Lysin og kræft

---

Kort resumé om Lysin

Virkning:

Lysin er en essentiel aminosyre, der fungerer som en fundamental byggesten for kroppens proteiner. Det er anerkendt for sin afgørende rolle i at opbygge og vedligeholde kroppens bindevæv (kollagen) og for sin velkendte evne til at kontrollere udbrud af herpes simplex virus.

Potentiale ved kræft:

Det viser potentiale ved at hæmme nøgleenzymer (lysyl oxidase), som kræftceller bruger til at sprede sig, ved at styrke kroppens eget bindevæv som en fysisk barriere og ved potentielt at bremse visse kræftcellers vækst ved at konkurrere med aminosyren arginin. Kan muligvis hæmme metastasering.

Vigtigste begrænsning:

Den primære begrænsning er biokemisk. Effekten afhænger nemlig af en korrekt balance med andre aminosyrer, især arginin. Selvom det er meget sikkert, bør personer med eksisterende nyresygdom udvise forsigtighed, da høje doser belaster nyrerne.

Opsummering:

Lysin er et sikkert og livsnødvendigt næringsstof, der har potentiale til at styrke kroppens vævsstruktur. Det er et værdifuldt supplement, fordi det har en grundlæggende rolle ved at vedligeholde et sundt væv og stærkt immunforsvar.

---

Hvad er Lysin

Lysin er en fundamental, essentiel aminosyre. At den er essentiel betyder, at kroppen ikke selv kan danne den, og den skal derfor tilføres dagligt gennem kosten for at opretholde kroppens utallige funktioner. Som en af de primære byggesten for alle proteiner i kroppen er lysin uundværlig for vækst, vedligeholdelse af væv og produktion af alle celler – fra hormoner til antistoffer.

Den findes i høje koncentrationer i animalske produkter som kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter, men også i plantebaserede kilder som bælgfrugter, især linser og sojabønner, samt quinoa og pistacienødder. I kosttilskudsform findes den typisk som L-lysin, den naturlige og biologisk aktive form, som kroppen kan udnytte direkte.

Historie

Lysin blev første gang isoleret i 1889 fra kasein, et mælkeprotein (af den tyske kemiker Ferdinand Heinrich Edmund Drechsel). Dets komplekse kemiske struktur blev dog først endeligt kortlagt i 1902.

Gennem tiden har forståelsen af lysins betydning udviklet sig markant. Oprindeligt blev det anerkendt for sin afgørende rolle i at forhindre mangelsygdomme i populationer med proteinfattig kost.

Senere, i midten af det 20. århundrede, opdagede man dens specifikke evne til at konkurrere med aminosyren arginin, hvilket førte til dens anvendelse i forbindelse med at kontrollere herpes simplex virus, der er afhængig af arginin for at kunne formere sig.

Denne forståelse af aminosyre-antagonisme (modvirkning) har banet vejen for nyere forskning i, hvordan lysin kan påvirke andre processer i kroppen, herunder de mekanismer der er relevante i en kræftkontekst.

Virkningsmekanismer

Lysins virkningsmekanismer er dybt forankret i kroppens grundlæggende biokemi og strukturelle integritet. For at forstå dets potentiale er det nødvendigt at se på de specifikke processer, det har indvirkning på.

Styrkelse af kollagen og bindevæv

Den vigtigste opgave for lysin er, at stoffet er helt nødvendigt for at danne kollagen. Kollagen er det protein, vi har allermest af i kroppen, og det er den absolut vigtigste byggesten i vores bindevæv. Det er bindevævet, som udgør fundamentet i hud, knogler, sener og brusk, og som danner det stærke netværk, der holder kroppens celler sammen.

For at gøre kollagenet stærkt, er lysin helt afgørende. Man kan forestille sig, at lysin hjælper med at skabe stærke ‘tværforbindelser’ mellem kollagen-trådene, lidt ligesom trinnene på en stige holder de to sider sammen.

