner iskrystaller både inde i og uden for cellerne, som fysisk ødelægger cellestrukturerne. Den efterfølgende optøning kan forstærke skaden ved at forstyrre cellemembranerne og blodforsyningen til tumoren.
• Elektrisk ablation (som Irreversibel Elektroporation/Nanokniv) bruger korte, høj-intense elektriske pulser til at skabe permanente porer (huller) i kræftcellernes membraner. Dette gør cellerne ude af stand til at fungere og fører til en type programmeret celledød kaldet apoptose.
• Laserbaseret ablation (som Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT)) er en specialiseret form for ablation, der bruger præcis laserenergi til at opvarme og ødelægge kræftceller. Den anvendes primært til behandling af hjernetumorer og udføres under konstant MR-vejledning for at sikre ekstrem præcision. Læs mere om LITT nedenfor.

Efter behandlingen vil de destruerede kræftceller gradvist blive nedbrudt og fjernet af kroppens immunsystem, og arvæv vil dannes i det behandlede område.

Hvordan man “opererer” i en scanner

Når man taler om billedvejledt ablation, ligger patienten ikke “lukket inde” i en scanner på samme måde, som man gør under en almindelig diagnostisk scanning. I stedet bruges scanneren som et real-time navigationsværktøj under proceduren.

Her er principperne for, hvordan det foregår:

• CT-scanning: Ved CT-vejledt ablation placeres patienten på lejet, som kan bevæges ind og ud af CT-scanneren. Lægen tager gentagne, hurtige CT-billeder – ofte i et par sekunder ad gangen – for at vejlede nålens placering. Mellem scanningerne har lægen adgang til patienten for at justere nålen. Nogle avancerede CT-scannere kan også tilbyde “CT-fluoroskopi”, som giver en form for levende røntgenbillede, så lægen kan se nålens bevægelse i realtid, mens den indsættes.
• Ultralydsscanning: Ultralyd er meget fleksibelt. En ultralydsprobe placeres direkte på patientens hud over det område, der skal behandles. Billederne ses på en skærm i realtid, og lægen kan se nålen bevæge sig ind i tumoren med det samme. Dette er den mest dynamiske form for billedvejledning, da den giver konstant visuel kontrol uden stråling. Det er samtidig den mest enkle, og derfor oftest anvendte kontrolmetode.
• MR-scanning: MR-scannere er mere udfordrende at arbejde med under en procedure på grund af det stærke magnetfelt. Dog findes der specielle “åbne” MR-scannere eller hybrid-operationsstuer, hvor MR-scanneren er integreret i operationsstuen, og patienten kan positioneres, så der er adgang til at udføre proceduren, mens man tager MR-billeder. MR-billeder giver en fremragende kontrast mellem blødt væv og kan være afgørende for at se selv små tumorer eller vurdere det behandlede område.

Det handler altså om at bruge scanneren som “øjne” for lægen, der arbejder uden at have direkte visuelt indblik i kroppen, men udelukkende via billederne på en skærm.

---

Forskellige typer ablationsbehandling

Der findes flere forskellige metoder inden for ablationsbehandling, som hver især anvender forskellige energikilder til at destruere kræftceller. Valget af den specifikke metode afhænger af en række faktorer, herunder tumorens type, størrelse, præcise placering, dens relation til omkringliggende vitale strukturer, samt patientens generelle helbredstilstand. Det handler om at vælge den mest effektive og sikre metode til den enkelte situation.

Radiofrekvensablation (RFA)

Radiofrekvensablation (RFA) er en af de mest etablerede og hyppigt anvendte ablationsmetoder, især til behandling af primære og sekundære tumorer i leveren. Den anvender højfrekvente radiobølger til at generere varme.

Hvordan det virker

En tynd, nåleformet elektrode indsættes præcist i tumoren under løbende billedvejledning (typisk ultralyd, CT-scanning eller MR-scanning). Når elektroden aktiveres, ledes radiobølger ud i vævet. Disse bølger får ioner (elektrisk ladede partikler) i vævet til at vibrere og skabe friktion og varme omkring nålespidsen. Temperaturen i vævet hæves typisk til mellem 60-100 °C.

Denne kontrollerede opvarmning får kræftcellerne til at koagulere (stivne) og dø. Varmen spreder sig i en typisk sfærisk form ud fra spidsen af elektroden, hvilket skaber en “nekrosezone” (et område med dødt væv), der omfatter tumoren og en lille sikkerhedsmargin af sundt væv.

Moderne RFA-systemer kan anvende flere elektroder (multi-tine elektroder) eller koble flere nåle sammen for at behandle større områder effektivt.

Anvendelsesområder

RFA er særligt effektiv til behandling af små til mellemstore tumorer (typisk op til 5 cm) i organer som:

• Leveren: (f.eks. hepatocellulært karcinom (HCC) og levermetastaser fra kolorektal kræft)
• Nyrerne: (små nyrecelletumorer)
• Lungerne: (små, perifere lungekræftknuder eller metastaser)
• Knogler: (for smertelindring ved knoglemetastaser)

Fordele

RFA er meget præcis, minimerer skade på omkringliggende sundt væv, har en veldokumenteret sikkerhedsprofil og er ofte forbundet med hurtig restitution.

Mikrobølgeablation (MWA)

Mikrobølgeablation (MWA) er en nyere, men hurtigt voksende ablationsmetode, der også bruger varme til at destruere kræftceller, men med en anden type energi end RFA.

Hvordan det virker

En tynd antenne, der ligner en nål, indsættes i tumoren under billedvejledning. Når antennen aktiveres, udsender den mikrobølger, som får vandmolekyler i vævet til at vibrere meget hurtigt. Denne vibration genererer (skaber) friktionsvarme direkte i vævet. Sammenlignet med RFA kan MWA ofte skabe et større, mere ensartet og hurtigere opvarmningsområde.

Mikrobølger er mindre påvirkede af vævets elektriske ledningsevne og “heat-sink effekten” (hvor blodgennemstrømning leder varme væk) fra store blodkar, hvilket gør den potentielt mere effektiv ved større tumorer eller tumorer med god blodforsyning.

MWA-antenner kan også levere energi kontinuerligt, hvilket kan forkorte behandlingstiden.

Anvendelsesområder

MWA bruges i høj grad til behandling af tumorer i:

• Leveren: (både primær og metastatisk kræft, især større læsioner)
• Lungerne: (effektiv til både primære lungesvulster og metastaser)
• Nyrerne: (også velegnet til større eller mere komplekse nyretumorer sammenlignet med RFA)
• Knogler: (for smertelindring ved knoglemetastaser)

Fordele

Kan skabe større ablationszoner hurtigere, mindre påvirket af nærliggende store blodkar, og kan være mere effektiv ved visse tumortyper.

Kryoablation (CA)

Kryoablation er en ablationsmetode, der adskiller sig markant fra de varmebaserede teknikker ved at anvende ekstrem kulde til at ødelægge kræftceller.

Hvordan det virker

Små, tynde nåle kaldet kryoprober (frysenåle) indsættes i tumoren under billedvejledning. Gennem disse prober cirkuleres en stærkt afkølet gas (typisk flydende nitrogen eller argon). Denne gas ekspanderer ved probens spids, hvilket skaber en voldsom kulde, der fryser vævet til meget lave temperaturer (typisk under -40 °C). Frysningen danner iskrystaller både inde i og uden for cellerne. Disse iskrystaller ødelægger cellestrukturerne, forstyrrer cellemembranerne og forårsager iskæmi (mangel på blodforsyning) ved at skade de små blodkar, der forsyner tumoren.

Efter en frysecyklus følger typisk en tøcyklus, hvor vævet varmes op. Denne tøcyklus forstærker celleskaden yderligere, da genopvarmning og re-perfusion (genoprettet blodgennemstrømning) kan føre til inflammation og apoptose. Denne fryse-tøcyklus gentages ofte to eller flere gange for at sikre maksimal celledød.

Anvendelsesområder

Kryoablation kan være en fordel for tumorer, der er svære at nå med varmebaserede metoder, eller hvor der er risiko for at beskadige nærliggende strukturer, da nerveskader kan være mindre sandsynlige, og proceduren ofte er forbundet med mindre smerte.

Den anvendes ofte til behandling af tumorer i:

• Nyrerne: (især for tumorer tæt på ureter eller tarm)
• Lungerne: (for patienter der ikke kan opereres, eller hvor tumoren er tæt på vitale strukturer)
• Knogler: (især for metastaser til knogler, ofte med god smertelindring)
• Prostata: (ved lokaliseret prostatakræft)

Fordele

Mindre smertefuld end varmeablation, den frosne isbold er tydeligt synlig på billedscanninger under proceduren (hvilket giver rigtig fin realtidsfeedback), og den kan være velegnet til tumorer tæt på følsomme strukturer som store blodkar eller tarme.

Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT) / Laserablation

Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT), også kendt som laserablation, er en avanceret og minimalt invasiv ablationsmetode. I modsætning til andre metoder, der anvender radiobølger, mikrobølger eller ekstrem kulde, bruger LITT præcist målrettet laserenergi til at opvarme og ødelægge kræftceller lokalt. Denne teknik er især anvendelig i følsomme områder, og den primære anvendelse er til behandling af hjernetumorer, hvor ekstrem præcision er afgørende.

