Lumbalpunktur ved kræft

Resumé om lumbalpunktur

Hvad er det:

En undersøgelse (også kaldet rygmarvsprøve), hvor en tynd nål føres ind mellem to ryghvirvler i lænden for at udtage en prøve af rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken).

Hvorfor ved kræft:

Formålet er todelt. Dels at undersøge væsken for kræftceller (f.eks. ved leukæmi, lymfom eller mistanke om spredning) og dels at kunne give kemoterapi direkte ind i rygmarvsvæsken (intratekal kemoterapi) for at behandle eller forebygge kræft i centralnervesystemet. [2]

Risiko:

Den mest almindelige bivirkning er en kraftig, stillingsafhængig hovedpine, der opstår efterfølgende (post-lumbalpunktur hovedpine). Denne hovedpine er intens, når man er oprejst, men lindres markant, når man ligger fladt ned.

Hvad er en lumbalpunktur

Lumbalpunktur symboliseret ved model af nedre del af rygsøjlen i lilla, med marven i turkis. Mørk blå baggrund.

En lumbalpunktur, også kendt som en rygmarvsprøve, er en medicinsk procedure, hvor man udtager en lille mængde af den væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Denne væske kaldes cerebrospinalvæske eller rygmarvsvæske [1].

Navnet “lumbalpunktur” kommer af, at stikket (punkturen) foretages i lumbalregionen, som er lændedelen af rygsøjlen.

Rygmarven selv stopper et stykke oppe i ryggen (typisk ved første eller anden lændehvirvel). Proceduren udføres altid under dette niveau, normalt mellem tredje og fjerde (L3/L4) eller fjerde og femte (L4/L5) lændehvirvel.

I dette område findes kun en samling af nerverødder (kaldet cauda equina), der “flyder” i væsken. Risikoen for at ramme og beskadige selve rygmarven er derfor minimal, da nålen stikkes ind, hvor kun væske og frit flydende nerverødder befinder sig.

Anvendelse ved kræft

Lumbalpunktur symboliseret ved nogle celler med fangarme i lilla. Blå baggrund.

I kræftbehandling har lumbalpunktur to primære og meget vigtige formål [2]:

Diagnostik (at stille en diagnose)

Rygmarvsvæsken undersøges i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede. Dette er afgørende for at vurdere, om kræftsygdommen har spredt sig til centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Dette er en hyppig undersøgelse ved:

Leukæmi:

Særligt akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

Lymfom:

Visse typer lymfekræft har tendens til at sprede sig til nervesystemet.

Metastaser:

Spredning fra andre kræftformer, f.eks. brystkræft, lungekræft eller modermærkekræft (leptomeningeal karcinomatose).

Behandling (at give medicin)

Hjernen er beskyttet af blod-hjerne-barrieren, som forhindrer mange typer kemoterapi (givet i blodet) i at nå frem til hjernen og rygmarvsvæsken. Ved at sprøjte kemoterapien direkte ind i rygmarvsvæsken via lumbalpunkturen – en metode kaldet intratekal kemoterapi – sikrer man, at medicinen rammer eventuelle kræftceller i centralnervesystemet.

I sjældnere tilfælde kan man også bruge lumbalpunktur til at måle trykket i rygmarvsvæsken eller til at udtømme væske for at lindre symptomer på forhøjet tryk (f.eks. hovedpine) forårsaget af tumorer.

Hvordan foregår undersøgelsen

Lumbalpunktur symboliseret ved proceduren med instrument til indstik, steril afdækning og en læge der arbejder med kittel på.

Selve proceduren tager typisk 15-30 minutter.

Forberedelse

Oftest kræves ingen faste. Det er dog vigtigt at informere lægen, hvis man tager blodfortyndende medicin, da det kan være nødvendigt at holde pause med denne medicin for at mindske blødningsrisikoen [1].

Positionering

Man bliver bedt om at ligge på siden i fosterstilling (knæene trukket op mod brystet og hagen mod brystet) eller sidde op på sengekanten og krumme ryggen så meget som muligt (skyde ryg som en kat). Formålet er at åbne rummene mellem ryghvirvlerne i lænden mest muligt.

Proceduren

Desinfektion: Området på lænden vaskes grundigt af med en desinficerende væske.
Lokalbedøvelse: Huden og det dybereliggende væv bedøves med en lille nål. Dette kan give en kortvarig svien eller brændende fornemmelse.
Punkturen: Lægen fører lumbalnålen ind mellem de to ryghvirvler. Man kan mærke et tryk og nogle gange et lille “smæld” eller en spænding, når nålen passerer gennem de fastere ledbånd.
Nerverodskontakt: Hvis nålen rører en af de frit flydende nerverødder, kan det udløse en kortvarig, stød-lignende smerte eller føleforstyrrelse ned i det ene ben. Dette er ufarligt, men ubehageligt. Man skal sige til, hvorefter lægen justerer nålens position en smule.
Væskeudtømning: Når nålen er på plads, drypper rygmarvsvæsken langsomt ud og opsamles i små prøveglas.
Eventuel behandling: Hvis man skal have intratekal kemoterapi, indsprøjtes medicinen gennem nålen, efter at prøven er taget.
Afslutning: Nålen trækkes ud, og der sættes et plaster over indstiksstedet.

