Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

SIRT Stråle-behandling ved leverkræft

(Til menu)

SIRT, eller Selektiv Intern Radioterapi, er en specialiseret form for strålebehandling, der bruges til at bekæmpe leverkræft. Ved SIRT indføres små, radioaktive partikler direkte ind i kræftknuden via et kateter. Disse partikler udsender stråling, der målrettet ødelægger kræftcellerne indefra.

Hvordan fungerer SIRT

Forberedelse

Før behandlingen gennemgår patienten en række undersøgelser, såsom CT-skanning og angiografi (billedundersøgelse af blodkar), for at kortlægge blodkarrene i leveren og lokalisere kræftknuden.

Indgrebet

Under en minimalt invasiv procedure føres et tyndt kateter ind i et blodkar i lysken. Katetret guides til det kræftramte område i leveren ved hjælp af røntgen eller ultralyd.

Indsprøjtning af radioaktive partikler

De radioaktive partikler, ofte lavet af yttrium-90 (En isotop der udsender stråling til at ødelægge kræftceller), injiceres gennem katetret. Partiklerne følger blodstrømmen og sætter sig fast i de små blodkar, der forsyner kræftknuden.

Strålebehandling

De radioaktive partikler udsender stråling, som ødelægger kræftcellerne i og omkring blodkarrene. Det raske væv omkring kræftknuden påvirkes kun minimalt.

Fordele ved SIRT

Høj præcision

Behandlingen er meget målrettet, hvilket betyder, at kun kræftvævet bestråles.

Udstråling af energi

De radioaktive partikler afgiver over en periode stråling, der ødelægger kræftcellerne.

Minimal påvirkning af raske organer

Da strålingen er lokaliseret til kræftknuden, spares andre organer for bestråling, ligesom det raske levervæv bliver skånet for stråling.

Minimalt invasiv

Indgrebet udføres under lokalbedøvelse og kræver kun et lille indstikssted. Behandlingen foregår via et kateter, hvilket betyder, at der ikke er behov for et større kirurgisk indgreb.

God effekt

SIRT har vist sig effektiv til at reducere tumorstørrelse og forlænge overlevelse hos patienter med leverkræft.

Mulighed for gentagne behandlinger

Afhængigt af patientens tilstand og kræftens udvikling kan behandlingen gentages.

Hvornår anvendes SIRT

SIRT kan være en mulighed for patienter med leverkræft, når:

  • Andre behandlinger har svigtet: Andre behandlingsformer som kirurgi eller kemoterapi ikke er egnede eller har været uden tilstrækkelig effekt.
  • Krav til leverfunktionen: Leverfunktionen er tilstrækkelig god.
  • Primær leverkræft: Kræft, der har opstået i leveren. Dvs. når Kræften er lokaliseret til leveren og ikke har spredt sig til andre organer.
  • Levermetastaser: Kræftceller, der har spredt sig til leveren fra andre dele af kroppen.

Mulig bivirkninger

Som med alle behandlinger kan SIRT have bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  • Træthed: Det er normalt at føle sig træt efter behandlingen.
  • Smerter i leveren: Nogle patienter oplever smerter i området omkring leveren.
  • Feber: En mild feber kan forekomme.
  • Kvalme: Det er ikke usædvanligt efterfølgende at opleve kvalme de første par dage. Men ikke alle får denne bivirkning.
  • Leverpåvirkning: I sagens natur kan der opstå en vis påvirkning af leveren i forbindelse med indgrebet. Dette er normalt forbigående.

Lægen vil informere dig om de specifikke risici og bivirkninger, der er forbundet med din behandling. Disse er dog alle normalt både milde og forbigående.

SIRT vs. Embolisering

Både SIRT og embolisering er interventionelle procedurer, der anvendes i behandlingen af leverkræft. her er forskellen:

SIRT (Selektiv Intern Radioterapi):

Princip

Ved SIRT indføres, som beskrevet ovenfor, små radioaktive partikler direkte ind i kræftknuden via et kateter. Disse partikler udsender stråling, der ødelægger kræftcellerne.

Mål

At ødelægge kræftcellerne lokalt med minimal påvirkning af det omkringliggende, raske væv.

Embolisering:

Princip

Ved embolisering blokeres blodtilførslen til kræftknuden ved at indføre små partikler (embolier) i blodkarrene, der forsyner tumoren.

Mål

At begrænse tumorvæksten ved at fratage den næring.

Hvornår bruges hvilken behandling:

SIRT

Bruges ofte som en supplerende behandling efter kirurgi eller kemoterapi, eller når kirurgi ikke er en mulighed. Den er særligt velegnet til mindre tumorer eller flere små tumorer.

Embolisering

Bruges ofte til at reducere tumorstørrelsen før kirurgi, eller når kirurgi ikke er en mulighed. Den kan også bruges til at lindre symptomer som blødning.

Begge behandlinger har deres fordele og ulemper, og valget af behandling afhænger af flere faktorer:

  • Tumorstørrelse og placering
  • Patientens generelle helbredstilstand
  • Andre eksisterende sygdomme
  • Målet med behandlingen (helbredelse, symptomkontrol)

Konklusion

Selvom både SIRT og embolisering er målrettede behandlinger mod leverkræft, fungerer de som nævnt på forskellige måder. Hvilken behandling der er bedst for den enkelte patient, afhænger af en række faktorer, som lægen vil vurdere.

Behandlingen med SIRT er meget målrettet mod kræftvævet, hvilket minimerer skader på sundt væv.

