Statiner reducerer tilbagefald ved brystkræft

Kilde:

Statin use and breast cancer-specific mortality and recurrence: a systematic review and meta-analysis including the role of immortal time bias and tumour characteristics (British Journal of Cancer), Udgivet d. 12. juni 2025. af: Oliver William Scott, Sandar Tin Tin, Alana Cavadino & J. Mark Elwood 

Bemærk:

Jeg blev opmærksom på denne undersøgelse på grund af et opslag af Pia Friis i Facebookgruppen: Jeg har Kræft – Hvad kan jeg gøre

Resumé af undersøgelsen

Et nyt, stort studie (en såkaldt meta-analyse) viser, at brug af statiner – en almindelig type kolesterolsænkende medicin – er forbundet med en markant bedre prognose for kvinder med brystkræft.

• Studiet samler resultaterne fra 34 tidligere undersøgelser med i alt næsten 700.000 kvinder.
• Resultaterne viser, at kvinder, der tog statiner, havde 19% lavere risiko for at få tilbagefald af brystkræft.
• Ligeledes var risikoen for at dø af brystkræft 19% lavere for de kvinder, der brugte statiner.
• Effekten var stærkest for en bestemt type statiner, de såkaldte fedtopløselige (lipofile) statiner.
• Studiet er det hidtil mest omfattende og tager højde for flere mulige statistiske fejl, hvilket styrker konklusionens troværdighed.

Selve undersøgelsen

Denne videnskabelige artikel giver et af de hidtil stærkeste beviser for, at en velkendt og billig medicin kan spille en vigtig, positiv rolle i efterforløbet af brystkræft.

En meta-analyse – Et studie af studier

Artiklen er en systematisk gennemgang og meta-analyse. Det betyder, at forskerne ikke har lavet nye forsøg selv, men i stedet systematisk har indsamlet og statistisk analyseret alle relevante, tidligere publicerede studier på området. Ved at samle data fra mange tusinde kvinder kan man opnå et mere robust og pålideligt resultat. I dette tilfælde inkluderede forskerne 34 studier med tilsammen 689.990 kvinder.

Baggrund

Brystkræft er den mest almindelige kræftform hos kvinder. Forskere har længe haft en teori om, at statiner kunne have en kræfthæmmende effekt. Det skyldes blandt andet, at statiner blokerer et enzym (HMGCR), som ofte er overaktivt i brystkræftsvulster. Desuden har laboratorieforsøg vist, at statiner kan få kræftceller til at dø og kan bremse deres vækst. Formålet med denne meta-analyse var at samle al tilgængelig viden for at få et endeligt og klart svar.

Studiemetoder

Forskerne gennemsøgte de største videnskabelige databaser for alle studier om emnet frem til d. 13. juni 2024. De analyserede resultaterne ved hjælp af statistiske modeller for at finde den samlede gennemsnitlige effekt. De undersøgte også en række undergrupper for at se, om effekten var forskellig alt efter f.eks. statin-type eller kræftens biologiske egenskaber.

Hovedresultater

Markant lavere risiko for tilbagefald og død

Den samlede analyse viste et meget klart resultat: Brugen af statiner var forbundet med en 19% lavere risiko for tilbagefald af brystkræft (Hazard Ratio = 0.81).

Tilsvarende fandt man en 19% lavere risiko for at dø af sin brystkræftsygdom (Hazard Ratio = 0.81).

En Hazard Ratio under 1.0 indikerer en beskyttende effekt.

Forskel på Statiner

Fedtopløselige virker bedst

Studiet bekræftede en vigtig forskel mellem de to hovedtyper af statiner:

• Fedtopløselige (lipofile) statiner var forbundet med en 25% lavere risiko for brystkræft-død (HR = 0.75).
• Vandopløselige (hydrofile) statiner var forbundet med en 7% lavere risiko (HR = 0.93).

Forskellen var statistisk signifikant og peger altså på, at de fedtopløselige statiner har en stærkere beskyttende effekt i denne sammenhæng.