Disse stærke forbindelser giver bindevævet sin robusthed og styrke. Når bindevævet er stærkt og tæt, kan det fungere som en fysisk mur, der gør det sværere for uønskede celler at bryde igennem og sprede sig til det omkringliggende væv.

Hæmning af enzymer for spredning

I forhold til kræft er en af de mest spændende egenskaber ved lysin, at det kan bremse bestemte enzymer (kroppens ‘hjælpe-stoffer’).

Forskere har opdaget, at lysin kan blokere et særligt enzym, der har en dobbeltrolle. På den ene side hjælper enzymet med at styrke vores bindevæv. Men hvis kroppen laver for meget af det, kan det desværre give kræften forbedrede betingelser.

Et højt niveau af dette enzym kan gøre bindevævet stift og skabe en slags ‘motorveje’, som kræftceller kan bruge til at sprede sig. Enzymet kan også være med til at forberede ‘landingspladser’ i andre organer, så kræften lettere kan slå sig ned og danne nye tumorer (metastaser).

Ved at bremse netop dette enzym, kan lysin derfor muligvis gøre det sværere for kræftceller at sprede sig.

Arginin-antagonisme

Lysin og arginin er to basiske aminosyrer, der deler de samme transportveje ind i kroppens celler. Det betyder, at de konkurrerer om optagelse. Et højt indtag af lysin kan derfor reducere den mængde arginin, der er tilgængelig for cellerne.

Denne mekanisme er velkendt fra behandlingen af herpes, men den er også relevant for kræft, da mange kræftceller udviser en stærk afhængighed af arginin for deres vækst og deling. Ved at skævvride balancen til fordel for lysin, kan man teoretisk set “sulte” arginin-afhængige kræftceller og dermed hæmme deres vækst.

Immunmodulering og energiproduktion

Lysin er en forudsætning for et velfungerende immunsystem. Det bruges til at producere antistoffer, der bekæmper infektioner, samt til at syntetisere enzymer og hormoner.

Ydermere er lysin en central komponent i syntesen af carnitin, et molekyle der er ansvarligt for at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne (cellernes kraftværker), hvor de omdannes til energi. En optimal energiproduktion er afgørende for immuncellernes funktion og kroppens generelle modstandskraft.

Potentiale ved kræft

Lysins potentiale som en supplerende (komplementær) behandling skal ses i lyset af dets evne til at styrke kroppens egne forsvarsværker og modvirke de processer, kræftceller bruger til at vokse og sprede sig. Det er ikke en behandling, der står alene, men et supplement der kan arbejde sammen med andre strategier for at forbedre det samlede resultat.

Reduktion af metastasering

Den primære interesse for lysin i kræftforskningen centrerer sig om dets potentiale til at hæmme metastasering. Lysin kan blokere enzymet lysyl oxidase (LOX). Når kræftceller spreder sig, udskiller de ofte store mængder LOX for at ombygge og afstive det omkringliggende væv, hvilket letter deres invasion. Ved at tilføre lysin kan man potentielt bremse denne proces.

Man kan forestille sig den ekstracellulære matrix som et tæt, velorganiseret net. LOX hjælper kræftcellerne med at klippe huller og lave stier i dette net. Lysin fungerer som en naturlig bremse på saksen, hvilket hjælper med at bevare nettets integritet og gør det sværere for kræftcellerne at undslippe den oprindelige tumor.

Styrkelse af kroppens forsvar

Et kræftforløb kan være en stor belastning for kroppens væv. Behandlinger som kemoterapi og stråleterapi kan svække bindevæv og slimhinder. Her kan lysins grundlæggende rolle i kollagensyntesen være en betydelig fordel.

Ved at sikre, at der er tilstrækkeligt med lysin til rådighed, understøtter man kroppens evne til at reparere og vedligeholde sundt væv. Et stærkt og sundt bindevæv er ikke kun vigtigt for den generelle helbredstilstand, men udgør som nævnt også en mere modstandsdygtig barriere mod kræftinvasion.

Støtter immunforsvaret

Under et kræftforløb er immunforsvaret ofte under et enormt pres. Lysin kan bidrage til at opretholde en robust immunfunktion ved at levere de nødvendige byggesten til antistoffer og immunceller.

