Olya Giannak er angiveligt personlig træner gennem 20 år og har, efter sin kræftdiagnose udviklet en træningsform, der skulle være en strategi mod kræft.

Referat af hvad Olya Giannak skriver på Facebook

Min baggrund som personlig træner har givet mig et unikt perspektiv på, hvordan fysisk aktivitet kan bruges til at bekæmpe kræft. Mens generelle råd som "bare gør noget" lyder godt, er de ikke tilstrækkelige. For at optimere træningen for kræftpatienter, er det nødvendigt at forstå de specifikke fysiologiske udfordringer, sygdommen medfører.

Mit forskningsprojekt har ført til udviklingen af et træningsprogram, der tager højde for de øgede energikrav og nedsatte restitutionskapacitet, som ofte ses hos kræftpatienter. Ved at fokusere på excentriske og isometriske øvelser kan vi opnå betydelige styrkeforøgelse uden at udsætte kroppen for overdreven stress.

Overskrift: Træning efter kræft: En skræddersyet tilgang

Introduktion:

Træning er en vigtig del af at komme sig efter en kræftsygdom. Men traditionelt råd om at "bare gøre noget" er ikke altid tilstrækkeligt. For at opnå de bedste resultater kræves en mere målrettet tilgang, der tager hensyn til de specifikke udfordringer, som kræftpatienter står over for.

Hvorfor er almindelig træning ikke nok?

Kræftbehandlinger som kemoterapi og strålebehandling kan svække kroppen og gøre den mere modtagelig for overbelastning. Derfor er det vigtigt at vælge øvelser, der styrker uden at belaste.

En skræddersyet træningsplan

For at optimere træningen efter kræft, kan følgende principper være nyttige:

Fokus på excentriske og isometriske øvelser:

Excentriske øvelser: Her modstår muskelen en ydre kraft, f.eks. når du sænker en vægt langsomt. Denne type øvelser styrker musklerne effektivt uden at kræve lige så meget energi som koncentriske øvelser (f.eks. at løfte en vægt).

Isometriske øvelser: Her spændes muskelen uden at ændre længde, f.eks. ved at holde en planke. Disse øvelser er gode til at opbygge styrke og stabilitet.

Prioriter lymfedrænage:

Bevægelser som rotationer i taljen, side-til-side bevægelser og inversioner kan hjælpe med at stimulere lymfesystemet og fjerne affaldsstoffer fra kroppen.

Kontrolleret vejrtrækning:

Ved at trække vejret gennem næsen og holde munden lukket under træning, kan du øge optagelsen af ilt og forbedre cellernes funktion.

Bækkenbundstræning:

Styrkelse af bækkenbunden er vigtig for både mænd og kvinder, da den understøtter de indre organer og hormonproduktion.

Et eksempel på et træningsprogram:

Armstrækninger: Sænk kroppen langsomt (4-6 sekunder) og pres dig op hurtigt.

Squats: Sænk kroppen langsomt (6-8 sekunder) og pres dig op hurtigt. For ekstra modstand kan du holde en håndvægt i hver hånd.

Rotationer: Drej overkroppen fra side til side.

Planke: Hold kroppen i en lige linje fra top til tå.

Gentag hver øvelse 12-16 gange og udfør 3-4 sæt.

Husk:

Lytt til din krop: Hvis du føler smerte, skal du stoppe øvelsen.

Konsulter din læge eller fysioterapeut: Før du starter et nyt træningsprogram, er det vigtigt at få grønt lys fra din læge eller fysioterapeut.

Konklusion:

Træning efter kræft kan være en vigtig del af din recovery. Ved at følge en skræddersyet træningsplan kan du forbedre din styrke, energi og livskvalitet.

[Indsæt link til video eller billeder af øvelserne]

Olya Giannak

Resumé: Kinesiotape, CO2 og Træning

Hovedbudskabet:

Forfatteren forklarer, hvorfor vedkommende bruger kinesiotape over munden under træning, selvom det kan forveksles med en maske. Formålet er ikke at begrænse indånding, men derimod at øge kroppens CO2-niveauer.

Hvorfor CO2?

Mitokondriernes rolle: Mitokondrier, cellernes kraftværker, har brug for både ilt og CO2 for at fungere optimalt.

Udveksling: For at få ilt fra blodet, skal cellerne afgive CO2. Det er som en handel: du giver noget for at få noget.

For meget ilt er ikke altid godt: Hvis vi trækker vejret for hurtigt og dybt, f.eks. ved at hyperventilere, kan vi faktisk fjerne for meget CO2 fra kroppen. Dette gør det sværere for cellerne at optage ilt.

Hvordan øger man CO2-niveauet?

Næseånding: Ved at trække vejret gennem næsen, kan man bedre regulere indåndingen og undgå at fjerne for meget CO2.

Munden lukket: At tape munden kan hjælpe med at sikre, at man kun trækker vejret gennem næsen.

Undgå hyperventilation: Åndedrætsøvelser som Wim Hof-metoden kan føre til hyperventilation, hvilket fjerner for meget CO2.

Buteyko-metoden: Denne metode fokuserer på at opbygge CO2 i kroppen for at forbedre cellulær respiration.

Konklusion:

Forfatteren argumenterer for, at ved at øge CO2-niveauerne i kroppen kan man forbedre cellernes funktion og generelle sundhed. Dette kan opnås gennem specifikke åndedrætsteknikker og ved at undgå hyperventilation.

https://www.facebook.com/groups/240927233489567/user/883085004/

Links

Cancer specific Traiining (Olya Giannak, Facebook)

https://www.facebook.com/groups/healingcancerstudysupport/permalink/1574005200181757/?rdid=Hmmu79Xjrr1um9K4&share_url=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fshare%2Fv%2FPNihXKawiZQ85aRb%2F

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 10.09.24 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.