Hvordan det virker

Proceduren involverer kun et lille snit i hovedbunden og et lille hul i kraniet. En tynd, fiberoptisk laserprobe føres derefter forsigtigt gennem dette hul og direkte ind i tumoren. Selve processen udføres under kontinuerlig MR-scanning (magnetisk resonans billeddannelse). MR-scanneren giver neurokirurgen et “live” billede af tumoren og laserprobens nøjagtige placering i realtid.

Når laseren aktiveres, afgiver den koncentreret energi, som genererer varme og destruerer kræftvævet. Den kontinuerlige MR-scanning er essentiel, da den gør det muligt for lægen at:

• Præcist navigere proben til tumoren.
• Nøje overvåge temperaturen i det behandlede område.
• Kontrollere omfanget af vævsdestruktionen i realtid, hvilket minimerer skade på det omkringliggende sunde væv.

Dette sikrer, at kun kræftvævet opvarmes til celledræbende temperaturer (typisk over 60 °C), mens vigtige strukturer i nærheden skånes.

Anvendelsesområder

LITT er særligt velegnet til behandling af hjernetumorer, herunder både primære hjernetumorer (f.eks. glioblastomer, astrocytomer) og metastaser (kræft, der har spredt sig til hjernen fra et andet sted i kroppen). Den bruges især, hvor tumoren er:

• Dybtliggende eller svært tilgængelig: Tumorer, der ligger dybt i hjernen eller tæt på meget følsomme strukturer, hvor traditionel åben kirurgi ville være for risikabel eller teknisk udfordrende.
• Tilbagevendende: Hvis en tumor er kommet tilbage efter tidligere behandlinger som strålebehandling eller operation.
• Hos patienter, der ikke er kandidater til traditionel kirurgi: LITT kan være et alternativ for patienter, som af helbredsmæssige årsager ikke kan tåle en større hjerneoperation eller yderligere strålebehandling.

Fordele

Sammenlignet med traditionel åben hjernekirurgi tilbyder LITT flere fordele:

• Minimalt invasiv: Kræver kun et lille snit og et lille hul i kraniet, hvilket fører til mindre traume for patienten.
• Høj præcision: Den MR-vejledte navigation og realtidsovervågning muliggør ekstremt præcis ødelæggelse af tumoren med minimal skade på det sunde hjernevæv.
• Kortere restitutionstid: Patienter oplever ofte kortere hospitalsindlæggelse (typisk 1-2 dage) og en hurtigere bedring.
• Potentiel smertelindring: Mindre postoperativ smerte sammenlignet med åben kirurgi.
• Tilgængelighed i Danmark: Denne operation er ikke en standard-behandling i Danmark.
  Se længere nede, hvor den er tilgængelig i vores nabolande. (rul til)

Irreversibel elektroporation (IRE) / Nanokniv

Irreversibel Elektroporation (IRE), populært kendt som Nanokniv, er en relativt ny og banebrydende ablationsmetode, der adskiller sig fundamentalt fra de termiske metoder ved at anvende elektriske pulser.

Hvordan det virker

I stedet for varme eller kulde bruger IRE korte, stærke elektriske pulser til at ødelægge kræftcellerne. Flere tynde elektrodenåle (typisk 2-6) placeres omkring tumoren, og når de aktiveres, skaber de et kontrolleret elektrisk felt. Dette elektriske felt får kræftcellernes membraner til at udvikle permanente nanoskala huller (porer).

Cellerne kan derefter ikke længere opretholde deres indre balance, og de dør ved en proces kaldet apoptose (programmeret celledød), snarere end ved nekrose.

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved IRE er dens evne til at skåne vigtige ikke-cellulære strukturer som store blodkar, nerver og galdegange. Disse strukturer er mindre påvirket af de elektriske impulser, da de hovedsageligt består af bindevæv og ekstracellulær matrix, som ikke er mål for elektroporation.

Behandlingen kræver ofte fuld bedøvelse og muskelafslapning for at forhindre muskelsammentrækninger forårsaget af de elektriske pulser.

Anvendelsesområder

IRE er særligt velegnet til behandling af tumorer, der ligger tæt på eller omgiver følsomme strukturer, hvor termiske (temperaturbetingede) metoder ville medføre for stor risiko for skade.

Dette inkluderer tumorer i:

• Bugspytkirtlen: (især lokalt avanceret, inoperabel bugspytkirtelkræft)
• Leveren: (tumorer tæt på store blodkar eller galdegange)
• Prostata: (visse former for lokaliseret prostatakræft)
• Nyrerne: (især for tumorer, hvor det er vigtigt at bevare nyrefunktionen, eller hvor kirurgi er vanskelig)

Fordele

Skåner blodkar, nerver og galdegange, hvilket reducerer risikoen for alvorlige bivirkninger ved behandling af tumorer i nærheden af disse vitale strukturer. Celledøden induceret af IRE (apoptose) kan også fremkalde en gunstig immunrespons.