Desuden kan virusinfektioner, såsom herpes, blusse op, når immunforsvaret er svækket. Her giver lysin en dobbelt fordel ved både at styrke det generelle immunforsvar og specifikt modvirke herpesvirus gennem sin arginin-antagonistiske effekt.

Dette kan øge livskvaliteten og reducere antallet af komplikationer under et ellers krævende forløb.

Fordele ved Lysin

Ud over de direkte mekanismer relateret til kræft, tilbyder lysin en række generelle sundhedsmæssige fordele, der kan være særligt værdifulde.

• Forbedret knoglesundhed: Lysin øger kroppens optagelse og tilbageholdelse af calcium. Dette er afgørende for at opretholde knogletætheden og kan være med til at modvirke knogleskørhed, en tilstand der kan forværres af visse kræftbehandlinger eller ved knoglemetastaser.
• Reduktion af angst: Studier har vist, at lysin kan fungere som en delvis serotoninreceptor-antagonist. Det betyder, at det kan bidrage til at regulere kroppens reaktion på stress og potentielt reducere følelsen af angst, hvilket kan forbedre den mentale velvære markant.
• Energi og vitalitet: Ved at understøtte dannelsen af carnitin hjælper lysin med at forbedre kroppens evne til at omdanne fedt til energi. Dette kan modvirke den træthed (fatigue), som mange oplever i forbindelse med et kræftforløb.
• Hurtigere sårheling: Takket være sin centrale rolle i kollagenproduktionen kan lysin fremskynde helingen af sår og reparationen af skadet væv, hvilket er en fordel efter kirurgiske indgreb.

Ulemper og begrænsninger

Selvom lysin generelt betragtes som sikkert, er der visse forholdsregler og potentielle ulemper, man bør være opmærksom på.

Meget høje doser: Meget høje doser af lysin, typisk over 10-15 gram om dagen, kan forårsage mavekramper, kvalme og diarré. Ved normale terapeutiske doser vil dette dog ikke være et problem.

Nyre- eller leversygdom: Personer med eksisterende nyre- eller leversygdom bør udvise forsigtighed og altid konsultere deres behandler, før de tager høje doser af lysin, da overskydende aminosyrer metaboliseres i leveren og udskilles via nyrerne.

Antibiotika: Der er en teoretisk risiko for interaktion med antibiotika af aminoglycosid-typen, såsom Gentamicin og Neomycin, hvor lysin potentielt kan øge risikoen for nyreskade. Derfor bør man undgå at kombinere høje doser lysin med disse specifikke medikamenter.

Kliniske studier

Forskningen i lysins direkte effekt på kræft hos mennesker er stadig på et tidligt stadie, og de fleste studier er prækliniske, det vil sige udført in vitro (i reagensglas/petriskål) eller in vivo (i levende organismer, typisk mus).

Flere in vitro-studier har bekræftet, at en forøgelse af lysin/arginin-forholdet kan hæmme væksten af forskellige kræftcellelinjer. Ligeledes har studier på mus vist, at stoffer, der hæmmer lysyl oxidase (LOX), herunder strategier der involverer lysin, signifikant kan reducere dannelsen af metastaser fra blandt andet bryst- og bugspytkirtelkræft.

Disse studier danner et solidt videnskabeligt grundlag for potentialet, men der er endnu ikke gennemført store, kontrollerede kliniske studier på mennesker, der undersøger lysin som en standardiseret supplerende kræftbehandling. Forskningen fokuserer i øjeblikket på at identificere de kræfttyper, der er mest følsomme over for LOX-hæmning og arginin-begrænsning.

Sikkerhed

L-lysin er et af de sikreste kosttilskud, da det er en naturlig og essentiel del af den menneskelige kost. For de fleste voksne er doser op til 3-5 gram dagligt anset for at være helt sikre og uden nævneværdige bivirkninger.

