Jeg har KræftEnglish
Jeg har Kræft
English

Formål

Formål - at hjælpe kræftramte til at genvinde kontrol

(Til menu)

Her finder du en gennemgang af forskellige behandlingsformer mod kræft, med ekstra vægt på alternativ behandling. Noget jeg selv savnede, da jeg fik min diagnose.

Gennemgangen skal ikke opfattes som udtømmende – den er kun udtryk for den viden jeg har opnået om emnet på nuværende tidspunkt. Siden bliver løbende udbygget.

Samtidig må jeg understrege, at jeg ikke er læge, og denne gennemgang skal alene opfattes som informativ, og på ingen måde, som nogen form for anbefaling af hverken behandlinger, medicin, kosttilskud, producenter, forhandlere eller andet.

Det er min subjektive holdning og oplevelse, der danner grundlaget – og andre vil ikke nødvendigvis have samme oplevelse.

Kræft er en alvorlig diagnose at få. Du bør derfor altid diskutere den for dig optimale behandling med din læge.

Vær opmærksom på, at ligegyldigt hvor nedslående en diagnose du har fået og ligegyldigt hvor håbløs din prognose måtte være, så findes der utallige eksempler på mennesker, der har gjort enhver prognose til skamme og lever langt, langt hinsides det på nogen måde forventelige. Så derfor:

Giv aldrig op. Der er ALTID håb – og god grund til at have det!

Mit ærinde er ikke at fraråde konventionel behandling – tværtimod. Alle skal have den behandling de er mest trygge ved. Men man skal have lejlighed til at kende til de mange tiltag, der kan støtte i rejsen mod at blive kræftfrie eller i hvert fald kunne leve et rimelig godt liv med den diagnose man har fået.

Det er selvsagt ikke muligt at overkomme samtlige tilgængelige behandlingsformer. Men man kan plukke nogle ud, som føles rigtige for en i den givne situation. I det hele taget kan jeg kun anbefale, at man, når man har fået diagnosen kræft, begynder at lytte seriøst til sin intuition og signaler fra sin krop.

Find hjælp til dine overvejelser her: Beslutningen

Det er langt fra alt jeg selv har afprøvet. Men det jeg har, er anført under det enkelte emne.

Om de valg, jeg selv har truffet i mit forløb, var de rette, må tiden vise.

Jeg ønsker dig alt det bedste i din rejse mod et godt liv med helbredelse eller balance i forhold til kræften. Må Gud være med dig – for det har vi alle brug for.

Se også Alternative Behandlinger - Oversigt

Til topmenu

Hvad du læser på Jeg har Kræft er ikke en anbefaling. Søg kompetent vejledning.

  • Denne informationsside for kræftramte og pårørende er oprettet og holdes ajour frivilligt og uden beregning af Hanne Kjær Uhlig, sygeplejerske
  • Der kan ikke uden aftale doneres penge til driften af Jeg har Kræft