Se også særskilt beskrivelse af NanoKnife

---

Gennemførelse af ablationsbehandling

Gennemførelsen af ablationsbehandling er en nøje planlagt proces, der involverer forberedelse, selve proceduren og efterfølgende overvågning for at sikre det bedst mulige resultat for patienten.

Forberedelse til proceduren

Før selve ablationsproceduren vil patienten gennemgå en grundig evaluering. Dette inkluderer detaljerede billedscanninger (CT, MR, ultralyd) for at fastslå tumorens præcise placering, størrelse og forhold til omkringliggende vigtige strukturer som blodkar og nerver. Denne information er afgørende for at planlægge den optimale indgangsvinkel for nålen og sikre maksimal effekt med minimal risiko.

Patientens generelle helbredstilstand vurderes, og relevante blodprøver tages. Lægen vil informere patienten om proceduren, potentielle risici (f.eks. blødning, infektion, skade på nærliggende organer) og forventede resultater, samt svare på eventuelle spørgsmål. Patienten skal ofte faste i timerne op til proceduren og kan få præmedicin (f.eks. beroligende medicin) for at mindske angst og ubehag. I nogle tilfælde gives antibiotika forebyggende.

Selve proceduren

Ablationsbehandling udføres typisk på en interventionsradiologisk afdeling (specialafdeling for billedvejledt terapi). Den foregår ofte under lokalbedøvelse med sedering (hvor patienten er døsig, men stadig ved bevidsthed) eller fuld bedøvelse, afhængigt af procedurens omfang, tumorens placering og patientens præference.

Under konstant og præcis billedvejledning (typisk CT, ultralyd eller MR (se ovenfor)) indsætter lægen en eller flere tynde ablationsnåle/prober gennem huden og direkte ind i tumoren. Den præcise placering er yderst kritisk for at sikre, at hele tumoren behandles, og at der er en sikkerhedsmargin omkring den.

Når proberne er korrekt placeret, aktiveres den valgte energikilde (radiobølger, mikrobølger, koldt gas eller elektriske impulser) for at destruere kræftcellerne. Lægen overvåger processen nøje på billedskærme for at sikre, at tumoren destrueres effektivt, og at omkringliggende sundt væv skånes. Målinger af temperatur (ved varmeablation) eller billeddannelse af samlingen med iskrystaller (ved kryoablation) bruges til at bekræfte behandlingens omfang.

Procedurens varighed vil afhængig af metode, typisk tage mellem 30 minutter og et par timer.

Efter proceduren

Efter ablationsbehandlingen vil patienten blive overvåget på en opvågningsstue i nogle timer. Eventuelle smerter eller ubehag på behandlingsstedet behandles med smertestillende medicin. De fleste patienter kan udskrives samme dag eller efter en kort hospitalsindlæggelse på 1-2 dage, afhængigt af tumorens placering og procedurens kompleksitet.

Det er normalt at opleve ømhed, hævelse, let feber eller mindre smerter på behandlingsstedet i dagene efter proceduren. Patienten vil få instrukser om aktivitet, sårpleje og eventuel medicin.

Opfølgning

Regelmæssig og omhyggelig opfølgning er afgørende efter ablationsbehandling for at vurdere behandlingens succes og opdage eventuelle tilbagefald. Dette inkluderer typisk gentagne billedscanninger (CT, MR eller ultralyd) efter en bestemt tidsplan, f.eks. 1, 3 og 6 måneder efter behandlingen, og derefter årligt i flere år.

Disse scanninger bruges til at kontrollere, om alle kræftceller er destrueret, og om der er tegn på residual tumor (resterende kræftvæv) eller nye læsioner i eller omkring det behandlede område.

Blodprøver, herunder relevante tumormarkører, kan også indgå i opfølgningen for at monitorere evt. sygdomsaktivitet. Formålet med opfølgningen er at sikre, at behandlingen har været effektiv, og at eventuelle nye forekomster af kræft fanges tidligt, for at kunne iværksætte yderligere behandling, hvis nødvendigt.

Tilgængelighed for danske kræftramte med hjernetumorer

Så vidt jeg umiddelbart kan se, er Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT) ikke en behandling der anvendes i Danmark. Så hvad kan man gøre, hvis man ønsker denne.