Indgrebet udføres under lokalbedøvelse og kræver kun et lille indstikssted. SIRT har vist sig effektiv til at reducere tumorstørrelse og forlænge overlevelse hos patienter med leverkræft.

Oversigt over beslægtede behandlinger

En oversigt over forskellige kræftbehandlinger. Hver af disse metoder har sine unikke egenskaber og anvendes under specifikke omstændigheder.

CyberKnife

Dette er en type højpræcis strålebehandling, der bruger en robotarm til at levere stråledoser til tumorer med stor nøjagtighed. Det er især nyttigt for tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på både primære tumorer og metastaser.

Embolisering

Ved embolisering blokeres blodkarrene, der forsyner tumoren med blod og næringsstoffer. Dette kan være en effektiv behandling for leverkræft og andre typer kræft, hvor tumoren har en rig blodforsyning.

Histotripsy

Denne teknik bruger højintensitetsfokuserede ultralydpulser til at ødelægge tumorvæv. Det er en mindre invasiv metode end kirurgi og kan være et alternativ for patienter, der ikke er kandidater til operation.

Kryoterapi

Kryoterapi involverer frysning af tumorvæv ved hjælp af ekstrem kulde. Det kan bruges til at behandle både overfladiske og dybe tumorer og kan være effektivt til at fjerne små kræftknuder.

Nanoknife terapi

Denne teknik bruger elektriske impulser til at ødelægge kræftceller. Det er en minimalt invasiv procedure, der kan anvendes til at behandle tumorer, der er vanskelige at nå med andre metoder.

SIRT-strålebehandling

Selektiv intern stråleterapi (SIRT) involverer injektion af radioaktive partikler direkte i tumoren eller det omkringliggende væv. Dette giver en høj koncentration af stråling i tumoren, samtidig med at der begrænses eksponering for raske væv.

TACE behandling

Transarteriel chemoembolisering (TACE) kombinerer embolisering med kemoterapi. Kemoterapilægemidlet injiceres direkte ind i tumorblodkarrene, hvilket øger den lokale koncentration af medicinen og reducerer bivirkningerne.

Tumor Treating Fields (TTF)

Denne behandling bruger elektriske felter til at forstyrre kræftcellernes evne til at dele sig. Det er en ikke-invasiv behandling, der ofte bruges i kombination med andre terapier.

SBRT-strålebehandling

Stereotaktisk strålebehandling (SBRT) er en højpræcis form for strålebehandling, der leverer høje doser stråling til tumoren over få behandlingssessioner. Det er effektivt til at behandle både primære tumorer og metastaser.

Hvad afgør behandlingsvalg

Valget af behandling afhænger af flere faktorer, herunder:

Tumor type

Forskellige kræfttyper reagerer forskelligt på forskellige behandlinger.

Tumorstørrelse og placering

Størrelsen og placeringen af tumoren kan påvirke valg af behandling.

Almen sundhedstilstand

Patientens generelle helbred er en vigtig faktor.

Behandlingens mål

Målet kan være at helbrede, kontrollere eller lindre sygdommen.

Lægen vil vurdere den enkelte patients situation og anbefale den mest passende behandling. Ofte kombineres flere behandlingsformer for at opnå den bedste effekt.

Bemærk

Det er vigtigt at bemærke, at dette er en generel oversigt, og at der kan være undtagelser og nye udviklinger inden for området.

Hvornår anvendes hvad typisk

CyberKnife og SBRT-strålebehandling

Disse er begge højpræcise strålebehandlinger, der er effektive til at behandle både primære tumorer og metastaser. De er særligt velegnede til tumorer, der er vanskelige at nå med traditionelle strålebehandlinger, og kan bruges på forskellige steder i kroppen.

Embolisering og TACE

Disse behandlinger anvendes primært til at behandle leverkræft. Ved at blokere blodkarrene til tumoren, begrænses blodtilførslen og dermed tumorvæksten. TACE kombinerer embolisering med kemoterapi for at øge effekten.

Histotripsy

Denne teknik er stadig relativt ny, men viser lovende resultater i behandlingen af blødt vævstumorer, såsom nyrekræft og prostata kræft.

Kryoterapi

Kryoterapi anvendes ofte til at fjerne små, overfladiske tumorer, såsom hudkræft og livmoderhalskræft. Det kan også bruges til at behandle dybereliggende tumorer, men er mere invasivt end nogle af de andre nævnte behandlinger.

Nanoknife terapi

Denne behandling er velegnet til tumorer, der er vanskelige at nå med kirurgi eller andre former for strålebehandling. Det kan bruges til at behandle både primære tumorer og metastaser.

SIRT-strålebehandling

SIRT er særligt effektiv til behandling af leverkræft, da det gør det muligt at målrette strålingen direkte mod tumorvævet.

Tumor Treating Fields (TTF)

TTF bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom kemoterapi, for at forbedre behandlingsresultaterne. Det er særligt effektivt mod glioblastom, en aggressiv form for hjernekræft.

Se også Embolisering

Se også Leverkræft

Se også Second Opinion

Til topmenu

Links

SIRT-behandling (selektiv invasiv radioterapi) (Århus Universitetshospital)

NICE anbefaler selektiv intern strålebehandling til avanceret leverkræft (Onkologisk Tidsskrift)

Nuklearmedicinske metoder ved selektiv intern radioterapi af leverkræft (Ugeskrift for Læger)

Leverkræft behandles med indre stråling (Dagens Medicin)

Kilde

#SIRT-strålebehandling

#SIRT-leverkræft

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 06.11.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft