Vakuum-Pumpe-Plaster (NPWT)

Hvad er Vakuum-Pumpe-Plaster (NPWT)

Vakuum-pumpe-plaster, også kendt som negativ tryk sårterapi (NPWT) eller VAC (Vacuum-Assisted Closure) terapi, er en medicinsk behandling, der anvendes til at optimere sårheling efter kirurgiske indgreb, herunder kræftoperationer.

Metoden involverer applicering (påføring) af en specialdesignet bandage, der er hermetisk forseglet og forbundet til en vakuumpumpe. Denne pumpe skaber et kontrolleret undertryk (negativt tryk) over såret.

Systemet består typisk af flere nøglekomponenter:

Sårkontaktmateriale: Et sterilt skummateriale eller gaze, der placeres direkte i kontakt med sårfladen. Materialet er porøst for at tillade drænage af væske.
Forseglende film: En transparent, klæbende film, der dækker sårkontaktmaterialet og det omkringliggende intakte hudområde. Denne film sikrer en lufttæt forsegling af såret.
Drænageslange: En slange, der placeres under den forseglende film og er forbundet til vakuumpumpen. Denne slange fungerer som en kanal for fjernelse af væske og luft fra såret.
Vakuumpumpe og opsamlingsbeholder: En medicinsk pumpe, der genererer og opretholder det negative tryk over såret. Den opsuger væske, eksudat og potentielle infektiøse materialer, som opsamles i en steril beholder.

Behandlingen kan administreres med kontinuerligt eller intermitterende (cyklisk) negativt tryk, afhængigt af sårets karakteristika og lægens vurdering. Bandageskift foretages typisk med intervaller på 24 til 72 timer, hvor såret inspiceres, renses om nødvendigt, og et nyt sterilt system appliceres.

Hvornår bruges vakuum-pumpe-plaster

Efter en kræftoperation kan der opstå forskellige udfordringer i forbindelse med sårhelingen. Vakuum-pumpe-plaster kan være en værdifuld terapeutisk mulighed i flere situationer:

Komplekse eller vanskelige sår: Ved sår, der er dybe, har uregelmæssige former, eller hvor der er risiko for forsinket heling.
Inficerede sår eller sår med høj risiko for infektion: Det negative tryk hjælper med at fjerne væske og potentielt bakterieholdigt materiale fra såret.
Sår med betydelig væskedannelse (eksudat): Effektiv drænage forhindrer ophobning af væske, som kan forsinke helingen og øge risikoen for komplikationer.
Efter sårruptur (såret går op): Hvis et kirurgisk sår er sprunget op, kan NPWT hjælpe med at stabilisere såret og fremme lukning.
Ved hudtransplantater og -lapper: NPWT kan anvendes til at sikre optimal kontakt mellem transplantatet/lappen og det underliggende væv, hvilket fremmer blodforsyning og dermed heling.
Profylaktisk anvendelse: I visse højrisikosituationer kan NPWT anvendes forebyggende for at mindske risikoen for sårkomplikationer.

Symptomer der indikerer behov

Der er ikke specifikke “symptomer” der dikterer brugen af NPWT, men snarere sårkarakteristika og kliniske vurderinger. Lægen vil overveje NPWT, hvis såret forventes at udvise:

Overdreven væskedannelse.
Tegn på infektion (rødme, varme, hævelse, pus).
Langsom eller manglende helingsproces.
Delvis eller total sprængning af operationssåret.
Behov for at fremme dannelse af granulationsvæv (nydannet væv/ophelingsvæv) i dybe sår.

Beslutning om anvendelse

Beslutningen om at anvende vakuum-pumpe-plaster træffes af det behandlende lægehold baseret på en vurdering af patientens sår og generelle helbredstilstand. Denne vurdering kan inkludere:

Visuel inspektion af såret: Vurdering af sårstørrelse, dybde, sårvævets type (f.eks. granulationsvæv, nekrotisk væv), tegn på infektion og mængden af eksudat (sårvæske).
Måling af såret: Registrering af sårets dimensioner for at monitorere (overvåge) helingsprocessen.
Vurdering af den omkringliggende hud: Inspektion for tegn på irritation, maceration (hudopløsning) eller infektion.
Patientens medicinske historie: Overvejelser om underliggende sygdomme (f.eks. diabetes, vaskulære problemer), medicinbrug og tidligere sårhelingsproblemer.
Mikrobiologiske undersøgelser: Ved mistanke om infektion kan der tages prøver fra såret til dyrkning og resistensbestemmelse.
Vurdering af blodforsyningen til såret: I visse tilfælde kan der foretages undersøgelser for at sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning.