Der er nogle muligheder i vores nabolande:

Sverige

• Kliniske forsøg og udvikling: Der er tydelige tegn på, at LITT undersøges og udvikles i Sverige. Skåne Universitetshospital har indgået en klinisk forsøgsaftale med Clinical Laserthermia Systems AB (CLS) for at evaluere MR-styret LITT til ablation af glioblastomer. Dette indikerer, at teknikken afprøves i kliniske studier for at vurdere sikkerhed og gennemførlighed.
• Vigtige retningslinjer: Nylige opdaterede kliniske retningslinjer fra Congress of Neurological Surgeons (CNS) anbefaler brugen af LITT til patienter med metastatiske hjernetumorer og strålenekrose (en bivirkning af strålebehandling).
  Disse retningslinjer, som er relevante internationalt, herunder i Sverige, anser LITT for at være ligeværdig med åben kirurgi (kraniotomi) for voksne patienter med fremadskridende hjernemetastaser efter strålebehandling. Dette tyder på en bredere anerkendelse og potentielt øget anvendelse af LITT.
  Link:
  CNS Updates Guidelines on Brain Metastases – Emerging therapies, highlighting evidence and linking to recommendations for LITT (CNS, april 2025)
  Congress of neurological surgeons systematic review and evidence-based guidelines update for the role of emerging therapies in the management of patients with metastatic brain tumors (CNS, 2025)
• Kommerciel anvendelse: Selvom LITT primært har været tilbudt inoperable patienter, peger de nye retningslinjer på, at LITT nu kan overvejes for mange flere patienter, da resultaterne anses for at være ligeværdige med standardbehandling.

Tyskland

• Anerkendt behandlingsmetode: Tyskland fremhæves i nogle kilder som et land, hvor LITT allerede er en standardbehandling for visse indikationer inden for hjernetumorer.
• Fokus på svært tilgængelige tumorer: LITT anvendes i Tyskland som en minimalt invasiv behandling, især for dybtliggende eller svært tilgængelige pædiatriske lavgradsgliomer, hvor åben kirurgi ville være forbundet med høj risiko for neurologiske skader. Den viser lovende resultater i at reducere tumorvolumen.
• Forskning i tilbagevendende gliomer: Der er også igangværende studier i Tyskland, f.eks. Hi-SMILE-projektet ved Heidelberg University Hospital, der undersøger effektiviteten og tolerabiliteten af LITT i kombination med stereotaktisk biopsi for patienter med tilbagevendende glioblastomer og højgradsgliomer, hvor åben resektion ikke er mulig eller for risikabel.
  Link:
  Hi-SMILE: Prospective study on stereotactic minimally-invasive laser interstitial thermal therapy in patients with recurrent glioblastoma and high-grade glioma (German Clinical Trials Register, marts 2024)
• Fordele ved LITT: Fordelene ved LITT, som fremhæves i Tyskland, inkluderer kortere hospitalsindlæggelser (typisk 1-2 dage), hurtig og mindre smertefuld restitution, og muligheden for at præcist målrette tumoren med minimal skade på det omkringliggende sunde væv takket være MR-vejledning i realtid.

Sammenfatning

Det er klart, at LITT udføres i både Sverige og Tyskland. I Sverige er der et stærkt fokus på kliniske forsøg og implementering af LITT i henhold til nye internationale retningslinjer, der understøtter dens ligeværdighed med traditionel kirurgi for visse tilstande. I Tyskland er LITT allerede mere etableret som en standardbehandling, især for vanskeligt tilgængelige tumorer og i forskning omkring tilbagevendende glioblastomer.

---

Statistik for ablationsbehandling

Statistikken for ablationsbehandling varierer betydeligt afhængigt af den specifikke kræfttype, tumorens størrelse og placering, patientens generelle helbred og den anvendte ablationsmetode.

Generelt viser studier dog, at ablationsbehandling kan opnå høje rater for lokal tumor kontrol og gode overlevelsesrater for udvalgte patienter, især ved små, primære tumorer.