Som nævnt bør personer med nyre- eller leversygdom anvende tilskuddet med forsigtighed og under vejledning af en kvalificeret behandler. Det er altid vigtigt at sikre en god balance mellem de forskellige aminosyrer, og langvarig brug af en enkelt aminosyre i meget høje doser bør generelt ske i samråd med en behandler, der har indsigt i ernæringsbiokemi.

Dispensering og anvendelse

L-lysin findes i flere former, der gør det let at tilpasse indtaget til individuelle behov.

• Kapsler eller tabletter: Den mest almindelige form, typisk indeholdende 500 mg eller 1000 mg L-lysin HCL (hydroklorid). Denne form er praktisk og let at dosere.
• Pulver: L-lysin i pulverform giver den største fleksibilitet i dosering. Det kan let blandes i vand, juice eller smoothies og er ideelt, hvis man ønsker at indtage højere doser uden at skulle sluge mange kapsler.
• Flydende form: Mindre udbredt, men findes som flydende ekstrakt, der kan være en fordel for personer med synkebesvær.

Anvendelsen afhænger af formålet. For generel vedligeholdelse kan 1-2 gram dagligt være tilstrækkeligt.

I terapeutiske sammenhænge, som drøftet i denne artikel, anvendes ofte doser i området 3-6 gram dagligt, fordelt på flere doser i løbet af dagen. For optimal optagelse anbefales det at tage lysin mellem måltiderne.

Fødevarers indhold af lysin

Oversigt over en række fødevarer med et højt indhold af lysin, angivet i milligram (mg) pr. 100 gram af varen. Værdierne er vejledende, da de kan variere afhængigt af tilberedning og specifik variant.

Kød og fjerkræ

Kød er generelt en rigtig god kilde til lysin. Især magert kød og fjerkræ har et højt indhold.

• Oksekød, bøf (stegt): ca. 3.000 – 3.500 mg
• Kyllingebryst (uden skind, stegt): ca. 2.800 – 3.100 mg
• Svinemørbrad (stegt): ca. 2.500 – 2.800 mg
• Lammekød (stegt): ca. 2.400 – 2.700 mg
• Kalkunbryst (stegt): ca. 2.500 – 2.800 mg

Fisk og skaldyr

Fisk er ligeledes en meget rig kilde til lysin, hvor især faste, hvide fisk og tun ligger højt.

• Tun (i vand, drænet): ca. 2.200 – 2.500 mg
• Laks (grillet): ca. 2.100 – 2.300 mg
• Torsk (bagt): ca. 2.000 – 2.200 mg
• Rejer (kogte): ca. 2.000 – 2.200 mg
• Sardiner (i olie, drænet): ca. 1.800 – 2.000 mg

Mejeriprodukter og æg

Faste, lagrede oste er blandt de absolut mest koncentrerede kilder til lysin.

• Parmesanost: ca. 2.700 – 3.100 mg
• Fast modnet ost (30-45+): ca. 2.000 – 2.400 mg
• Hytteost: ca. 1.300 – 1.500 mg
• Æg (hele, kogte): ca. 900 – 1.000 mg
• Mælk (sødmælk): ca. 250 – 300 mg

Bælgfrugter og sojaprodukter

For dem, der spiser plantebaseret, er bælgfrugter og soja de vigtigste kilder. Værdierne er her angivet for tørrede varer, som vil have et lavere indhold pr. 100 gram efter kogning, da de optager vand.

• Sojabønner (tørrede): ca. 2.300 – 2.600 mg
• Linser (røde/grønne, tørrede): ca. 1.800 – 2.200 mg
• Tofu (fast): ca. 1.300 – 1.500 mg
• Kikærter (tørrede): ca. 1.400 – 1.600 mg
• Kidneybønner (tørrede): ca. 1.500 – 1.700 mg

Nødder og frø

Nødder og især frø kan også bidrage væsentligt til det samlede lysinindtag.