Hvad er lipofile og hydrofile Statiner

Statiner kan groft inddeles i to grupper baseret på deres kemiske egenskaber:

Lipofile (fedtopløselige) statiner

• Disse kan let trænge igennem cellemembraner og virker derfor i celler i hele kroppen. Eksempler er Simvastatin og Atorvastatin.

Hydrofile (vandopløselige) statiner:

• Disse virker primært i leveren og trænger ikke lige så let ind i kroppens øvrige celler. Eksempler er Rosuvastatin og Pravastatin.

Den stærkere effekt af de lipofile statiner skyldes formentlig deres evne til at påvirke celler direkte i hele kroppen, inklusiv eventuelle kræftceller.

Andre fund

Studiet undersøgte også, om effekten var forskellig for hormonfølsom (ER+) og ikke-hormonfølsom (ER-) brystkræft.

Her var der en stærk tendens til, at statiner var mest effektive til at forhindre tilbagefald hos kvinder med ER+ brystkræft, selvom forskellen ikke var statistisk signifikant.

Forskerne tog også højde for en potentiel statistisk fejl kaldet “Immortal Time Bias”, men konklusionerne forblev de samme.

Hovedresultater fra studiet

Egenskab	Tilbagefald af brystkræft	Død af brystkræft
Samlet risikoreduktion	19% lavere risiko	19% lavere risiko
Risikoniveau (lavere er bedre)	0.81	0.81
Antal studier Inkluderet	20 studier	21 studier
Effekt af statin-type	Ingen signifikant forskel fundet mellem statin-typer.	Fedtopløselige (lipofile) statiner var signifikant mere effektive end vandopløselige.
Andre vigtige fund	Effekten så ud til at være stærkest hos patienter med hormonfølsom (ER+) brystkræft.	–

Risikoniveau – forklaring

Et Hazard Ratio på 0.81 betyder, at den gruppe, der tog statiner, til ethvert tidspunkt i studiet kun havde 81% af risikoen for at opleve f.eks. et tilbagefald, sammenlignet med den gruppe, der ikke tog statiner.

Det er altså en direkte måling af, hvor meget behandlingen reducerer risikoen over tid.

Konklusion

Forskernes konklusion på denne store meta-analyse er, at der er en klar sammenhæng mellem brug af statiner og forbedrede resultater for både brystkræft-specifik død og tilbagefald. Studiet viser, at fedtopløselige (lipofile) statiner ser ud til at være mere effektive mod brystkræft-død end vandopløselige.

Forskerne peger dog på, at der var stor variation mellem de inkluderede studier, samt tegn på publikationsbias for studier omhandlende tilbagefald. Forskerne konkluderer derfor, at der er brug for yderligere forskning i specifikke undergrupper (som f.eks. baseret på hormonfølsomhed og stadie) for at kunne udpege præcis den gruppe af patienter, der kan have gavn af statiner som supplerende behandling.

Tillæg om tidshorisonter i studiet

Herunder er alle oplysninger om datoer, tidsperioder og varighed, som er beskrevet i forskningsartiklen, samlet for at give et klart overblik.

---

Kort resumé om tidshorisonter

Studiet er grundigt med en opfølgningstid på op til 11,5 år og er kvalitetssikret ved at teste for kendt statistisk bias.

En central begrænsning er dog, at analysen ikke kunne afgøre, om længden af statinbehandlingen har betydning for den positive effekt, da data om forskellige behandlingsvarigheder blev slået sammen.

---

Opfølgningstid i de analyserede studier

Dette beskriver, hvor længe patienterne i de enkelte studier blev fulgt efter deres diagnose.

• Samlet spænd: Opfølgningstiden på tværs af de 34 inkluderede studier varierede fra 2,0 til 11,5 år.
• Fordeling af opfølgningstid:
  • 16 studier havde en opfølgningstid på 0-5 år.
  • 14 studier havde en opfølgningstid på 5-10 år.
  • 1 studie havde en opfølgningstid på over 10 år.
  • 3 studier rapporterede ikke deres opfølgningstid.