• Leverkræft (Hepatocellulært Karcinom, HCC): For små, tidlige og inoperable levercellekarcinomer (typisk under 3-5 cm) kan RFA og MWA opnå lokal tumor kontrol i op til 80-90% af tilfældene over 5 år.
  Femårs overlevelsesrater efter ablation for tidlig HCC er i mange studier fundet at være sammenlignelige med kirurgisk resektion for patienter, der opfylder visse kriterier (f.eks. Milan-kriterierne (specifikke størrelses- og antalgrænser for tumorer, der anvendes til udvælgelse af patienter til levertransplantation eller som mål for ablation)) kan RFA og MWA opnå lokal tumor kontrol i op til 80-90% af tilfældene over 5 år.
• Hjernetumorer: Når det gælder Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT) for hjernetumorer, viser studier også lovende resultater. Succesraten for lokal tumor kontrol og forbedret overlevelse afhænger stærkt af tumortypen, størrelsen og placeringen. For eksempel, for hjernemetastaser, kan LITT opnå lokal tumor kontrol på omkring 80-90% ved 6-12 måneder og 60-70% ved 1-2 år for udvalgte patienter. For visse lavgradige gliomer kan lokal kontrol efter LITT ligge på 70-80% efter et år. LITT kan forbedre livskvaliteten ved at reducere symptomer, og i nogle tilfælde forlænge overlevelsen, især når det bruges hos patienter, der ellers har begrænsede behandlingsmuligheder.
• Nyrekræft: For små nyretumorer (typisk under 3-4 cm) viser kryoablation og RFA lokal tumor kontrolrater på over 90% efter 3-5 år.
  Langtidsresultater er lovende, med god bevarelse af nyrefunktionen, hvilket er en betydelig fordel sammenlignet med at fjerne hele nyren.
• Lungekræft: For små, tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) hos patienter, der ikke er egnede til operation på grund af komorbiditeter (andre lidelser) herunder nedsat lungefunktion, kan ablation opnå lokal kontrol i 70-80% af tilfældene over 3 år. Ablation bruges også palliativt til at lindre symptomer fra lunge metastaser, hvor smertelindring kan opnås i 70-90% af tilfældene.
• Bugspytkirtelkræft: IRE har vist lovende resultater for lokalt avanceret bugspytkirtelkræft, der ellers er inoperabel.
  I kombination med kemoterapi kan IRE forbedre lokal kontrol og overlevelse hos udvalgte patienter, ofte ved at forlænge den mediane (gennemsnitlige) overlevelse sammenlignet med kemoterapi alene.
• Knoglemetastaser: Ablation (specielt RFA og kryoablation) bruges ofte til at lindre smerter fra knoglemetastaser og kan bidrage med smertelindring hos 70-90% af patienterne, ofte i kombination med strålebehandling.

Det er vigtigt at understrege, at disse statistikker er gennemsnitlige, og det individuelle resultat kan variere betydeligt baseret på mange faktorer, herunder tumorens biologi (hvor aggressiv den er), patientens respons på behandling, tilstedeværelse af andre sygdomme, og den behandlende læges erfaring.

---

Prognose

Prognosen efter ablationsbehandling er generelt positiv for korrekt udvalgte patienter. Ablation tilbyder en minimalt invasiv behandlingsmulighed med færre bivirkninger og ofte en kortere rekonvalescensperiode sammenlignet med traditionel åben kirurgi. Dette kan forbedre patientens livskvalitet betydeligt, især for ældre patienter eller patienter med underliggende helbredsproblemer, som ikke kan tåle en større operation.

Risiko for recidiv

Selvom ablation i mange tilfælde kan være kurativ, især ved små, primære tumorer, er der altid en risiko for tilbagefald af sygdommen. Dette kan enten være et lokalt tilbagefald (kræften vender tilbage i eller lige ved det behandlede område) eller nye tumorer andre steder i kroppen (fjernmetastaser). Denne risiko understreger vigtigheden af den regelmæssige og omhyggelige opfølgning med billedscanninger og blodprøver.

Kan købe tid

For nogle patienter kan ablation fungere som en “bro til transplantation” (f.eks. ved leverkræft, hvor tumoren holdes under kontrol, mens patienten venter på en donorlever). I andre tilfælde kan den bruges til at “debulke” eller “reducere tumorbyrden” før eller i kombination med andre behandlinger (f.eks. kemoterapi eller strålebehandling).

Palliativ

Palliativ ablation bruges til at lindre symptomer som smerte eller obstruktion for at forbedre patientens livskvalitet, selvom sygdommen ikke kan kureres.

Sikkerhed

Med fortsat forskning og teknologiske fremskridt inden for billedvejledning og ablationsudstyr, forbedres sikkerheden og effektiviteten af ablationsbehandling løbende, hvilket bidrager til at optimere patientprognosen og give flere behandlingsmuligheder for kræftpatienter.

---

Konklusion

Ablationsbehandling repræsenterer en central og stadigt udviklende gren inden for den moderne kræftbehandling. Med forskellige teknikker, der anvender varme, kulde eller elektrisk energi, kan den tilpasses individuelle tumorer og patientbehov.

Som en minimalt invasiv metode bidrager den til forbedret livskvalitet og overlevelse for et bredt spektrum af kræftpatienter, ofte som et supplement til eller et skånsomt alternativ til traditionel kirurgi, og er et vigtigt redskab i kampen mod kræft.

(Efter at have skrevet om behandlingen tænker jeg, at det formentlig er nogle rigtig gode behandlinger. MEN der er en hage ved dem. Det stiller ganske store krav til operatøren. Der er virkelig brug for langvarig oplæring og fingerspitzgefühl her.

Dog udføres flere af disse behandlinger på både Skejby og Rigshospitalet. Derudover er disse behandlinger tilgængelige andre steder i Europa. Se Holistiske Klinikker i Europa – tjek selv at de udfører den pågældende behandling.)