Efter undersøgelsen

Tidligere anbefalede man strengt sengeleje i flere timer efter proceduren for at forebygge hovedpine. Nyere forskning er uklar om effekten af dette. Man skal dog altid følge det specifikke råd, man får på afdelingen, da man f.eks. efter indgift af kemoterapi (intratekal) ofte skal ligge fladt i 30-60 minutter umiddelbart efter behandlingen. [2]

Ro og hvile:

Det vigtigste råd er at tage den med ro resten af dagen [1].
Hvis man begynder at udvikle den karakteristiske, stillingsafhængige hovedpine, skal man lægge sig helt fladt ned.

Derudover er der konkrete forholdsregler:

Væske: Man bør drikke rigeligt med væske det første døgn.
Aktivitet: Undgå hård fysisk aktivitet, som vægtløftning, løb eller anden intensiv sport, i mindst 24 timer.
- Dette gælder også tunge løft i hverdagen, som f.eks. at bære indkøbsposer (5-10 kg).
- Aktiviteter, der får en til at spænde i mave- og rygmusklerne (bugpresse), bør undgås, da de kan øge risikoen for hovedpine.
Infektionsrisiko: Indstiksstedet er et lille sår. For at forebygge infektion skal det holdes tørt. Man skal undgå svømmehal, karbad og havbad i de første 5 døgn, eller indtil såret er helt lukket [4].
- Man kan typisk fjerne plasteret og tage brusebad efter 24 timer.

Kontakt lægen, hvis du oplever:

Kraftig hovedpine, der ikke lindres markant af at ligge ned.
Feber eller tiltagende nakkestivhed.
Følelsesløshed, nedsat kraft i benene eller problemer med at kontrollere vandladningen.
Rødme, hævelse eller sivning af væske fra indstiksstedet.

Hvad bruges resultaterne til

Lumbalpunktur symboliseret ved en kvinde der sidder i et laboratorie med kittel. Hun ser i et mikroskop.

Prøverne sendes til laboratoriet til analyse:

Cytologi:

Den vigtigste analyse ved kræft. Væsken undersøges i mikroskop for at tælle antallet af celler og identificere eventuelle kræftceller.

Biokemi:

Man måler indholdet af protein og sukker. Infektioner eller kræft i nervesystemet kan medføre forhøjet protein og lavt sukker.

Mikrobiologi:

Væsken undersøges for bakterier eller virus, hvis der er mistanke om infektion (meningitis).

Finder man kræftceller i væsken, bekræfter det spredning til centralnervesystemet. Dette vil medføre en justering af den samlede behandlingsplan, ofte med intensiveret intratekal kemoterapi.

Risici og bivirkninger

Lumbalpunktur symboliseret ved rygmarv som tegning med kanyle og sprøjte der viser indstikssted.

Selvom lumbalpunktur er en rutineprocedure, er der risici og bivirkninger, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Post-lumbalpunktur hovedpine (PLPH)

Dette er den absolut hyppigste bivirkning [3].

Den opstår, fordi der kan fortsætte med at sive en smule rygmarvsvæske ud af det lille hul i rygmarvshinden, efter nålen er fjernet. Dette skaber et undertryk i systemet.

Symptomer: Hovedpinen er meget karakteristisk. Den er ofte kraftig, dunkende og invaliderende, når man sidder eller står op.
Den forsvinder eller lindres markant (inden for minutter), når man lægger sig fladt ned. Den kan være ledsaget af kvalme, svimmelhed og nakkestivhed.
Behandling: Førstevalget er hvile (fladt sengeleje), rigeligt med væske og koffeinholdige drikke (kaffe, cola), som menes at kunne øge produktionen af ny væske.
Blodlap (Blood patch): Hvis hovedpinen er meget slem eller ikke forsvinder efter et par dage, kan man behandle den effektivt med en “blodlap”.
- Her tages en almindelig blodprøve fra armen, og blodet sprøjtes ind i lænden uden på rygmarvshinden (epiduralt).
- Blodet størkner og fungerer som en prop, der lukker hullet, hvorved trykket normaliseres, og hovedpinen ofte forsvinder prompte [3].

Smerter i ryggen

Det er almindeligt at være øm eller have smerter ved indstiksstedet i dagene efter. Dette er ufarligt og behandles med almindelig smertestillende medicin.

Blødning

Der er en lille risiko for blødning (spinalt hæmatom) i rygmarvskanalen. Risikoen er størst, hvis man har problemer med blodets størkningsevne eller tager blodfortyndende medicin. En blødning kan trykke på nerverne og kræve akut behandling.

Infektion

Der er en meget lille risiko for at indføre bakterier og forårsage meningitis (hjernehindebetændelse). Dette sker yderst sjældent, da proceduren udføres under sterile forhold.

Konklusion

Lumbalpunktur symboliseret ved model af menneske, der sidder på gulv med bøjede ben og overkroppen let foroverbøjet. Forstørrelse af område fra lænden vist i cirkel til højre for kroppen.

Lumbalpunktur er et uundværligt redskab i diagnosticering og behandling af kræft i centralnervesystemet. Den giver adgang til at analysere rygmarvsvæsken for kræftceller og er den eneste måde at give visse typer kemoterapi effektivt mod hjernen og rygmarven.

Selvom proceduren kan være forbundet med ubehag, og risikoen for post-lumbalpunktur hovedpine er reel, er det diagnostiske og behandlingsmæssige udbytte ofte afgørende for det videre sygdomsforløb, hvorfor undersøgelsen prioriteres.

Diagnose