Spirulina og kræft

Resumé om Spirulina

Virkning:

Spirulina er en blågrøn alge (cyanobakterie) rig på protein, vitaminer og jern. Dens vigtigste aktive stof er phycocyanin, som fungerer som en kraftig antioxidant og virker stærkt anti-inflammatorisk.

Potentiale ved kræft:

Forskning (primært i laboratorier og dyreforsøg) tyder på, at spirulina kan styrke immunforsvaret, hjælpe med at inducere celledød (apoptose) i kræftceller og potentielt beskytte kroppens sunde celler mod skader fra kemoterapi. [1]

Vigtigste begrænsning:

Man bør være opmærksom på risikoen for forurening. Spirulina kan optage tungmetaller (som bly og kviksølv) og giftige mikrocystiner fra det vand, den dyrkes i. Det er afgørende at vælge produkter, der er testet rene for disse stoffer. [4]

Hvad er Spirulina

Spirulina symboliseret ved en mand der høster alger fra et bassin med vand og højre side af billedet er der vist algerne forstørret.

Spirulina er en blågrøn alge, der teknisk set er en cyanobakterie. De mest almindelige arter, der anvendes som kosttilskud, er Arthrospira platensis og Arthrospira maxima. Den har fået sit navn fra sin spiralformede struktur.

Den har i århundreder været en fødekilde i kulturer i Afrika og Mellemamerika på grund af sit exceptionelt høje næringsindhold. Den består af op til 70% protein (efter tørvægt), indeholder alle essentielle aminosyrer og er rig på B-vitaminer, jern, beta-caroten og gamma-linolensyre (GLA).

Det mest undersøgte aktive stof i Spirulina er phycocyanin. Det er et pigment-protein-kompleks, der giver algen dens karakteristiske blågrønne farve og samtidig er ansvarlig for mange af dens sundhedsmæssige egenskaber. [2]

Historie

Spirulina har været anvendt som fødekilde i mindst to historiske epicentre. Aztekerne i Mexico høstede den fra Texcoco-søen og formede den til kager kaldet “tecuitlatl”. Samtidig har Kanembu-folket ved Tchad-søen i det centrale Afrika traditionelt høstet og tørret algen til brug i madlavningen.

I den vestlige verden blev Spirulina først for alvor kendt i 1960’erne. Siden da er den blevet dyrket kommercielt i store, kontrollerede damme over hele verden og er anerkendt som et “superfood” på grund af sin tætte næringsprofil.

Spirulina vs. Chlorella

Selvom Spirulina og Chlorella begge er næringsrige alger, er de fundamentalt forskellige.

Type:

Spirulina er teknisk set en cyanobakterie (en blågrøn alge) og er spiralformet. Chlorella er en encellet grøn alge (en eukaryot, ligesom planter) og er kugleformet.

Cellevæg:

Spirulina har ikke en hård cellevæg og er derfor letfordøjelig i sin naturlige form. Chlorella har en meget hård cellevæg af cellulose, som skal nedbrydes (en proces, hvor cellevæggen brydes op), for at mennesker kan optage næringsstofferne.

Næringsprofil:

Spirulina er generelt rigere på protein og det unikke blå pigment phycocyanin, som har stærke antioxidante egenskaber. Chlorella har et markant højere indhold af klorofyl (det grønne pigment) og er ofte anerkendt for sine evner til at binde tungmetaller.

Virkningsmekanismer

Spirulina symboliseret ved billede af alger i havvand.

Spirulinas biologiske aktivitet er tæt knyttet til dens aktive stoffer, især phycocyanin, men også polysakkarider og sulfolipider.

Phycocyanin som centralt stof

Phycocyanin er det primære aktive molekyle i Spirulina. Forskning har vist, at det har flere interessante virkningsmekanismer. Det fungerer som en kraftig antioxidant, der kan neutralisere reaktive iltforbindelser (frie radikaler) og beskytte cellernes membraner og DNA mod oxidativ skade. [5]

Anti-inflammatorisk potentiale

Spirulina, og specifikt phycocyanin, har vist sig at kunne hæmme centrale inflammatoriske processer. Det kan blokere for enzymet COX-2 (cyclooxygenase-2), som er involveret i produktionen af inflammatoriske prostaglandiner – de samme signalstoffer, som anti-inflammatorisk medicin (NSAID) ofte retter sig mod. Det ser også ud til at kunne nedregulere produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner, såsom TNF-alfa og Interleukin-6 (IL-6). [1]

Immunmodulering

Spirulina har en immunmodulerende effekt, hvilket betyder, at den kan påvirke immunforsvarets aktivitet. Studier tyder på, at den kan stimulere produktionen og aktiviteten af immunceller som NK-celler (Natural Killer-celler) og T-hjælperceller. Disse celler er afgørende for kroppens “immunovervågning” – evnen til at genkende og eliminere unormale celler, herunder kræftceller. [5]

Potentiale ved kræft

Spirulina symboliseret ved mikroskopifoto af spirulina-alger.