• Græskarkerner: ca. 1.200 – 1.400 mg
• Pistacienødder: ca. 1.100 – 1.300 mg
• Solsikkefrø: ca. 900 – 1.100 mg
• Mandler: ca. 600 – 700 mg
• Quinoa (ukogt): ca. 700 – 800 mg

Konklusion

Lysin fremstår som et yderst interessant og sikkert supplement med et betydeligt potentiale som en supplerende kræftstrategi. Dets værdi ligger ikke i en direkte kræftdræbende effekt, men i dets evne til at styrke kroppens egne forsvarsmekanismer på et fundamentalt niveau.

Ved at styrke det bindevæv, der fungerer som kroppens strukturelle stillads, og ved at hæmme de enzymer, kræftceller er afhængige af for at kunne sprede sig, kan lysin bidrage til at skabe et miljø i kroppen, der er mindre gæstfrit for kræftprogression.

Kombineret med dets positive effekter på immunforsvaret, knoglesundhed og mentalt velvære, udgør lysin et alsidigt og værdifuldt redskab til at understøtte kroppen og forbedre livskvaliteten under et krævende kræftforløb.

---

Tilbage til Kosttilskud

Se også Metastaser

(til menu)

Links

Discovery of a selective and reversible LSD1 inhibitor with potent anticancer effects in vitro and in vivo (PubMed, 2025)

• Relevans: Studiet viser, at hepatocellulært karcinom (HCC) konkurrerer med T-celler om lysin, hvilket svækker immunforsvaret og fremmer tumorvækst. Ved at hæmme SLC3A2 eller supplere lysin kan immuniteten styrkes, hvilket kan forbedre behandlingseffekten.

Genkwanin impairs triple-negative breast cancer aggressiveness and metastasis by targeting Lysine Demethylase 4C (PubMed, 2025)

• Relevans: Genkwanin kan reducere aggressivitet og metastase i triple-negativ brystkræft ved at målrette KDM4C, en lysin-demethylase, hvilket hæmmer epigenetiske ændringer og cellernes evne til at sprede sig. Det viser potentiale som en ny behandling mod denne aggressive kræfttype, hvor lysinmetabolisme spiller en central rolle.

Lysine demethylases and cancer (PubMed, 2025)

• Relevans: Lysine demethylases er en gruppe enzymer, der fjerner methylgrupper fra histoner, hvilket påvirker genekspressionen. De spiller en vigtig rolle i kræftudvikling og kan bidrage til behandlingresistens ved at påvirke tumorcellers metabolisme, stemceller, og metastaseevne. Deres regulering er central i cancerforskning og potentielt mål for nye behandlinger.

SLC3A2-Mediated Lysine Uptake by Cancer Cells Restricts T-cell Activity in Hepatocellular Carcinoma (PubMed, 2025)

• Relevans: HCC-celler påvirker T-cellers aktivitet ved at optage lysin gennem SLC3A2, hvilket svækker immunforsvaret. Ved at hæmme SLC3A2 eller supplere lysin kan man forbedre immunbehandlingen og behandlingseffekten mod leverkræft.

Targeting PPARα activation sensitizes glioblastoma cells to temozolomide and reverses acquired resistance by inhibiting H3K18 lactylation (PubMed, 2025)

• Relevans: Dette studie viser, at PPARα hjælper med at forhindre TMZ-resistens i glioblastomceller ved at reducere H3K18-lactylation, som er med til at fremme resistens. Aktivering af PPARα kan dermed forbedre TMZ-effekten og overvinde resistens.

Acetyl-lysine human serum albumin nanoparticles activate CD44 receptors, with preferential uptake by cancer stem cells, leading to tumor eradication (PubMed, 2025)

• Relevans: Acetyl-lysine human serum albumin nanopartikler kan aktivere CD44-receptorer på kræftstamceller, hvilket giver hurtig og målrettet optagelse. Disse nanopartikler med paclitaxel kan effektivt eliminere tumorer uden tilbagevenden og med lav bivirkningsrisiko, hvilket gør dem til et lovende værktøj i målrettet kræftbehandling.

Kilde

Gemini/Bard.ai www.gemini.com d. 25.06.25 (bearbejdet)

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.