Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

SIRT Stråle-behandling ved leverkræft

(Til menu)

SIRT, eller Selektiv Intern Radioterapi, er en specialiseret form for strålebehandling, der bruges til at bekæmpe leverkræft. Ved SIRT indføres små, radioaktive partikler direkte ind i kræftknuden via et kateter. Disse partikler udsender stråling, der målrettet ødelægger kræftcellerne indefra.

Hvordan fungerer SIRT

Forberedelse

Før behandlingen gennemgår patienten en række undersøgelser, såsom CT-skanning og angiografi (billedundersøgelse af blodkar), for at kortlægge blodkarrene i leveren og lokalisere kræftknuden.

Indgrebet

Under en minimalt invasiv procedure føres et tyndt kateter ind i et blodkar i lysken. Katetret guides til det kræftramte område i leveren ved hjælp af røntgen eller ultralyd.

Indsprøjtning af radioaktive partikler

De radioaktive partikler, ofte lavet af yttrium-90 (En isotop der udsender stråling til at ødelægge kræftceller), injiceres gennem katetret. Partiklerne følger blodstrømmen og sætter sig fast i de små blodkar, der forsyner kræftknuden.

Strålebehandling

De radioaktive partikler udsender stråling, som ødelægger kræftcellerne i og omkring blodkarrene. Det raske væv omkring kræftknuden påvirkes kun minimalt.

Fordele ved SIRT

Høj præcision

Behandlingen er meget målrettet, hvilket betyder, at kun kræftvævet bestråles.

Udstråling af energi

De radioaktive partikler afgiver over en periode stråling, der ødelægger kræftcellerne.

Minimal påvirkning af raske organer

Da strålingen er lokaliseret til kræftknuden, spares andre organer for bestråling, ligesom det raske levervæv bliver skånet for stråling.

Minimalt invasiv

Indgrebet udføres under lokalbedøvelse og kræver kun et lille indstikssted. Behandlingen foregår via et kateter, hvilket betyder, at der ikke er behov for et større kirurgisk indgreb.

God effekt

SIRT har vist sig effektiv til at reducere tumorstørrelse og forlænge overlevelse hos patienter med leverkræft.

Mulighed for gentagne behandlinger

Afhængigt af patientens tilstand og kræftens udvikling kan behandlingen gentages.

Hvornår anvendes SIRT

SIRT kan være en mulighed for patienter med leverkræft, når:

  • Andre behandlinger har svigtet: Andre behandlingsformer som kirurgi eller kemoterapi ikke er egnede eller har været uden tilstrækkelig effekt.
  • Krav til leverfunktionen: Leverfunktionen er tilstrækkelig god.
  • Primær leverkræft: Kræft, der har opstået i leveren. Dvs. når Kræften er lokaliseret til leveren og ikke har spredt sig til andre organer.
  • Levermetastaser: Kræftceller, der har spredt sig til leveren fra andre dele af kroppen.

Mulig bivirkninger

Som med alle behandlinger kan SIRT have bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger omfatter:

  • Træthed: Det er normalt at føle sig træt efter behandlingen.
  • Smerter i leveren: Nogle patienter oplever smerter i området omkring leveren.
  • Feber: En mild feber kan forekomme.
  • Kvalme: Det er ikke usædvanligt efterfølgende at opleve kvalme de første par dage. Men ikke alle får denne bivirkning.
  • Leverpåvirkning: I sagens natur kan der opstå en vis påvirkning af leveren i forbindelse med indgrebet. Dette er normalt forbigående.

Lægen vil informere dig om de specifikke risici og bivirkninger, der er forbundet med din behandling. Disse er dog alle normalt både milde og forbigående.

SIRT vs. Embolisering

Både SIRT og embolisering er interventionelle procedurer, der anvendes i behandlingen af leverkræft. her er forskellen:

SIRT (Selektiv Intern Radioterapi):

Princip

Ved SIRT indføres, som beskrevet ovenfor, små radioaktive partikler direkte ind i kræftknuden via et kateter. Disse partikler udsender stråling, der ødelægger kræftcellerne.

Mål

At ødelægge kræftcellerne lokalt med minimal påvirkning af det omkringliggende, raske væv.

Embolisering:

Princip

Ved embolisering blokeres blodtilførslen til kræftknuden ved at indføre små partikler (embolier) i blodkarrene, der forsyner tumoren.

Mål

At begrænse tumorvæksten ved at fratage den næring.

Hvornår bruges hvilken behandling:

SIRT

Bruges ofte som en supplerende behandling efter kirurgi eller kemoterapi, eller når kirurgi ikke er en mulighed. Den er særligt velegnet til mindre tumorer eller flere små tumorer.

Embolisering

Bruges ofte til at reducere tumorstørrelsen før kirurgi, eller når kirurgi ikke er en mulighed. Den kan også bruges til at lindre symptomer som blødning.

Begge behandlinger har deres fordele og ulemper, og valget af behandling afhænger af flere faktorer:

  • Tumorstørrelse og placering
  • Patientens generelle helbredstilstand
  • Andre eksisterende sygdomme
  • Målet med behandlingen (helbredelse, symptomkontrol)

Konklusion

Selvom både SIRT og embolisering er målrettede behandlinger mod leverkræft, fungerer de som nævnt på forskellige måder. Hvilken behandling der er bedst for den enkelte patient, afhænger af en række faktorer, som lægen vil vurdere.

Behandlingen med SIRT er meget målrettet mod kræftvævet, hvilket minimerer skader på sundt væv.

Indgrebet udføres under lokalbedøvelse og kræver kun et lille indstikssted. SIRT har vist sig effektiv til at reducere tumorstørrelse og forlænge overlevelse hos patienter med leverkræft.

Se også Embolisering

Se også Leverkræft

Se også Second Opinion

Til topmenu

Links

SIRT-behandling (selektiv invasiv radioterapi) (Århus Universitetshospital)

NICE anbefaler selektiv intern strålebehandling til avanceret leverkræft (Onkologisk Tidsskrift)

Nuklearmedicinske metoder ved selektiv intern radioterapi af leverkræft (Ugeskrift for Læger)

Leverkræft behandles med indre stråling (Dagens Medicin)

Kilde

#SIRT-strålebehandling

#SIRT-leverkræft

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 06.11.24 (bearbejdet)

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske. Om/Kontakt
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft