Kræftens historie

Kræft gennem tiderne

Kræft. Et ord, der i dag vækker bekymring og ofte frygt, er langt fra et nyt fænomen (om end forekomsten er stadig hyppigere). Sygdommen har fulgt menneskeheden i årtusinder, og i en tid før avanceret medicinsk viden, var dens årsager og natur dybt mystiske.

I en tid, hvor mikroskoper, DNA-analyser eller sofistikerede scanninger endnu ikke fandtes, forsøgte man dengang – som nu – at forstå denne snigende fjende, der ramte både unge og gamle, rig og fattig.

Mennesket har brug for at forstå. Brug for en forklaring, der kan give virkeligheden mening. Til dette blev tidligere anvendt alt fra religiøse fortolkninger og folkelige myter til de første spæde medicinske observationer. Dette inkluderer overtro, på basis af den begrænsede viden, der formede menneskets syn på denne uforklarlige sygdom.

Gudernes straf og onde ånder (ca. 4000 f.Kr. – 500 e.Kr.)

I mange af de tidligste civilisationer, fra det gamle Mesopotamien (det nuværende Irak) omkring 4000 f.Kr. til Romerrigets fald omkring 500 e.Kr., blev sygdom generelt set som et resultat af overnaturlige kræfter. Kræft var ingen undtagelse. Man troede ofte, at det var guderne, der straffede mennesker for deres synder, eller at onde ånder havde taget bolig i kroppen og forårsagede de smertefulde hævelser og sår.

Behandlingen bestod derfor sjældent af medicinske indgreb, men snarere af religiøse ritualer, bønner og forsøg på at formilde de vrede guder eller drive de onde ånder ud.

• Anekdote: Det kunne f.eks. være i en sumerisk familie for 4000 år siden, at faderen udviklede en mærkelig knude på kroppen. I stedet for at søge en læge (som vi kender dem), ville de sandsynligvis konsultere en præst, der ville udføre besværgelser og ofringer til guderne i håb om helbredelse. Måske ville de i denne sammenhæng placere amuletter på kroppen for at beskytte ham mod yderligere ondt.

Den græske “krabbe” (ca. 400 f.Kr.)

Omkring 400 f.Kr. begyndte den græske læge Hippokrates at observere sygdomme mere systematisk. Han var den første, der brugte ordet karkinos (krabbe) til at beskrive visse typer af tumorer. Han lagde mærke til, hvordan tumorer spredte sig ud i det omgivende væv med små “arme”, der mindede ham om en krabbe med sine ben.

Denne præcise observation var bemærkelsesværdig for sin tid og gav os det ord, vi stadig bruger i dag – cancer.

Det er tankevækkende, hvordan en visuel sammenligning i antikken har haft så stor indflydelse på udviklingen af vores medicinske terminologi.

Interessant observation

Selvom Hippokrates’ beskrivelse var baseret på en visuel lighed, er det slående, hvordan et dyr, der ofte symboliserer beskyttelse med sit hårde ydre, blev brugt til at beskrive en sygdom, der mest må føles som en indre invasion.

• Ordets anatomi: Hippokrates har i sin tid formentlig stået og omhyggeligt dissekerer en menneskekrop (hvilket var sjældent og kontroversielt på den tid) og pludselig ser han en tumor, hvis spredning i vævet får ham til at tænke på en krabbe, der har kløerne ude. Denne umiddelbare association har altså overlevet i vores sprog i over 2400 år og er grundlaget for det ord, vi stadig bruger til at beskrive denne alvorlige sygdom.

Sort galde og ubalance (ca. 200 e.Kr.)

Den græske læge Galen, som levede omkring 200 e.Kr. og havde stor indflydelse på medicinsk tænkning i mange århundreder, videreudviklede humoralpatologien (væsker skaber ubalance). Han mente, at kroppen indeholdt fire væsker (humores), og at sygdom opstod, når der var ubalance mellem dem.

Ifølge Galen var kræft resultatet af et overskud af sort galde, der samlede sig i et bestemt område af kroppen og forårsagede væksten af en tumor.

Behandlingen fokuserede derfor på at genoprette balancen ved at fjerne den “overskydende” sorte galde gennem diæt, åreladning eller afføringsmidler.

• Historisk perspektiv på behandling: Dengang var humoralpatologien den dominerende medicinske forklaringsmodel, og behandlinger var naturligt baseret på denne forståelse.
  Selvom disse metoder adskiller sig markant fra moderne konventionel kræftbehandling, er det interessant at bemærke, at ideen om at genoprette balance i kroppen og vigtigheden af kost også findes i visse alternative behandlingsformer i dag. Vores tilgang til at opnå denne balance har dog ændret sig radikalt med tiden.

Mystiske amuletter og besværgelser (ca. 500 – 1500 e.Kr.)

I middelalderen, fra omkring 500 e.Kr. til renæssancens begyndelse omkring 1500 e.Kr., var religiøs tro dybt forankret i samfundet, og sygdom blev ofte set i et spirituelt lys.

Selvom klostrene var vigtige centre for pleje og anvendelse af lægeurter, var den generelle videnskabelige forståelse af sygdomme stadig begrænset i forhold til i dag. Mange tyede derfor til religiøse relikvier, amuletter, bønner og besværgelser i håb om helbredelse eller lindring af deres lidelser, herunder kræft.

Da årsagerne til sygdom ofte var ukendte, gav disse spirituelle praksisser trøst og et håb om bedring.

Menneskelig søgen efter håb:

• I en tid præget af uvished og begrænset medicinsk viden er det forståeligt, at mennesker søgte styrke og helbredelse gennem deres tro.
  Forestillingen om at finde lindring gennem hellige objekter eller bøn var en naturlig reaktion på uforklarlige og frygtede sygdomme.

Dette var virkeligheden dengang, og for mange mennesker er troen stadig en vigtig kilde til styrke i mødet med sygdom i dag. Når vores umiddelbare formåen ikke længere slår til, kan vi føle os nødsaget til at søge hjælp fra noget eller nogen, der har langt mere magt end vi selv – det guddommelige.

Kongers og helgeners sygdom (ca. 1000 – 1700 e.Kr.)

Mellem omkring 1000 e.Kr. og 1700 e.Kr. opstod der interessante koblinger mellem sygdom og social status. “Kongens onde” (skrofulose – tuberkuløs hævelse) er et eksempel på en sygdom, som man troede kunne helbredes af kongelig berøring.

Selvom det ikke var kræft, viser det, hvordan mystiske forklaringer kunne knyttes til sygdomme.

Derudover spekuleres der i dag i, om visse historiske figurer kan have lidt af kræft, hvis symptomer blev tolket anderledes på den tid.

Historiske eksempler

Filip IV af Frankrig (1268-1314): Han led af langvarige smerter i benene og udviklede en form for hudlidelse. Nogle historikere mener, at der formentlig har været tale om knoglekræft eller hudkræft.

Dronning Mary I af England (1516-1558): Hun oplevede gentagne falske graviditeter, hvor hendes mave hævede op, og hun havde andre symptomer. I nyere tid har læger spekuleret i, om det kunne have været æggestokkræft.

Karl II af Spanien (1661-1700): Han var kendt for sine mange helbredsproblemer, herunder fordøjelsesproblemer og svaghed. Nogen mener, at han kunne have haft en form for endokrin kræft.

• Hoffets forvirring: Hoffet omkring en af den tids monarker, må have følt sig ret magtesløse. Lægerne famlede i blinde, kom med teorier om dårlige vinde eller ubalance i humorerne (kroppens væsker), mens kongen eller dronningen lider under symptomer, som vi i dag måske ville genkende som tegn på kræft.
  Deres uvidenhed understreger, hvor meget lægevidenskaben har udviklet sig, og hvor mange lidelser der i fortiden må være blevet misforstået. De blev måske tilskrevet dårlig kost, alderdom eller andre datidige forklaringer.

Før mikroskopets tid (før 1600-tallet)

Indtil opfindelsen af mikroskopet i det 17. århundrede havde læger ingen mulighed for at se celler og dermed forstå de mikroskopiske processer i kroppen. Deres viden om kræft var derfor begrænset til det, de kunne se med det blotte øje – en hævelse, et sår eller en tumor.
Dette forklarer, hvorfor de tidlige teorier ofte (nødvendigvis) var baseret på makroskopiske observationer eller de dominerende filosofiske og medicinske ideer på den tid.

• Tankevækkende perspektiv: Det er fascinerende at tænke på, at i tusinder af år forsøgte læger at forstå en sygdom, de ikke engang kunne se i sin grundlæggende form. Det understreger den revolutionerende betydning af videnskabelige fremskridt for vores nuværende forståelse. Men også en utrolig fin evne til at observere på daværende tidspunkt.

Konklusion: Fra overtro til videnskabens lys

Rejsen gennem kræftens tidlige historie er en fascinerende påmindelse om menneskehedens konstante søgen efter forståelse i mødet med det ukendte og frygtindgydende. Fra at blive set som gudernes straf eller onde ånders værk i antikken, over Hippokrates’ præcise, om end makabre, observationer, til Galens teorier om ubalance i kropsvæsker og middelalderens religiøse trøst, har forklaringerne på kræft været et spejl af datidens viden og overbevisninger.

Disse tidlige forsøg på at forstå og bekæmpe sygdommen, selvom de forekommer primitive i dag, understreger den lange og ofte snørklede vej, videnskaben har måttet gå for at nå til vores nuværende, langt mere nuancerede forståelse af kræftens komplekse biologi. Det er en fascinerende tanke, at en sygdom, der i årtusinder var omgivet af mystik og overtro, i dag udforskes på celleniveau med avanceret teknologi.

Ydmyghed er på sin plads

Selvom vi i dag har en usammenligneligt meget mere detaljeret forståelse af kræft end før mikroskopets tid, er det vigtigt at huske, at vores viden stadig er i konstant udvikling. Eksempelvis er opdagelsen af tarmmikrobiomet og dets afgørende betydning for immunforsvaret – en erkendelse, der først for alvor har vundet indpas i de seneste årtier. Denne nye viden åbner for forståelse af, hvordan kroppen interagerer med sygdom, og hvordan vi måske kan styrke vores naturlige forsvar mod kræft.

Uendelig uvidenhed

Fremtiden vil uden tvivl bringe endnu flere overraskende opdagelser, der vil ændre vores syn på kræftdiagnose og -behandling. Måske vil man i fremtiden se tilbage på nogle af vores nuværende behandlingsmetoder med samme undren, som vi i dag betragter fortidens teorier.

Man kan forvente, at fremtidens forskning finder langt mere skånsomme og målrettede metoder til bekæmpelse af kræft, end den brede kemoterapi, som i dag ofte rammer både kræftceller og sunde celler hårdt og sætter immunsystemet ud af spil. Med dette i tankerne, bør vi føle ydmyghed over for den stadigt voksende viden, der er afgørende i vores fortsatte kamp mod kræft.

Set i dette lys vil det være på sin plads at erindre, at jo mere man ved – jo mere erkender man, hvor lidt man ved…

Se også Kræft som metabolisk lidelse

(Til menu)

Links

HISTORISK: Jagten på en kræftkur anno 1855 (Ugeskrift for Læger)

Onkos : mit møde med kræftens historie (Af Jeanette Varberg, Bibliotek.dk)

Hvor længe har vi været ramt af kræft? (Historienet)

Siden er oprettet:

d. 28.04.25

❤

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.