Det meste af den specifikke forskning i Spirulina og kræft stammer fra in vitro (i reagensglas/petriskål) og in vivo (i levende organismer, typisk mus) studier. Resultaterne herfra peger på flere interessante potentialer.

Induktion af apoptose

Apoptose er kroppens naturlige proces for programmeret celledød, en mekanisme, som kræftceller ofte undviger. Flere laboratoriestudier har vist, at phycocyanin kan igangsætte apoptose-signalvejene i forskellige kræftcellelinjer, herunder brystkræft, leverkræft og tyktarmskræft.

Stoffet ser ud til at kunne aktivere de enzymer (caspaser), der er ansvarlige for at igangsætte den kontrollerede nedbrydning af cellen indefra. [2]

Hæmning af cellevækst

Udover at fremme celledød ser phycocyanin ud til at kunne bremse selve celledelingen (proliferation). Det kan forstyrre kræftcellens cyklus og forhindre den i at kopiere sig selv uhæmmet.

Anti-angiogenese

En tumor har brug for en konstant blodforsyning for at vokse. Den proces, hvorved tumoren danner nye blodkar, kaldes angiogenese.

Prækliniske studier har indikeret, at ekstrakter af spirulina kan hæmme de vækstfaktorer, eksempelvis VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor), som tumoren udsender for at tiltrække nye blodkar.

Beskyttelse af sunde celler

Et af de mest relevante potentialer er spirulinas evne til at beskytte sunde celler mod den toksicitet, der følger med kemoterapi og strålebehandling. På grund af sin stærke antioxidante kapacitet kan spirulina hjælpe med at neutralisere de frie radikaler, som disse behandlinger genererer.

Studier på mus har vist, at spirulina kan reducere skader på nyrer, lever og knoglemarv forårsaget af kemoterapeutika som cisplatin, uden at det ser ud til at nedsætte selve kemoterapiens kræftdræbende effekt. [1]

Fordele ved spirulina

Spirulina symboliseret ved vand og klipper og grønne synlige alger i vandet.

Ud over de specifikke virkningsmekanismer har spirulina ernæringsmæssige fordele, der kan være relevante under et kræftforløb.

Højt næringsindhold

Kræft og kræftbehandling fører ofte til utilsigtet vægttab, tab af muskelmasse og fejlernæring (kakeksi). Spirulina er en af de mest koncentrerede proteinkilder, der findes (op til 70% tørvægt).

Proteinet er komplet (indeholder alle essentielle aminosyrer) og letfordøjeligt, da algen mangler den hårde cellevæg af cellulose, som chlorella har.

Støtte ved anæmi og træthed

Jernmangel og anæmi (blodmangel) er almindeligt under kræftbehandling og bidrager til udtalt træthed (fatigue). Spirulina er en rig kilde til biotilgængeligt jern og B-vitaminer, der er nødvendige for dannelsen af røde blodlegemer.

Præbiotiske egenskaber

En sund tarmflora er afgørende for immunforsvaret og den generelle sundhed. Spirulina har vist sig at fungere som et præbiotikum, der giver næring til gavnlige tarmbakterier som Lactobacillus og Bifidobacterium, og kan bidrage til at opretholde en sund tarmfunktion. [3]

Ulemper og begrænsninger

Spirulina symboliseret ved lysegrønne alger

Den største bekymring ved spirulina er ikke selve algen, men risikoen for forurening, hvis den ikke er dyrket korrekt.

Kontaminering med tungmetaller

Spirulina er yderst effektiv til at absorbere mineraler fra det vand, den vokser i. Hvis den dyrkes i forurenet vand, vil den også absorbere tungmetaller som kviksølv, bly, cadmium og arsenik.

Risiko for mikrocystiner

Hvis vilde blågrønne alger (der ikke er Arthrospira) utilsigtet høstes sammen med spirulina, er der risiko for forurening med mikrocystiner. Dette er potente levertoksiner (giftstoffer for leveren), som kan forårsage alvorlig skade.