Oversigt over beslægtede behandlinger

En oversigt over forskellige kræftbehandlinger. Hver af disse metoder har sine unikke egenskaber og anvendes under specifikke omstændigheder.

Ablationsbehandling

En minimalt invasiv lokal kræftbehandling, der destruerer tumorer ved hjælp af enten kontrolleret varme (f.eks. radiofrekvens-, mikrobølge- eller laserablation) eller ekstrem kulde (kryoablation). Den udføres med nåle under billedvejledning og bruges til at ødelægge kræftceller på stedet, ofte som et alternativ til kirurgi for små til mellemstore tumorer i organer, inklusive hjernen.

CyberKnife

Dette er en type højpræcis strålebehandling, der bruger en robotarm til at levere stråledoser til tumorer med stor nøjagtighed. Det er især nyttigt for tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på både primære tumorer og metastaser.

Embolisering

Ved embolisering blokeres blodkarrene, der forsyner tumoren med blod og næringsstoffer. Dette kan være en effektiv behandling for leverkræft og andre typer kræft, hvor tumoren har en rig blodforsyning.

HIPEC (hypertermisk intraperitoneal kemoterapi)

En lokal behandling, hvor bughulen skylles med opvarmet kemoterapi. det sker én gang på operationsbordet, umiddelbart efter en stor operation (cytoreduktiv kirurgi) hvor alt synligt kræftvæv er fjernet, med det formål at dræbe de sidste, mikroskopiske kræftceller.

Histotripsy

Denne teknik bruger højintensitetsfokuserede ultralydpulser til at ødelægge tumorvæv. Det er en mindre invasiv metode end kirurgi og kan være et alternativ for patienter, der ikke er kandidater til operation.

Kryoterapi

Kryoterapi involverer frysning af tumorvæv ved hjælp af ekstrem kulde. Det kan bruges til at behandle både overfladiske og dybe tumorer og kan være effektivt til at fjerne små kræftknuder.

Magnetisk Hypertermi

En højteknologisk og eksperimentel lokalbehandling, der anvender magnetiske nanopartikler til at generere intens varme direkte inde i en tumor. Efter partiklerne er placeret i tumoren, aktiveres de af et ydre, uskadeligt magnetfelt, som får dem til at opvarme og ødelægge kræftcellerne indefra med høj præcision, hvilket har til formål at skåne det omkringliggende, raske væv. Ikke tilgængelig i Danmark.

Nanoknife terapi

Denne teknik bruger elektriske impulser til at ødelægge kræftceller. Det er en minimalt invasiv procedure, der kan anvendes til at behandle tumorer, der er vanskelige at nå med andre metoder.

PIPAC (Pressurized Intraperitoneal Aerosol Chemotherapy)

En minimalt invasiv, lokal kemoterapibehandling rettet mod kræftspredning i bughinden (peritoneum). Behandlingen foregår via en kikkertoperation, hvor kemoterapi forstøves til en fin tåge (aerosol) direkte i bughulen. Dette sikrer en høj lokal koncentration af medicinen med færre systemiske bivirkninger og anvendes primært lindrende for at kontrollere sygdom og forbedre livskvaliteten.

SIRT-strålebehandling

Selektiv intern stråleterapi (SIRT) involverer injektion af radioaktive partikler direkte i tumoren eller det omkringliggende væv. Dette giver en høj koncentration af stråling i tumoren, samtidig med at der begrænses eksponering for raske væv.

TACE behandling

Transarteriel chemoembolisering (TACE) kombinerer embolisering med kemoterapi. Kemoterapilægemidlet injiceres direkte ind i tumorblodkarrene, hvilket øger den lokale koncentration af medicinen og reducerer bivirkningerne.

Tumor Treating Fields (TTF)

Denne behandling bruger elektriske felter til at forstyrre kræftcellernes evne til at dele sig. Det er en ikke-invasiv behandling, der ofte bruges i kombination med andre terapier.

SBRT-strålebehandling

Stereotaktisk strålebehandling (SBRT) er en højpræcis form for strålebehandling, der leverer høje doser stråling til tumoren over få behandlingssessioner. Det er effektivt til at behandle både primære tumorer og metastaser.

Hvad afgør behandlingsvalg

Valget af behandling afhænger af flere faktorer, herunder:

Tumor type

Forskellige kræfttyper reagerer forskelligt på forskellige behandlinger.

Tumorstørrelse og placering

Størrelsen og placeringen af tumoren kan påvirke valg af behandling.

Almen sundhedstilstand

Patientens generelle helbred er en vigtig faktor.

Behandlingens mål

Målet kan være at helbrede, kontrollere eller lindre sygdommen.

Lægen vil vurdere den enkelte patients situation og anbefale den mest passende behandling. Ofte kombineres flere behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at dette er en generel oversigt, og at der kan være undtagelser og nye udviklinger inden for området.