Baseret på denne omfattende vurdering vil lægen afgøre, om vakuum-pumpe-plaster er den mest hensigtsmæssige behandlingsmetode for at fremme sårheling og forebygge komplikationer.

Behandling med vakuum-pumpe-plaster (NPWT)

Vakuum-Pumpe-Plaster symboliseret ved operationsfelt med grøn steril afdækning og bandagen monteret over sårområdet.

Implementeringen og håndteringen af vakuum-pumpe-plaster kræver overholdelse af sterile procedurer for at minimere risikoen for infektion og optimere behandlingsresultatet. Processen involverer typisk følgende trin:

Sårforberedelse: Såret renses grundigt for eventuelt debris, nekrotisk væv eller inficeret materiale. Dette kan indebære kirurgisk debridement (sårrevision) i visse tilfælde.
Applikation af sårkontaktmateriale: Et sterilt skumdressing eller gaze tilpasses sårets form og dybde og placeres direkte i sårhulen eller over cicatricen (sammensyningen af sårrandene). Valget af materiale afhænger af sårets type og mængden af eksudat (væske der forventes at trænge ud).
Placering af drænageslange: En perforeret (gennemhullet) drænageslange placeres over sårkontaktmaterialet og føres ud gennem et lille hul i den efterfølgende forseglende film.
Forsegling af såret: En steril, transparent (gennemsigtig) film appliceres over sårkontaktmaterialet og den omkringliggende intakte hud, hvilket skaber en lufttæt forsegling. Det er vigtigt at sikre, at der ikke er lækager, da dette vil reducere effekten af det negative tryk.
Tilslutning til vakuumpumpe: Drænageslangen tilsluttes vakuumpumpen og opsamlingsbeholderen.
Indstilling af negativt tryk: Lægen ordinerer det passende niveau af negativt tryk, som typisk ligger mellem -50 og -125 mmHg (millimeter kviksølv), afhængigt af sårets karakteristika og patientens tolerance. Pumpen startes, og det negative tryk etableres over såret.
Monitorering og justering: Systemet monitoreres (tilses) regelmæssigt for at sikre korrekt funktion og tæthed. Pumpens indstillinger kan justeres efter behov.
Bandageskift: Bandagen skiftes typisk hver 24 til 72 timer af sundhedspersonale under sterile forhold. Ved hvert skift vurderes såret, renses om nødvendigt, og et nyt sterilt system påføres.

Behandlingsvarigheden med vakuum-pumpe-plaster varierer afhængigt af sårets størrelse, dybde og helingsrespons. Behandlingen fortsættes, indtil såret er helet tilstrækkeligt til at kunne lukkes kirurgisk eller hele spontant.

Statistik og effektivitet

Forskning og klinisk praksis har vist, at vakuum-pumpe-plaster kan være en effektiv metode til at forbedre sårheling og reducere komplikationer efter forskellige typer af kirurgiske indgreb, herunder visse kræftoperationer. Studier har rapporteret:

Hurtigere sårheling: NPWT kan fremskynde dannelsen af granulationsvæv og lukningen af sår sammenlignet med traditionelle metoder.
Reduceret risiko for infektion: Effektiv drænage af sårvæske kan bidrage til et renere sår miljø.
Færre bandageskift: Sammenlignet med visse konventionelle bandager kan NPWT kræve færre skift, hvilket kan være mere komfortabelt for patienten og reducere omkostninger.
Forbedret heling af hudtransplantater: NPWT har vist sig at øge succesraten for hudtransplantater.
Reduktion i hospitalsophold: Hurtigere sårheling kan potentielt føre til kortere indlæggelsestider/sygeperiode.

Det er dog vigtigt at bemærke, at effektiviteten af NPWT kan variere afhængigt af den specifikke kliniske situation, sårtype og patientfaktorer. Der forskes løbende i at optimere brugen af NPWT og identificere de patientgrupper, der har mest gavn af behandlingen.

Konklusion

Vakuum-pumpe-plaster (NPWT) repræsenterer et fremskridt inden for sårbehandling, især efter kræftoperationer, hvor kompleksiteten af sår kan være en udfordring.

Ved at anvende kontrolleret negativt tryk fremmer denne terapi effektiv drænage, stimulerer vævsdannelse og bidrager til hurtigere og mere komplikationsfri sårheling.

Selvom der er potentielle ulemper, udgør NPWT et værdifuldt redskab for sundhedspersonale i bestræbelserne på at optimere patienternes postoperative forløb og forbedre deres livskvalitet.

Se også Minimer bivirkninger efter Operation

Se også Huskeliste til Operation/Indlæggelse