Det er derfor afgørende udelukkende at anvende produkter fra anerkendte producenter, der kan fremvise certifikater og tredjeparts-tests, som garanterer, at produktet er rent og fri for både tungmetaller og mikrocystiner. [4]

Interaktioner og autoimmune tilstande

På grund af spirulinas immunstimulerende effekt er der en teoretisk bekymring for, at den kan forværre symptomerne ved autoimmune sygdomme (som leddegigt eller multipel sklerose). Desuden indeholder spirulina vitamin K, hvilket teoretisk kan nedsætte virkningen af blodfortyndende medicin (warfarin).

Kliniske studier

Spirulina symboliseret ved planche af grønne spirulinaalger der danner en rundkreds. Lys baggrund.

Det er vigtigt at bemærke, at langt størstedelen af den forskning, der specifikt forbinder spirulina med kræft, er præklinisk (laboratorie- og dyreforsøg). [1, 2]

Der findes færre humane kliniske studier. De humane studier, der eksisterer, fokuserer ofte på spirulinas evne til at forbedre blodlipider (kolesterol), blodsukkerkontrol eller dens generelle antioxidante status. [3, 5]

Der er dog udført studier på mennesker vedrørende prækankrøse tilstande (forstadier til kræft). Et studie på personer med oral leukoplaki (hvide pletter i munden, der kan udvikle sig til kræft) viste, at indtag af spirulina førte til en markant tilbagegang af læsionerne hos en del af deltagerne.

Sikkerhed

Spirulina symboliseret ved grønt spirulina pulver i en petriskål og lidt pulver på bordet foran dette.

Når spirulina er dyrket under kontrollerede forhold og er certificeret fri for forurening, anses den for at være meget sikker at indtage, selv i relativt høje doser. Den har status som GRAS (Generally Recognized As Safe) af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). [4]

Almindelige bivirkninger

Milde bivirkninger kan forekomme, især ved opstart. Disse inkluderer typisk let fordøjelsesbesvær, kvalme, luft i maven eller hovedpine.

Nogle oplever en let feberfornemmelse, hvilket kan skyldes den intensive metabolisme af den høje proteinmængde.

Vigtigheden af kilde

Gentagelse er nødvendig her: Sikkerheden afhænger fuldstændig af kilden. Man bør undgå billige produkter uden klar oprindelse eller testdokumentation. Vælg økologiske produkter, der er testet af tredjepart for renhed.

Dispensering og anvendelse

Spirulina symboliseret ved et klart glas med grøn drik, en ske med grønt pulver og nogle grønne piller. Et pilleglas i brunt med korkprop, hvori der også ligger nogle piller. Brunt træbord det hele er placeret på.

Spirulina findes primært i tre former:

Pulver: Dette er den mest almindelige form. Det har en meget karakteristisk, kraftig smag af “sø” eller tang. Det blandes bedst i smoothies, juice eller yoghurt for at maskere smagen.
Tabletter: Presset pulver. Let at dosere og indtage, og man undgår smagen.
Kapsler: Pulver i en kapsel. Samme fordele som tabletter.

Der er ingen officiel standarddosis. En typisk vedligeholdelsesdosis er 3-5 gram dagligt. I studier, der ser på specifikke effekter, anvendes ofte doser op til 10 gram dagligt. Det anbefales at starte med en lav dosis (f.eks. 1-2 gram) og gradvist øge den over et par uger for at minimere eventuelt fordøjelsesbesvær.

Konklusion

Spirulina symboliseret ved til venstre glas med grøn væske, grønt pulver, grønne piller og et pilleglas i brunt glas. Til højre nogle forstørrede alger.

Spirulina er en ernæringsmæssigt tæt alge, hvis potentiale som supplerende behandling primært er knyttet til det aktive stof phycocyanin. Dets stærke antioxidante, anti-inflammatoriske og immunmodulerende egenskaber er velunderbyggede i præklinisk forskning.

For personer i kræftbehandling ligger de mest umiddelbare fordele i det høje, letoptagelige proteinindhold, som kan modvirke fejlernæring, samt dets potentiale til at beskytte sunde celler mod behandlingstoksicitet. Den afgørende faktor for sikker anvendelse er som nævnt at sikre sig et produkt af høj kvalitet, der er garanteret fri for tungmetaller og mikrocystiner.

Tilbage til Kosttilskud

Kosttilskud grupperet efter Virkning

Kosttilskud Alfabetisk

A,. B,. C,. D,. E+F,. G,. H,. I+J+K,. L,. M,. N,. O,. P,. Q,. R,. S,. T,. U+V+Z