Hvornår anvendes hvad typisk

Ablationsbehandling

Anvendes især, når tumoren er lille til mellemstor og velafgrænset, og når patienten ikke er en egnet kandidat til kirurgi. Den er effektiv i organer som leveren, nyrerne, lungerne og hjernen. Valget af den specifikke ablationsmetode afhænger af tumorens type, dens placering og dens nærhed til vigtige strukturer.

CyberKnife og SBRT-strålebehandling

Disse er begge højpræcise strålebehandlinger, der er effektive til at behandle både primære tumorer og metastaser. De er særligt velegnede til tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på forskellige steder i kroppen.

Embolisering og TACE

Disse behandlinger anvendes primært til at behandle leverkræft. Ved at blokere blodkarrene til tumoren, begrænses blodtilførslen og dermed tumorvæksten. TACE kombinerer embolisering med kemoterapi for at øge effekten.

HIPEC (og cytoreduktiv kirurgi)

Denne omfattende behandling vælges udelukkende med helbredelse for øje. det kræver, at kræften er begrænset til bughinden og kan fjernes fuldstændigt, samt at patienten er i tilstrækkelig god fysisk form til at kunne tåle en meget stor operation.

Histotripsy

Denne teknik er stadig relativt ny, men viser lovende resultater i behandlingen af blødt vævstumorer, såsom nyrekræft og prostata kræft.

Kryoterapi

Kryoterapi anvendes ofte til at fjerne små, overfladiske tumorer, såsom hudkræft og livmoderhalskræft. Det kan også bruges til at behandle dybereliggende tumorer, men er mere invasivt end nogle af de andre nævnte behandlinger.

Nanoknife terapi

Denne behandling er velegnet til tumorer, der er vanskelige at nå med kirurgi eller andre former for strålebehandling. Det kan bruges til at behandle både primære tumorer og metastaser.

PIPAC (Pressurized Intraperitoneal Aerosol Chemotherapy)

En minimalt invasiv, lokal kemoterapibehandling rettet mod kræftspredning i bughinden. Via en kikkertoperation forstøves kemoterapien til en fin tåge (aerosol) direkte i bughulen, hvilket sikrer en høj lokal effekt med færre bivirkninger. Metoden anvendes primært lindrende for at kontrollere sygdommen og forbedre livskvaliteten.

SIRT-strålebehandling

SIRT er særligt effektiv til behandling af leverkræft, da det gør det muligt at målrette strålingen direkte mod tumorvævet.

Tumor Treating Fields (TTF)

TTF bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi, for at forbedre behandlingsresultaterne. Det er særligt effektivt mod glioblastom, en aggressiv form for hjernekræft.

Se også CyberKnife

Se også Openwater treatment

Se også Traditionelle Behandlinger Oversigt

Se også Leverkræft

Se også Nyrekræft

Se også Prostatakræft

Se også Second Opinion

Klinikker hvor behandlingen udføres (udlandet):

Se Dr. Vogl, Frankfurt

Se også Holistiske klinikker i Europa

(Til menu)

Links

RFA – Radiofrekvensbehandling af kræftknude i leveren (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme) (Aarhus Universitetshospital)

Radiofrekvensablation til behandling af levertumorer (Ugeskrift for Læger, sept. 2019)

Kræftsvulst i leveren – radiofrekvens behandling (RF) hos patienter med (Rigshospitalet)

Hepatocellulært karcinom (Sundhed.dk, okt. 2024)

RadioFrekvensAblation (RFA) (Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland, marts 2021)

Nålestik dræber brystkræft med varme (DR.dk, dec. 2007)

Ablation and Other Local Therapy for Kidney Cancer (American Cancer Society)

Microwave and radiofrequency ablation for kidney cancer (Cancer Research UK, jan. 2024)

Treatment using heat to destroy lung cancer (thermal ablation) (Cancer Research UK, feb. 2023)

About Your Prostate Ablation Procedure (Memorial Sloan Kettering Cancer Center, juli 2024)

Laser Interstitial Thermal therapy (Medtronic)

Laser Interstitial Thermal Therapy (NIH, PubMed, feb. 2020)

CNS Updates Guidelines on Brain Metastases – Emerging therapies, highlighting evidence and linking to recommendations for LITT (CNS, april 2025)

Congress of neurological surgeons systematic review and evidence-based guidelines update for the role of emerging therapies in the management of patients with metastatic brain tumors (CNS, 2025)

Hi-SMILE: Prospective study on stereotactic minimally-invasive laser interstitial thermal therapy in patients with recurrent glioblastoma and high-grade glioma (German Clinical Trials Register, marts 2024)

Siden oprettet:

d. 25.05.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.