Tidspunkt for statinbrug (eksponering)

Dette er et centralt punkt, der beskriver, hvornår patienternes brug af statiner blev målt.

• Hovedfokus: Analysen fokuserede primært på statinbrug efter brystkræftdiagnosen, da dette anses for at være den mest klinisk relevante periode.
• Andre perioder:
  • 27 studier analyserede brug af statiner efter diagnosen.
  • 5 studier analyserede brug af statiner udelukkende før diagnosen.
  • 2 studier analyserede begge perioder.
• “Nye” vs. “eksisterende” brugere: Forskerne skelnede også mellem:
  • ‘New users’ (nye brugere): Patienter, der startede på statiner i en specificeret periode efter deres diagnose.
  • ‘Prevalent users’ (eksisterende brugere): Patienter, der potentielt også brugte statiner før deres diagnose.

“Immortal time bias” (ITB)

I undersøgelsen lægges stor vægt på at analysere for en statistisk fejl kaldet Immortal Time Bias.

• Definition: Dette er en “udødelig” tidsperiode, der kan skabe en falsk positiv effekt af en behandling. Den opstår, hvis man f.eks. medregner tiden fra en patients diagnose og frem til første pille som “behandlingstid”. Patienten skulle per definition overleve denne periode for overhovedet at kunne starte på medicinen, og denne overlevelse kan fejlagtigt blive tilskrevet medicinens effekt.
• Resultat: Forskerne fandt, at selv når de tog højde for denne potentielle fejlkilde, var den beskyttende effekt af statiner stadig tydelig. Hvilket styrker studiets overordnede konklusion.

Tidshorisont for tidligere forskning

• Tidligere meta-analyser: De tidligere meta-analyser, som dette studie bygger videre på, blev publiceret i perioden 2015 til 2023.
• Specifikt studie: Der henvises til en bestemt meta-analyse fra 2016 (af Manthravadi et al.), som fandt et resultat, der var på grænsen til statistisk signifikans, i modsætning til dette nye, mere omfattende studie.

Data slås sammen

Forskerne nævner, at et af de studier, de inkluderede i deres analyse (et studie af Li et al.), oprindeligt havde opdelt sine resultater efter behandlingslængde (under 3 år, 3-5 år, og over 5 år). Men for at kunne sammenlægge data med de andre studier i meta-analysen, var de nødt til at kombinere disse tidsopdelte grupper til ét samlet tal.

Tillæg om dosis

Der blev ikke ved den sammmenlignende meta-undersøgelse stillet krav til, hvilken dosering af statiner der blev benyttet af deltagerne i de enkelte undersøgelser. Dette fremgår direkte af den måde, forskerne har designet deres undersøgelse på. I afsnittet om “Metoder”, under deres kriterier for hvilke studier de ville inkludere, skriver de, at de medtog studier der:

• “vurderede statinbrug som den undersøgte faktor (uden krav til minimumsdosis)” (Originalt: “Assessed statin use as the exposure of interest (with no minimum dose requirement)”).

Det betyder, at konklusionen om en 19% lavere risiko for tilbagefald og død gælder for patienter, der tager statiner – uanset om de har fået en høj eller en lav dosis.

Begrænsning ved studiet

Studiet kan altså ikke bruges til at sige, om en høj dosis (f.eks. 80 mg) er mere effektiv end en lav dosis (f.eks. 20 mg). Det er en af begrænsningerne ved denne meta-analyse, og et område, hvor der stadig mangler forskning.

Se også Statiner

(til menu)

Link

Statin use and breast cancer-specific mortality and recurrence: a systematic review and meta-analysis including the role of immortal time bias and tumour characteristics (British Journal of Cancer), Udgivet d. 12. juni 2025. af: Oliver William Scott, Sandar Tin Tin, Alana Cavadino & J. Mark Elwood 

Statiner kan mindske risikoen for tilbagefald af brystkræft (Onkologisk Tidsskrift, 2022)

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 17.06.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.